1 / 44

Neuroaffektiv udviklingspsykologi

Neuroaffektiv udviklingspsykologi. Program. Onsdag d. 4.6. Kl. 9.00-11.00 Kl.11.00-11.30 Kl. 11.30-13.00 Kl.13.00-14.30 Kl. 14.30-17.00 Torsdag d. 5.6. Kl. 9.00-11.00 Kl.11.00-11.30 Kl.11.30-13.00 Kl.13.00-14.30 Kl.14.30-16.30 Fredag d. 6.6. Kl. 9.00-11.00 Kl.11.00-11.30

tomasso
Download Presentation

Neuroaffektiv udviklingspsykologi

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Neuroaffektiv udviklingspsykologi

  2. Program Onsdag d. 4.6. Kl. 9.00-11.00 Kl.11.00-11.30 Kl. 11.30-13.00 Kl.13.00-14.30 Kl. 14.30-17.00 Torsdag d. 5.6. Kl. 9.00-11.00 Kl.11.00-11.30 Kl.11.30-13.00 Kl.13.00-14.30 Kl.14.30-16.30 Fredag d. 6.6. Kl. 9.00-11.00 Kl.11.00-11.30 Kl.11.30-13.00 Neuroaffektiv udviklingspsykologi- hvad er det? Kaffe Den autonome og sansende hjerne Lunsj Den autonome og sansende hjerne – fortsat Den følende limbiske hjerne Kaffe Den tænkende præfrontale hjerne og mentalisering Lunsj, Selvbeskyttelsesstrategier og regression Introduktion af Theraplay Intervention og emotionel udvikling Kaffe Dialog og afslutning

  3. Jeg forholder mig skeptisk til forskningens antagelse om objektivitet og endegyldige svar. Jeg har svært ved at se forskningens resultater, især i neurobiologi, som noget andet end foreløbige antagelser, som kan nydes for en stund og må opgives så snart bedre redegørelser bliver tilgængelige. Antonio Damasio, 1994

  4. De sociale interaktioner styrer følelser - Alle følelser er sociale (Richard Davidson)

  5. Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin søgen efter omsorg og spejling.  Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. 

  6. Hos hvirveldyr med en lille og relativ simpel hjerne, fx en frø – er der stort set faste koblinger mellem sansning og adfærd. Per Brodal

  7. Hos mennesker er de faste koblinger mellem sansning og adfærd for en stor del løst op, med undtagelse af livsvigtige reflekser. Samme sanseindtryk kan udløse meget forskellige reaktioner, afhængig af den sammenhæng de optræder i og af personens forhistorie. Mennesker kan vælge blandt et større repertoire af reaktioner, og responsen kan ændres på baggrund af erfaring. Per Brodal

  8. Hos pattedyr med en lille hjerne i forhold til kropsvægten - fx rotter, bruges størstedelen af dens hjernebark til bearbejdning af sanseimpulser og til kontrol af bevægelser. Især hos primater er hjernens vægt øget kraftigt i løbet af nogle millioner år i forhold til kropsvægten. Mest markant er det hos mennesker, hvor hjernens relative vægt er omtrent dobbelt så stor, som vores nærmeste slægtninge, nemlig chimpansen. Per Brodal

  9. De højere mentale processer finder først og fremmest sted i hjernebarken. Det er øgningen af dennes størrelse som kan forklare menneskets tilpasningsevne og enorme læringspotentiale. Menneskets hjerne giver ikke blot en enestående evne til at tilpasse sig forskellige skiftende miljøer, men har også givet mulighed for at ændre miljøet, så det passer til mennesket. Per Brodal

  10. Vi er alle født til at deltage i hinandens nervesystem Daniel Stern

  11. Nervesystemets struktur bestemmer de interaktioner, det kan have med omgivelserne, og det svar det får tilbage er med til at ændre strukturen. I nervesystemet findes der således ikke et indenfor eller udenfor, men nervesystemet præges gennem den stimulering det får

