Unge der har sv rt ved at finde en plads i ungdomsuddannelserne og p arbejdsmarkedet
This presentation is the property of its rightful owner.
Sponsored Links
1 / 36

Unge der har svært ved at finde en plads i ungdomsuddannelserne og på arbejdsmarkedet PowerPoint PPT Presentation


  • 62 Views
  • Uploaded on
  • Presentation posted in: General

Unge der har svært ved at finde en plads i ungdomsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. Hvad er problemet? Hvad gør vi?. Unge, der har modtaget intensiv specialundervisning. Unge med faglige problemer Ofte unge med svag social baggrund – uden megen forældrestøtte

Download Presentation

Unge der har svært ved at finde en plads i ungdomsuddannelserne og på arbejdsmarkedet

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Presentation Transcript


Unge der har sv rt ved at finde en plads i ungdomsuddannelserne og p arbejdsmarkedet

Unge der har svært ved at finde en plads i ungdomsuddannelserne og på arbejdsmarkedet

Hvad er problemet?Hvad gør vi?


Unge der har modtaget intensiv specialundervisning

Unge, der har modtaget intensiv specialundervisning

  • Unge med faglige problemer

  • Ofte unge med svag social baggrund – uden megen forældrestøtte

  • Måske i en familie udsat for en række sociale problemer

  • Har selv været udsat for en række sociale nederlag


Unders gelsen 3 4 r f lges 128 elever

Undersøgelsen3-4 år følges 128 elever

  • Spørgeskemaer og interview med elever og lærere på samlet 25 skoler

  • Skolebesøg (14 skoler)

  • Spørgeskema og interview med forældre

  • Løbende spørgeskema og interview med de unge og deres forældre


Diffuse diagnoser

Diffuse ”diagnoser”

  • Eleverne udgør en bred gruppe af diagnoser

  • (13% kontakt – og opmærksomhedsforstyrrelser)

  • Et fælles træk – de kan ikke rummes i den normale klasse


Beskrivelse af eleverne

Beskrivelse af eleverne

  • En tredjedel er piger

  • To tredjedel af de unge fik støtte over Folkeskolelovens § 20 stk. 1

  • Alle går i specialklasse i folkeskolen (81%) eller på specialskole (19%)


De unges oplevelser af normalklassen f r de kom i specialklasse

De unges oplevelser af normalklassen - før de kom i specialklasse

  • Flere skole – og klasseskift

  • Mobning fra normalskoleelevernes side

  • Lærere der blev irriteret, når tingene skulle forklares flere gange


Specialundervisningens styrkeside set fra de unges side

Specialundervisningens styrkeside- set fra de unges side

  • Rart at komme i en lille klasse

  • Mere støtte fra lærerside

  • Ikke mobberi fra normalklasse elevernes side


Den sociale situation set fra elevernes side

Den sociale situation - set fra elevernes side

  • Eleverne er glade for at gå i skole (83%)

  • De oplever gode relationer til lærere og de andre elever (89%)

  • Kun få føler sig ensomme i skolen (7%)


Den faglige situation set fra elevernes side

Den faglige situation- set fra elevernes side

  • Flertallet synes, at de har let ved at lære nye ting (66%)

  • De kan bedst lide at arbejde alene (68%)

  • Lærer bedst ved at arbejde alene (68%)


Undervisningen set fra de unges side

Undervisningen- set fra de unges side

  • Individuelt tilrettelagt undervisning - ”Det var der jeglærte noget”

  • Godt med PC i undervisningen

  • Andre:”jeg lærte bare ingen ting, det var spild af tid”


Specialundervisningens svage sider stigmatisering

Specialundervisningens svage sider- stigmatisering

  • En meget bred elevsammensætning - ”ham ved siden af mig sad og legede med legoklodser”

  • Meget uro både grundet de andre børns funktionsniveau og konflikter mellem elever og mellem elever og lærere

