Matrikulær sagsudarbejdelse - PowerPoint PPT Presentation

matrikul r sagsudarbejdelse n.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Matrikulær sagsudarbejdelse PowerPoint Presentation
Download Presentation
Matrikulær sagsudarbejdelse

play fullscreen
1 / 35
Matrikulær sagsudarbejdelse
91 Views
Download Presentation
vaughan-cantrell
Download Presentation

Matrikulær sagsudarbejdelse

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript

  1. Markarbejdet Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse Formålet • fastlægge ejendomsgrænserne (dispositionsretten) • hvis matriklens grænse på kort m.v. fastlægges afvigende fra ejen-domsgrænsen (grænsen er forandret), SKAL DET TYDELIGGØRES • redegøre for de matrikulære arealforandringer (forandrede og nye skel) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

  2. efter markarbejde Markarbejdet Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse er matrikulært arbejde (UL § 13, stk. 1) og må derfor kun udføres af beskikkede landinspektører • både nye og eksisterende skel • også selv om skellet ikke fastlægges i forbindelse med en matrikulær sag Bestemmelserne i BMA omfatter: Ved ”fastlæggelse” (BMA. ”afsætning”) af skel forstås (jf. VMA afsn. 7.1), at skels beliggenhed fastslås ved • afmærkning • indmåling eller ved • skelkonstatering (vurdering af skellets rette placering) og i den forbindelse må parterne inddrages jf. BMA § 4 Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

  3. Markarbejdet Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse Udgangspunktet er klart: • det registrerede skel skal fastlægges (jf. UL § 34) medmindre • grænsen i marken udgør ejendomsgrænsen (matriklens data er forkerte) , eller • måloplysninsgerne er for dårlige (unøjagtige) Eller udtrykt anderledes: Først når det er konstateret • at grænsen ikke er forandret eller • at en forandret grænse ikke er skel, eller ønskes fastholdt som ejendomsgrænse kan den registrerede grænse fastlægges som skel. Forholdene i marken må derfor altid undersøges/vurderes Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

  4. Markarbejdet Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse Formodningsregler • fælleshegn - midte • egne hegn - ensidigt - NB: mulighed for hævd • hegn mod offentlig vej - ensidigt (?) • hegn mod ældre hovedgårde og skove - ensidigt (?) • hegn mod kirkegårde - dige eller fortovs yderside • hegn mod udskilt offentlig vej/jernbane - hævdsregel suspenderet Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

  5. ejendomsgrænse land højeste daglige vandstand (flod) strandbred middelvandstand havstok laveste dagl. vandst. (ebbe) forstrand lavest mulige vandstand søterritoriet Markarbejdet Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse Ejendomsgrænsen mod vandarealer (VMA afsn. 7.3.3.) Søterritoriet Tidevand ved Grenå: ca. 30 cm Korsør: ca. 15 cm Ærø: < 10 cm Aabenraa: få cm Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

  6. hdv: ejendomsgrænsen Markarbejdet Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse Grænsen mod søterritoriet land havstokken strandbred Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

  7. Søen tilhører bredejerne, delt efter midtlinjeprincippet (VL § 19, stk. 1) 7a 9f 13c Markarbejdet Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse - ejendomsgrænsen mod vandarealer Umatrikulerede søer NB! søgrænsen er ikke ejendomsgrænse § 19, stk. 1 Arealer, som fremkommer ved sænkning af vandstanden i en sø eller ved tilvækst, tilhører ejerne af de tilstødende ejendomme, således at enhver af dis-se ejer det areal, der ligger vedkommende ejendom nærmest. Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

  8. søgrænse enggræsser/tørbundsplanter matriklens skel er ejendomsgrænse - medmindre der er vundet hævd siv tagrør m.v. Markarbejdet Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse - ejendomsgrænsen mod vandarealer Matrikulerede søer - er i særskilt eje Ejendomsgrænsen ligger fast = matriklens grænse (VL § 19, stk. 2) § 19, stk. 2 Ejes søen ikke af ejerne af de tilstø-dende ejendomme, tilhører de arealer, der frem-kommer ved sænkning af vandstanden eller ved tilvækst inden for søens grænser, dennes ejer. Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