  12. Epigenetisk forståelse • Udvikling foregår gennem et dynamisk samspil mellem genetiske anlæg og miljø • I nervesystemet findes der ikke et udenfor og et indenfor • Den neurale struktur skaber anlægget, mens erfaringen giver det dets specifikke udmøntning

  13. Epigenetisk forståelse • Børn fødes med et forskelligt temperament og på denne baggrund bliver deres møde med omverdenen forskelligt • Der er et biologisk beredskab til at deltage i sociale interaktioner og kommunikation

  14. Epigenetisk forståelse • Børn er aktive fra fødslen og tager initiativ og styring i samspilssituationer • Børn er afhængige af social tilknytning og erfaring for at udvikle sig normalt • Det er nødvendigt med optimale niveauer af arousal og stimulation for at udvikle neurale kredsløb

  15. Når barnet er sammen med voksne reagerer nervesystemet på det, der foregår, uanset om det vækker begejstring eller frustration. Barnets relation til betydningsfulde voksne sætter sine spor og bliver integreret i de neurale kredsløb. De erfaringer barnet har haft i sin relationer til omsorgspersonen tidligere i dets liv, udspilles i kommunikationen med andre, i nysgerrigheden overfor omverden og i opmærksomhedsfunktionerne.

  16. Ainsworth & Main's tilknytningsmønstre Type A: Usikker-undgående Undgår følelsesmæssig involvering og konfrontation. Deler ikke følelser. Knytter sig til fremmede. Type B: Sikker Bruger forældrene som sikker base. Genforeningen foregår varmt og positivt. Deler følelser. Knytter sig til fremmede med accept fra moderen. Søger trøst. Type C: Usikker – ambivalent Protesterer mod adskillelse. Gentilnærmelsesfasen er karakteriseres ved ambivalens og diskret fjendtlighed. Angst for nye situationer. Er ikke nysgerrig undersøgende. Type D: Desorganiseret - disorienteret Udviser modsætningsfyldte adfærdsmønstre. Foretager handlinger uden mål og struktur. Har uregelmæssig og afvigende gestik. ”Fryser” og virker fortumlet/forvirret. Har opmærksomheden rettet mod omsorgsgiveren.

  17. Alle børn har fra fødslen et grundlæggende behov for hjælp til fysiologisk selvregulering og til at etablere regulering i nervesystemet på grundlæggende niveauer, hvilket øger deres resiliens overfor stress. Dette gøres bl.a. gennem almindelig forældreadfærd, hvor omsorgspersonerne synkroniserer sig med barnets nervesystem.

  18. Stressresiliens/stressfølsomhed Hvis rotteunger adskilles fra moderen i de første uger efter fødslen, sker der en permanent forøgelse i det gen, som kontrollerer hormonet for tilknytningsstress, og det vil udvikle en livslang følsomhed overfor stress. Rotteunger, som slikkes og plejes som spæde af deres omsorgsgiver, udvikler en livslang beskyttelse mod stress Hofer 1975, Plotsky & Meaney 1993

  19. Arv er miljøreaktiv

  20. Sociale interaktioner • Sociale interaktioner resulterer i forøget metabolsk aktivitet, mRNA-syntese og neural vækst. • Relationer kan skabe et fysiobiologisk miljø, som støtter neural plasticitet. (Louis Cozolino)

  21. Hebbs grundsætning Neurons that fire together wire together

  22. Optimalt arousalniveau Arousal Tid Optimalt arousal niveau

  23. Windows of opportunity Sensitive perioder med stort udviklingspotentiale

  24. Use it or lose it!

  25. Menneskets neuroner • Den menneskelige hjerne har ca. 100 mia. neuroner • Hvert neuron har i gennemsnit ca. 10.000 synapser • Mennesket har i alt ca. 10 billiarder = 10.000.000.000.000.000 synapser

