videnskabsteori for begyndere
Download
Skip this Video
Download Presentation
Videnskabsteori for begyndere

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 33

Videnskabsteori for begyndere - PowerPoint PPT Presentation


  • 722 Views
  • Uploaded on

Videnskabsteori for begyndere. Kan vi overhovedet vide noget? Er der en sand virkelighed? Eller er alle sandheder relative? Altså at al sandhed er ”sandhed” Det videnskabelige paradoks: Videnskaben søger sandheden Videnskaben bevæger sig hele tiden fremad.

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about 'Videnskabsteori for begyndere' - leighton


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
videnskabsteori for begyndere
Videnskabsteorifor begyndere
  • Kan vi overhovedet vide noget?
  • Er der en sand virkelighed?
      • Eller er alle sandheder relative?
        • Altså at al sandhed er ”sandhed”
  • Det videnskabelige paradoks:
    • Videnskaben søger sandheden
    • Videnskaben bevæger sig hele tiden fremad
er der videnskabelige sandheder
Er der videnskabelige sandheder?
  • Videnskabelige sandheder er altid provisoriske
  • Hvordan undgås paradokset?
    • Dogmatisme:
      • Nægte at anerkende anomalier
    • Relativisme
      • Ingen absolutte sandheder
    • Noget er er mere sandsynligt end andet
positivisme 1
Positivisme 1
  • Løsningen på sandhedsproblemet:
    • Der er en kerne af sikker viden – ”hårde facts”
      • Kan det undersøges og måles (kvantificeres)?
    • To kilder til sikker erkendelse:
      • Iagttagelse (sansning)
      • Beregning v.h.af. logik
positivisme 2
Positivisme 2
  • Eksempler
    • Iagttagelse:
      • Galileo Galilei (1564-1642) – Jupiters måner
      • Kan man være sikker på at det passer?
    • Logik
      • Geometri:
        • fra aksiomer (grundsætninger)
        • deduceres teoremer
        • sandt (følger logikkens regler)
m der at drage slutninger p
Måder at drage slutninger på:
  • Slutninger:
    • Ud fra præmisser drages konklusioner
  • Induktion
    • bygger på empiri
      • slutte fra iagttagelse til regler
  • Deduktion
    • bygger på logik
      • udlede regler fra andre regler
induktion 1
Induktion 1
  • Almene, generelle slutninger ud fra empiriske fakta
    • forudsætter kvantificering
    • Eksempel:
      • Præmis: Alle mennesker, vi har hørt om gennem verdenshistorien er døde.
      • Konklusion: Vi er alle dødelige
    • Vi kan aldrig være 100% sikre, eftersom empirien sjældent dækker fuldstændigt.
induktion 2 reliabilitet og validitet
Induktion 2reliabilitet og validitet
  • Ved kvantitative undersøgelser skal man være opmærksom på
    • Reliabilitet
      • Er målingerne korrekt udført
        • Når andre til det samme resultat?
    • Validitet
      • Undersøger man faktisk det, man ville måle?
        • Eks.: kraniemålinger og intelligens
deduktion
Deduktion
  • Logiske slutninger er gyldige, hvis
    • de er logisk sammenhængende
    • men de er kun i overensstemmelse med virkeligheden, hvis præmisserne er det.
    • Eksempel:
    • Præmis 1: Alle mennesker har fire arme
    • Præmis 2: Jeg er et menneske
    • Konklusion: Jeg har fire arme
den hypotetisk deduktive metode
Den hypotetisk-deduktive metode
  • Der opstilles hypoteser (antagelser)
    • disse bruges som præmisser
  • Deduktiv slutning ud fra præmisserne
  • Undersøgelse af om empirien passer med slutningen.