  9. 13b 11c 7m afsnøret meander følger midtstrømslinjen Markarbejdet Matrikulær sagsudarbejdelse Nærhedsprincippet fastlægger den linje, der medfører, at arealerne på hver side af linjen ligger nærmere én ejendom en nogen anden ejendom - eller anderledes udtrykt: arealerne tilhører ejerne af de tilstøden-de ejendomme, således at enhver af disse ejer det areal, der lig-ger vedkommende ejendom nærmest (VL § 19, stk. 1). • Mod søterritoriet • I vandløb Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

  10. opfyldtbassin Markarbejdet Matrikulær sagsudarbejdelse Nærhedsprincippet gælder kun naturlig tilvækst, hvorfor ejen-domsretten til menne-skeskabte landdannel-ser afhænger af de om-stændigheder, hvorved de er skabt. Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

  11. uoverensstemmelsen fjernes i sin fulde udstrækning for den berørte ejendom ejendomsgrænse i marken ikke krav om, at uoverens-stemmelsen vurderes x x x x 5b 1 2 Markarbejdet Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse Skelkonstatering i forbindelse med matrikulære arbejder skal foretages indenfor en rimelig afstand på grundlag af en konkret vurdering af forholdene. Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

  12. Markarbejdet Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse Årsager til uoverensstemmelser mellem matriklens registrering og forholdene i marken: • uberettiget råden (kan betinge hævd) (1) • uberigtigede overdragelser (2) • naturlige ændringer (labile grænser) (3) • fejl/unøjagtigheder (4) Det kan være vanskeligt at afgøre, om en uoverensstemmelse skyldes (4) eller at skellet er forandret. Matriklens skel skal som udgangspunkt skal holdes, dog ikke • hvis grænsen i marken er ejendomsgrænse (1), (3) og (4) • hvis grænsen i marken ønskes fastholdt (1) og (2) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

  13. afstanden mellem bygning og hegn> 2.5 meter< 2.5 meter nybygning Markarbejdet Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse - nødvendig? I forbindelse med en bygningsafsætning konstateres det, at ejendomsgrænsen i marken afviger fra matriklens grænse Skal det ændrede skel registreres? Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

  14. Markarbejdet Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse Når der er signifikant uoverensstemmelse mellem forholdene i marken og registeroplysningerne, er det væsentlig at vurdere • skellets art og alder • kvaliteten af matriklens oplysninger • forholdene i marken • skelmærkers art og placering • hegns art, placering og fysiske alder • besiddelsesforhold • uoverensstemmelsens årsag (aftale, råden eller naturens kræfter) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

  15. Markarbejdet Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse - skal mål holdes? Er der uoverensstemmelse mellem mål • har nyere mål præference frem for ældre, hvis begge kan repræsentere forholdene i marken • dog har EDM/GPS-målinger lige præference • ellers foretrækkes den måling, der passer med forholdene i marken … men de konkrete forhold i marken kan betinge, at disse præ-ferenceregler fraviges. Er der uoverensstemmelse mellem mål og et uforandret og skarpt hegn, må der ses bort fra målene. Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

  16. Markarbejdet Matrikulær sagsudarbejdelse Modstridende måloplysninger Ejeren af matr.nr. 4 r, Lynge ønsker skellet mod matr.nr. 6 eh afsat. I marken består grænsen mellem de to ejendomme af et bredt krat. Ved undersøgelsen på stedet konstateres, at hegnet mod h.h.v. matr.nr. 4 q og 6 eg er afmærket og svarer til matriklens oplys-ninger, men at afstanden mellem disse to skel kun er 48.85 m. Kan skellet fastlægges på grundlag af matriklens måloplysnin-ger? Hvordan kan modstriden mellem måloplysningerne tænkes at være opstået? Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

