1 / 24

Anatomi & Fysiologi IV Vævslære

Anatomi & Fysiologi IV Vævslære. . Anatomi & Fysiologi - Lektion 4. Muskler Det er vigtig at når man beskriver muskelaktivitet at man bruger følgende udtryk: Kontrahere (ikke trække sig sammen) Relaksere (ikke slap-af)

Download Presentation

Anatomi & Fysiologi IV Vævslære

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Anatomi & FysiologiIVVævslære

  2. Anatomi & Fysiologi - Lektion 4 • Muskler • Det er vigtig at når man beskriver muskelaktivitet at man bruger følgende udtryk: • Kontrahere (ikke trække sig sammen) • Relaksere (ikke slap-af) • Disse udtrykke beskriver fysiologisk muskel aktivitet og det er derfor f.eks. muligt for en muskel at kontrahere sig samtidig med at den bliver forlænget 

  3. Anatomi & Fysiologi - Lektion 4 • Muskler • Udtrykke brugt i beskrevelsen af muskelaktivitet • Agonist • Primært muskel/muskler i aktion over et led • Antagonist • Sekondær muskel/muskle, som har modsæt aktion til agonsiten over et led – kan evt. kontroller bevægelsen • Koncentrisk • Muskler kontrarhere sig og forkortes • Exentrisk • Muskler kontrarhere sig og forlænges • Isometrisk • (Iso-samme, metrisk-længde) Muskler kontrarhere sig og ændre ikke deres længde • Isotonisk • (Iso-samme, tonus-spænding) Muskler kontrarhere sig og ændre deres længde og beholder samme tonus • Tonus • Hvilende spændingsniveau i musklerne 

  4. Anatomi & Fysiologi - Lektion 4 • Muskletyper • Glat- • Findes primært som en dele af indre organ struktur • Små celler med enkelt cellekærner • Ikke tværstribet ved mikroskopisk betrægtning – langsom kontraktion • Innerveres af det autonom nervesystemet (ANS) • Hjerte- (Myokardiet) • Findes kun som en dele af hjertestrukturen • Kort forgrenet celler med nogle få cellekærner • Tværstribet ved mikroskopisk bertrægtning – hurtig kontraktion • Innerveres af det autonom nervesystemet (ANS) (kan være selvinnerverene) • Skelet- (Tværstibet) • Kropens bevægemuskler • Lange celler med flere cellekærner • Tværstribet ved mikroskopisk bertrægtning – hurtig kontraktion • Innerveres af det central nervesystemet (CNS) og kan styresd af viljen • Findes som: • langsomme (røde) • hurtige (hvide og nogle røde eller intermediære) muskeltyper 

  5. Anatomi & Fysiologi - Lektion 4 • Skeletmuskler (tværstribet) 

  6. Anatomi & Fysiologi - Lektion 4 • Skeletmuskler(tværstribet) • Struktur • Muskel • Muskelfibre (myofibre)(Dette er Muskelcelleniveau) • Myofibriller (fibriller) • Sarkomerer 

  7. Anatomi & Fysiologi - Lektion 4 • Skeletmuskler (tværstribet) 

  8. Anatomi & Fysiologi - Lektion 4 • Skeletmuskelaktivitet 

  9. Anatomi & Fysiologi - Lektion 4 • Skeletmuskler (tværstribet) 

  10. Anatomi & Fysiologi - Lektion 4 • Skeletmuskelaktivitet 

  11. Anatomi & Fysiologi - Lektion 4 • Aerob & Anaerob aktivitet i muskler • Muskel bevægelser kræver energi (ATP), dette dannes ved at forbrænde glukose eller fedt direkte eller fra reserve depotet (glykogen) • Kreatinfosfat (CrP) kan afhjælpe hurtig regenerering af ATP fra ADP • Muskelen har sit egne ’hæmoglobin’ – myoglobinsom kan fungerer som ilt forsyning • Aerob – med ilt • Anaerob – uden ilt • Langsomme muskel fibre (’slow twitch’, type I, røde) er effektive i at udfører aerob dannelse af ATP • Hurtige muskel fibre (’fast twitch’, type IIa og IIb, hvide) er effektive i at udfører aerob anaerob dannelse af ATP 

