1 / 37

Livsformer og kulturforskelle

Livsformer og kulturforskelle. Livsformer i Danmark Minervakortet Indvandrere og flygtninge i Danmark Integration. Livsformer i Danmark. Danmark er en nationalstat. Begrebet er dannet af ordene ”nation” og ”stat”, som betyder noget forskelligt.

manjit
Download Presentation

Livsformer og kulturforskelle

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Livsformer og kulturforskelle Livsformer i Danmark Minervakortet Indvandrere og flygtninge i Danmark Integration

  2. Livsformer i Danmark • Danmark er en nationalstat. Begrebet er dannet af ordene ”nation” og ”stat”, som betyder noget forskelligt. • En stat er en politisk institution med et magtmonopol på et bestemt område. • En nation er et folks følelse af samhørighed og fælles kultur. Fællesskabsfølelsen knyttes til sproget og nationale symboler som fx et flag, en nationalsang eller et fodboldlandshold og i nogle tilfælde til en religion. • En nationalstat er en stat, hvor der hovedsageligt bor én nation. Danmark er derfor en ægte nationalstat: Næsten alle der bor i Danmark, er danskere, og næsten alle danskere bor i Danmark.

  3. Den selvstændige livsform Definition Eksempel Søren driver sit eget økologiske landbrug på Fyn. Han sælger selv sine varer i en lille gårdbutik. Søren arbejder meget hver uge, og besætningen skal også passes i weekenden. Sørens mål er at eje den største økologiske gård på Fyn. Søren har tre børn og en kone, der alle hjælper til på gården. Især omkring høsttid er der meget travlt. Søren nyder selv at kunne bestemme og styre sin egen virksomhed. Søren synes, det er svært at være økologisk landmand i Danmark. Der er mange regler, der skal kendes og overholdes. • I den selvstændige livsform skelnes der ikke mellem arbejde og fritid. Opgavernes skal løses, når det er mest hensigtsmæssigt. • Tilværelsens mål og middel er det samme, nemlig at drive selvstændig virksomhed. • Det kan fx være et landbrug eller en købmandsforretning. • Hele familien må om nødvendigt give et nap med, og ferier kan der sjældent blive tale om. • Den væsentligste værdi er frihed, ”at være sin egen herre”. • Staten betragtes til tider som en modstander, der forsurer tilværelsen med krav om regnskaber, urimelige regler og høje skatter.

  4. Lønarbejderlivsformen Definition Eksempel Jørgen er murer. Han nyder sit arbejde, men det er dejligt at kunne gå hjem og holde fri efter arbejdstid. Han synes han får en god løn, så han både har råd til at bo i villa og tage på ferier. I sin fritid fisker han meget sammen med sin ældste datter. Han synes der er kommet mange nye krav til at være murer. Mester ringer ofte om aftenen hvis der har været problemer og der er mange krav til ham om at få projekterne færdige til tiden. Derudover er bygherrerne krævende. Den mindste fejl bliver kommenteret og skal rettes. Han har netop aftalt med sin mester at han ikke ringer til ham efter 17 og at det er mester der skal tage diskussionerne med bygherrerne. Han føler at han har brug for tid fri fra arbejdet. • I lønarbejderlivsformen er arbejdet midlet, og fritiden er målet. • Man arbejder for at tjene penge, så man kan realisere sig selv i fritiden. • Fritiden bruges på at være sammen med familien, på forbrug eller på hobbies. • Begrebet frihed betyder her ”fri tid”, arbejdstid er noget, man sælger til en arbejdsgiver. • Arbejdsgiveren betragtes ofte som en modstander, der stiller krav, som det gælder om at beskytte sig imod. • Man skelner skarpt mellem arbejde og fritid: Hvis man har fri klokken fire, går man hjem, ellers skal man have overarbejdsbetaling.

