BA International Erhvervskommunikationfællesfag

1. BA International Erhvervskommunikationfællesfag Sproglig teori og metode UGE 40: Diskursanalyse

2. Oversigt • Hvorfor tekst-, diskurs- og genreanalyse? • Hvad er diskurs og diskursfællesskab? • Faircloughs tilgang til diskursanalyse • Nogle begreber i CDA • Fællestræk for tre tilgange til kritisk diskursanalyse • Faircloughs analysemodel • Kritik af Faircloughs model • Analyseeksempel

3. Hvorfor tekst-, diskurs- og genreanalyse • Et redskab til at forstå verden bedre • Et redskab til at kommunikere bedre • Et redskab til hjælp for oversættelse

4. Hvad er diskurs og diskursfællesskab? • Diskurs ifølge Frandsen, Johansen og Nielsen • Diskurs ifølge Jørgensen og Phillips • Diskursfællesskab ifølge Swales

5. Faircloughs tilgang til diskursanalyse • Hviler på et socialkonstruktionistisk grundlag • Deler her poststrukturalisternes sprogopfattelse (diskurs er med til at skabe den sociale verden = diskurs er konstituerende) • Den sociale verden er med til at skabe diskurs = diskurs er konstitueret (men den sociale verden indeholder mere end diskurs)

6. Faircloughs tilgang til diskursanalyse • Sproget er ikke en afspejling af en allerede eksisterende virkelighed • Sproget er struktureret i mønstre eller diskurser – altså i et antal systemer, hvor betydningerne skifter fra diskurs til diskurs • Mønstrene vedligeholdes og forandres i diskursive praksisser • Vedligeholdelsen og forandringen af mønstrene skal søges i konkrete kontekster, hvor sproget er i brug

7. Nogle begreber i CDA • Subjektets rolle (Foucault: subjektet skabes i diskurser) – har subjektet råderum? • Interpellation (konstruktion af social identitet) • Ideologibegrebet (Fairclough: betydning i magtens tjeneste) • Begrebet sandhed • Diskursen som konstitueret eller konstituerende (oversigt over 3 tilgange) • Diskursorden

8. Nogle begreber i CDA • Hegemoni • Intertekstualitet • Interdiskursivitet • Diskursens teknologisering • Markedsliggørelse • Refleksivitet (identitet er et refleksivt projekt, hvor subjektet skabes i nye roller) • Rekontekstualisering

9. Fællestræk for tre tilgange til kritisk diskursanalyse • Sociale og kulturelle processer og strukturer har en delvis lingvistisk-diskursiv karakter • Diskurs er både konstituerende og konstitueret • Sprogbrug skal analyseres empirisk i den sociale sammenhæng • Diskurs fungerer ideologisk • Kritisk forskning

10. Faircloughs model • Formålet med kritisk diskursanalyse • Den tre-dimensionelle model

11. Faircloughs analysemodel • Tekst • Diskursiv praksis • Social praksis • Forskellige diskurser (miljødiskurs, management-diskurs, osv.)

12. Kritik af Faircloughs teori • Grænserne mellem diskursanalysen og analysen af den sociale praksis er udflydende • Er det muligt at adskille det diskursive og det ikke-diskursive? • Uklart hvilke teorier, der egner sig bedst inden for analyseområderne • Uklart hvordan man identificerer forskellige diskurser