Her anvendes altså både empiri og logik.

unders gelse af hypoteser 1
Undersøgelse af hypoteser 1
  • Hypoteser kan verificeres, falcificeres (eller modificeres)
    • Verificere: Vise at noget er sandt
    • Falcificere: Vise at noget er falsk
    • Modificere: Ændre
unders gelse af hypoteser 2
Undersøgelse af hypoteser 2
  • Det er ofte lettere at falcificere end at verificere.
  • Derfor går mange videnskabelige bestræbelser ud på at falcificere hypoteser.
v rdidomme virkelighedsp stande
Værdidomme/Virkelighedspåstande
  • Hvorfor er det vigtigt at skelne?
    • ellers kan samtalen ende i et dødvande
    • ellers kommer man for let til at ligge under for ”eksperter” (og politikere)
  • Værdidomme kan ofte være implicitte
    • eksempel: Udtalelser om demokrati
humanistiske tolkningsmetoder hermeneutik 1
Humanistiske tolkningsmetoder:Hermeneutik 1
  • Andre erkendelseskilder end empiri og logik:
    • Introspektion (at se ind i sig selv)
      • Derigennem fås redskaber til forståelse af andres følelser og oplevelser (indføling, empati)
    • Bruges hyppigt i humaniora
      • Men også f. eks. i historie, litteraturvidenskab og sociologi.
hermeneutik 2
Hermeneutik 2
  • Er alle hermeneutiske tolkninger relative?
    • Somme tider må man nøjes med sandsynlighed (men der er nok en sandhed et eller andet sted)
    • Til andre tider er der flere mulige tolkninger (i f. eks. litteratur og kunst)
hermeneutik 3
Hermeneutik 3
  • ”Forforståelse” er et vigtigt begreb
    • Forforståelse
    • Bruges til læsning og tolkning
    • Ny erkendelse
    • Ny forforståelse

bruges til genlæsning eller nye tekster

(den hermeneutiske cirkel – eller spiral)

  • Men også ”hårde fakta” kan være præget af forforståelse!!!(eks. Piltdown)
forforst else
Forforståelse
  • Påvirkes ofte af vore vurderinger
  • Kan føre os på vildspor
    • men uden kan vi slet ikke forstå
      • så er verden blot kaos som for den forudsætningsløse nyfødte
  • Man socialiseres (i ethvert samfund) til en bestemt virkelighedsopfattelse.
  • Men kan vi så opnå andet end relativ erkendelse?
erkendelsesrelativisme
Erkendelsesrelativisme?????
  • Tre måder at behandle spørgsmålet om vi kan opnå sikker erkendelse:
    • Karl Popper
      • Teori om falsifikation
    • Thomas Kuhn
      • Teori om paradigmer
    • Videnssociologerne
      • Hvordan påvirkes af forskerne af det samfund, de lever i.
karl popper teori om falsifikation
Karl Popper teori om falsifikation
  • Man aldrig bevise 100%, at en hypotese er sand (altså verificere den)
  • Derimod kan den måske falsificeres
    • Hvis ikke kan den udnævnes til en provisorisk sandhed
    • Eller evt. modificeres
  • Alle teorier bør være falsificebare
    • ellers er de meningsløse
thomas kuhn paradigmer 1
Thomas Kuhn paradigmer 1
  • Taler om naturvidenskab
  • men det kan også anvendes på samfundsvidenskaber og humaniora
thomas kuhn paradigmer 2
Thomas Kuhn paradigmer 2
  • Der findes ingen ”rene fakta”
    • De er ”teoriladede”
      • præget af forforståelse, som ofte er ”tavs viden”
  • Den tavse viden indenfor et videnskabeligt område kan hænge sammen som et paradigme
  • Her indenfor drives normalvidenskab
  • Anomalier (noget, som ikke passer ind) kan på et tidspunkt føre til et paradigmeskift.
  • Kan de leve side om side?
videnssociologerne 1
Videnssociologerne 1
  • Alle i et samfund har til en vis grad samme forforståelse
  • Studiet af hvordan samfundet påvirker vores virkelighedsopfattelse kaldes videnssociologi
  • Vi socialiceres fra barnsben til en mere eller mindre fælles opfattelse
videnssociologerne 2
Videnssociologerne 2
  • Videnskaben bidrager ofte til at cementere samfundsordningen
  • Videnskaben kan tjene bestemte interesser
    • ofte forskernes egne
    • og forskerne tilhører middelklassen
kritisk videnskab afsl re propaganda
Kritisk videnskabafsløre propaganda
  • Habermas:
    • Der er tre erkendelsesinteresser (alle legitime):
      • Teknisk, instrumentel: Viden
        • Naturvidenskaberne
      • Hermeneutisk: Forståelse af andre mennesker
        • Humaniora
      • Emancipatorisk: Befrielse for vaneforestillinger
        • Samfundsvidenskaberne
  • Store ”mistænkere”: Marx og Freud
kritisk videnskab og relativisme
Kritisk videnskab og relativisme
  • Når illusioner afsløres
    • dukker så ikke blot nye op
      • som afsløres til fordel for nye
        • som afsløres til fordel for nye
          • som afsløres til fordel for nye

osv.