  17. hæk 9 be 9 bd Markarbejdet Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse Hegnet står ikke i skel, men skellet ligger indenfor hegnets fysiske grænser • udstykningen 31 år gammel • hæk plantet umiddelbart efter første salg Er det midten af hækken eller matriklens skel, der er ejendomsgrænse? Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

  18. Hækken er oprin-delig plantet mellem skelmærkerne 5 m 5 n j 5 t 5 s Markarbejdet Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse (eksempel) Uoverensstemmelse mellem skelmærke og måling Er det målene eller mærket, der repræ-senterer skellet? Hvordan rettes uoverensstemmelsen? Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

  19. Markarbejdet Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse (eksempel fortsat) Uoverensstemmelse mellem skelmærke og måling • at grænsen i marken registreres som skel, idet parterne tilsyneladende accepterer denne grænse som faktisk skel • at afmærkningen derfor fastholdes, • således at målingen tilsidesættes, hvis der er uoverensstemmelse mellem de faktiske grænser eller af-mærkning • hvilket nødvendiggør, at der registreres nye mål til skellet • som sker på grundlag af en matrikulær sag (ikke teknisk ændring) Udgangspunktet er, at matriklens registrering skal fastholdes, men her er der modstrid. Praktiske hensyn taler for Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

  20. x o j x o j x o o x Markarbejdet Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse Hvad repræsenterer skellet? Uoverensstemmelse mellem: i marken skal mål holdes? - grænser og mål/afm. (ja) - mål og afm./grænser nej Hvis uoverensstemmelse skal parterne indrages.Problemet i ovennævnte tilfælde er, at det kan være vanskeligt at afgøre, hvad der er ”den registrerede grænse” Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

  21. Markarbejdet Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse - partsmedvirken Der er klare og enkle regler i BMA § 4, stk. 2 og 3 stk. 2 Hvis der ikke er overensstemmel-se som nævnt i stk. 1, eller hvis der i øvrigt kan være tvivl om skellets rette beliggenhed, skal landinspektøren give de berørte ejere lejlighed til at udtale sig, før skellet afsættes. Landinspektø-ren må derefter tage stilling til, om skellet kan afsættes i overensstemmel-se med matriklens oplysninger, eller om forholdet skal søges ordnet efter reglerne om ejendomsberigtigelse, arealoverførsel eller teknisk ændring eller ved skelforretning. Stk. 3 Når et bestående skel afmærkes, skal landinspektøren underrette naboejerne om skelafmærkningen. • hvis uoverensstemmelse eller tvivl: før skellet fastlægges • m.h.p. at få fyldestgørende in-formation om hegnet/skellet og • for at få afklaret, hvad parterne ønsker • hvis afmærkning af et nyt skel-punkt i eks. skel (og i overens-stemmelse med den registrere-de beliggenhed), er efterføl-gende orientering tilstrækkelig Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

  22. Markarbejdet Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse - partsmedvirken Bestemmelserne om partsmedvirken gælder i ikke kun, når skel fastlægges ved mål/afmærkning i en matrikulære sag, men i alle sammenhænge, hvor det er afgørende at konstatere, hvor skellet ligger. VED SKELFASTLÆGGELSE SKAL PARTERNE ALTID MEDVIRKE PÅ ÉN ELLER ANDEN MÅDE Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

  23. Markarbejdet Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse - partsinddragelse Der er ingen formkrav for, hvordan partene skal inddrages. • Skellet kan også fastlægges af ansatte under en landinspek-tørs tilsyn, men • da det i praksis ofte vil være nødvendigt at afbryde arbejdet, som genoptages, når parterne har været inddraget, • bør det være landinspektøren, der fastlægger skellet Forudgående: • Skellet kan ikke afmærkes med skelmærker, før parterne har været inddraget • Inddragelse bør ske personligt (”skelmøde”) eller telefonisk; skriftlig inddragelse mulig, men uhensigtsmæssig Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

