Mental sundhed i skolen
This presentation is the property of its rightful owner.
Sponsored Links
1 / 21

Mental sundhed i skolen PowerPoint PPT Presentation


  • 61 Views
  • Uploaded on
  • Presentation posted in: General

Mental sundhed i skolen. Karen Wistoft Professor, institut for Læring Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU) Aarhus Universitet. Mental sundhed (Wistoft). P sykisk fænomen T anker, følelser, vilje Selvværd S ocialt fænomen Kommunikation

Download Presentation

Mental sundhed i skolen

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Presentation Transcript


Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen

Karen Wistoft

Professor, institut for Læring

Grønlands Universitet

Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU) Aarhus Universitet


Mental sundhed wistoft

Mental sundhed (Wistoft)

  • Psykisk fænomen

    • Tanker, følelser, vilje

    • Selvværd

  • Socialt fænomen

    • Kommunikation

    • Trivsel og social anerkendelse

  • Biologisk fænomen

    • Krop!

    • Fysisk velvære


Hvorfor er dette interessant

Hvorfor er dette interessant?

  • Stadig mange børn og unge har negative selvbilleder, føler sig ensomme og oplever magtesløshed i hverdagen

  • Deres motivation og lyst til at lære stagnerer eller forsvinder..

  • Vi ved, at værdireflekterede lærerroller og lærer-elev-relationer samt forældreinvolvering fremmer mental sundhed i skolen

  • Den nye skolereform baner vej!

  • Uddannelsesparathed (8. klasse)

  • Aktivitetstimer (5-13 timer pr. uge)

    • Praktiske projektforløb, leg, bevægelse

    • Fokus på elevernes alsidige udvikling

    • Lærere, pædagoger og medarbejdere m andre kvalifikationer


Mental sundhedsfremme i skolen

Mental sundhedsfremme i skolen

Implicerer:

  • sundhedspædagogisk kompetenceudvikling

  • værdi- og rolleafklaring blandt alle skolens medarbejdere

    Derfor er ansvaret for fremme af mental sundhed i skolen også en ledelsesopgave.


Udfordringer for skolen

Udfordringer for skolen

Hvordan løser skolen opgaver med fremme af mental sundhed - vel at mærke når arbejdet skal være pædagogisk og værdi-reflekteret?

Hvordan tager skolelederen ansvar for og støtter op om sundhedspædagogisk kompetenceudvikling blandt lærere og pædagoger?


Ureflekteret undervisning

Ureflekteret undervisning

Hvis ikke man ved tilstrækkeligt om det, man har med at gøre, hvor man vil hen, hvad målet er, hvornår det godt, det man gør, hvor meget man skal guide eleverne osv. smitter usikkerheden af på eleverne og hindrer i værste fald deres engagement, motivation, læring og kompetenceudvikling


Mental sundhed

Mental sundhed

At kunne se mening med tingene

At have et positivt selvbillede

At kunne indgå i relationer med andre elever og lærere, hvor man føler sig set og taget alvorligt

At kunne bruge sine venner og føle sig brugbar


Indikatorer for mental sundhed

Indikatorer for mental sundhed

  • Udvikler eleverne sig følelsesmæssigt, kreativt og personligt?

  • Er de i stand til at indgå i anerkende relationer m andre?

  • Ser de problemer i øjnene, løser dem og lærer af dem?

  • Er de tillidsfulde og sikre på sig selv?

  • Er der opmærksomme på andre og føler med dem (empati)?

  • Kan lege og have det sjovt?

  • Kan de tilpasse sig andre, vanskeligheder og sig selv?


Mental sundhed i skolen

  • Føler de brugbare overfor andre?

  • Får de slappet af/hvilet sig tilstrækkeligt?

  • Kan de koncentrere sig/tænke klart?

  • Kan de give slip i negative følelser?

  • Har de mod på at ændre ting til det bedre for sig selv og andre?

  • Oplever de selv at de vokser?