  • Lærere, der havde for lave forventninger til den unge


Stigmatisering

Stigmatisering

  • Skamfuldt at sidde med 4 klasses materialer, når man går i 8 klasse

  • Flere følte at de var blevet fejlplaceret


Fritidssituationen set fra elevernes side

Fritidssituationen- set fra elevernes side

  • Meget tid går ved computeren (80%)

  • En del føler sig meget alene i fritiden (34%)

  • En del er dog ofte sammen med vennerne (74%)

  • En del dyrker sport i deres fritid


Specialundervisningen set fra skolernes side

Specialundervisningen - set fra skolernes side

Skolebesøg på 14 skoler

  • 2 specialskoler

  • 12 almindelige skoler med specialklasserækker


L rerne efterlyser mere faglig kompetence

Lærerne efterlyser mere faglig kompetence

  • Lærerne synes ikke de er tilstrækkelig kvalificerede

  • Efterlyser faglig sparring fra PPR

  • Efterlyser faglig supervision

  • Har ofte ingen speciallærer/ specialpædagogisk uddannelse og heller ingen relevant efteruddannelse

  • Resultat: Erfaringsbaseret undervisning frem for teoretisk funderet undervisning


Skolerne er ikke altid lige godt forberedte p de elever de skal modtage

Skolerne er ikke altid lige godt forberedte på de elever, de skal modtage

  • Manglende viden om eleverne, skolen skal modtage

  • Manglende mål for elevens undervisning

  • Manglende inddragelse i visitationen

  • Tung revisitation – elever hænger fast

  • Et presset PPR


Er det de rigtige elever der sidder i specialklasserne

Er det de rigtige elever, der sidder i specialklasserne?

  • Stigning i antallet af elever med socio - emotionelle problemer

  • Tosprogede elever, hvis største problem er det sproglige??

  • Stigning i antallet af elever med svære faglige vanskeligheder

  • Elever, der tidligere kom i amts specialklasser kommer i specialklasser – elever i specialklasser kommer i normalklasse med støtte


L rerne styrkelse af selvf lelse og selvhjulpenhed

Lærerne: Styrkelse af selvfølelse og selvhjulpenhed

  • Eleverne har stort behov for relations- og socialpædagogisk indsats

  • Styrkelse af deres selvfølelse og selvhjulpenhed

  • Satser især på at gøre de unge selvhjulpne,

  • Især hvis den unge ikke har lært at læse i 6-7 klasse


Kan man opgive en elev

Kan man opgive en elev?

  • Lærerne: ”hvis en elev kommer op i 5-6 klasse og ikke kan læse, så må det være noget andet man må satse på.

  • Eleven – hun sagde til mig ”du lærer aldrig at læse- og så opgav jeg helt – fordi hun havde opgivet mig”


Fejlvisiteringer

Fejlvisiteringer ?

  • Nogle elever føler sig fejlvisiterede – og nogle skoler mener, at deres elever er fejlvisiterede

  • En skole ”Vi er den kommunale skraldespand”


Konklusioner

Konklusioner

  • Skolerne – der er stor (for stor) spredning i elevsammensætningen – er det de rigtige elever vi har?

  • Skolerne vil gerne være forberedte på de elever, de modtager og inddrages i visitationen.

  • Lærerne vil gerne have bedre faglige udviklingsmuligheder


Samarbejde med uu

Samarbejde med UU

  • UU vejledere skal dække store områder (arbejdspres)

  • Har ofte ikke de tætte relationer til og viden om børnene som den tidligere kurator


Efter skolen hvad s

Efter skolen –hvad så?