  24. Markarbejdet Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse - partsinddragelse Efterfølgende • kan nødvendiggøre, at naboer, der ellers ikke er involveret i sagen skal kontaktes • gælder alle skelpunkter, der afmærkes - såvel allerede eksi-sterende som nye • inddragelsen foretages typisk ved, at målebladet fremsendes til orientering • der bør ikke lægges op til reaktion • naboerne har ingen vetoret (kan ikke forhindre sagens videre gang) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

  25. Markarbejdet Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse - partsinddragelse Hvem skal inddrages? /NK - købere /K iflg. aftale (ejeren må spørges) iflg. foreløbigt skøde NE- adkomsthaveren E dvs. at såvel ejer som køber skal involveres (og hvis skellet er forandret: tiltræde skelerklæring) • salg foregår ikke nødvendigvis af rådighedsattesten, hvor-for byrderubrikken må checkes • også for naboejendommen (i orienteringssituationer)? Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

  26. Landinspektøren rekvireres til at foretage afsætning af en byg-ning på matr.nr. 77 m, der er udstykket for 10 år siden. Judstk. Jmark 77 h 79 r 77 m I den forbindelse konstateres det, at mod vest er opsat et fast hegn som vist. Hegnet ligger 1.97 m fra et bygningshjørne. Markarbejdet Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse Kan bygningen afsættes? Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

  27. Markarbejdet Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse vedr. 77 m Der er uoverensstemmelse mellem de registrerede og de fak-tiske oplysninger, hvorfor skellet ikke kan fastlægges før na-boen har været inddraget Hvis naboen protesterer, kan skellet ikke fastlægges afvigende fra det, der er registreret. Derimod kan skellet fastlægges som det er registreret. Men landinspektøren skal da være helt sikker på, at skellet ikke er ændret - i hvilken henseende skellets alder er væsentlig. Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

  28. Markarbejdet Matrikulær sagsudarbejdelse Skelerklæring De berørte ejere (og evt. købere) skal underskrive erklæring om skellet, når skel registreres i matriklen. • der opstår nye skel ved udstykning, arealoverførsel m.v. • bestående skel ændres ved ejendomsberigtigelse og areal-overførsel Det omfatter situationer som nævnt i BMA § 3, stk. 1 og § 17, stk. 1 - dog særregel for skel mod offentlige veje (jf. § 1, stk. 2), nemlig hvor Indhold (ikke normeret): Vi godkender skellets således som det • er afmærket og påvist i marken • er anført på landinspektør …. ´s måleblad dateret … Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

  29. Markarbejdet Matrikulær sagsudarbejdelse Skelerklæring Vedrører kun de skel, der registreres i matriklen (nye og for-andrede skel) • kan der ikke foretages afmærkning uden at ændringen registreres • hvorfor afmærkning må undlades, hvis parterne ikke ønsker forholdet berigtiget Hvis der i øvrigt foretages afmærkning af eksisterende skel, skal der ikke afgives erklæring om denne afmærkning - orien-tering er tilstrækkelig Er der ikke overensstemmelse mellem matriklens oplysninger til et eksisterende skel og ejendomsgrænsen i marken Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

  30. Markarbejdet Matrikulær sagsudarbejdelse Skelerklæring kan også være nyttig, når bestående skel fastlægges • når grænsen i marken afviger fra matriklens grænse, men hvor den registrerede grænse fastlægges som skel • skelerklæring er da hensigtsmæssig for at afskære senere indsigelse mod skellets beliggenhed (nulstiller hævdsperioden) • erklæringen kan indsendes til KMS, hvorfor det ville være hensigts-mæssigt med en særlig notering herom • Hvis uforandrede, ikke tidligere målsatte skel indmåles • skal der ske indberetning til KMS (jf. BMA § 28, stk. 3) • skelerklæringen er her mere ordensmæssig begrundet: registrering ved mål bør forudsætte anerkendte skel. OBS! Da erklæring ikke er et krav, kan det give problemer, hvis erklæring udbedes, men nægtes. Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

