Download
slide1 n.
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Neuroaffektiv udviklingspsykologi & Psykoterapi PowerPoint Presentation
Download Presentation
Neuroaffektiv udviklingspsykologi & Psykoterapi

Neuroaffektiv udviklingspsykologi & Psykoterapi

990 Views Download Presentation
Download Presentation

Neuroaffektiv udviklingspsykologi & Psykoterapi

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript

  1. Neuroaffektiv udviklingspsykologi & Psykoterapi

  2. What works for whom?

  3. Følelsesmæssig, motorisk og kognitiv udvikling følger forskellige udviklingslinier

  4. Sociale interaktioner styrer følelser – Følelser styrer sociale interaktioner - Alle følelser er sociale (Richard Davidson)

  5. Udvikling af personlighed, følelsesliv og sociale kompetencer hænger sammen

  6. Personlighedens ”kronjuvel”: Menneskets evne til mentalisering

  7. Mentaliseringer at holde hjerte og tænkning sammen. Det handler ikke blot om at tænke klart, men også om at føle klart. Mentalisering er at kunne se sig selv udefra og andre indefra Mentalisering

  8. Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin søgen efter omsorg og spejling.  Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. 

  9. Vi er alle født til at deltage i hinandens nervesystem Daniel Stern

  10. Nervesystemets struktur bestemmer de interaktioner, det kan have med omgivelserne, og det svar det får tilbage er med til at ændre strukturen. I nervesystemet findes der således ikke et indenfor eller udenfor, men nervesystemet præges gennem den stimulering det får

  11. Windows of opportunity Sensitive perioder med stort udviklingspotentiale

  12. Når barnet er sammen med voksne reagerer nervesystemet på det, der foregår, uanset om det vækker begejstring eller frustration. Barnets relation til betydningsfulde voksne sætter sine spor og bliver integreret i de neurale kredsløb. De erfaringer barnet har haft i sin relationer til omsorgspersonen tidligere i dets liv, udspilles i kommunikationen med andre, i nysgerrigheden overfor omverden og i opmærksomhedsfunktionerne.

  13. Alle børn har fra fødslen et grundlæggende behov for hjælp til fysiologisk selvregulering og til at etablere regulering i nervesystemet på grundlæggende niveauer, hvilket øger deres resiliens overfor stress. Dette gøres bl.a. gennem almindelig forældreadfærd, hvor omsorgspersonerne synkroniserer sig med barnets nervesystem.

  14. Stressresiliens/stressfølsomhed Hvis rotteunger adskilles fra moderen i de første uger efter fødslen, sker der en permanent forøgelse i det gen, som kontrollerer hormonet for tilknytningsstress, og det vil udvikle en livslang følsomhed overfor stress. Rotteunger, som slikkes og plejes som spæde af deres omsorgsgiver, udvikler en livslang beskyttelse mod stress. Hofer 1975, Plotsky & Meaney 1993

  15. Personlighed, følelsesliv og sociale kompetencer udvikles gennem makro- og mikroregulering

  16. Arv er miljøreaktiv

  17. Sociale interaktioner Når man i voksenlivet udsættes for manglende reaktion fra andre, og der ikke længere finder en spejling sted, påvirkes man psykisk og immunforsvaret svækkes. Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling.

  18. Afstemning Næsten fra fødslen er det tydeligt for spædbarnet, når de er og når de ikke er afstemte med en voksen, og de viser, at de ikke bryder sig om, ikke at være afstemte

  19. Donald D. Winnicott • ”Når jeg ser og bliver set, så er jeg” • Det er i spejlingerne med den voksne, at barnet gradvist kan erkende, hvem det selv er.

  20. Symmetrisk relation med et asymmetrisk ansvar

  21. Den hierarkiske hjerne Igennem millioner af år har vores hjerne udviklet sig nedefra-og-op og indefra-og-ud, således at højere centre har udviklet sig som overbygninger af lavere og ældre dele. Herved spiller følelseslivet og sansninger en væsentlig rolle i alle oplevelser, overvejelser og handlinger.

