Fagchef Anders G. Christensen, NIRAS

1. ”Lessons learned” Temadag om indeklima og poreluft Fagchef Anders G. Christensen,NIRAS Vintermøde om Jord- og Grundvandsforurening Vingstedcentret, 10.-11, Marts 2009

2. Temadag A Poreluft og indeklima - Hvordan er de to koblet • Programmet tilrettelagt i samarbejde mellem NIRAS og Region Syddanmark (v. Mette Christoffersen): • Der deltog ca. 90 deltagere fra både rådgivere, kommuner, regioner og private bygherre • I alt 9 foredrag og opfølgende diskussioner • De overordnede temaer var : • Poreluftprojekter udført for Region Syddanmark under Miljøstyrelsens Teknologiprogram • Erfaringer fra USA omkring ”Vapour Intrusion” • Eksempler på metoder til belysning af VOC transport i • Baggrundsværdier for VOC’er og måleprogrammer 2

3. Variationer i poreluftens forureningsindhold. Poreluftprojekter udført for Region Syddanmark og Miljøstyrelsens Teknologiprogram • Spor 2 – Vurdering af usikkerheder på poreluftmålinger • Civilingeniør Anette Andersen, Orbicon A/S 3 Vigtigt at have en god konceptuelle model

4. Variationer i poreluftens forureningsindhold. Poreluftprojekter udført for Region Syddanmark og Miljøstyrelsens Teknologiprogram Rumlig og tidslig variation nær sprækker Spænd [4 - 47] × 10-04 eller 11 gange Middelværdi 25 × 10-04 Variation omkring middelværdi ± 88% • Spor 1 – Modelsimuleringer • Civilingeniør Anders G. Christensen, NIRAS A/S • Transient barometertryk medfører generelt kun relativt små tidslige variationer (< ±5 % ) omkring middelværdien af poreluftkoncentrationen i et punkt eller en faktor ca. 1,15 mellem maksimal og minimal værdi:  Lokalt noget større variation nær fundamentsprække (< ± 82% eller faktor 10)  Variation på indendørskoncentration (< ± 92 % eller faktor 22) 4

5. Variationer i poreluftens forureningsindhold. Poreluftprojekter udført for Region Syddanmark og Miljøstyrelsens Teknologiprogram • Spor 1 – Modelsimuleringer • Civilingeniør Anders G. Christensen, NIRAS A/S • Geologisk lagdeling kan betyde variation i poreluftkoncentrationen  Lokale vertikale (rumlige) koncentrationsforskelle kan opstå henover indlejrede lavpermeable lag • Et permanent undertryk i en kælder (5-10 Pa) kan medføre en permanent stigning i indeklima-koncentrationen (ifht. neutralt tryk) på en faktor 100 • Aerob nedbrydning kan medføre store (rumlige) variationer i poreluftkoncentrationen og kan resultere i en kraftig reduktion af indendørskoncentrationen 5

6. US Vapour intrusion framework • Overview of the US vapour intrusion framework, empirical attenuation factors, concetual understanding and lessons learned from detailed field studies • Thomas E. McHugh, Ph.D, GSI Enviromental Inc. Houston, USA 6

7. US Vapour intrusion framework • Overview of the US vapour intrusion framework, empirical attenuation factors, concetual understanding and lessons learned from detailed field studies • Thomas E. McHugh, Ph.D, GSI Enviromental Inc. Houston, USA 7

8. US Vapour intrusion framework • Overview of the US vapour intrusion framework, empirical attenuation factors, concetual understanding and lessons learned from detailed field studies • Thomas E. McHugh, Ph.D, GSI Enviromental Inc. Houston, USA 8

9. US Vapour intrusion framework • Overview of the US vapour intrusion framework, empirical attenuation factors, concetual understanding and lessons learned from detailed field studies • Thomas E. McHugh, Ph.D, GSI Enviromental Inc. Houston, USA 9

10. Metoder til undersøgelse af porelufttransport ind i huse • Sporing af aktive transportveje. Poreluft til indeklima • Civilingeniør, Ph.D, Per Loll, DMR A/S • Specialgas fra AirLiquide (5% H2 og 95% N2) injiceres under gulv via sonder og der lækagesøges med håndholdt detektor langs støbeskel og revner, rørgennemføringer, gulvnedløb og i formodede spredningsveje • Kan bruges til at identificere aktive konvektive spredningsveje fra poreluft til indeklima, og internt i indeklimaet (f.eks. igennem etageadskillelser) • En parallelteknologi til sniffermetoden og med en meget robust detektor. • En meget ”visuel” test, der giver en hurtig og god direkte fornemmelse for de konvektive spredningsveje. • Giver ingen fornemmelse af de diffusive spredningsveje; eksempelvis ingen udslag over tæppebelagt plankegulv, som etageadskillelse 10

11. Metoder til undersøgelse af porelufttransport ind i huse • Sporing af aktive transportveje. Poreluft til indeklima • Civilingeniør, Ph.D, Per Loll, DMR A/S Grøn: Ikke forhøjet udslag. Gul: Forhøjet udslag. Rød: Kraftigt udslag. 11

