1 / 22

Ti års erfaringer med genmodificerede afgrøder i Nordamerika: kan vi lære noget?

Ti års erfaringer med genmodificerede afgrøder i Nordamerika: kan vi lære noget?. Christian Andreasen & Jens C. Streibig Institut for Jordbrugsvidenskab, Københavns Universitet Stevan Knzevic University of Nebraska. Formål.

alayna
Download Presentation

Ti års erfaringer med genmodificerede afgrøder i Nordamerika: kan vi lære noget?

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Ti års erfaringer med genmodificerede afgrøder i Nordamerika: kan vi lære noget? Christian Andreasen & Jens C. Streibig Institut for Jordbrugsvidenskab, Københavns Universitet Stevan Knzevic University of Nebraska

  2. Formål • At give et overblik over den vigtigste fordele og ulemper ved at bruge genmodificerede afgrøder • (især herbicidresistente afgrøder) på baggrund af de sidste 10 års erfaringer fra USA

  3. Hvad er der i støbeskeen? • “Roundup-Ready - vårhvede” i Canada • Udviklet i Canada for markedføring i 2003 • Ikke ønsket af ”Wheat Growers Assoc.” ! • “RoundupReady vårhvede” i USA • Frigivet i USA – tilbageholdes • “Clearfield-vinter hvede” in USA (BASF) • Kan bruges med Imazethapyr og Imazamox • Frigivet i 2002, bruges i staterne TX, OK, KS, NE, NM, CO, WY, MO

  4. Fordele for landmænd • Stærkt forbedret selektivitet for bl.a. glyphosat (mindre afgrødeskade) • Større bekæmpelsesspektrum end for gamle midler (Græsser og flerårige) • Ingen brug af jordherbicider • Fleksibel dyrkning, større tidsinterval for sprøjtning og enkelthed

  5. Fordele for landmænd • Pris reduktion for konventionelle herbicider og general lavere ukrudtsbekæmpelses-omkostninger • F.eks. Sojabønner • Konventionelle herbicider ~$100/ha in 1995 • Roundup-Ready ~ $20/ha in 2005 • 2.Kan klare resistente arter inden for PSII hæmmere, ALS og ACCs hæmmere

  6. Fordele for industrien • Økonomiske gevinster • Salg af såsæd og herbicid • Øget markedsandel • 2.Planteforædling er billigere end udvikling af nye herbicid- og pesticidmolekyler

  7. Bekymringer… • Ensidig selektionstryk: • Ændringer af ukrudtfloraen • ~ 45 million ha sprøjtes med glyphosate (1-2-4 gange/år) • Massivt brug over en længere årrække • Nogle firmaer prøver at begrænse ensidig brug • Syngenta anbefaler max 2 sprøjtninger i en 2 årig-periode

  8. Bekymringer ved spredning • Glyphosat-klager: • Landmænd klager over effektivitet • Effektivitet faldet i forhold til for 5-6 år siden • Arter med naturlig tolerance er blevet et problem

  9. Problemer med herbicidtolerante afgrøder 1. Ændring i fremspiringstidspunkt 2. En eksponential stigning i vinter-annuelle ukrudtsarter

  10. Arter, der volder problemer i Nebraska • 1. Ager-snerle (Convolvulus arvensis) • 2. Ivyleaf mornigglory (Ipomoea hederacea) • 3. Snerle-pileurt(Polygonum convolvulus) • 4. Pennsylvania smartweed (Polygonum pensylvanicum) • 5. Fersken-Pileurt (Polygonum persicaria) • 6. Kanadisk bakkestjerne(Conyza canadensis) • 7. Venice mallow (Hibiscus trionum) • 8. Yellow nutsedge (Cyperus esculenthus) • 9. Velvetleaf (Abutilon theophrasti) • 10. Hvidmelet gåsefod(Chenopodium album) • 11. Kochia (Kochia scoparia) • 12. Russian thistle (Salsola iberica) • 13. Yellow sweetclover (Melilotus officinalis) • 14. Common waterhemp (Amaranthus rudis)

  11. Andre bekymringer! • Genspredning til vilde arter • Forurening af konventionelle “rene frøpartier” (f.eks. Canada) • Conventional (ikke-GMO) rapsfrø har 5-10% contamination af forskellige gener (Roundup-Ready, IMI, Liberty-Link) (VanAncker, 2003, Canada) • Meget vanskeligt at finde ikke forurenet (GMO-fri) rapsfrø

  12. Bekymringer • “GMO-er som ukrudt” • Bekæmpelse af GMO’er i andre afgrøder • Bekæmpelse a RoundupReady-majs i RR-sojabønner • Jo flere RR afgrøder jo større problem • De gamle herbicider har stadig en mission

  13. Var “Biotek” en hjælp for ukrudtsbekæmpelsen? • Ja, men kun midlertidigt! • Har fremmet forbruget af sprøjtemidler • Forsættelse af den “kemiske mentalitet” som har været dominerende de sidste 50 år

  14. Bekymring • Forøget herbicidforbrug I USA • Fra 1996 – 2004 har landmænd brugt 50 mill kg herbicider mere end i konventionelle afgrøder • Pga forekomst af nye ukrudtsarter og forøget herbicidtolerance hos de eksisterende arter, er der behov for: • Højere dosering af glyphosat (1.5 X – 3 X) • Gentagne sprøjtninger med glyphosat • tank-blanding, hvor glyphosat blandes med andre herbicider

  15. KONKLUSION • HTA er en værdifuld teknologi, men har ikke løst ukrudtsproblemerne • HTA er ikke en endelig løsning • Ensidig strategi er ikke tilstrækkeligt • Nødvendigt med at integrere andre metoder (IWM) • Biotek-afgrøder kan evt. anvendes, som en del af en integreret bekæmpelsesstrategi (IPM) • F.eks.: Bt & HTA anvendes, når det er nødvendigt (f.eks. særlige ukrudtstryk/problem)

  16. Forudsigelser: • Multi-gener for herbicidtolerance (f.eks. RR + dicamba) • “Begyndelsen på enden ” for “glyphosat alene” era • Mange færdigblandinger af glyphosat + andre herbicider • Glyphosat + imazethapyr, Glyphosat + atrazine • Glyphosat + 2,4-D eller dicamba • Formentlig endnu større pres på markedet i Østeuropa, Kina og et forøget areal i Sydamerika (f.eks. Brasilien) • Vesteuropa and Japan tøver stadig og ønsker ikke HTA

More Related