unge der har sv rt ved at finde en plads i ungdomsuddannelserne og p arbejdsmarkedet
Download
Skip this Video
Download Presentation
Unge der har svært ved at finde en plads i ungdomsuddannelserne og på arbejdsmarkedet

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 36

Unge der har svært ved at finde en plads i ungdomsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - PowerPoint PPT Presentation


  • 99 Views
  • Uploaded on

Unge der har svært ved at finde en plads i ungdomsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. Hvad er problemet? Hvad gør vi?. Unge, der har modtaget intensiv specialundervisning. Unge med faglige problemer Ofte unge med svag social baggrund – uden megen forældrestøtte

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about ' Unge der har svært ved at finde en plads i ungdomsuddannelserne og på arbejdsmarkedet' - aziza


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
unge der har sv rt ved at finde en plads i ungdomsuddannelserne og p arbejdsmarkedet

Unge der har svært ved at finde en plads i ungdomsuddannelserne og på arbejdsmarkedet

Hvad er problemet?Hvad gør vi?

unge der har modtaget intensiv specialundervisning
Unge, der har modtaget intensiv specialundervisning
  • Unge med faglige problemer
  • Ofte unge med svag social baggrund – uden megen forældrestøtte
  • Måske i en familie udsat for en række sociale problemer
  • Har selv været udsat for en række sociale nederlag
unders gelsen 3 4 r f lges 128 elever
Undersøgelsen3-4 år følges 128 elever
  • Spørgeskemaer og interview med elever og lærere på samlet 25 skoler
  • Skolebesøg (14 skoler)
  • Spørgeskema og interview med forældre
  • Løbende spørgeskema og interview med de unge og deres forældre
diffuse diagnoser
Diffuse ”diagnoser”
  • Eleverne udgør en bred gruppe af diagnoser
  • (13% kontakt – og opmærksomhedsforstyrrelser)
  • Et fælles træk – de kan ikke rummes i den normale klasse
beskrivelse af eleverne
Beskrivelse af eleverne
  • En tredjedel er piger
  • To tredjedel af de unge fik støtte over Folkeskolelovens § 20 stk. 1
  • Alle går i specialklasse i folkeskolen (81%) eller på specialskole (19%)
de unges oplevelser af normalklassen f r de kom i specialklasse
De unges oplevelser af normalklassen - før de kom i specialklasse
  • Flere skole – og klasseskift
  • Mobning fra normalskoleelevernes side
  • Lærere der blev irriteret, når tingene skulle forklares flere gange
specialundervisningens styrkeside set fra de unges side
Specialundervisningens styrkeside- set fra de unges side
  • Rart at komme i en lille klasse
  • Mere støtte fra lærerside
  • Ikke mobberi fra normalklasse elevernes side
den sociale situation set fra elevernes side
Den sociale situation - set fra elevernes side
  • Eleverne er glade for at gå i skole (83%)
  • De oplever gode relationer til lærere og de andre elever (89%)
  • Kun få føler sig ensomme i skolen (7%)
den faglige situation set fra elevernes side
Den faglige situation- set fra elevernes side
  • Flertallet synes, at de har let ved at lære nye ting (66%)
  • De kan bedst lide at arbejde alene (68%)
  • Lærer bedst ved at arbejde alene (68%)
undervisningen set fra de unges side
Undervisningen- set fra de unges side
  • Individuelt tilrettelagt undervisning - ”Det var der jeglærte noget”
  • Godt med PC i undervisningen
  • Andre:”jeg lærte bare ingen ting, det var spild af tid”
specialundervisningens svage sider stigmatisering
Specialundervisningens svage sider- stigmatisering
  • En meget bred elevsammensætning - ”ham ved siden af mig sad og legede med legoklodser”
  • Meget uro både grundet de andre børns funktionsniveau og konflikter mellem elever og mellem elever og lærere
  • Lærere, der havde for lave forventninger til den unge
stigmatisering
Stigmatisering
  • Skamfuldt at sidde med 4 klasses materialer, når man går i 8 klasse
  • Flere følte at de var blevet fejlplaceret
fritidssituationen set fra elevernes side
Fritidssituationen- set fra elevernes side
  • Meget tid går ved computeren (80%)
  • En del føler sig meget alene i fritiden (34%)
  • En del er dog ofte sammen med vennerne (74%)
  • En del dyrker sport i deres fritid
specialundervisningen set fra skolernes side
Specialundervisningen - set fra skolernes side

