1 / 31

Vurdering af læremidler i skolen

Vurdering af læremidler i skolen. Fagenes mål og læremidler 23.10. 2008 Jens Jørgen Hansen, jjh@ucsyd.dk Videncenter for læremidler og evaluering, UC Syd – Læremiddel.dk. Dagsorden. Perspektiver på læremidler Hvad er et læremiddel - læremiddelbegrebet

decker
Download Presentation

Vurdering af læremidler i skolen

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Vurdering af læremidler i skolen Fagenes mål og læremidler 23.10. 2008 Jens Jørgen Hansen, jjh@ucsyd.dk Videncenter for læremidler og evaluering, UC Syd – Læremiddel.dk

  2. Dagsorden • Perspektiver på læremidler • Hvad er et læremiddel - læremiddelbegrebet • Lærebogen - digitale læremiddelgenrer • Læremidler i undervisningen • Vurdering af læremidler • Tendenser i lærermiddeludviklingen

  3. Hvorfor er læremidler vigtige? • Læremidler afspejler undervisningskulturen – hvordan formidles viden og stimuleres til læring Læremidler har potentiale til at reformere undervisningskulturen – nye måde at formidle og lære på Praksis mødes af mere og mere komplekse læremidler - hvordan kan vi forstå og begrebsliggøre dem – som et særligt design? – som brugsgenstande i undervisningen?

  4. Undervisningens hvad/hvorfor, hvem og hvordan • Vidensspørgsmålet • Hvad skal eleverne lære? (nogen skal lære noget). • Hvilken viden og hvilke færdigheder skal de tilegne sig? • Hvordan skal viden og færdigheder beskrives – jf. beskrivelserne i ”Fælles Mål” • Læringsspørgsmålet • Hvem er de, eleverne? Hvilke forudsætninger har de? Hvordan tilegner de sig viden og færdigheder, som ”Fælles Mål” foreskriver? (nogen skal lærenoget) • Undervisningsspørgsmålet • Hvordan skal jeg formidle stoffet til eleverne? • Hvilke virkemidler og metoder har jeg – sprog, eksempler, projektarbejde, læremidler – og hvordan skal jeg undervise? (nogen skal tilrettelægge, gennemføre og evaluere hvordan de vil lære andre noget)

  5. Læremiddelbegrebet Undervisningens tematiske indhold Tekster, lyd, billeder, film, artefakter, der har et selvberoende tematisk indhold Kontekstuelle læremidler: Artefakter, redskaber, ressourcer, miljøer, hjælpemidler og infrastrukturelle omgivelser, der ikke i sig selv har nogen didaktisk intention Didaktiske læremidler: Bestemt didaktisk design, der tjener til håndtering af bestemte pædagogiske opgaver i en skolekontekst – lærebogen er prototypen

  6. Didaktiske læremidler Indhold Læring: Hvordan skal eleven lære? Viden: Hvad skal eleven lære? • Didaktiske læremidler Elev Lærer Undervisning: Hvordan planlægge, gennemføre og evaluere?

  7. Alinea Format 2 • Viden: • faglige temaer, struktur og progression Undervisning: Introduktion og læring af nyt kernestof i faglige kurser Træning og faglig fordybelse i differentierede værksteder Praktisk arbejde i undersøgende og tværfaglige projekter

  8. Læringsdesign - piximodel

  9. Lærebogens kvalitet • definerer den viden der skal læres • der er en tæt kobling mellem læreplaner, fagtekst, øvelser og opgaver • lærebogen giver en fast struktur og styring af undervisningens forløb ofte på grundlag af en lærervejledning • let for læreren at se hvad eleverne lærer og deres progression • giver et bud på hvordan læreren metodisk kan tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisningen • let at planlægge og tilrettelægge undervisning ud fra • giver eleverne et overblik over det stof der skal læres 

  10. Digitale læremidlers kvalitet • Bruger-generet tilgang til læringstemaer. • Vidensportal og værksted for vidensbearbejdning og vidensproduktion. • Elastisk informationsverden, der har karakter af et åbent interaktivt læringsrum • Eleven som interaktiv bruger: Eleven kan indtage rollen som medskaber og redaktør (udvælge læringstemaer) og eksperimenterede projektmager (bearbejde læringstemaer) • Udlejring af klasserummet i andre læringsrum (hyperrum og projektrum) • Fordrer en mere detaljeret planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen + fordrer driftssikre og stabile organisatoriske rammebetingelser – it-infrastruktur

  11. Kontekstuelle digitale læremidler Værktøjer: indholdsuafhængige programmer for produktion, visning og bearbejdelse af skriftlige, visuelle og auditive produkter. Fx tekstbehandling, billedbehandling, multimedieprogrammer, mind-map-programmer, iwb mv. Kommunikations- og videndelingssystemer: infrastruktur for kommunikation, lagring og evaluering . Fx Skolekom, SkoleIntra mv. Kompenserende programmertil oplæsning, prædiktion og diagnose af fx staveproblemer. Fx: Adgang for alle, CD Ord og Staver.dk Web2-teknologier: Sociale netværk, kommunikation og videndeling: podcast, wiki og weblogs mv.

