Idékatalog til kvarterløft i parcelhuskvarterer

1. Idékatalog til kvarterløft i parcelhuskvarterer Instituttet for FremtidsforskningMaj 2005

2. Kvarterløft på flere niveauer • Hvad kan staten gøre (boligpolitik, skattepolitik m.v.) • Hvad kan kommunen gøre? • Hvad kan beboerne gøre • I fællesskab • Individuelt • Hvad kan andre interessenter gøre?

3. Hvad kan staten gøre (1) • Øge mobiliteten • Gøre små parcelhuse attraktive for seniorer • Lavere stempelafgifter ved flytning til mindre bolig • Højere ejendomsværdibeskatning ved stort boligforbrug/pr. person • Lette socialt dårligt stilledes adgang til parcelhussektoren • Boligsikring • Stille sikkerhed i pensioner m.v. • Privatisering af almene boliger (egenkapital til boligkøb) • Gøre almene boliger attraktive for seniorer fra parcelhusene

4. Hvad kan staten gøre (2) • Krav om kommunale saneringsplaner • Krav om nedrivning for at få lov at bygge nyt (skrotningspræmie/bevis) • Stimulere kommuner og almene boligforeninger til at købe parcelhuse i eksisterende boligkvarterer og ombygge dem til andre målgrupper • Øgede krav til tilstandsrapporter – restlevetider, hvad skal der investeres de næste 10-15 år? • Bedre muligheder for at udvikle lokale services og hjemmeservices (modvirke 2/3-samfund) • Muliggøre/stimulere lokale valutaer/bytteringe

6. Hvad kan kommunen gøre (1) • Stimulere lokaldemokratiet i kommunens ”landsbyer” og kvarterer • Medfinansiere lokale medborgerhuse (også for hjemmehjælp, dagplejemødre, services m.v.) • Lokalplaner – lempe/stramme - selvforvaltning • Differentieret kvarterudvikling • Fortætte (seniorer, unge, singler) • Udtynde (børnefamilier) - storparceller • Forskellige boliger til forskellige livsfaser • Blandet erhverv/bolig • Kvarterbeskrivelser

7. Hvad kan kommunen gøre (2) • Kvarterbeskrivelser • Fortid Nutid Fremtid • Beboere/kultur • Arkitektur • Identitet/særpræg • Attraktioner • Stærke/svage sider • Muligheder/trusler • Hjemmesider og ”branding” af kvarterer • Støtte lokale foreninger/netværk med det praktiske/administrative • Bevare? • Udbygge? • Reducere? • Forny?

8. Det fysiske Det sociale Services Er der tænkt i helheder? Regler – skal de lempes eller skærpes? Samle eller sprede? Integrere eller opdele? Invitere eller afvise? Åbne op eller lukke af? Hvad vil vi have mere af, og hvad vil vi reducere? Kvalitetsløft: Tre dimensioner

9. Klar identitet eller mere flydende grænser? • Vort kvarter - hvad omfatter det? • Vejen • ”Udstykningen” • ”Landsbyen” eller bydelen • Grundejerforeningen • Sognet • Skoledistriktet • Er der en lokal identitet og et særkende – eller kan den skabes? • Hvor stopper ”landet/naturen” og hvor begynder ”byen”? • Privat/offentligt - mere halv-offentligt og halv-privat?

10. Huse m.v.: Mere frihed til at ændre eller flere fælles regler? I kvarteret: mere mangfoldighed? På vejen: mere harmoni? Haver: Temaer på tværs? Hegn: Rive hække ned? Indgange: Lægge indkørsler sammen? - fælles parkering? Kvalitetsløft De fysiske kvaliteter (1)

11. Villaveje: Trafikbelastning/hastighed Indskrænke? Én kørebane + vige-/vendepladser Blød overgang til åbne forhaver Fra vejbelysning til parkbelysning Fortove: Sløjfes helt eller delvist til fordel for mere bevoksning og græs, leg og ophold? Fællesarealer: Hvad er der af muligheder? Stier i området: Er der nok? Kan man gå ”rundt”? Naturarealer i området: Mulighed for ”råderet” (ikke privatisering) Kvalitetsløft De fysiske kvaliteter (2)

12. Det formelle Grundejerforening m.v. Hvad skal der til for at få mere engagement? Det uformelle Steder at mødes Udendørs Indendørs Netværksdannelse Seniorer Forældre Interesser: Hund, have, natur, motion, kultur etc. Kvalitetsløft Det sociale (1)

13. ”Parcelhusejerne de mest sociale”Beregnet naboskabsindeks (0-100) Låne ting Passe børn Passe hus Fællesaktiviteter Kilde: Mandag Morgen, Fremtidens boligpolitik iflg. danskerne, november 2003

14. Er der liv nok i kvarteret? • Ophold i (udendørs) fællesarealer er ikke længere nødvendigt • Kan brugen heraf gøres ”nødvendig” igen?Fælles affaldsdepot, postkasse, parkering, ……. • Kan fællesarealer gøres attraktive, så man får lyst til at opholde sig i dem eller benytte dem?Fælleshaver, krydderurtebed, legepladser, …… • Grønne områder er kun attraktive om dagen (og om sommeren). Er der andre muligheder for socialt liv i tilknytning til kvarteret? Mængden af socialt liv er en funktion af:Hvor mange der færdes Hvor ofte de kommer Hvor længe de bliver

15. Fællesspisning Leg/motion/oplevelse Bålplads/fælles have Genbrugsplads Udlån af redskaber m.v. Fælleshus/-faciliteter Elektronisk netværk Kvalitetsløft: hvad kan beboerne gøre? Det sociale (2) • Hvem er ”vi”? – kritisk masse • Nærmeste naboer • Vejen • Kvarteret/”landsbyen

16. Fælles organisering af drift, vedligehold og indkøb Kan vi bruge de lokale tilbud noget mere for at bevare dem? Lokale ”servicestationer” (benzinstationer eller andre) Privat + offentlig service Nærbutik (convenience) + Post-, biblioteks- og apoteksservice m.v. Kommunal servicebutik Internet udlevering + café Bildeleordninger Trafik (telebus etc.) Kvalitetsløft Services i kvarteret Lokale services er særligt vigtige, hvis mange ældre i kvarteret

17. Kvalitetsløft: Hvad kan beboerne gøre? • Netværksdannelse • Styrke grundejerforening eller lignende • Stordriftsfordele ved at koordinere pasning, vedligehold og indkøb • Overvågning af kvarteret • ”Vicevært-funktion” / alt-muligmænd • Ejerforeningsportal • Link til aktiviteter, services etc. i lokalområdet • Koordinere gensidig hjælp og udlån • Udbygge relationer til parcelhuskvarterets ”interessenter” (naboer, erhverv, institutioner, kommunen m.v.)