  • Stort set alle elever ved i marts-april hvad de skal efter skolen (90%)

  • De fleste skal på efterskole eller produktionsskole (2/3)

  • En del skal i gang med praktisk arbejde (1/3)

  • Kun få ved det ikke (10%)


Fremtidsperspektiver set fra de unges side

Fremtidsperspektiver - set fra de unges side

  • Pigerne har de traditionelle pigeønsker (kontor, frisør, butik, arbejde med mennesker)

  • Drengene har de traditionelle drengeønsker(håndværker noget med pc)


Forberedelse til det videre forl b efter grundskolen

Forberedelse til det videre forløb- efter grundskolen

  • Der har været mange omkring de unge i deres valg

  • Især forældre, dernæst egne lærere og sidst en vejleder (67%)

  • De føler alligevel, at beslutningen er deres egen (85%)


Velplanlagt overgang

Velplanlagt overgang

  • Der har været flere voksne at snakke med

  • Og der har i folkeskolen været praktikordninger – besøg på stedet – evt. flere dage

  • Undervisning i læsestof relateret til den kommende uddannelse (hvis erhvervsskole)


Forberedelse til efter grundskolen

Forberedelse til ”efter grundskolen”

  • 82% af de unge har besøgt stedet

  • 95% af de unge glæder sig

  • Stor optimisme med hensyn til fremtiden

  • Glæder sig til at være ”normale unge”


Den unges besk ftigelse det f rste r efter grundskolen

Den unges beskæftigelse det første år efter grundskolen


P vej til et nyt liv den f rste tid

På vej til et nyt liv – den første tid

  • De unge befinder sig godt på den nye uddannelse/arbejdssted

  • De har fuld forhåbning til fremtiden

  • De unge vil gerne vise, at de magter mere, end omgivelserne troede, da de gik i folkeskole

  • Vigtigst af alt at få et normalt liv og at føle sig lige så normal som andre mennesker

  • De unge viser, at de har nogle ressourcer og en tro på sig selv - så på den måde har specialklassen været vellykket


Men der sker mange skift det f rste r efter folkeskolen

Men--- der sker mange skift det første år efter folkeskolen

  • Alle fulde af tro på, at de ”godt kan” – nu skal jeg vise at jeg kan lære at skrive og læse

  • Men de mange skuffes – det lykkes ikke

  • Nogle unge har allerede i november skiftet flere gange (”det var kedeligt”)

  • Kun en tredjedel af de unge fortsætter endnu et år på efterskolen, selvom de skulle have været der 2 år


Ih rdighed fors ger igen og igen

Ihærdighed – forsøger igen og igen

  • Fuld af tro på, at de det næste sted vil lykkes

  • Men alt for mange mislykkes

  • Mange ”pauser”


Rene efter

Årene efter…

En række unge mangler tilstrækkelige..

  • Faglige kompetencer

  • Sociale kompetencer

  • Personlige kompetencer

  • Mest af alt giver de let op i en situation…. Og mister tilliden til sig selv


Flere og flere kommer helt ud af uddannelsessystemet i de tre r

Flere og flere kommer helt ud af uddannelsessystemet i de tre år

Efter tre år

  • 17% laver ikke noget

  • 20% er arbejdsdrenge

  • 8% i egu/STU forløb

  • Omkring halvdelen er på efterskole/- erhvervsskole

  • 1/3 VED VI IKKE NOGET OM…


De unges selvbillede

De unges selvbillede

  • Deres selvbillede af at være de ”dumme” sætter sig fast-….

  • Måske derfor giver de let op op…..

  • Hele tiden bange for ikke at slå til


De unge st ttes

De unge støttes

Mange omkring de unge

  • UU vejledere,

  • Studievejledere

  • Støtte – kontaktpersoner

    Men ofte manglende kontinuitet – ofte pauser ”huller” i vejledningen


Hvad skal der at de lykkes

Hvad skal der at de lykkes

  • Individuel støtte

  • De unges læseevne er på et elementært praktisk niveau

  • De unge har selvtillid

  • De unge for tæt støtte af deres forældre

  • De unge modtager kontinuerlig støtte og vejledning fra den samme person

  • De unge kommer i praktik et sted, hvor ”mester” giver den unge fuld opbakning


  • Login