  5. Karrierelivsformen Definition Eksempel Storm arbejder som børsmægler hos en større dansk bank i Århus. For at være god til sit arbejde, følger han altid med i aktiemarkedernes udvikling også i sin fritid. Ofte tager han arbejdet med hjem, så han kan få lavet lidt om aftnerne og i weekenden. Han har selv ansvaret for de aktie-porteføljer han står for, og hans løn er afhængig af hvor meget overskud, han skaber. Han er loyal over for banken, men er hele tiden på udsigt efter andre jobmuligheder, hvor han kan tjene mere og få større ansvar. Han har lige været til jobsamtale i en bank i København, og hvis han får det, er familien indstillet på at flytte derover. Hans kone er hjemmegående og passer deres barn. Når kolleger besøger dem, står hun altid for en god middag. • I karrierelivsformen er målet med tilværelsen at få succes i sit job. • Grænsen mellem arbejde og fritid er flydende, men arbejdet er vigtigst. Fritiden bruges til afkobling og til at pleje kontakter, som kan være gavnlige for karrieren. • Man sælger ikke tid som i lønarbejderlivsformen, men opgaveløsninger og ekspertise. • Lønnen er individuelt aftalt. • Man betragter virksomhedens ledelse som en samarbejdspartner, og man er loyal over for virksomheden. Til gengæld er man ikke særlig trofast. • Succes måles ikke nødvendigvis i penge, • Familien må være indstillet på at flytte, når dette kræves. • Hvis karrieremennesket er en mand, vil han i mange tilfælde være gift med en ”baglandskvinde”, som hjælper med at gavne hans karriere.

  6. Livsformernes syn på hinanden • Livsformerne kan have umådelig svært ved at forstå hinandens værdier og prioriteringer. • Lønarbejderen begriber ikke, at den selvstændige kan holde ud aldrig at have fri. • Den selvstændige forstår på sin side ikke, at lønarbejderen gider hoppe og springe for en chef. • Den karrierebundne ser i værste fald ned på de to andre. • Denne blindhed over for de andres livsform kaldes ”livsformcentrisme”. Udtrykket er dannet med udgangspunkt i begrebet ”etnocentrisme”, som betyder, at en etnisk gruppe (fx danskere) bedømmer andre etniske grupper (fx somaliere) udelukkende med udgangspunkt i sine egne normer og værdier.

  7. Minerva • Det danske analyseinstitut AIM Nielsen har fremstillet det såkaldte værdikort, kaldet Minervakortet, som på baggrund af en stor spørgeskema-undersøgelsehar inddelt befolkningen i fire segmenter efter livsstil.

  8. Minervakortet

  9. De blå • I det blå segment finder man det moderne menneske med god økonomi og et forbrug af dyre luksusvarer. • Man har ofte en karrierelivsform og sætter den personlige frihed højt. • Man foretrækker privatbiler af luksustypen frem for offentlig transport. • Ferierejser går hellere til New York og Tokyo end til Harzen. • Mange privatansatte ledere og konsulenter hører hjemme i dette segment. • Partier: Venstre og konservative. • Aviser: Berlingske tidende og Jyllandsposten.

  10. De grønne • I det grønne segment finder man det moderne menneske, som sætter kulturelle interesser og miljøbevidsthed højt. • Det er her, man kan sælge økologiske grøntsager og islandske sweatere. • Måske er din lærer i dette segment. • Partier: SF og Det radikale Venstre. • Aviser: Politiken og Information

  11. De rosa • I det rosa segment findes det traditionelle, idealistiske menneske. • Her er mange kvinder i offentlige omsorgsjobs og mange på overførselsindkomst. Pengene er små, men man er altid parat til at hjælpe naboen. • Her læses en del ugeblade, gerne om kongehuset. • Partier: Socialdemokratiet og Dansk folkeparti. • Aviser: Lokalaviser, Ekstrabladet og BT.

  12. De violette • Endelig har vi det violette segment, hvor det traditionelle og materialistiske menneske findes. • Her er mange håndværkere og arbejdere, og fodboldklubberne henter mange medlemmer til deres fanklubber i dette segment. • Penge er til for at blive brugt, smagen er mindre raffineret end i det blå segment, man vælger det største TV, man har råd til. • Partier: Venstre og Dansk Folkeparti. • Aviser: Gratisaviser, BT og Ekstrabladet.

  13. Diskussion • I hvilket segment hører jeres familie hjemme? (Lad klassen dele sig i de fire segmenter) • I hvilket segment vil I helst være? (Lad klassen dele sig i de fire segmenter) • Hvilke fordele og ulemper ser I ved de forskellige segmenter? • Hvor er det samfundsmæssigt bedst, at befolkningen er? Overvej miljøfordele, økonomiske fordele, demokratiske fordele osv.

