1 / 38

Geofysiske metoder til sårbarhedskortlægning

Geofysiske metoder til sårbarhedskortlægning. Esben Auken, Anders V. Christiansen, Nikolaj Foged, Joakim H. Westergaard og Kurt I. Sørensen. GeoFysikSamarbejdet Geologisk Institut, Aarhus Universitet www.gfs.au.dk. Indhold. Metoder - hvad skal geofysikken kunne? Geoelektriske metoder

darcie
Download Presentation

Geofysiske metoder til sårbarhedskortlægning

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Geofysiske metoder til sårbarhedskortlægning Esben Auken, Anders V. Christiansen, Nikolaj Foged, Joakim H. Westergaard og Kurt I. Sørensen • GeoFysikSamarbejdet • Geologisk Institut, Aarhus Universitet • www.gfs.au.dk

  2. Indhold • Metoder - hvad skal geofysikken kunne? • Geoelektriske metoder • Induktive metoder - TEM/HEM • Afrunding

  3. Hvilke metoder har vi? • Sårbarhedskortlægning –højopløselig kortlægning af den overfladenære geologi • Geoelektrik • sender strøm ud i to elektroder og måler potentialeforskellen over to andre elektroder • høj overfladenær opløselighed pga. den galvaniske kontakt med jorden • Induktive metoder – TEM/HEM • måler jordens elektromagnetiske respons • ingen direkte kontakt med jorden – moderat overfladenær opløselighed • kan anvendes i luften

  4. Hvad skal geofysikken kunne? • Fladedækkende – tætliggende profiler • Høj lateral opløsning – lille midling • midling indbygget i fysikken • datamidling som følge af den valgte processering • Relevant indtrængningsdybde • der skal være tilstrækkelig opløselighed i dybden • skal passe med fokusintervallet • Stor datanøjagtighed • instrumenterne skal være præcist kalibrerede • instrumenterne skal modelleres i tolkningen

  5. Indhold • Metoder - hvad skal geofysikken kunne? • Geoelektriske metoder • Induktive metoder - TEM/HEM • Afrunding

  6. Hvorfor geoelektrik - historisk perspektiv • Kan tolke direkte på måledata – giver en vis dybdeinformation • Forholdsvis simple og stabile instrumenter • Spydgeoelektrik • Trekanals slæb kan dække meget store områder

  7. 3-kanals slæb - data

  8. Hvorfor geoelektrik - nu • 8-kanals PACES • moderat indtrængning • meget stor lateral opløsning • kortlægning i det åbne land – store arealer • midles til 1D LCI tolkning • hurtig måleprocess - økonomisk i brug

  9. Hvorfor geoelektrik - nu • MEP • stor indtrængningsdybde • høj lateral opløselighed • 1D LCI og 2D tolkning af data • langsommelig måleprocess

  10. Kortlægning ved Hørning

  11. Slæbelinier

  12. Data – 3 og 8 kanaler 3 kanaler 8 kanaler

  13. 1 10 100 1000

  14. 1 10 100 1000

  15. 1 10 100 1000

  16. 1 10 100 1000 Intervalmodstand, 0 – 5 m

  17. 1 10 100 1000 Intervalmodstand, 5 – 15 m

  18. 1 10 100 1000 Intervalmodstand, 15 – 30 m

  19. Indhold • Metoder - hvad skal geofysikken kunne? • Geoelektriske metoder • Induktive metoder - TEM/HEM • Afrunding

  20. Stor følsomhed overfor lavmodstandslag – ler Få ækvivalente lagfølger Måler horisontal modstand Ingen anisotropi Følsom overfor koblinger Teknisk avanceret Lige følsom overfor lav- og højmodstandslag Mange ækvivalente lagfølger Måler geometrisk middel af horisontal og vertikal modstand Anisotropi giver overvurdering af modstande og tykkelser – kan give en fejlvurdering af sårbarheden Ingen koblinger Teknisk relativ simpel Induktive metoder - TEM/HEM -Har de en plads i fremtidens kortlægninger? Induktive metoder Geoelektrik

  21. Jordbaserede metoder • EM31 • dårlig kalibreret • kortlægger for overfladenært • tæt rumlig dækning • kan ikke bruges! • TEM40 • har rimeligt styr på kalibrering • dækker sårbarhedsintervallet • midler vertikalt for meget • for langt imellem målepunkter • kan ikke bruges!

