1 / 27

IFS seminaret marts 2012

Fagligt opbrud – fokusskift i en brydningstid Det er let at sige ”rehabilitering, recovery og inklusion”. Det er langt sværere at omsætte ordene i praksis. IFS seminaret marts 2012. Det er let at sige ”rehabilitering, recovery og inklusion”. Antagelser: Der er et paradigmeskift i gang.

brone
Download Presentation

IFS seminaret marts 2012

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Fagligt opbrud – fokusskift i en brydningstidDet er let at sige ”rehabilitering, recovery og inklusion”. Det er langt sværere at omsætte ordene i praksis IFS seminaret marts 2012

  2. Det er let at sige ”rehabilitering, recovery og inklusion” Antagelser: • Der er et paradigmeskift i gang. • Fra en klinisk tolkning af mennesket, i retning af en mere social tolkning af mennesket med fokus på inklusion, medborgerskab og deltagelse. • Paradigmeskiftet stiller stejlt stigende kompetencekrav til alle som arbejder med mennesker med funktionsnedsættelser. • Paradigmeskiftet kalder ikke kun på efteruddannelse, men handler også om en grundlæggende anden måde at tænke handicap på og dermed en anden forståelse af begrebet ”professionel”. • En anden forståelse af samspillet: professionel – borger. En anden opgaveforståelse. • Paradigmeskiftet betyder at krydspres og diskurskampe udfordrer hver organisation og udfordrer hver enkelt medarbejder.

  3. Organisatorisk krydspres

  4. Samspils knas

  5. Recovery i klinisk forstand At komme sig socialt (35%) At komme sig helt (25%) At komme sig socialt indebærer, at personen stadig kan fremvise kliniske symptomer på psykiske lidelse (høre stemmer, have vrangforestillinger). Men disse symptomer forhindrer ikke personen i at deltage i socialt liv (arbejde, uddannelse, netværk, aktiviteter). At komme sig helt indebærer et totalt fravær af symptomer og at bedringen er af en vis varighed, og ikke er knyttet til nogen form for vedvarende behandling med medicin (Topor 2002).

  6. Recovery i social forstand • Recovery er et begreb • Recovery er et fænomen • Recovery er en tilgang Recovery er en dybt personlig og unik proces, som forandrer personens holdninger og værdier. Recovery indebærer en opdagelsesrejse ind i sig selv som menneske og en forandringsproces, hvor man vokser hinsides den katastrofe, som den psykiske sygdom har forårsaget. Anthony 2000.

  7. Recovery i social forstand Personlig recovery er udsprunget fra levede erfaringer, erfaringer som mennesker der selv har oplevet psykisk sygdom har gjort sig. Her er fokus ikke på klinisk recovery, men på trivsel i livet som den person man nu er og ønsker at være og på meningsgivende fortællinger. Rejsen • Udvikling af en positiv identitet. Livskvalitet og trivsel er dybt personligt. • Udvikling af en ramme, en meningsfuldhed omkring det professionelle kalder ”psykisk sygdom”. • Udvikling af autonomi, en rejse fra andres forvaltning af en, mod større selvforvaltning. • Udvikling af værdsat social rolle, enten generobring af en tidligere værdsat rolle, eller udvikling af ny rolle. Den sociale rolle, er den scene hvor den positive identitet, vil udfolde sit potentiale. Afgørende er at personen får mulighed for at være tæt med sit netværk, også under kriser.

  8. Recovery i social forstand ” Vi vil ikke have det i tilbyder – vi vil have det i har ” Social inklusion – adgang til uddannelse, job, familie og lokalsamfund Nøgleelementer • Netværk • Engagement • Håb • Empowerment • Materielle ressourcer • Mening • Kompetencer • Information

  9. Fra klinisk til social tolkning af mennesket • HandicapkonventionenRespekt for privatlivet. Lige muligheder. Lighed for loven. Frihed til at træffe egne valg. Krav på støtte til at kunne leve og være inkluderet i samfundet. Fuld deltagelse i samfundslivet. Uafhængighed af andre personer. Respekt for værdighed, personlig autonomi og forskellighed • Retssikkerhedsloven Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag.Man tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed. • Serviceloven Bygger på værdier om borgerens inddragelse og aktive deltagelse. Der lægges op til at det enkelte menneske generobrer magt over eget liv, og det er fagfolks opgave efter Serviceloven at hjælpe og støtte til dette.