  26. Neural udviklingsproces Pruning - beskæringsproces Parcellation - specialiseringsproces

  27. Antal synapser som funktion af alder Niveau Max. 60% Alder 27uger 1,5 år 16 år 72 år 74 - 90 år Huttenlochker

  28. Neural progression Opblomstring Reduktion Styring Balance 27 uger 1,5 år 16 år 72 år 74 – 90 år Alder Geday, 2002

  29. Hjerneudvikling • De genetiske systemer som programmerer hjerneudviklingen, aktiveres og påvirkes af det postnatale miljø • Barnets hjerne udvikler sig i stadier og organiseres hierarkisk

  30. Hjerneudvikling • Hjernes vækst finder sted i kritiske perioder og påvirkes af det sociale miljø • Det sociale miljø forandrer sig gennem barndommens stadier og fremkalder reorganisering af hjernestrukturer

  31. Den brugervenlige hjerne

  32. Sociale interaktioner Når man i voksenlivet udsættes for manglende reaktion fra andre, og der ikke længere finder en spejling sted, påvirkes man psykisk og immunforsvaret svækkes. Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling.

  33. Donald D. Winnicott • ”Når jeg ser og bliver set, så er jeg” • Det er i spejlingerne med den voksne, at barnet gradvist kan erkende, hvem det selv er

  34. Erfaringer kan ændre den modne hjerne • men erfaringer i barndommens kritiske • faser organiserer hjernesystemer • (Bruce Perry)

  35. Børn er resiliente og malleable

  36. Den hierarkiske hjerne Igennem millioner af år har vores hjerne udviklet sig nedefra og op, således at højere centre har udviklet sig som overbygninger af lavere og ældre dele. Herved spiller sansninger og følelsesliv en væsentlig rolle i alle oplevelser, overvejelser og handlinger.

  37. Den tredelte hjerne Den neomammale hjerne Den paleomammale hjerne Reptilhjernen

  38. Den tredelte hjerne Den neomammale hjerne: Bearbejder mentale og kognitive rationaler. Indeholder centre der sammenholder og skaber mening i perceptionerne og giver mulighed for et komplekst følelsesliv Den paleomammale hjerne: Gør de basale affekter, som fx angst og vrede mere sofistikerede og muliggør udviklingen af sociale emotioner og udvidede hukommelsesfunktioner Reptilhjernen: Regulerer basale kropsfunktioner, arbejder instinktivt og udarbejder de basale motoriske planlægninger og basale affekter, som fx søgning, visse aspekter af angstadfærd og aggression

  39. Den tredelte hjerne Præfrontal cortex - tænkende Limbisk -følende Autonom - sansende

  40. Hjerneaktivitet hos spædbarnet PET skanninger - Chugani, Phelps & Mazziotta 1987 5 uger: Sansemotorisk cortex. Thalamus. Midthjerne. Vermis. 3 måneder: Parietal-, temporal- og occipital cortex. Basalganglier. Lillehjernen. Frontallapper. Associationsområder. Dorsolateral occipitalcortex. 8 måneder: Visuelle funktioner hos nyfødte igangsættes af subcortikale visuelle funktioner. Det primære visuelle cortex spiuller først en vigtig rolle ved 2-3 måneders alderen.

  41. Udviklingsniveauer ifølge Chugani m.fl. 8 måneder gamle spædbørns udviklingsniveau: Aktivering af frontal- og occipital cortex påbegyndes 3 måneder gamle spædbørns udviklingsniveau: Parietal-, temporal- og occipital cortex. Basalganglier. Lillehjernen 5 uger gamle spædbørns udviklingsniveau: Sensorisk cortex. Thalamus. Hjernestammestrukturer. Vermis

  42. Hjerneorganisering og plasticitet Neocortex Limbisk system Mellemhjerne Kompleksitet Plasticitet Hjernestamme

  43. Top-down & bottom-up processer Top-down Bottom-up

  44. Zone of proximal development Nærmeste udviklingszone Mestringsområde Uden for mestringsmuligheder

More Related