  12. Didaktiske digitale læremidler Øvelsesprogrammer af bestemt læringsindhold til udvikling af bestemte færdigheder, fx færdighedsregning eller retskrivning. Fx www.dsn.dk Kommaøvelser, retskrivningsøvelser Åbne læringssystemer - didaktiseret og hypermedialt-opbygget tematisk indhold integreret med forskellige værktøjer. Fx Det digitale Skolebibliotek: www.digibib.dk og Danske dyr danske-dyr.dk/ Pædagogiske computerspil, den lærende skal agere i bestemte pædagogisk opbyggede situationer for at gestalte, forbedre eller gennemspille bestemte situationer Fx Drabssag Melved: drabssag.emu.dkog Velkommen på forsiden

  13. Undervisningens tematiske indhold • Datasamlinger (litteratur, film, billeder mv) og encyklopædier med søgefaciliteter og henvisninger. Fx Det kongelige bibliotek:

  14. Vurdering af læremidler • Klasserummets logik (Cuban 1986) • De redskaber som lærere har integreret gennem tiden (fx tavler og lærebøger) skal være enkle, driftssikre, fleksible og responsive til lærerdefinerede problemer i forhold til den daglige undervisning. • En lærebog er en brugsting og må bedømmes som sådan: • Det vigtigste kriterium er nytteværdien. Hvis læremidlet ikke "nytter noget" (hjælper i mit arbejde eller fremmer elevernes læring), gider jeg ikke bruge det (Lærer)

  15. Læremidler indgår i forskellige kontekster Uddannelsespolitisk kontekst Skolekontekst • Læremidlet som design Professionskontekst Undervisningskontekst Læringskontekst

  16. Læremidler i undervisningen – en forståelsesramme Læremidler som artefakt: kan både være forlagsproduceret og brugergenereret – didaktiske læremidler eller kontekstuelle læremidler Lærerens didaktiske værksted: Planlægning af undervisning under hensyn til formål, indhold, elever, rammer og læremidler Undervisningsrum og læringsmiljø Læringsrum – hvad sker der i hovedet på eleverne?

  17. Vurderingsarenaer • Læringsarena: at læremidlet stimulerer elevens læring • Undervisningsarena: at læremidlet understøtter klasserummets logik og de pædagogiske opgaver som ligger i den pædagogiske interaktion – læreren kan handle med læremidlet + læremidlet er brugervenligt - let at bruge og let at forstå • Professionsarena: at læremidlets didaktiske blik, dvs. forestillinger om fagsyn (hvorfor), fagindhold (hvad) og metoder (hvordan) korresponderer med lærerens didaktiske blik (praksisteori) • Skolekulturel arena: at læremidlet understøttes af skolekulturen (den organisatoriske kontekst og tekniske infrastruktur) • Uddannelsespolitisk arena: at læremidlet reflekterer uddannelsespolitiske målsætninger

  18. Vurdering af læremidlets design - videnskriterier • Hvilke vidensformer formidler lærebogen: • - systematisk tilegnelse af faktaviden og færdigheder (kvalifikationer) • - kompetencer til at bearbejde det faglige indhold • - brug af faglig indhold i forhold til selvstændige undersøgelser og vidensproduktion? • Er der en progression i kompleksitet (jf. Blooms taksonomi)? • Hvilke faglige trinmål understøtter lærebogen? Er der trinmål, der ikke understøttes? • Hvordan repræsenterer lærebogen faget? Kan læremidlet stå alene som grundbogsmateriale, eller skal der suppleres med andre materialer? • Hvad er det faglige indholds egnethed i forhold til læseværdighed, læselighed og læsbarhed?

  19. Blooms taksonomi

  20. Undervisningsmæssige kriterier • Hvordan understøtter lærebogen lærerens planlægning af undervisningsforløb og -rum fx i klasserum, værksteder og projektrum. • Understøttes bestemte undervisningsmål? Læringsmål? • Hvordan understøtter lærebogen lærerens gennemførsel af undervisning? • Hvordan dannes de pædagogiske forløb, herunder undervisningsdifferentiering? • Hvilke evalueringsformer understøtter læremidlet – formative - summative? Hvad evalueres: undervisningens mål, elevernes læring? Hvilke evalueringsredskaber benyttes (logbog, opgaver, test, portfolio mv.)? • Hvilke lærerroller opererer lærebogen med - formidler, facilitator, vejleder eller evaluator?