  14. Indvandrere og flygtninge i Danmark

  15. Diskussion Prøv i klassen at definere hvad de følgende begreber dækker over: • En udlænding • En flygtning • En indvandrer • En immigrant • En 2. generations-indvandrer • En etnisk dansker • En dansker med anden etnisk oprindelse • En statsborger • En asylansøger • En efterkommer • En fremmedarbejder • En gæstearbejder Kender I andre begreber for disse grupper af mennesker?

  16. Officielle begreber

  17. Udlændinge i Danmark Diskussion • Synes I der er mange indvandrere i Danmark? • Hvor tror I de fleste kommer fra? • Prøv at lave en top 5 over de lande, I tror der kommer flest indvandrere fra.

  18. Hvor kommer de fra? Folketalefteroprindelsesland. Indvandrere, 2011M04

  19. Top 10 over hvor de kommer fra Udlændinge sorteret efter oprindelsesland

  20. Hvem bliver og får efterkommere Efterkommere af udlændinge sorteret efter forældres oprindelsesland

  21. Indvandrere og efterkommere i alt Folketalefterherkomst. Helelandet, 2010M07 Folketal 2010M07

  22. Hvordan ser det ud i 2050 • Både bestanden af vestlige og ikke-vestlige indvandrere forudses at være stigende frem til 2050. • Stigningen er kraftigst for de ikke-vestlige indvandrere, der går fra 246.000 i 2009 til 357.000 i 2050 - en stigning på 45 pct. • Bestanden af vestlige indvandrere stiger til sammenligning med 38 pct. • Det er langt mere almindeligt blandt ikke-vestlige indvandrere at blive permanent i Danmark efter indvandring, mens mange vestlige indvandrere genudvandrer efter relativt korte ophold. Indvandrere i Danmark 2009 Danmarks statistik

  23. Indvandring i Danmark • I slutningen af 1960´erne, hvor der var mangel på arbejdskraft, kom en del indvandrere til Danmark for at søge arbejde, de såkaldte ”fremmedarbejdere” eller ”gæstearbejdere”.  Disse kom fortrinsvis fra Tyrkiet og Sydeuropa. • I 1973 indførte Danmark et indvandringsstop, dog ikke for EF-borgere og borgere i de skandinaviske lande. • Siden er mange kommet til Danmark som flygtninge eller i kraft af retten til familiesammenføring. • I dag er den største kilde til indvandring familiesammenføringer. Retten til familiesammenføring gælder ægtefæller og mindreårige børn. Ved ægtefællesammenføring skal begge parter være fyldt 24 år.

  24. Arrangerede ægteskaber Arrangeret ægteskab • Et arrangeret ægteskab er et ægteskab, hvor parterne ikke selv har valgt deres partner. Disse ægteskaber er arrangeret af forældrene eller familieoverhovedet. Arrangerede ægteskaber findes i dag kun sjældent i vestlige kulturer, mens det er mere almindeligt i andre kulturer. Ægteskaberne indgås bl.a. for at sikre økonomiske eller politiske alliancer familierne imellem. Tidligere har arrangerede ægteskaber også været almindelige i de vestlige kulturer. Tvangsægteskab • Et tvangsægteskab er et arrangeret ægteskab, hvor den ene part eller begge parter tvinges til ægteskab mod deres vilje. • I dag anses tvangsægteskaber for at være en krænkelse af menneskerettighederne. • De Forenede Nationers Verdenserklæring om Menneskerettigheder siger i artikel 16, stk. 2.: Ægteskab skal kun kunne indgås med begge parters frie og fulde samtykke. • Et særligt problem er opstået i forbindelse med de arrangerede ægteskaber . • For det første er det, set med danske øjne, uacceptabelt, hvis unge mennesker tvinges til ægteskab. • For det andet er ægteskaberne blevet brugt til at skaffe eksempelvis fætre og kusiner til Danmark gennem reglerne om familiesammenføring. • I Danmark har Folketinget forsøgt at løse dette problem med den såkaldte 24-års regel , som siger, at man skal være fyldt 24 år for at kunne få sin ægtefælle familiesammenført til Danmark. • Modstandere af denne regel siger, at den er en krænkelse af menneskerettighederne. Reglen rammer alle - også danskere, og dem der gifter sig af kærlighed. • Dansk Folkeparti ønsker 24-års reglen ændret til en 28-års regel.