12. Metoder til undersøgelse af porelufttransport ind i huse Brug af radonmålinger til bestemmelse af dæmpnings-faktoren over en gulvkonstruktion og til vurdering af transportveje Civilingeniør Børge Hvidberg, Region Midtjylland Teknikumingeniør Jesper Bruun Petersen, NIRAS A/S • Atmosfærisk tryk: Tilsyneladende ingen eller ringe effekt • Nedbør: Kan give forhøjet radonkoncentration • Vind: Primært reducerende faktor for radonkoncentrationen. Skaber ustabilitet i radonmålingerne • Temperatur – og trykdifferens: Øget temperaturdifferens = øget trykdifferens = øget radonkoncentration i både indeklima og i kapillarbrydende lag • Radonmålinger kan bruges til at vurdere hvilke faktorer der giver variationer i indeklimamålinger • Radon og Thoron kan lokalisere lækager igennem terrændæk • Vurdere terrændækkets dæmpningsfaktor der er målt til mellem 40 og 400 12

13. Metoder til undersøgelse af porelufttransport ind i huse Brug af radonmålinger til bestemmelse af dæmpnings-faktoren over en gulvkonstruktion og til vurdering af transportveje Civilingeniør Børge Hvidberg, Region Midtjylland Teknikumingeniør Jesper Bruun Petersen, NIRAS A/S 13

14. Metoder til undersøgelse af porelufttransport ind i huse Kontrol af indeklimasikring ved termografi med undertryk Civilingeniør Walter Sebastian, BMT Bygge & Miljøteknik A/S • Termografi med vakuum (50 Pa) ”BlowerDoor” og højopløselig IR-kamera • Metoden er relativ enkel at nem og hurtig at udføre men kræver en del specialudstyr og viden • Kan bruges som undersøgelsesmetode til kontrol af indeklimasikringer, radonsikring o.l. samt fastlægge størrelsen af luftskiftet gennem utætheder i gulv/loft/væg • Hvor termografi afslører indstrømning verificeres dette med lufthastighedsmåling i punktet • Metoden viser at visuel kontrol af udlagt membran i en undersøgt kælder ikke er en tilstrækkelig effektiv kontrolmetode • c 14

15. Metoder til undersøgelse af porelufttransport ind i huse Kontrol af indeklimasikring ved termografi med undertryk Civilingeniør Walter Sebastian, BMT Bygge & Miljøteknik A/S Utæthed over og under skinne Termografi med 50 Pa undertrykUdstyr med høj opløsning 320x240 Termisk sensivitet < 0,08 ºC Placering af utætheder lokaliseret med termografi 15

16. Baggrundsværdier for VOC’er og måleprogrammer Sammenfatning af målte baggrundsværdier i Danmark for bl.a. benzen og PCE i indeklima og udeluft som led i prioriteringen af indeklimatiltag på kortlagte ejendomme Farmaceut, Ph.D, Jacqueline A. Falkenberg, NIRAS A/S • Aktionsniveauer ved prioritering af indeklimasager på kortlagte ejendomme (Videncenter for Jordforurening og Regionerne) • Formål: Vejledende aktionsniveauer for offentlig indsats over for indeklimapåvirkninger fra forurenet jord • Projektet er opdelt i fem faser: • - Oplæg og køreplan  • - Baggrundsværdier og målte forureningsniveauer  • - Toksikologi, grænseværdier, aktionsniveauer og prioritering  • - Erfaringsgrundlag ifm. undersøgelser  • - Sammenfatning til et enkelt beslutningsstøtte-værktøj  16

17. Baggrundsværdier for VOC’er og måleprogrammer Sammenfatning af målte baggrundsværdier i Danmark for bl.a. benzen og PCE i indeklima og udeluft som led i prioriteringen af indeklimatiltag på kortlagte ejendomme Farmaceut, Ph.D, Jacqueline A. Falkenberg, NIRAS A/S • Afdampningskriterie 6 ug/m3 • Afdampningskriterie 0,13 ug/m3 17

18. Baggrundsværdier for VOC’er og måleprogrammer Monitering på byggetekniske foranstaltninger Civilingeniør, Tage V. Bote, COWI • Fra et myndigheds-/juridisk synspunkt : • ” Monitering er noget myndighederne forlanger" • ” Moniteringen legalisere, at der gives tilladelse til foranstaltninger som der ikke altid er tillid til virker efter hensigten" • Fra et finansielt synspunkt • "Monitering er dyrt og besværligt" • "Moniteringen giver usikkerhed" • "Bygherre og fremtidig ejer er ofte forskellige" • Fra et ingeniørfagligt synspunkt • "Monitering er dyrt og besværligt" • "Moniteringsresultater er svære at tolke" • "Det er vanskeligt at designe en monitering der reelt kan eftervise om foranstaltningen virker efter hensigten” • Robuste løsninger, hvor det allerede inden ibrugtagningstilladelsen kan eftervises, at foranstaltningen virker efter hensigten 18

19. Baggrundsværdier for VOC’er og måleprogrammer Monitering på byggetekniske foranstaltninger Civilingeniør, Tage V. Bote, COWI Principper for moniteringen. • Udnytte tiden fra betongulvet er støbt til bygningen står klar • Simuler passivventilering med aktivt sug • Lav ventilationstest på alle dræn afsnit • Sporgasforsøg på udvalgte drænafsnit Formål vis at drænene giver ensartet ventilation i hele det kapillarbrydende lag 19

20. Vigtige emner af betydning for fremtidig monitering • Konceptuel modeller vigtige som forståelsesramme • For at have styr på om der reelt sker indtrængning af poreluft kunne der måles differenstryk serier ? • Kontrol af byggetekniske afværgeforanstaltninger er vanskelig men der findes en række brugbare metoder i ”værktøjskassen” (radon, tracere, termografi m.fl) • Der skal være opmærksomhed omkring nye stoffer der vil kunne påvirke indeklimaet (fx 1,2 DCA der ses i USA pga. plastic legetøj importeret fra Kina) og de aktuelle baggrundsniveauer 20