Børn, udeskole og sundhed i naturen

1. Børn, udeskole og sundhed i naturen Temadag om sundhed i naturen 14.03.2012 Malene Bendix, biolog og koordinator for Skoven i Skolen og Udeskole.dk.

2. Kort om Skoven i Skolen Skoven i Skolen blev sat i gang i 1999 af: Dansk Skovforening Friluftsrådet (Skov og) Naturstyrelsen Træ Er Miljø Undervisningsministeriet. Skoven i Skolen ruster lærerne til selvstændigt at flytte skolens fag ud i skov, natur og kultur. Skole – skov – skole

3. Hvad er udeskole Definition – UdeskoleNet 2008: Udeskole er pædagogiske arbejdsformer, hvor undervisningen regelmæssigt foregår udenfor skolens mure. • Tilegnelse af viden, færdigheder og holdninger skabes gennem oplevelser, handlinger, dialog og refleksion • Undervisningen kan foregå i skolens nærmiljø, i naturen, i samfundslivet og i kulturelle institutioner. • Skolens fag kan aktiveres i en integreret undervisning, hvor undervisningen ude og inde har nær sammenhæng. Udeskole ________________________________ Udeundervisning Udeskolebørn fra Gl. Rye skole

4. Udeskole i Danmark 2007

5. Faste rammer men mange forskellige former for udeskole Regelmæssighed: 1 dag/uge; sommerhalvår; over middag Fast lejrplads + flere i natur & kultur Fast lærer / lærerteam Faste rutiner Odarslöv og Ugelbølle Friskole

6. Kortlæg læringsarenaerSkolen uden mure Skov Forældre med viden Mekaniker Landmand By Gamle Sø Fagfolk Lokal historie Hav Museer Biavler Bendt Christensen og 7. klasse børn fra Osted Friskole ”It takes a village to raise a child” Afrikansk ordsprog

7. Udeskolens potentiale: Giv børn viden og livserfaringer Fagfaglig tilgang Dannelsesmæssig tilgang Læseplan for fag som giver timer. Hvad skal vi lære? Vigtige oplevelser og erfaringer, som giver barnet mulighed for at danne sig som menneske. Gør det let at huske det lærte. Elevers behov: socialt, udvikling, sundhed Ramme: Sted + mennesker + årstid

8. Motivation Levende historie Besøg gamle folk. Optag deres fortællinger. Skriv ud til en bog om børn før og nu. Gadekunst Lær at strikke – og strik graffiti, som I hænger op i gaderummet. Vikingetid Bygge langhuse, smede, flette læder, bål, bålmad. CykelværkstedLær at lappe, smøre, skifte kæde, pimp din cykel, lav cykelbane, løb, kunst, matematik, lær at cykle i byen. Fisk Rense + dissekere, planke, spise en fisk. Snitte fiskestang + fiske KrigHvad er krig?Undersøg København som fæstningsværk. Danmark i krig

9. Hvorfor udeskole – nu ? Børneliv i institutioner 1975: 7 – 10.000 timer 2005: 26 – 27.000 timer 16.000 – 20.000 timer mindre til at lege og udforske verden alene og sammen med forældre. Børneforsker Erik Sigsgaard, bl.a. i artiklen ”Børn, natur og læring” på udeskole.dk.

10. Det stillesiddende børneliv 7 timer og 37 minutter 5 – 16-åriges medieforbrug pr. dag Tendensen er stigende. På 2 år er børn og unges medieindtag steget med 1 ½ time om ugen. Tal fra Gallups Børne- og ungdomsindex, 2009 set i Søndagsavisen.

11. Fedme og følger Fed som barn => fed som voksen Fedme => større risiko for livsstilssygdommediabetes 2, åreforkalkning, forhøjet blodtryk, kræft, hjertesygdomme, blindhed, impotens… Dyrt for samfund og for den enkelte (8 mia årligt 2005)

12. Stenalderbørn

13. Bevægelse er nøglen • ”Det er usundt at være fed, fordi man bevæger sig mindre når man er det.” • 2,5 mio års selektion for effektiv bevægelse • Når vi bevæger os danner vores muskler f.eks. hormonet Interleukin 6, der holder vores kroppe stærke, sunde og slanke, men også har indvirkning på vores hjerne, så vi får lettere ved at lære og huske. (Professor Bente Klarlund Pedersen, Rigshospitalet, forsker i fedme)

