DIGITALISERING OG MEDIALISERING

1. DIGITALISERING OG MEDIALISERING Djøf-uddannelseni organisationspsykologi

2. Digitalisering og medialisering • Digitalisering vedrører teknologi og tekniske løsninger • Medialiseringrummer en kultur– og læringsdimension

3. Digitalisering

4. Danmark 3.0 styregruppen og DANSK IT (2011): Hvornår springer Danmark ud som d-land? Danmark 3.0 - en idédebat

5. D-land I et d-land er digitalisering en naturlig del af produktion, produkter, processer, kommunikation mv., ligesom borgerne har digitale kompetencer, der sætter dem i stand til at skabe og formidle ny viden, idéer og produkter digitalt. I d-landet er lovgivning, regler og værdier baseret på digitale præmisser og understøtter sikring af digitale opfindelser, kopiering, tillid og ledelse, ligesom lovgivning og regler sikrer den digitale sikkerhed for både borgere og virksomheder. (s.20)

6. D-land Der er nu ikke bare tale om digital informations-teknologi, men om social- og kulturteknologi, som er bærer af kunst og sociale relationer. Nettet er ikke bare et sted, vi går hen, når vi skal foretage os noget arbejdsmæssigt, men også det sted, hvor vi spiller, leger og morer os. Computerteknologien er i dag stort set allemandseje, og i dag er det ikke mere spørgsmålet, om vi vil have den livsstil, men hvordan vi vil have den, og hvad vi vil bruge den til. Teknologien påvirker dermed direkte vores sociale relationer. (s. 20)

7. D-land Fra at se på digitale platforme som et sted, hvor vi kan være sociale, bør man i højere grad se på disse platforme som et udtryk for det sociale i sig selv. (s.20) Christian Dalager, Software Developer, EksponentAps.

8. Digitale fundamenter er for alle Alle borgere bør have lige ret og lige adgang til samfundets digitale infrastrukturer, som vi kalder digitale fundamenter. Derfor peger vi på, at digitale fundamenter bør kontrolleres af staten og dermed skærmes fra at blive gidsel i et kommercielt monopol. En særlig type af digitale fundamenter er opensource-fundamenter, som ejes og kontrolleres af alle og dermed også af staten. Her er således tale om et transnationalt digitalt fundament, som er globalt tilgængeligt for alle klodens borgere og stater. .s 26

9. Digitaliseringen betyder… - at vi bliver langt bedre til at både nå og hjælpe de svage grupper. De svage borgere i samfundet har stadig ikke lært at bruge formularer eller papir, men vi kan se, at rigtig mange af dem kan bruge en mobiltelefon. Mobiletelefonen er næsten den eneste måde, vi kan nå dem på. (s. 21) Medarbejder i Københavns Kommune

10. Digitaliseringen vil give os… - et mere ”retfærdigt” samfund, fordi den digitale sagsbehandling og transparens kan sikre borgerens rettigheder, uden at borgeren selv skal forstå alle detaljer og selv skal sikre sig. I dag er det eksempelvis kun de stærke borgere med indsigt i lovgivningen, der modtager alle de ydelser, som de har ret til. I vores kommune sparer vi faktisk en del penge på, at mange borgere ikke forstår regelsættet. s. 21. Leder i større dansk kommune

11. Digitaliseringen vil give os… I Danmark har vi en stærk pædagogisk tradition for leg og læring. Computerspil og underholdning kommer til at spille en central rolle i undervisning fremover. Morgendagens unge – de digitale indfødte - vil ikke acceptere udenadslære og statiske undervisnings-materialer. Danmark står med spændende muligheder qua vores pædagogiske tradition og en stærk underskov af spillefirmaer. En ny industri med et stort eksportpotentiale kunne skabes på denne platform. s. 29 Preben Mejer, bestyrelsesformand for Innovation Lab, medlem af regeringens IKT Råd og Region Midts IT Råd

12. Et nyt udsigtspunkt?

13. UNDERVISNIGENS DIGITALISERING OG DIDAKTIK 2.0Rene B. Christiansen og Karsten Gynther(2010):Folkeskolens læremiddelkultur under pres. Didaktik 2.0 – didaktisk design for skolen i videnssamfundet i: Didaktik 2.0.