  22. Luftbårne metoder • Luftbåren TEM • der findes en række udstyr - ikke udviklingsmæssigt fokuseret på overfladenær kortlægning • kan ikke bruges! • HEM • der er diskussion om kalibrering – dvs. datanøjagtighed • lateral midling på 150 – 200 m • kan måske bruges!

  23. Luftbårne metoder • SkyTEM – nuværende konfiguration • ikke tilstrækkelig måletidsdækning – dvs. for få tidlige gates • lateralt undersamplet • kan ikke bruges! • SkyTEM i near-surface konfiguration • tidlige tider – 10 micros – som ved Protem47 • lateral tæt samplet • både x- og z-komposant måles • kan bruges (håber vi)!

  24. Model B Model A Res1=100 ohmm T1=10 m Res1=30 ohmm T1=10 m T2=20 m T2=100 m Res2=30 ohmm Res2=100 ohmm Res3=80 ohmm Res3=10 ohmm T3=70 m Res4=10 ohmm SkyTEM – near-surface konfiguration • Måling af både x- og z-komposanter • Hurtig målerepetition • Måling af meget tidlige tider • Analyser for to modeller

  25. Model B Res1=100 ohmm T1=10 m T2=20 m Res2=30 ohmm Res3=80 ohmm T3=70 m Res4=10 ohmm Model A Res1=30 ohmm T1=10 m T2=100 m Res2=100 ohmm Res3=10 ohmm Flyvehøjdens betydning – model A og B • Første måletid 16 micros Res1 - Model A Res2 - Model B

  26. Model B Res1=100 ohmm T1=10 m T2=20 m Res2=30 ohmm Res3=80 ohmm T3=70 m Res4=10 ohmm Model A Res1=30 ohmm T1=10 m T2=100 m Res2=100 ohmm Res3=10 ohmm Flyvehøjdens betydning – model A og B • Første måletid 16 micros • Første måletid 11 micros Res1 - Model A Res2 - Model B

  27. Model B Res1=100 ohmm T1=10 m T2=20 m Res2=30 ohmm Res3=80 ohmm T3=70 m Res4=10 ohmm Model A Res1=30 ohmm T1=10 m T2=100 m Res2=100 ohmm Res3=10 ohmm Flyvehøjdens betydning – model A og B • Første måletid 16 micros • Første måletid 11 micros • Første måletid 11 micros – med x-component Res1 - Model A Res2 - Model B

  28. Model A Res1=30 ohmm T1=10 m T2=100 m Res2=100 ohmm Res3=10 ohmm Parameteranalyse – Model A • Første måletid 16 micros

  29. Model A Res1=30 ohmm T1=10 m T2=100 m Res2=100 ohmm Res3=10 ohmm Parameteranalyse – Model A • Første måletid 16 micros • Første måletid 11 micros

  30. Model A Res1=30 ohmm T1=10 m T2=100 m Res2=100 ohmm Res3=10 ohmm Parameteranalyse – Model A • Første måletid 16 micros • Første måletid 11 micros • Første måletid 11 micros – med x-component

  31. Model B Res1=100 ohmm T1=10 m T2=20 m Res2=30 ohmm Res3=80 ohmm T3=70 m Res4=10 ohmm Parameteranalyse – Model B • Første måletid 16 micros

  32. Model B Res1=100 ohmm T1=10 m T2=20 m Res2=30 ohmm Res3=80 ohmm T3=70 m Res4=10 ohmm Parameteranalyse – Model B • Første måletid 16 micros • Første måletid 11 micros

  33. Model B Res1=100 ohmm T1=10 m T2=20 m Res2=30 ohmm Res3=80 ohmm T3=70 m Res4=10 ohmm Parameteranalyse – Model B • Første måletid 16 micros • Første måletid 11 micros • Første måletid 11 micros – med x-component

  34. Opsummering • Geoelektrik • er den tradiotionelt anvendte metode • har god overfladenær opløsning • måler anisotropi og kan derfor give en fejlvurdering af sårbarheden • er ikke følsom overfor koblinger • Induktive metoder • har mere moderat opløsning af overfladen • er ikke følsom overfor anisotropi og er specielt sensitiv overfor lerlag • er følsom overfor koblinger • instrumenterne og tolkningsmetodikken er måske først på plads nu

  35. Geofysiske metoder til sårbarhedskortlægning Esben Auken, Anders V. Christiansen, Nikolaj Foged, Joakim H. Westergaard og Kurt I. Sørensen • GeoFysikSamarbejdet • Geologisk Institut, Aarhus Universitet • www.gfs.au.dk

More Related