  31. Markarbejdet Matrikulær sagsudarbejdelse Skelerklæring Ikke krav om skelerklæring • når skel bortfalder (ved sammenlægning eller inddragelse af matr.nre.) • når der foretages afmærkning/indmåling af skelpunkter i bestående (uforandrede) skel • heller ikke selv om skellet ikke tidligere er målsat • når der opstår skel omkring et brugsretsareal (interne skel, der opstår ved tildeling af et matr.nr. til brugsretsarealet) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

  32. 1 • UL § 19, stk. 1 (ikke smalle jordstrimler langs vandløb) 2 • VMA afsn. 7.2.1. (ikke på langs i private veje) 2 m br. pr. fl. vej 4 m br. pr. fl. vej 2 m br. pr. fl. vej Markarbejdet Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse Lovregler af betydning for placering af nye skel • bebyggelsesregulerende bestemmelser i • bygge- og planlovgivningen • planer • servitutter Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

  33. Markarbejdet Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse Lovregler af betydning for placering anlæg i forhold til skel • stalde og møddinger (§ 6 i bkg. nr. 604 af 15. juni 2002) • pelsdyrfarme (§ 3 i bkg. nr. 607 af 15. juni 2002) • jordvarmeanlæg (§ 7, stk. 2 i bkg. nr. 522 af 2. dec. 1980) • samletanke (§ 37, stk. 2 og 5 i bkg. nr. 501 af 21. juni 1999) • nedsivningsamlæg ( vejledende regler i afsn. 12.3.19 i vejledning af 1. jan 1999) Gælder kun fastlæggelse af nye skel, hvis kommunen stiller krav herom (jf. VKT afsn. 4.5.) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

  34. Markarbejdet Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse og lodsejerinddragelse A har købt landbrugsejendommen matr.nr. 3 a og 14 f (ikke vist på skitsen - næste dias) med hen-blik på at fraskille en del af dyrkningsjorden, dels del.nr 3 til forening med en anden landbrugs-ejendom (matr.nr. 7a) som A ejer, dels del.nr. 2, som parkeringsplads for kirken/kirkecentret (matr.nr. 82), der ligger syd for den offentlige vej. En beboer B i den nærliggende landsby er in-teresseret i at overtage de overflødiggjorte driftsbygninger i restejendommen til produktions-virksomhed (del.nr. 1). Bygningsparcellens nye grænser fastlægges, og herefter opnås der enig-hed mellem A og B om vilkårene for overtagelse af restejendommen. I forbindelse med markarbejdet konstateres der uoverensstemmelse mellem matr.nr. 3a og nabo-ejendommen matr.nr. 9f. Da sagen forelægges A før afsendelse til KMS bliver A opmærksom på, at arealet for restejen-dommen i sagen står anført med et areal, der er ca. 1000 m2 større end det, der var forudsat under forhandlingerne med B, og A beder derfor landinspektøren om at rette skellet, således at restejen-dommens areal bliver i overensstemmelse med det, det var forudsat. Bortset fra skellet mellem matr.nr. 3a og 3c, hvor der findes et ældre, uanvendeligt måleblad fra 1888, og vejmålingen til den udskilte vej (1957), findes der ingen brugbare måloplysninger til skellene, der f.s.v.a. skellet mod vest fremtræder som et levende hegn, mod nord som en spredt bevokset skrænt af varierende bredde. Der er opsat trådhegn langs overkanten og langs skræntens fod, men disse grænser afviger mellem 2 og 7 meter fra grænsen på matrikelkortet. Skellet mod øst består af en jordvold. Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

  35. Markarbejdet Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse og lodsejerinddragelse 3c 7a skrænt 3a hegn i marken 3 jordvold 9f 15a 2 1 82 Hvordan skal landinspektøren håndtere skelfastlæggelsen, forholdet til parterne og berørte lodsejere? Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj