Videnskabsteori for begyndere l.jpg
This presentation is the property of its rightful owner.
Sponsored Links
1 / 33

Videnskabsteori for begyndere PowerPoint PPT Presentation


  • 597 Views
  • Uploaded on
  • Presentation posted in: General

Videnskabsteori for begyndere. Kan vi overhovedet vide noget? Er der en sand virkelighed? Eller er alle sandheder relative? Altså at al sandhed er ”sandhed” Det videnskabelige paradoks: Videnskaben søger sandheden Videnskaben bevæger sig hele tiden fremad.

Download Presentation

Videnskabsteori for begyndere

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Presentation Transcript


Videnskabsteori for begyndere l.jpg

Videnskabsteorifor begyndere

  • Kan vi overhovedet vide noget?

  • Er der en sand virkelighed?

    • Eller er alle sandheder relative?

      • Altså at al sandhed er ”sandhed”

  • Det videnskabelige paradoks:

    • Videnskaben søger sandheden

    • Videnskaben bevæger sig hele tiden fremad


  • Er der videnskabelige sandheder l.jpg

    Er der videnskabelige sandheder?

    • Videnskabelige sandheder er altid provisoriske

    • Hvordan undgås paradokset?

      • Dogmatisme:

        • Nægte at anerkende anomalier

      • Relativisme

        • Ingen absolutte sandheder

      • Noget er er mere sandsynligt end andet


    Positivisme 1 l.jpg

    Positivisme 1

    • Løsningen på sandhedsproblemet:

      • Der er en kerne af sikker viden – ”hårde facts”

        • Kan det undersøges og måles (kvantificeres)?

      • To kilder til sikker erkendelse:

        • Iagttagelse (sansning)

        • Beregning v.h.af. logik


    Positivisme 2 l.jpg

    Positivisme 2

    • Eksempler

      • Iagttagelse:

        • Galileo Galilei (1564-1642) – Jupiters måner

        • Kan man være sikker på at det passer?

      • Logik

        • Geometri:

          • fra aksiomer (grundsætninger)

          • deduceres teoremer

          • sandt (følger logikkens regler)


    M der at drage slutninger p l.jpg

    Måder at drage slutninger på:

    • Slutninger:

      • Ud fra præmisser drages konklusioner

    • Induktion

      • bygger på empiri

        • slutte fra iagttagelse til regler

    • Deduktion

      • bygger på logik

        • udlede regler fra andre regler


    Induktion 1 l.jpg

    Induktion 1

    • Almene, generelle slutninger ud fra empiriske fakta

      • forudsætter kvantificering

      • Eksempel:

        • Præmis: Alle mennesker, vi har hørt om gennem verdenshistorien er døde.

        • Konklusion: Vi er alle dødelige

      • Vi kan aldrig være 100% sikre, eftersom empirien sjældent dækker fuldstændigt.


    Induktion 2 reliabilitet og validitet l.jpg

    Induktion 2reliabilitet og validitet

    • Ved kvantitative undersøgelser skal man være opmærksom på

      • Reliabilitet

        • Er målingerne korrekt udført

          • Når andre til det samme resultat?

      • Validitet

        • Undersøger man faktisk det, man ville måle?

          • Eks.: kraniemålinger og intelligens


    Deduktion l.jpg

    Deduktion

    • Logiske slutninger er gyldige, hvis

      • de er logisk sammenhængende

      • men de er kun i overensstemmelse med virkeligheden, hvis præmisserne er det.

      • Eksempel:

      • Præmis 1: Alle mennesker har fire arme

      • Præmis 2: Jeg er et menneske

      • Konklusion: Jeg har fire arme


    Den hypotetisk deduktive metode l.jpg

    Den hypotetisk-deduktive metode

    • Der opstilles hypoteser (antagelser)

      • disse bruges som præmisser

    • Deduktiv slutning ud fra præmisserne

    • Undersøgelse af om empirien passer med slutningen.

      Her anvendes altså både empiri og logik.


    Unders gelse af hypoteser 1 l.jpg

    Undersøgelse af hypoteser 1

    • Hypoteser kan verificeres, falcificeres (eller modificeres)

      • Verificere: Vise at noget er sandt

      • Falcificere: Vise at noget er falsk

      • Modificere: Ændre


    Unders gelse af hypoteser 2 l.jpg

    Undersøgelse af hypoteser 2

    • Det er ofte lettere at falcificere end at verificere.