14. Bevægelse og intelligens 1.221.727 svenske mænd til session fra 1968 til 1994 (3147 tvillingepar, 1.432 enæggede) Kondition (motionscykel) + 4 intelligenstests: • Logik • Sproglig • Geometri og rummelighed • Tekniske og mekaniske + mat og fysiske opgaver Jo bedre kondition – desto højere intelligens – også hos enæggede tvillinger Flynn effekt – stigende intelligens for hver generation – flader ud siden 2000 (spekulation). (Forskere på bl.a. Gøteborgs Universitet, 2009)

15. Hvad er det naturen kan ? • Naturen har ingen intention, men er alligevel fund af udtryk • Naturen er et rum, vi hver især kan tolke os ind i • Det enkelte menneske vælger selv sit projekt i naturen Bjørn Tordsson i doktorafhandling: ”At svare på naturens åbne tiltale” Foto: Frank Juel, udeskolelærer, Hammerum skole

16. Naturoplevelsens mange ansigter Pædagogisk oversigt over naturoplevelsens mange forskellige elementer. (Arne N. Jordet, Nærmiljøet som klasserom)

17. Hvad gør naturmødet med os ”Jeg ser i disse Fjeldturene en folkeoppdragende Magt av stor Betydning. For det vi vinner der, er ikke blott bredde om Bringen og styrke i Leggene, saa vi kan bevegeoss med ”norsk Anstand”, men den styrke, det Mot, den Utholdenhet, den Sikkerhet, den Snarrådighet man erhverver sig der, den følger oss ned i Dalene og fester sig i Karaktæren og hjælper oss til at stå fast og holde ut mange forhold i livet, hvor vi ellers snart ville gi tabt.” (Emanuel Meyer Mohn i DNT Aarbok, 1873, citat hentet i Bjørn Tordsson artikel på udeskole.dk)

18. Natur, friluftsliv og sundhed Den grønne vitaminpille • Forebygger stress • Lindrer smerte • Styrker immunforsvar • Spontan opmærksomhed (at være – hvile og eftertanke) • Bedre søvn (lys => lavt melatonin niveau) • Mental sundhed: sammenhæng, fred, lykke, inspiration, mindsker aggression Friluftsliv • Det vi gør i naturen – gør noget ved os. • Friluftslivet giver os retning og redskaber til oplevelser og aktiviteter Bjedstrup skole

19. Udeskole: Sundere, klogere og gladere børn

20. Sundere børn Børn bevægede sig dobbelt så meget på en skoledag i skoven som i skolen. Erik Mygind, Institut for Idræt, Københavns Universitet, Udeundervisning i Folkeskolen (2005)

21. Klogere børnVi har 3 huskeknager: oplevelse, handling og forståelse Den personlige hukommelse • Oplevelser v. sansning og aktivitet • Knyttet til tid, sted og følelser. • Skal kun læres en gang. Handlingshukommelse • Den praktiske hukommelse • Alt der udøves med kroppen – håndværk, kunst, idræt, friluftsliv.. • Det der er lettest at lære ved at gøre det – og af et andet menneske (mesterlære) Semantisk hukommelse • Teoretisk forståelse • Faglig viden, fakta, udenadslære • Alt der kan formidles med tegn og symboler Husk det du lærer: Alle 3 huskeknager skal i spil. Udeskole giver mulighed for det: Inde – ude - inde Hjerneforsker Kjeld Fredens, Når tingene taler til os, Udeskole.dk, 2006.

22. Gladere børn Skovdags indflydelse på det sociale klima i Naturklassen på Rødkilde skole Elever: • var markant mere tilfredse med at være og lære i skoven. • oplevede ude mindre støj, mindre sjusk med skolearbejde, større hjælpsomhed i forhold til inde. • flere sociale legerelationer ude • Oplevede ude mindre drilleri, uvenskab og kedsomhed. Erik Mygind, Udeundervisning i folkeskolen, 2005. Naturklassen på vinderskamlen

23. Ideer og hjælp fra Skoven i Skolentil både skoler og kommuner • Viden • Ude-undervisningsideer og materialer på net • Bøger og hæfter • Nyhedsbreve • Samarbejder • Kurser • Netværk • mm Udeskolebørn fra Rynkevangskolen og Hammerum skole