  10. Barrierer for deltagelse Mennesker som rammes af psykisk funktionsnedsættelse handicappes ofte på tre planer. • Det første handicap er selve funktionsnedsættelsen • Det andet handicap er den sociale devaluering • Det tredje handicap er personens oplevelse af sig selv som en byrde. • Selvom stigmatisering kommer udefra, og man ikke selv er herre over den, og selvom den stigmatiserede forsøger ikke at kategorisere sig selv som anderledes, vil der med tiden ofte ske det, at stigmatiserede mennesker kommer til at dele samfundets opfattelse af dem

  11. Den nye professionelle rolle 1 Borgerens indflydelse styrkes på alle niveauer, med afsæt i borgerens ressourcer. 2 Borgeren støttes til at udvikle egne brugbare løsninger og strategier. 3 Borgerens håb, ønsker og drømme bestemmer indsatsens mål. 4 Borgeren og det nære netværk, støttes til at bevare eller genopbygge kontakt 5 Borgeren får adgang til uddannelse og arbejde samt støtte til at bevare job 6 Borgeren får adgang til civilsamfundets tilbud og støtte til at blive inkluderet medborger

  12. Den nye professionelle rolle Borgerens ønsker til den professionelle • Opmuntrer min selvstændige tænkning • Behandler mig på en måde, der hjælper min recoveryproces • Behandler mig som en ligemand. • Giver mig frihed til at begå mine egne fejltagelser • Møder mig i tillid til, at jeg kan skabe min egen fremtid • Lytter til mig og tror på det, jeg siger • Ser og anerkender mine evner • Arbejder sammen med mig om at finde frem til de tilbud og de ressourcer, jeg har brug for • Er der, når jeg har behov for nogen at tale med • Lærer mig om den medicin, jeg tager

  13. Den nye professionelle rolle • Støtte at mennesker med handicap kan maksimere deres fysiske og mentale evner, støtte at de kan få adgang til almindelig offentlig service og de muligheder samfundet generelt tilbyder og blive aktive bidragsydere til lokalsamfundet og samfundet generelt (CBR) • Aktivere/engagere lokalmiljøerne til at fremme og beskytte menneskerettighederne for mennesker med handicaps, eksempelvis ved at fjerne barrierer for deltagelse (CBR) • Faciliterere den lokale kapacitet og rummelighed til fordel for empowerment og lokal mobilisering/synliggørelse af mennesker med funktionsnedsættelse – og deres familier (CBR) Vi skal fjerne barrierer for deltagelse

  14. Den nye professionelle rolle Definition på rehabilitering • En målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk • Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv • Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger • Rehabilitering består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats Hvad betyder det at kunne arbejde målorienteret, med tidsbestemte indsatser båret af evidens og bedste aktuelle viden?

  15. Den nye professionelle rolle

  16. Den nye professionelle rolle Eksempler på evidens og socialpsykiatri Kognitive tilgange. Social færdighedstræning. Netværksinddragelse. Familieinterventioner. Psykoedukation. Illness Managment and Recovery. Individual Placement and support. Koordinerende foranstaltninger. ACT. Intensiv casemanagment / forløbskoordinering Fra problemfokus til fokus på • Hvad virker? • Hvad virker for hvem? • Hvad virker for hvem hvornår? • Hvad virker for hvem, hvornår og i hvilken kontekst?

  17. Den nye professionelle rolle Rehabiliteringsteknologi Livs domæner • Bo – Arbejde – Uddannelse & Læring – Fritidsaktiviteter Personlige domæner • Egenomsorg – Sundhed & Trivsel – Formål & Mening – Sociale relationer & Netværk Udredning • De ting klienten selv kan klare ved egen hjælp. • Eller klare ved hjælp af nærmeste netværk. • Hvilke ressourcer der kan trækkes på i lokalmiljøet • Først herefter vil behovet for specialiserede rehabiliterende tjenesteydelser blive afklaret.

  18. Den nye organisering • Handleplanen (§141) får større betydning som rammesætter for at indsatsen retter sig mod den enkelte borgers definerede behov for et godt liv, som derved bliver bestemmende for den professionelle indsats. • Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet (DHUV) er en udredningsmetode som sikrer at der lægges vægt på borgerens eget perspektiv og deltagelse i samfundet. • Det understreges at systemerne må tilpasse sig borgerne, for: ”Hvis vi vil have kompetente brugere, må vi have gennemskuelige systemer” • Overordnet kan det udledes, at i alle sager, men især i de multikomplekse sager, er det vigtigt med hurtig udredning, aktiv inddragelse af borgeren i planlægning og målsætning og om muligt en hurtig uddannelses- eller arbejdsmarkeds rettet indsats.