14. Vidensprodukter 1.0 og 2.0

16. Didaktik 2.0 – en planlægnings- og refleksionsmodel Lærerens didaktiske design: Stilladsering Undervisningsloop Vidensmål Vidensprodukter Evaluering Elevernes didaktiske design Læringsaktiviteter Adgang til viden

17. Medialisering

18. MEDIALISERINGEN UDFORDRER • Videns- og læringsopfattelsen (hvad er god viden og læring i dag) • Læringsformerne (forholdet mellem tid, sted og rum) • Lærer- og elevrollerne (nye positioner)

19. H V E R D A G U D D A N N E L S E

20. Udgangspunkt Lærer Elev Mediepædagogisk udfordring Mediekultur Fagdidaktisk projekt Uformelle læringskompetencer Undervisning

21. Fokus på sammenhænge mellem kultur, medier og læring • Fokus på hvorledes digitale medier i dag understøtter pædagogisk praksis og udfordrer den pædagogiske dagsorden • Fokus på udvikling af et mediepædagogisk begrebsapparat og en ny didaktisk platform

22. Mediepædagogik • Mediekultur og mediesocialisation: Hvorledes indgår medier i børns og unges hverdagsliv og hvilken betydning de har for deres identitetsdannelse og sociale fællesskaber? • Medieundervisning; hvorledes arbejdet om og med medier udvikles og tilrettelægges som læreproces. • Undervisningsmedier; hvorledes digitale læremidler og digitale læringsplatforme udvikles og håndteres i pædagogisk praksis

23. Ny didaktisk platform • FRA: et snævert didaktikbegreb  (med en fokus på) mål og midler • TIL : et udvidet didaktikbegreb  (med en fokus på) undervisning og læreprocesser

24. Almen didaktik • Fagdidaktik • Mediedidaktik

25. Ny fokus • Fra it til medier • Fra medier til medialisering • Fra digitalisering til mediepædagogik og didaktik

26. Praksis og profession • Eksisterende kurser og diplomuddannelser giver ikke optimalt mulighed for udvikling af praksisrefleksion • Mange kvalificerer sig ud af praksis og ikke i praksis

27. Teori og praksis

28. Teori og praksis ”Man går omvendt ud her. Ud i virkeligheden før man henter teori ned. Den er uvant og vanskelig. Hvad får vi at vide, vi lytter og noterer ... Det er jo samme måde man opleverne børnene på når man stiller dem frit. Nu skal vi have et emne, og de er så frustrerede ... Det er nemmere når læreren kommer og siger: Sådan her! Værsgo! Det giver tryghed”

29. Læringsrum og ressourcer

30. Læringsrum og ressourcer ”…det har været mere kaotisk. Jeg har savnet struktur”

31. Læringsrum og ressourcer

32. Udviklingsperspektiv

33. Ny praksis? • Fra fastlåste roller til skiftende positioner • Fra faglig formidling til faglige fællesskaber • Fra rum til funktion og relation

34. Ny praksis? Mediecentret som funktion • Videndeling (praksisrefleksion) • Pædagogiske udfordringer (eksperimenter) • Faglig sparring (fag-, almen og mediedidaktik) • Sidemandsoplæring (mediepædagogisk håndværk) • Udvikling af organisationens mediekultur (organisatorisk læring)

35. Udfordringer (I) • Hvordan skal organisationer forholde sig til samfundets digitalisering og medialisering? • Hvordan skal organisationer møde og håndtere den uformelle mediebrug?

36. Udfordringer (II) • Hvordan udvikles en mediepædagogisk platform og et nyt didaktisk design? • Hvordan skal mediepædagogisk og vejledning organiseres (tid, sted og rum)?

37. Udfordringer (III) • Hvorledes udvikles og tilrettelægges blandede vejledningsformer der både rummer fysiske og virtuelle tilstedeværelsesformer – såvel synkront som asynkront? • Hvad er de forskellige tilstedeværelsesformers styrker og svagheder i relation til videndeling og kommunikation?