Teamet som omdrejningspunkt for arbejdet med faglig læsning

1. Teamet som omdrejningspunkt for arbejdet med faglig læsning Kære konferencedeltagere i workshop 6 . Her følger en god del af de slides, jeg brugte ved mit oplæg i Odense den 10.4.2013. VH Lena DLF - Odense Den 10. april 2013 Lena Bülow-Olsen CFU Sjælland

2. Sæt fokus på det fælles omkring læsning og skrivning i årsplanerne

3. Hvad virker….. Læsning og skrivning Forskningsbaseret Systematisk Bevidstgørelse Fokus på: Forforståelse Ordforråd og begreber Direkte undervisning Ind i den daglige undervisning i alle fag Læring i en social sammenhæng

4. DET FÆLLESImplementeret i alle fag Trefasede læsepædagogik Før – under - efter Skrivning og læsning interagerer At komme fra hverdagssprog til fagsprog Læseformål Teksttypekendskab Læseteknikker og læseforståelsesstrategier Ordkendskab Metakognitiv viden – mål & evaluering * * * * * * * * Fagenes struktur og sprog

5. På sigt? Her og nu? Sprog- og tekstbaseret undervisning Genrepædagogik Tredelingen: En teori om tekster (Martin) En teori om sprog (Halliday) Didaktiseret i en stilladseret undervisning (Vygotsky)

6. ANSVAR Hvem har ansvar for hvad i forhold til elevernes læsning og skrivning?

7. Hvordan ser du din rolle i forhold til teamets arbejde med faglig læsning og skrivning? ********** Hvor er vi rent fagligt – i mit team – i forhold til læsning og skrivning i fagene?

9. Læsning og skrivning - mere end teknik og færdigheder • Systematisk og med lærerinstruktion • Direkte instruktion og modellering • Elevaktivitet knyttet til instruktion og modellering – stilladsering • Eleverne skal kende målet - mestringsmål • Undervisningsrelaterede valg for eleverne • Samarbejde i forskellige organisationsformer • Aktive eleverne skal mestre – selvstændigt, men med lærerstøtte

10. Læsning og skrivning i et læringsperspektiv Viden om læse-og skrivedidaktik Fagfaglige ballast Lærernes faglige værktøjskasse Viden om læseforståelsens delkomponenter Modellere, stilladsere, organisere, differentiere, systematisere • Kunne analysere fagets tekster

11. Forforståelse Forkundskaber og forventninger Ingen anden enkeltfaktor har så stor betydning, for hvad personer forstår og husker, af det de læser, som de forkundskaber, de har med sig, når de læser teksten. 40 – 50 - 10 .

12. Til historie- ogsamfundsfags-lærere Læsning og skrivning i alle fag. Sten Larsen

13. Ordkendskab og læseforståelse At forstå en tekst afhænger af om man kan forstå ord og begreber – og ordene i deres kontekst. Et bredt og et dybt ordkendskab. ******* * Forskningen viser, at der er signifikant sammenhæng mellem ordforrådets størrelse hos førskolebørn og læseforståelsen ved 16 år. Man ved samtidigt, at ordforrådet vokser hurtigst hos børn med stort ordforråd Frost

14. Ordkendskab i fx matematik Wahl og Krogh

15. Ordkendskab – eksempel fra naturfag Ole Goldbech

16. Aflæs koordinatsættene og afsæt……………? Forklar, beskriv, analyser, diskuter, sammenlign, overvej, tag udgangspunkt i, undersøg,……………

17. Ordkort – 4. klasse

18. Hvad kendetegner fagsproget? Fagterminologi / Definitioner Fænomener Abstrakt sprog med stor informationsmængde indenfor sætningsgrænsen Begrebshierakier (taksonomier) Mangel på et ”jeg” Passiv udtryksmåde – manglende aktører At komme fra hverdagssprog til fagsprog

19. Teksttyper – tekstgenrer Hensigten Målet Berettende: Genfortæller begivenheder Forklarende: Forklarer processer Instruerende: Hvordan noget skal udføres Beskrivende /Informerende: Hvordan noget er indrettet Argumenterende: Overtalende eller diskuterende IGEN -IGEN: Læsning og skrivning hænger sammen

20. Eksempel fra Historie og samfundsfag Fra Læsning i alle fag, Sten Larsen

21. Skriv skriv skriv At skrive om / over et fagligt indhold udvikler den faglige viden og styrker elevernes faglige refleksion.

22. Olga Dysthe (2010) Hvorfor er det nødvendigt at skrive i fagene? ”Skriving fører til dybdelæring i stedet for overflatisk læring og hjelpeross til å gjøre fagstoffet til vårt eget. Skriving kan føre til ny erkjennelse og innsikt, skriving er altså en viktig læringsstrategi”

23. Nyeste forskning Skrivning – Writing to Read • Skriv meget - skriv fleksibelt - skriv ofte • Skrivning som middel til læring • Skriv autentiske tekster • Skriv om det læste • Undervis i skrivefærdigheder og skriveprocessen

24. Hvilken slags skrivning? Tænkeskrivning Formidlingsskrivning eller Præsentationsskrivning

25. Hvad kendetegner dagens tekster? Sammensatte (multimodale) tekster Fotografier Illustration Figurer, tabeller, skemaer og faktabokse Design og farver Lys og bevægelse Verbalsprog – forskellige teksttyper Alt skal arbejde sammen Hvert fag sit fagsprog

26. Læseforståelsesstrategi En læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling, der udføres før, under, eller efter læsningen * Formål: at tilegne sig, organisere og uddybe information fra teksten, samt for at overvåge og styre sin egen tekstforståelse. Den strategisk bevidste læser lader sit læseformål styre valget af hensigtsmæssige strategier.

27. LæseforståelsesstrategierIvar Bråten, 2007 og Fælles Mål 2009 Overfladisk strategi Hukommelsesstrategier Dybe strategier Overvågningsstrategier Organiseringsstrategier Elaboreringsstrategier

28. Fire centrale strategier Forudsigelse Opklare At stille spørgsmål Opsummering Gensidig undervisning Cooperative Learning

29. MestringsmålFællesskab og den enkelte elev Forventningerne om mestring Tydelige og evaluerbare mål Lærerteam Mestringsmål udtrykt eksplicit som del af fagenes mål

30. Krav, forventninger og selvopfattelse Realistiske med høje forventninger Egen mulighed for succes Anerkendes for indsats At fejle er en del af en læreproces

31. Og gør det • effektivt • hensigtsmæssigt • i samarbejde • over tid – (langsomt)