  • Altså erkendelsesrelativisme
    • Men det er der ikke ret mange, som er med på
forklaringer 3 typer
Forklaringer – 3 typer
  • Årsagsforklaringer
  • Motivforklaringer
  • Funktionalistiske
rsagsforklaringer
Årsagsforklaringer
  • Kaldes også kausale forklaringer
    • Forklaringen ligger i fortiden
      • det, som forklarer ligger tidmæssigt før det, som forklares
    • Eksempler:
      • Klima
        • Drivhuseffekt?
      • Misbrug og kriminalitet
        • Social arv?
motivforklaringer
Motivforklaringer
  • Kaldes også intentionelle forklaringer
    • Nogen vil bevidst opnå noget
    • Kan kun anvendes om mennesker (og måske dyr)
  • Årsagsforklaringer og motivforklaringer bør komplettere og ikke udelukke hinanden
funktionalistiske forklaringer
Funktionalistiske forklaringer
  • Forhold der udfylder en funktion for en helhed
    • Systemteori
      • Forandringer et sted i systemet medfører forandringer via tilbagekobling (feed-back) forandringer andre steder i eller udenfor systemet
      • Eksempel:
        • Naturens kredsløb
        • Også anvendt om menneskelige samfund
          • Det økonomiske kredsløb
          • Religiøse ceremonier
funktionalistiske forklaringer29
Funktionalistiske forklaringer
  • Kommer let til at virke konservative
  • De er ”tidløse” – synkrone
    • Maskineriet er hele tiden i gang (fungerer)
  • Årsags- og motivforklaringer er diakrone
    • Forklarer forandringer.
analysemodel 1 hvilke sp rgsm l kan stille til en tekst
Analysemodel 1Hvilke spørgsmål kan stille til en tekst?
  • Hvilke kilder bygger ræsonnementet på?
    • ”hårde data” i positivistisk forstand
    • ”bløde data” i hermeneutisk forstand
  • Hvilken forforståelse ligger bag?
  • Formuler eventuelle værdipræmisser
    • Hvor er indbygget et ”skal” eller ”bør”
      • Er du enig?
  • Er forfatteren præget af sit samfund eller en gruppe, han tilhører?
analysemodel 2 hvilke sp rgsm l kan stille til en tekst
Analysemodel 2Hvilke spørgsmål kan stille til en tekst?
  • Er der anomalier (noget, som ikke rimer med ræsonnementet?
    • Hvad gør forfatteren ved dem?
  • Bruges induktion?
    • Holder konklusionerne?
      • Er materialet repræsentativt
      • Reliabilitet
      • Validitet
analysemodel 3 hvilke sp rgsm l kan stille til en tekst
Analysemodel 3Hvilke spørgsmål kan stille til en tekst?
  • Er der deduktiv argumentation?
    • Hypotetisk-deduktiv metode?
      • Hvilke hypoteser?
      • Hvilke præmisser?
      • Holder konklusionen?
  • Er der tale om ræsonnementer indenfor et paradigme?
analysemodel 4 hvilke sp rgsm l kan stille til en tekst
Analysemodel 4Hvilke spørgsmål kan stille til en tekst?
  • Hvilke forklaringsmodeller bruges?
    • Hvis kausale: Hvilke årsager?
    • Hvis intentionelle:
      • Forudsættes rationalitet?
      • Hvilke vurderinger og virkelighedsopfattelser indgår?
    • Hvilke årsager er bagvedliggende og hvilke udløsende?
      • Er der tale om lovmæssigheder vedrørende menneskers handlinger?
    • Hvis funktionelle: Hvad bruges de evt. til?