  12. Anatomi & Fysiologi - Lektion 4 • Aerob & Anaerob aktivitet i muskler • Aerob – Effektiv ATP dannelse med ilt • Ilt tilførsel til musklen fra blodbanen (hæmaglobin) eller fra muskel reserve (myoglobin) • Energi omsættes fra: • Glukose fra blodbanen • Glukose fra Glykogen reserve (via Glykoneogenese) • Fedtreserve (primært i muskelen) • ATP dannelse i mitokondrierne • Anaerob – Ineffektiv ATP uden ilt • Ilt tilførsel begrænset – Ilt forbrug overstiger mængden til rådighed • Energi omsættes fra: • Glukose fra Glykogen reserve (via Glykoneogenese) • Fedtreserve (primært i muskelen) • ATP dannelse i cytoplasma • Dannelse af Mælkesyre (Lactic acid) 

  13. Anatomi & Fysiologi - Lektion 4 • Glat muskulatur • Findes primært som en dele af indre organ struktur • Små celler med enkelt cellekærner • Ikke tværstribet ved mikroskopisk betragtning • Langsom kontraktion • Innerveres af det autonom nervesystemet (ANS) 

  14. Anatomi & Fysiologi - Lektion 4 • Glatte muskler 

  15. Anatomi & Fysiologi - Lektion 4 • Hjertemuskulatur (Myokardiet) • Findes kun som en dele af hjertestrukturen • Kort forgrenet celler med nogle få cellekærner • Tværstribet ved mikroskopisk bertrægtning – hurtig kontraktion • Innerveres af det autonom nervesystemet (ANS) (kan være selvinnerverene) 

  16. Anatomi & Fysiologi - Lektion 4 • Hjertemuskler 

  17. Anatomi & Fysiologi - Lektion 4 • Bindevæv (støttevæv) • Alm. Bindevæv • Løst bindevæv • Fast bindevæv • Særlige bindevæveformer • Brusk • Knogler 

  18. Anatomi & Fysiologi - Lektion 4 • Alm. Bindevæv • Bestå af en grundsubstans (hyaluronsyre) med forskellige indlejret protein stoffer i form af fibre: • Elastisk fibre – giver vævet elastiske egenskaber • Kollagene fibre – giver vævet stærk uelastiske egenskaber • Retikulær fibre – danner en slags ’micro-skelet’ og giver vævet struktur • Cellerne i alm. Bindevæv • Fibrocytter – modne inaktiv fiber dannende celle • Fibroblaster – yngre aktiv fiber dannende celle 

  19. Anatomi & Fysiologi - Lektion 4 • Alm. Bindevæv • Om et bindevæv er ’Løse’ eller ’Fast’ er afhængige af bindevævets opbygning • Løst bindevæv • Løse struktureret væv med fleksibel egenskaber. • Rigt vaskulariseret • Indgår i mange kropstruktur og er den meste almindelig bindevævstype • Fedtvæv er et løst bindevæv, hvor der indgår fedtceller • Ud over fibroblaster og fibrocytter, indeholder løst bindevæv immun cellerne; mastceller og makrofager • Fast bindevæv • Tæt struktureret væv med stærk egenskaber • Indgår i kropstruktur hvor der kræves styrke(sener, ligamenter, fascier) 

  20. Anatomi & Fysiologi - Lektion 4 • Særlige bindevæveformer • Bruskvæv • Et fast og elastisk væv – meget slidstærk • Uvaskulariseret (uden blodkar) • Findes som: • Hyalin brusk – Forløberen for dannelsen af knogler, ribbensbrusk, bruskring i luftrør, bronkier og dele af struben • Elastisk brusk – Ørebrusk og dele af struben • Fibrøs brusk – Mellem rygsøjlens hvirvler (discus) 

  21. Anatomi & Fysiologi - Lektion 4 • Særlige bindevæveformer • Knoglevæv • Kompakte knoglevæv (substantia compacta) • Svampede (spongiøse) knoglevæv (substantia spongiosa) • Knogleceller • Osteocytter • Osteoblaster - opbyggende • Osteoklaster - nedbrydende • Knoglefunktioner: • At afstive legemet • At danne muskelfæstning • Depot for Kalcium (Ca) & Fosfor (P) 

  22. Anatomi & Fysiologi • Knoglestruktur Substantia spongiosa (Spongiøs substans) Substantia compacta (Kompakt substans) Periost (Knoglehinde) 

  23. Anatomi & Fysiologi • Knoglestruktur 

  24. Anatomi & Fysiologi • Knoglernes opbygning og omstrukturering • Knoglerne er i en konstant dynamisk tilstand, dvs. at de bliver bryd ned og opbyggede hele tiden • Dette giver skelettet et særlig tilpasningsevnen, idet knoglernes struktur tilpasses belastning og anvendelse 

More Related