    • Derfor går mange videnskabelige bestræbelser ud på at falcificere hypoteser.


    V rdidomme virkelighedsp stande l.jpg

    Værdidomme/Virkelighedspåstande

    • Hvorfor er det vigtigt at skelne?

      • ellers kan samtalen ende i et dødvande

      • ellers kommer man for let til at ligge under for ”eksperter” (og politikere)

    • Værdidomme kan ofte være implicitte

      • eksempel: Udtalelser om demokrati


    Humanistiske tolkningsmetoder hermeneutik 1 l.jpg

    Humanistiske tolkningsmetoder:Hermeneutik 1

    • Andre erkendelseskilder end empiri og logik:

      • Introspektion (at se ind i sig selv)

        • Derigennem fås redskaber til forståelse af andres følelser og oplevelser (indføling, empati)

      • Bruges hyppigt i humaniora

        • Men også f. eks. i historie, litteraturvidenskab og sociologi.


    Hermeneutik 2 l.jpg

    Hermeneutik 2

    • Er alle hermeneutiske tolkninger relative?

      • Somme tider må man nøjes med sandsynlighed (men der er nok en sandhed et eller andet sted)

      • Til andre tider er der flere mulige tolkninger (i f. eks. litteratur og kunst)


    Hermeneutik 3 l.jpg

    Hermeneutik 3

    • ”Forforståelse” er et vigtigt begreb

      • Forforståelse

      • Bruges til læsning og tolkning

      • Ny erkendelse

      • Ny forforståelse

        bruges til genlæsning eller nye tekster

        (den hermeneutiske cirkel – eller spiral)

    • Men også ”hårde fakta” kan være præget af forforståelse!!!(eks. Piltdown)


    Forforst else l.jpg

    Forforståelse

    • Påvirkes ofte af vore vurderinger

    • Kan føre os på vildspor

      • men uden kan vi slet ikke forstå

        • så er verden blot kaos som for den forudsætningsløse nyfødte

    • Man socialiseres (i ethvert samfund) til en bestemt virkelighedsopfattelse.

    • Men kan vi så opnå andet end relativ erkendelse?


    Erkendelsesrelativisme l.jpg

    Erkendelsesrelativisme?????

    • Tre måder at behandle spørgsmålet om vi kan opnå sikker erkendelse:

      • Karl Popper

        • Teori om falsifikation

      • Thomas Kuhn

        • Teori om paradigmer

      • Videnssociologerne

        • Hvordan påvirkes af forskerne af det samfund, de lever i.


    Karl popper teori om falsifikation l.jpg

    Karl Popperteori om falsifikation

    • Man aldrig bevise 100%, at en hypotese er sand (altså verificere den)

    • Derimod kan den måske falsificeres

      • Hvis ikke kan den udnævnes til en provisorisk sandhed

      • Eller evt. modificeres

    • Alle teorier bør være falsificebare

      • ellers er de meningsløse


    Thomas kuhn paradigmer 1 l.jpg

    Thomas Kuhnparadigmer 1

    • Taler om naturvidenskab

    • men det kan også anvendes på samfundsvidenskaber og humaniora


    Thomas kuhn paradigmer 2 l.jpg

    Thomas Kuhnparadigmer 2

    • Der findes ingen ”rene fakta”

      • De er ”teoriladede”

        • præget af forforståelse, som ofte er ”tavs viden”

    • Den tavse viden indenfor et videnskabeligt område kan hænge sammen som et paradigme

    • Her indenfor drives normalvidenskab

    • Anomalier (noget, som ikke passer ind) kan på et tidspunkt føre til et paradigmeskift.

    • Kan de leve side om side?


    Videnssociologerne 1 l.jpg

    Videnssociologerne 1

    • Alle i et samfund har til en vis grad samme forforståelse

    • Studiet af hvordan samfundet påvirker vores virkelighedsopfattelse kaldes videnssociologi

    • Vi socialiceres fra barnsben til en mere eller mindre fælles opfattelse


    Videnssociologerne 2 l.jpg

    Videnssociologerne 2

    • Videnskaben bidrager ofte til at cementere samfundsordningen

    • Videnskaben kan tjene bestemte interesser

      • ofte forskernes egne

      • og forskerne tilhører middelklassen


    Kritisk videnskab afsl re propaganda l.jpg

    Kritisk videnskabafsløre propaganda

    • Habermas:

      • Der er tre erkendelsesinteresser (alle legitime):

        • Teknisk, instrumentel: Viden

          • Naturvidenskaberne

        • Hermeneutisk: Forståelse af andre mennesker

          • Humaniora

        • Emancipatorisk: Befrielse for vaneforestillinger

          • Samfundsvidenskaberne

    • Store ”mistænkere”: Marx og Freud


    Kritisk videnskab og relativisme l.jpg

    Kritisk videnskabog relativisme

    • Når illusioner afsløres

      • dukker så ikke blot nye op

        • som afsløres til fordel for nye

          • som afsløres til fordel for nye

            • som afsløres til fordel for nye

              osv.

    • Altså erkendelsesrelativisme

      • Men det er der ikke ret mange, som er med på


    Forklaringer 3 typer l.jpg

    Forklaringer – 3 typer

    • Årsagsforklaringer

    • Motivforklaringer

    • Funktionalistiske


    Rsagsforklaringer l.jpg

    Årsagsforklaringer

    • Kaldes også kausale forklaringer

      • Forklaringen ligger i fortiden

        • det, som forklarer ligger tidmæssigt før det, som forklares

      • Eksempler:

        • Klima

          • Drivhuseffekt?

        • Misbrug og kriminalitet

          • Social arv?


    Motivforklaringer l.jpg

    Motivforklaringer

    • Kaldes også intentionelle forklaringer

      • Nogen vil bevidst opnå noget

      • Kan kun anvendes om mennesker (og måske dyr)

    • Årsagsforklaringer og motivforklaringer bør komplettere og ikke udelukke hinanden


    Funktionalistiske forklaringer l.jpg

    Funktionalistiske forklaringer

    • Forhold der udfylder en funktion for en helhed

      • Systemteori

        • Forandringer et sted i systemet medfører forandringer via tilbagekobling (feed-back) forandringer andre steder i eller udenfor systemet

        • Eksempel:

          • Naturens kredsløb

          • Også anvendt om menneskelige samfund

            • Det økonomiske kredsløb

            • Religiøse ceremonier


    Funktionalistiske forklaringer29 l.jpg

    Funktionalistiske forklaringer

    • Kommer let til at virke konservative

    • De er ”tidløse” – synkrone

      • Maskineriet er hele tiden i gang (fungerer)

    • Årsags- og motivforklaringer er diakrone

      • Forklarer forandringer.


    Analysemodel 1 hvilke sp rgsm l kan stille til en tekst l.jpg

    Analysemodel 1Hvilke spørgsmål kan stille til en tekst?

    • Hvilke kilder bygger ræsonnementet på?

      • ”hårde data” i positivistisk forstand

      • ”bløde data” i hermeneutisk forstand

    • Hvilken forforståelse ligger bag?

    • Formuler eventuelle værdipræmisser

      • Hvor er indbygget et ”skal” eller ”bør”

        • Er du enig?

    • Er forfatteren præget af sit samfund eller en gruppe, han tilhører?


    Analysemodel 2 hvilke sp rgsm l kan stille til en tekst l.jpg

    Analysemodel 2Hvilke spørgsmål kan stille til en tekst?

    • Er der anomalier (noget, som ikke rimer med ræsonnementet?

      • Hvad gør forfatteren ved dem?

    • Bruges induktion?

      • Holder konklusionerne?

        • Er materialet repræsentativt

        • Reliabilitet

        • Validitet


    Analysemodel 3 hvilke sp rgsm l kan stille til en tekst l.jpg

    Analysemodel 3Hvilke spørgsmål kan stille til en tekst?

    • Er der deduktiv argumentation?

      • Hypotetisk-deduktiv metode?

        • Hvilke hypoteser?

        • Hvilke præmisser?

        • Holder konklusionen?

    • Er der tale om ræsonnementer indenfor et paradigme?


    Analysemodel 4 hvilke sp rgsm l kan stille til en tekst l.jpg

    Analysemodel 4Hvilke spørgsmål kan stille til en tekst?

    • Hvilke forklaringsmodeller bruges?

      • Hvis kausale: Hvilke årsager?

      • Hvis intentionelle:

        • Forudsættes rationalitet?

        • Hvilke vurderinger og virkelighedsopfattelser indgår?

      • Hvilke årsager er bagvedliggende og hvilke udløsende?

        • Er der tale om lovmæssigheder vedrørende menneskers handlinger?

      • Hvis funktionelle: Hvad bruges de evt. til?


  • Login