  25. Tilknytning til arbejdsmarkedet Uddannelse Kriminalitet blandt indvandrere Assimilation Segregation Pluralistisk integration Integration

  26. Tilknytning til arbejdsmarkedet Diskussion • Hvor mange af indvandrerne tror I er i arbejde? • Er der forskel på beskæftigelsesgraden mellem mænd og kvinder?

  27. Fakta om tilknytning til arbejdsmarkedet Indvandrere i Danmark 2009 Danmarks statistik

  28. Indvandrere og uddannelse Diskussion • Hvor mange af efterkommerne til indvandrere fra ikke vestlige lande, tror I tager en uddannelse? • Er det færre eller flere end de etniske danskere?

  29. Fakta om indvandrere og uddannelse • I løbet af de sidste 10 år er der sket en kraftig stigning i andelen af 20-årige ikke-vestlige indvandrere, som er under uddannelse. • Blandt mændene er 37 pct. således under uddannelse i dag mod 30 pct. i 1999. • Stigningen har dog været klart stærkest blandt de kvindelige ikke-vestlige indvandrere, idet 41 pct. er under uddannelse i 2008 mod 23 pct. I 1999. Indvandrere i Danmark 2009 Danmarks statistik

  30. Kriminalitetshyppighed blandt indvandrere Diskussion • Er indvandrere oftere kriminelle end etniske danskere? • Hvilke årsager kan der være til, at indvandrere bliver kriminelle?

  31. Fakta om indvandrere og kriminalitet • I alt blev 131.400 personer i alderen 15-79 år kendt skyldige ved en strafferetslig afgørelse i 2008. • Heraf udgjorde personer med dansk oprindelse 86 pct., indvandrere 11 pct. og efterkommere 3 pct. • Uanset herkomst er mændene klart i overtal blandt personer med en strafferetlig afgørelse. De udgjorde 83 pct. blandt indvandrere, 86 pct. blandt efterkommere og 78 pct. blandt personer med dansk oprindelse. Indvandrere i Danmark 2009 Danmarks statistik

  32. Fakta om indvandrere og kriminalitet • Hvis antallet af kriminelle i de enkelte aldersgrupper sættes i relation til befolkningen i de tilsvarende aldersgrupper viser det sig, at der generelt er en større andel af indvandrere og efterkommere end af personer med dansk oprindelse, der er dømt for kriminalitet. • I de yngre aldersgrupper finder man de største forskelle. • Fx blev 19 pct. af de 20-29-årige mandlige efterkommere fundet skyldige i et eller flere forhold i 2008. • For indvandrere og personer med dansk oprindelse var de tilsvarende andele 9 og 8 pct. Kriminalitetshyppighed for mænd 2008 Indvandrere i Danmark 2009 Danmarks statistik

  33. Integration • Integration (fra: latin integer, græsk entagros = "uberørt", "intakt", "hel"); forening til et hele. • I samfundsmæssig sammenhæng henvises til den proces, hvorved forskellige etniske grupperinger i et samfund finder fælles grundlag for at leve side om side uden at opgive deres respektive kulturer.

  34. Assimilation • Udlændinge skal hurtigst muligt opgive deres egen kultur og blive så danske som muligt. Danskkurser skal være obligatoriske.

  35. Segregation • Udlændinge og danskere skal leve adskilt. Der kommer ikke noget fornuftigt ud af at blande kulturerne.

  36. Pluralistisk integration • Udlændingene skal integreres i det danske samfund ad frivillighedens vej, og de skal bevare værdifulde træk fra deres egen kultur. Det danske samfund skal også tilpasse sig, hvor det er nødvendigt eller kan berige den danske kultur.

  37. Diskussionsoplæg • Hvilke fordele og ulemper ser I ved de forskellige typer for integration? • Hvilken form for integration, tror I, er bedst i forhold til en forbedring af indvandrernes • Tilknytning til arbejdsmarkedet • Uddannelse • Kriminalitet

More Related