  19. Den nye organisering • Koordinering er et komplekst udviklingsområde, og der er derfor blevet fremsat ideer om at koordinering og sammenhæng bør betragtes som en kerneydelse. Der tales her om den gode trekant; fremskudt social indsats; koordinering af behandlings-og handleplaner og mobile behandlingsteam • Generelt i Danmark, der er en bevægelse i gang med at samtænke socialpsykiatri og hospitalspsykiatri, således at hospitalspsykiatrien recovery-orienteres (brugerinvolveringsprojekter, netværksinddragelse, ressourcefokusering, kortere indlæggelsesperioder) og socialpsykiatrien opbygger tilbudspakker målrettet bestemte diagnosegrupper. Det kræver en faglig opgradering hvor ikke alle kan eller vil være med. • Større fokus på tilknytning til arbejdsmarked gennem evidensbaserede jobskabelsesmodeller, eksempelvis IPS-modellen (Individual Placement and Support)

  20. Krydspres og dilemma • For et praksisfelt der historisk har været selvforsynende med aktiviteter og tilbud, er det en udfordring at tænke ud af boksen, og udvikle et positivt samspil med lokalsamfundet • For beboerne – som ofte er kendetegnet ved lang historie med handicap, social marginalisering og isolation – er det en udfordring at blive aktivt deltagende i livet uden for bo tilbuddet. • At beslutte sig for at arbejde med mål i dagligdagen, vil for mange medarbejdere betyde at de skal indføre en ny måde at tænke på • Ofte fokuseres indsatsen mere på at udruste borgeren med færdigheder, og mindre på at inddrage det omgivende samfund, eller på relationen mellem personen, omgivelserne og netværket

  21. Krydspres og dilemma Den professionelle forventes samtidig at kunne forholde sig til flere indbyrdes forbundne poler • På samme tid rehabiliterings- og omsorgsperspektiv • På samme tid borgerens ønsker i centrum overfor et lovgrundlag og et omkostnings perspektiv hvor rammerne ofte er stramt foruddefinerede • På samme tid autonomi og borgeren som ”herre i eget liv” uden at politikernes og de professionelles eneret til at beslutte indenfor offentlige budgetter, økonomiske prioriteringer og faglige vurderinger har ændret sig

  22. Krydspres og dilemma • På samme tid socialt handicapbegreb med fokus på ressourcer og recovery uden at sygdomsbegreber og den forståelse, de bringer frem, svækkes som udgangspunkt for tildeling af ressourcer, og som rammesætter for planlægning af intervention og udvikling af indsatse • Patienten og brugeren er oplært til først og fremmest at tænke og agere som patient eller bruger. Det vil sige, at nogen gør noget for og ved en. Omvendt er personalet oplært til at tænke på borgeren i en bruger eller patientrolle • Borgeren bliver ikke altid anskuet som ligeværdig i tilrettelæggelsen af rehabiliteringsforløbet, og personalet kan til tider føle deres ekspertise truet ved at skulle træde et skridt tilbage

  23. Medejerskab? Fra hjerne til hjerte Der er brug for • Organisatoriske vendepunktsfortællinger: Hvordanhandicapkonvention og rehabiliteringsperspektiv konkret udkrystalliseres i sammenhængende indsatser som afspejler sig i gode rehabiliteringsforløb • At krydspres og dilemma kan diskuteres organisatorisk, fagligt og på uddannelsesniveauet • Ansættelse af medarbejdere med brugererfaring • Uddannelse i rehabiliteringspraksis • Top-down / Bottom-up implementering

  24. Dokumentation. Jim Mansell (2007): Deinstitutionalisation and Community Living - Outcomes and Costs

  25. Dokumentation. Forløbsundersøgelser og resultatundersøgelser underbygger stærkt effektiviteten af psykosocial rehabilitering (i sammenhæng med psykofarmakologisk behandling). Her opsummeres konklusionerne: • Støtte i netværket er bedre end professionel støtte. • Støtte i nærmiljøet er bedre end hospitalsindlæggelse. • Støtte i lokalbaseret boenhed er bedre end hospitalsindlæggelse. • Støtte og opmuntring til at bruge egne ressourcer til at tage ens liv i egne hænder fører til recovery. • Skræddersyet færdighedsudvikling orienteret til at blive brugt i nærmiljøet, virker. • Bredspektrede programmer er bedre end enkeltstående intervention. • Bredspektrede programmer målrettet sygdomskontrol skal inkludere: psykoedukation, kognitive interventioner, træning i forebyggelse af tilbagefald, træning i at udvikle færdigheder som matcher udfordringen.

  26. Brobygningsprojektet • Brobygningsprojektet

  27. Et radarbillede Hvor oplever du tydeligst det faglige opbrud i din hverdag? (Giv tre eksempler) Læs iøvrigt kapitel 16 i bogen ”Udfordringer til rehabilitering i Danmark” Downloades på Rehabiliteringsforum Danmark

More Related