  • Har de positive forventninger til fremtiden?


F llesskabet

Fællesskabet


Selvrealisering f llesskab

Selvrealisering – fællesskab


Mental u sundhed

Mental usundhed

  • Magtesløshed

  • Meningsløshed

  • Normløshed

  • Social fremmedgørelse

    (Jenkins et al., 2008)


Eksempel 7 klasse ydre n rrebro

Eksempel 7.klasse Ydre Nørrebro

Ingen drenge har forventninger om at tage en ungdomsuddannelse eller få et job, efter de er færdige med 10. klasse

Pigerne er mere optimistiske og mener, de nok skal klare sig ’ude i samfundet’

De fleste elever har svært ved at genkende sig selv i de forskellige sammenhænge de indgår i…

Der er stor forskel på de krav, normer og værdier, de er opdraget med hjemme, og dem de møder i skolen…

(individuelle interviews N=32)


Tal negative selvbilleder trivselsrapport sst 2011

Tal – negative selvbilleder (Trivselsrapport SST, 2011)

20 % af de 13-17-årige unge trives ikke og har et lavt selvværd

25 % af skolebørnene oplever stress ugentligt eller oftere, hvilket går hårdt ud deres hverdag

25 % af pigerne mellem 14 og 21 år har en risikoadfærd for at udvikle spiseforstyrrelser og selvskade

20 % af pigerne i 9. klasse har skadet sig selv mindst én gang. For drengenes vedkommende er det 10 %.


Planer og selvv rd

Planer og selvværd

Forældrenes forventninger om at man skal være dygtig, ansvarsbevidste og målrettede

Især pigerne former deres identitet i dette billede med et klart billede af, hvad det vil sige at klare sig godt

Laver målrettede planer – ofte sammen med forældrene

Hvis planen krakelerer, er der stor chance for, at de også selv krakelerer… for svaghed og problemer ikke er ’hipt’ i voksensamfundet


Elevernes egne sp rgsm l wistoft 2012

Elevernes egne spørgsmål (Wistoft, 2012)

Kan jeg regne med, at der er nogen, der lytter til mig, når jeg har brug for det?...

Er det ok at bruge sine venner, når det brænder på?

Er det ok at bruge de voksne til svære ting (ikke kun, når man kan fortælle om scorede mål eller flotte karakterer)?

Bliver jeg betragtet som ’svag’, hvis ikke jeg helt ved, hvad jeg vil?...


L rernes sp rgsm l wistoft 2012

Lærernes spørgsmål(Wistoft, 2012)

  • Ved jeg, hvordan jeg skal respondere overfor en elev, som måtte vise tegn på at være rystet, utryg eller ked af det i relation til disse emner?

  • Hvordan påvirker min selvforståelse, identitet og relationer til andre mennesker – ikke mindst til eleverne og forældre – min undervisning?

  • Er min skole egentlig parat til at håndtere ansatte/elever med mentale problemer eller kritiske hændelser?


Eksempel klasseforskelle

Eksempel klasseforskelle


Hovedbudskaber

Hovedbudskaber

  • Søg at forstå frem for at blive forstået

  • Vis ægte og seriøs interesse for elevens viden, værdier, holdninger og evt. problemer

  • Relations-kompetencen er helt afgørende

     læreren, pædagogen eller sundhedsplejersken skal også selv ville ‘ses’ og optræde troværdig og tillidsskabende


Pointer

Pointer

  • Udbyttet af arbejdet med mental sundhed er afhængigt af med den tid og energi/engagement, man som professionel lægger i det og af relations-kompetencen

  • Ingen generel manual, men tilpasning af aktiviteter til den specifikke elevgruppe (klasse/skole)

  • Eleverne skal have mental ejerskab til valgte aktiviteter og udvikle refleksionskompetence

  • Skolelederens synlighed og interesse er alt afgørende for om mental sundhedsarbejdets får succes


  • Login