Fortæl for livet

1. Fortæl for livet LIVSFORTÆLLINGER I SAMTALEGRUPPER MED ÆLDRE

2. Program Præsentation af Fortæl for Livet Pause Diskussion

3. HvorforFortæl for Livet? Alderdomkanværeforbundet med narrativensomhed ”Jeg har en veninde, hvor hendes søskende også er faldet fra, og hun siger, jamen altså, det er ligesom om, jeg er ved at fordampe eller sådan noget, fordi der er ingen, der kan huske mit liv. Jeg kan ikke tale med nogen.”

4. Fortæl for Livet vil - Nye vidner til livsfortællinger - En måde at tale om livet på, som man ellers ikke møder - Et socialt rum med mulighed for nye relationer - Gensyn med livets fortællinger i hyggeligt selskab • Fortæl for Livet vil ikke • - Gruppeterapeutiske samtaler • - Problemfokuserede samtaler • - Vurdere og dømme livshistorier • - Bestemme hvad der er relevant at tale om

5. ”Ofte sidder man jo sammen over et stykke mad eller en kop kaffe, og så bliver det kun til lidt overfladisk snak. Men i samtalegrupperne kom vi ind til benet. Vi deltagere fik åbnet for nogle sluser, som der aldrig havde været åbnet for før.”

6. Fortæl for Livet i praksis: Antal møder, hyppighed og længde Gruppernes størrelse Gruppernes deltagere Mødested Det enkelte mødes forløb

7. Hvordanvi inviterertil at fortælleiFortæl for Livet? Ud fra aktualitet og lyst Ud fra hvad andres historier minder dem om Ud fra relationer Ud fra et aktørperspektiv Ud fra værdier, håb og drømme

8. ”Man går ned med en indstilling, men man går herfra med en anden. Og så tænker man, nå, det ville man jo normalt ikke have snakket med nogen om. Men så er det jo så, at vi kommer igennem os alle sammen. Og så tænker man, hallo! Der skete altså et eller andet her, ik’? Og så bliver der løsnet op, og så tænker man, nå ja, kan de, så kan du også.”

9. Den ønskede fortællekultur: Alle skal have mulighed for at fortælle hver gang En deltager har ordet af gangen Deltageren bestemmer selv hvor historien starter og hvornår den slutter

10. Hvad deltagerne siger om Fortæl for Livet? ”Man har jo gået med det alene, før i tiden. Og man tænkte, det siger man ikke til nogen. For udadtil ser man jo ikke sådan noget, og hører ikke sådan noget. Så man kan jo blive helt rystet over, hvordan andre også har levet. Og været i samme situation. Der har jo altid været en knude. Når du kommer ud med det, så bliver den opløst. Den går nok aldrig helt væk. Der vil stadigvæk være noget. Det er ikke noget, man kan snakke med familien om. Her har man jo tillid til dem, man sidder med. De har jo samme historie, men de har det bare på en anden måde. Og så er det så, at man kan lukke op for det, der har pint en i mange år.”

11. ”For mig har det altså været meget befriende at få luft for det, fordi min datter, som er den eneste, jeg faktisk kan snakke med, hun gider ikke at høre på mig mere. Det er ligesom du sagde, det løsner op for den knude der, at man får luft for det, man får lov at fortælle det, og nogen, der lytter! I stedet for nogle, der siger: Det gider jeg ikke høre.”

12. Pause

13. Etiske overvejelser Mundtlig kontrakt om tavshedspligt Kommentarer til andres historier skal være anerkendende Fortælleren kender sin egen historie bedst Respekt for blufærdighed

14. ”At fortælle sine narrativer fremstilles ofte som en kilde til trøst, velbehag og et positivt syn på sig selv, en balsam som helbreder sårene fra livet. Men det at fortælle kan ligeså vel skabe skabe sår. Ser man tilbage på sit liv, kan det hænde, at man ser bestemte begivenheder i et nyt lys. Alt imens dette kan give anledning til stor glæde og taknemlighed, kan det også resultere i en dyb smerte og fortrydelse.” (Mark Freeman 2011)

15. Etiske problematikker Ikke alle gensyn med fortiden er glædelige gensyn Nutiden kan sætte fortidens hændelser i et ubehageligt lys Der kan vækkes ærgrelse, fortrydelse og sorg Hvordan undgår man at efterlade deltagerne fyldt med triste minder?

16. For tæt på døden ”Der opstår den tristhed, at det er for tæt på min død. Fordi der kommer nogle lyster til at ændre på nogle ting. Hvis man når tilbage og opdager, nå okay, nej det gjorde jeg sgu ikke særlig godt, så ville der komme den der tristhed. Og der er da nogle ting, ligeså meget som der er gode ting i tidernes morgen, så er der også nogle dårlige ting, man kan fortryde, og det kommer op til overfladen, når man sidder her og snakker om det. Den tristhed kan måske være lidt for voldsom. Det er udmærket at nå til noget selverkendelse, men hvis man ikke kan nå at gøre noget ved det, hvad skal man så bruge det til?”

17. Vi skal glemme ”Har du tænkt over, at din historie måske også har kunnet være til inspiration for nogen?” ”Nej, jeg aldrig fortæller min historie. Jeg vender aldrig tilbage. Jeg vil glemme. Jeg lever i frem. Jeg skal ikke tænke på de ting tilbage og tilbage. Ved du hvad, så bliver det forfærdeligt liv. Vi skal glemme. Vi skal leve i frem. Nej, lad være med at tænke, bare du har det godt. Hvis du har problemer, læg dig i sengen, slap af, så vil du se, efter en halv time eller en time er det anderledes. Glem dine problemer, for det bliver ikke bedre. Det bliver værre.”

18. Diskussion Løber man for stor risiko ved at bede ældre om at fortælle om vigtige historier fra deres fortid Skal triste og ubehagelige erindringer undgås for ikke at gøre mere skade end gavn? Skal triste og ubehagelige erindringer have plads og anerkendes som en naturlig del af livet?

19. Tak for opmærksomheden For mere om Fortæl for Livet: Se under projekter på www.egv.dk For kontakt: fortaelforlivet@gmail.com