1 / 18

Sorgteori – vreden - historiske konstruktioner

Sorgteori – vreden - historiske konstruktioner. Niels Peter Agger – cand. psych. n.p.agger@gmail .com. Og døden er…. Mødet med dreng på 5-6 år med alvorlige store børneøjne: ”Er du en gammel mand?” JA ”Dør du snart?” JA ”Dør du herinde ?” Nej - det tror jeg da ikke.

aileen
Download Presentation

Sorgteori – vreden - historiske konstruktioner

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Sorgteori – vreden -historiske konstruktioner Niels Peter Agger – cand. psych. n.p.agger@gmail.com

  2. Og døden er…. • Mødet med dreng på 5-6 år med alvorlige store børneøjne: • ”Er du en gammel mand?” JA • ”Dør du snart?” JA • ”Dør du herinde ?” Nej - det tror jeg da ikke. • Ja. Død er planeteksistens grundvilkår. Sorg hendes stædige ledsager. Vrede protest mod den livsforandrende forladt/forkastethed.

  3. Vrede og Sorg – relevans? • Skriget: ”Hvordan kunne du forlade mig mor, 7år gammel? • Poul Ørum: ”Hvordan kunne du dø før mig kone? Skal jeg selv stoppe mine strømper?” (”Ravn mod aften”, 1982) • Grønland. ”Han valgte livet fra. Skud gennem hovedet. Hjernerester i kutteren/øreringen. Intet afskedsbrev. Ingen forklaring.” • Mænd og kræft: ”Fuck it all.” Vreden. • Lars von Trier: Sorg, aggression, had, destruktion – kønenes kamp.

  4. Hovedpointer • Psykologi/teoriproduktion er aldrig uskyldig – de modeller, der slår igennem på markedet strukturerer vores reaktioner. Vi lære at sørge. • Enhver teori afspejler det historiske/ kulturelle baggrundstæppe – matcher socialkarakteren. • Kulturrelativismen – det globale samfund. ”Efter hvilken model sørger du?”

  5. Sorg

  6. Defination - Sorg • Ca. 5% af befolkningen er kontinuerlig i sorg • ”….fysisk og psykiske reaktion på tabet af en nærtstående, til hvem der har været knyttet emotionelle bånd” (Stroebe m.fl. 2001) • Symptomer: Følelsesmæssigt: depression, angst, chok skyld, selvbebrejdelse, vrede, irritabilitet, nedsat lyst, længsel Kognitive: Optagethed af afdøde, uvirkelighed, meningsløshed… Adfærdsmæssige: grådlabilitet, uro, træthed, søgen, misbrug….. Somatiske: appetitændringer, søvnproblemer……. (Guldin 2011)

  7. Definition af Vrede • Vrede – kropslig/mental reaktion på ydre eller indre trussel. Kamp/flugt reaktionen. • Nuancering: destruktion/ had/ vrede/aggression /irritation (vold: psykisk/fysisk) • Kropsligt: adrenalin, noradrenalin, øget hjerte frekvens, højere blodtryk • Knyttet til testoteron niveauet + stress

  8. Vreden - kroppen

  9. Sorgbearbejde – Freud 1917 • Romantik. ”Andres død”. Sorgdyrkelse (Ariés 1974) 1. verdenskrig. Instinktteori/drifter. Moderne mand. Karakterdannelse. Børnedød – 50% • Fysikken – energiens konstans. Sublimering. • Kærlighed – investering af libido (kærligheds energi) i ”det elskede objekt”. • Sorgarbejde: ”Nedbryde kærlighedsbesætning – følelseskonfrontation – katarsis – trække libido tilbage – give slip

  10. Psykoanalysen forsat • Reinvestering af libido i nyt kærligheds objekt • Patologisk sorg. Neurosen/indsnævret Liv • Vrede – aggression, ”dødsinstinkt teori” – energiform – aggresso. Nedbrydning af objektet. ”Smide det dårlige ud”/”fastholde en intrapsykisk/ ”af-libidoriseret” mindekæde” • Sorgbehandling: følelsesforløsning/konfron- tation/gennemarbejde. Afslutte (Sørgeåret)

  11. Tilknytningsteori • Bowlby(1907-90) Sorgreaktioner (1961): SORG; SAVN; FORTVIVELSE; REORGANISERING • Sikker/tryg tilknytning 70 % • Usikker tilknytning Indre arbejdsmodeller • Ambivalent tilknytning (Mentalisering, Young 2004) • Manglende tilknytning Vrede • Disorganiseret tilknytning/ kompliceret sorg Tilknytningsmønmster bestemmer sorgreaktion

  12. Fase/stadie sorgteori • Industrialismen/samlebånds produktion (1950) den jeg stærke person. Dødsfortrængning • Lindemann 1944: sorgsymptologi/acute/morbid • Parkes 1971: følelsesløs, længsel,disorganisering og fortvivelse, reorganisering • Kübler Ross 1969: fornægtelse, vrede (4 mdr. Maciejewski 2006), købslåen, depression, accept • Cullberg 1971: chok, reaktion, bearbejdning, nyorientering • Worden/Davidsen-Nielsen 1984:sorgopgaver,gråd

  13. Postmodernisme 1990/2000 • Individualisme. Selvskabt menneske. Vinder/taber. Netværksarbejde/-kapital. Permanent udvikling. Positivitet. Digitalitet. Globalisering. Skilsmissesamfundet. Øget levetid. Adaption/coping. Aftabuiseret død ? Evidens • TO-SPORSMODET 1999 (Stroebe/Shut 1999) • Tabet/afknytningen contra gentilknytning/restaurerende liv – dynamisk pendulering

  14. To-sporsmodel forsat • Fortrængning/afledning (Cullbergs ”oaser”) • Adaptiv sorghåndtering • Både emotionsfokuseret (i personlig/indre) og problemorienteret coping (i hverdag/ydre) • Kompliceret sorg – ”når vekslevirkningen udebliver” Vrede ? • Omformning af bånd/ikke bryde/”give slip”

  15. Kontinuerlig /vedvarende sorg • ”Continuerligbonds teori” – Klass 2006 • Mindestrømmen • Inderliggørelse af tilknytning til afdøde • Ritualiserede sorgperioder - mindedage • ”EMOTIONSREGULERING” – Bonanno 1999 • Undertrykke/dissociere følelser – repression • Undgåelse – suppression (ubevidst) negativt • Positiv psykologi – udviklingsopgave/adaption

  16. Forskning • Kompliceret sorg- 6 mdr. 12 % (Prigerson 2009) • Forberedende sorg/lange dødsforløb for- værre ofte efterdøds sorgreaktionen (Burton 2008) • Sorgarbejde – virker begrænset for normal sorg/kun for kompliceret (Bonanno2002) Retraumatisering (Schut 2001) (Strobe 2002/2005) • To-sporsmodellen – ikke endegyldig verificeret • Vækst/indre transformation/ny mening (Znoj 06)

  17. Perspektiver –sorg/vrede • Kulturel/lokalsamfunds/generationsmæssig og kønsmæssig (mænd, kvinder) differentiering • Det neurologiske/hormonale sorgbillede • Kompliceret sorg - Trauma/PTSD – depression • Sorgstøtte – hvilke mekanismer/faktorer er centrale: ruminering, seperationsangst …… • Hvorledes passer vrede ind i det billede – positiv kraft/eller negativ/fastlåsende faktor?

  18. Afrunding

More Related