Skolebesøg på 14 skoler

  • 2 specialskoler
  • 12 almindelige skoler med specialklasserækker
l rerne efterlyser mere faglig kompetence
Lærerne efterlyser mere faglig kompetence
  • Lærerne synes ikke de er tilstrækkelig kvalificerede
  • Efterlyser faglig sparring fra PPR
  • Efterlyser faglig supervision
  • Har ofte ingen speciallærer/ specialpædagogisk uddannelse og heller ingen relevant efteruddannelse
  • Resultat: Erfaringsbaseret undervisning frem for teoretisk funderet undervisning
skolerne er ikke altid lige godt forberedte p de elever de skal modtage
Skolerne er ikke altid lige godt forberedte på de elever, de skal modtage
  • Manglende viden om eleverne, skolen skal modtage
  • Manglende mål for elevens undervisning
  • Manglende inddragelse i visitationen
  • Tung revisitation – elever hænger fast
  • Et presset PPR
er det de rigtige elever der sidder i specialklasserne
Er det de rigtige elever, der sidder i specialklasserne?
  • Stigning i antallet af elever med socio - emotionelle problemer
  • Tosprogede elever, hvis største problem er det sproglige??
  • Stigning i antallet af elever med svære faglige vanskeligheder
  • Elever, der tidligere kom i amts specialklasser kommer i specialklasser – elever i specialklasser kommer i normalklasse med støtte
l rerne styrkelse af selvf lelse og selvhjulpenhed
Lærerne: Styrkelse af selvfølelse og selvhjulpenhed
  • Eleverne har stort behov for relations- og socialpædagogisk indsats
  • Styrkelse af deres selvfølelse og selvhjulpenhed
  • Satser især på at gøre de unge selvhjulpne,
  • Især hvis den unge ikke har lært at læse i 6-7 klasse
kan man opgive en elev
Kan man opgive en elev?
  • Lærerne: ”hvis en elev kommer op i 5-6 klasse og ikke kan læse, så må det være noget andet man må satse på.
  • Eleven – hun sagde til mig ”du lærer aldrig at læse- og så opgav jeg helt – fordi hun havde opgivet mig”
fejlvisiteringer
Fejlvisiteringer ?
  • Nogle elever føler sig fejlvisiterede – og nogle skoler mener, at deres elever er fejlvisiterede
  • En skole ”Vi er den kommunale skraldespand”
konklusioner
Konklusioner
  • Skolerne – der er stor (for stor) spredning i elevsammensætningen – er det de rigtige elever vi har?
  • Skolerne vil gerne være forberedte på de elever, de modtager og inddrages i visitationen.
  • Lærerne vil gerne have bedre faglige udviklingsmuligheder
samarbejde med uu
Samarbejde med UU
  • UU vejledere skal dække store områder (arbejdspres)
  • Har ofte ikke de tætte relationer til og viden om børnene som den tidligere kurator
efter skolen hvad s
Efter skolen –hvad så?
  • Stort set alle elever ved i marts-april hvad de skal efter skolen (90%)
  • De fleste skal på efterskole eller produktionsskole (2/3)
  • En del skal i gang med praktisk arbejde (1/3)
  • Kun få ved det ikke (10%)
fremtidsperspektiver set fra de unges side
Fremtidsperspektiver - set fra de unges side
  • Pigerne har de traditionelle pigeønsker (kontor, frisør, butik, arbejde med mennesker)
  • Drengene har de traditionelle drengeønsker(håndværker noget med pc)
forberedelse til det videre forl b efter grundskolen
Forberedelse til det videre forløb- efter grundskolen
  • Der har været mange omkring de unge i deres valg
  • Især forældre, dernæst egne lærere og sidst en vejleder (67%)
  • De føler alligevel, at beslutningen er deres egen (85%)
velplanlagt overgang
Velplanlagt overgang
  • Der har været flere voksne at snakke med
  • Og der har i folkeskolen været praktikordninger – besøg på stedet – evt. flere dage
  • Undervisning i læsestof relateret til den kommende uddannelse (hvis erhvervsskole)
forberedelse til efter grundskolen
Forberedelse til ”efter grundskolen”
  • 82% af de unge har besøgt stedet
  • 95% af de unge glæder sig
  • Stor optimisme med hensyn til fremtiden
  • Glæder sig til at være ”normale unge”
p vej til et nyt liv den f rste tid
På vej til et nyt liv – den første tid
  • De unge befinder sig godt på den nye uddannelse/arbejdssted
  • De har fuld forhåbning til fremtiden
  • De unge vil gerne vise, at de magter mere, end omgivelserne troede, da de gik i folkeskole
  • Vigtigst af alt at få et normalt liv og at føle sig lige så normal som andre mennesker
  • De unge viser, at de har nogle ressourcer og en tro på sig selv - så på den måde har specialklassen været vellykket
men der sker mange skift det f rste r efter folkeskolen
Men--- der sker mange skift det første år efter folkeskolen
  • Alle fulde af tro på, at de ”godt kan” – nu skal jeg vise at jeg kan lære at skrive og læse
  • Men de mange skuffes – det lykkes ikke
  • Nogle unge har allerede i november skiftet flere gange (”det var kedeligt”)
  • Kun en tredjedel af de unge fortsætter endnu et år på efterskolen, selvom de skulle have været der 2 år
ih rdighed fors ger igen og igen
Ihærdighed – forsøger igen og igen
  • Fuld af tro på, at de det næste sted vil lykkes
  • Men alt for mange mislykkes
  • Mange ”pauser”
rene efter
Årene efter…

En række unge mangler tilstrækkelige..

  • Faglige kompetencer
  • Sociale kompetencer
  • Personlige kompetencer
  • Mest af alt giver de let op i en situation…. Og mister tilliden til sig selv
flere og flere kommer helt ud af uddannelsessystemet i de tre r
Flere og flere kommer helt ud af uddannelsessystemet i de tre år

Efter tre år

  • 17% laver ikke noget
  • 20% er arbejdsdrenge
  • 8% i egu/STU forløb
  • Omkring halvdelen er på efterskole/- erhvervsskole
  • 1/3 VED VI IKKE NOGET OM…
de unges selvbillede
De unges selvbillede
  • Deres selvbillede af at være de ”dumme” sætter sig fast-….
  • Måske derfor giver de let op op…..
  • Hele tiden bange for ikke at slå til
de unge st ttes
De unge støttes

Mange omkring de unge

  • UU vejledere,
  • Studievejledere
  • Støtte – kontaktpersoner

Men ofte manglende kontinuitet – ofte pauser ”huller” i vejledningen

hvad skal der at de lykkes
Hvad skal der at de lykkes
  • Individuel støtte
  • De unges læseevne er på et elementært praktisk niveau
  • De unge har selvtillid
  • De unge for tæt støtte af deres forældre
  • De unge modtager kontinuerlig støtte og vejledning fra den samme person
  • De unge kommer i praktik et sted, hvor ”mester” giver den unge fuld opbakning
ad