  21. Læringskriterier • Hvad er lærebogens læringssyn (behavioristisk, kognitivt eller sociokulturelt), og hvordan kommer det til udtryk i læremidlets design? • På hvilken måde skal eleven bruge lærebogen: • reproducere indholdet i form af bundne opgaver • undersøge og skabe vidensmæssige sammenhænge i form af emneforløb eller værksteder • bruge lærebogen som grundlag for projektarbejder og selvstændig vidensproduktion? Understøtter lærebogen, at eleven søger viden uden for lærebogen og evt. hvordan? • Hvordan og med hvilke værktøjer understøtter læremidlet elevens bearbejdelse af læremidlets viden og evt. produktion af ny viden? • Hvordan kan lærebogens indhold, fremstillingsformer og æstetik motivere elevers læring?

  22. Læringskriterier • Progression i elevens læring: • At få øje på det, man skal lære – fx genrekendskab • Tillid til, at man kan lære det, man skal lære – fx at genreforhold kommer mig ved og ligger inden for min rækkevidde • Erfaring med at anvende det lærte – fx at bruge genrekendskab både analytisk og produktivt • Refleksion over egen læring – fx refleksionsark/målcirkel: det kan jeg, det kan jeg næsten, det har jeg svært ved. • Kan eleven kan få overblik over læremidlets indhold, redskaber, faglige/pædagogiske intentioner og sine læringsprocesser? Understøtter læremidlet skabelse og fastholdelse af dette overblik?

  23. Tekst og tanke, 4. kl., dansk, Alinea 2007 • Lær dig selv at kende som forfatter • Hvornår synes du, det er sjovt at skrive? • Hvad kan du bedst lide at skrive? • Hvordan får du dine skriveideer? • Hvad får du hjælp til at dine kammerater? • Hvad får du hjælp til at din lærer? • Hvad er du blevet bedre til? • Hvad vil du gerne blive bedre til? • Skriv dine svar i hæftet. Tænk over hvad du har brug for at øve dig mest på. Hvilke mål vil du stille op for dig selv? Diskuter med din lærer.

  24. Tendenser i læremiddelproduktion Nyt læremiddellandskab: Forlagsproducerede > brugergenerede læremidler Lærebog > digitale læremidler Nye professionelle aktører

  25. Forlagsproducerede > brugergenerede læremidler Emu’en Wikipidiaen Konvergens Brugergenerede > forlagsdistribuerede læremidler Textanalyse.dk > Tekstanalyse.systime.dk

  26. Nye aktører

  27. Tak for i dag!

  28. Lærebogens undervisningskategori – undervisningsmønstre

  29. Teksters læseværdighed • Forholdet mellem tekstens indhold og dens relevans og aktualitet for eleven • Relevans afhænger af: elevens erfaringsbaggrund, viden, interesser, identifikationsmuligheder og køn - svært at sætte på formel - elever er forskellige mht. udvikling, interesser og behov • Relevans - primært ikke et spørgsmål om, at tekstens tematik er tilpasset eleven, men om dens æstetiske værdi kan udfordre elevens fantasi, nysgerrighed og lyst til at arbejde videre med teksten • Læseværdighed er både et spørgsmål om, at eleven bør opleve teksten som læseværdig og at læreren har nogle forestillinger om, at elevens arbejde med teksten kan befordre et fagligt udbytte.

  30. Teksters læselighed • Tekstens sproglige form i forhold til elevens udvikling • Udgangspunktet er ikke kun om teksten har et let sprog, svære ord, lange sætninger, men om at teksten er læsbar – sproglig tilgængelig – i forhold til læseren • En læsbar tekst er en tekst som læseren kan læse • Vurdering: analyse af de sproglige egenskaber ved teksten: tekstens kommunikationsforhold, genre, komposition, fremstillingsformer, sætningskonstruktion og ordvalg, herunder også vurdering af tekstens lixtal.

  31. Teksters læsbarhed • Tekstens visuelle fremtrædelsesform og tilgængelighed • Teksten skal være så visuel tilgængelig som mulig – især for begynderlæseren • Vurdering: analyse af tekstens typografi, layout, brug af illustrationer mv, og om det er brugervenligt i forhold til klassens aktuelle elever + vurdere tekstens tekniske kvalitet, fx hvis den indgår i bog, så skal den være robust nok til at kunne anvendes.

More Related