  22. Den hierarkiske hjerne Menneskets hjerne består af hierarkisk funktionelle niveauer, og de strukturer, der udvikles tidligt i livet bliver gennem adskilte udviklingsfaser progressivt underlagt senere udviklede strukturer, som på denne måde udvider hjernens kompleksitet. (John Hughlings Jackson)

  23. Hjernens hierarkiske opbygning giver en øget tilpasningsdygtighed og effektivitet, men gør samtidig nervesystemet sårbart, idet det giver øget risiko for, at der kan opstår fejl, så de efterfølgende systemer bliver mindre effektive. (John Bowlby)

  24. Den treenige hjerne Den neomammale hjerne Den paleomammale hjerne Reptilhjernen

  25. Den treenige hjerne Den neomammale hjerne: Bearbejder mentale og kognitive rationaler. Indeholder centre der sammenholder og skaber mening i perceptionerne og giver mulighed for et komplekst følelsesliv Den paleomammale hjerne: Gør de basale affekter, som fx angst og vrede mere sofistikerede og muliggør udviklingen af sociale emotioner og udvidede hukommelsesfunktioner Reptilhjernen: Regulerer basale kropsfunktioner, arbejder instinktivt og udarbejder de basale motoriske planlægninger og basale affekter, som fx søgning, visse aspekter af angstadfærd og aggression

  26. Den treenige hjerne Præfrontal cortex - mentaliserende Limbisk -følende Autonom - sansende

  27. Zone of proximal development Barnets nærmeste udviklingszone Barnets mestringsområde Uden for barnets mestringsmuligheder

  28. De neuroaffektive kompasser Det præfrontale kompas Det limbiske kompas Det autonome kompas

  29. Den autonome og sansende hjerne

  30. Det autonome kompas Arousalregulerings-akse Aktivitet Aksen for hedonisk tone Ubehag Behag Passivitet

  31. Det autonome kompas Aktivitet Sympatisk Arousalregulerings-akse Kompasset for energiforvaltning og kropssansnings- fornemmelse Forbigående alarmrefleks og hyperaktivitet Afværgeimpuls Tilbagetrækning Afvæbnende smil Aksen for hedonisk tone Nysgerrighed Vitalitet (livlighed) Engagement Henrykkelse Imitation Ubehag Behag Energiløshed Passivitet Kortvarig stiv- nen eller følel- sesløshed Afslapning Hvile Lyst til at putte sig Passivitet Parasympatisk

  32. Det autonome stresskompas Aktivitet Sympatisk Kamp, Flugt Hyperår-vågenhed, Tend-and-befriend Overeksal-tering, Mani Forbigående alarmrefleks og hyperaktivitet Afværgeimpuls Tilbagetrækning Afvæbnende smil Nysgerrighed Vitalitet (livlighed) Engagement Henrykkelse Imitation Ubehag Behag Energiløshed Passivitet Kortvarig stiv- nen eller følel- sesløshed Afslapning Hvile Lyst til at putte sig Afmagt, Underkastelse Kollaps, Længere-varendefreeze, Anaklitisk depression Behagelige rolige trancetilstande, Ekstrem dagdrømmeri, Narkolepsi Passivitet Parasympatisk

  33. Synkronisering gennem rytmer etableres tidligt gennem: Taktile, auditive og visuelle stimuli

  34. Kranienerverne Kranienerverne styrede tidligt i evolutionen kropslige og selvregulerende funktioner. Hos sociale pattedyr har kranienerverne udviklet stadig flere komponenter, som regulerer kommunikation og følelsesmæssig afstemning

  35. Den polyvagale teori Det vegetative umyeliniserede vagussystem: Freeze (gå-død) adfærd (Aktivt fra fødslen) Sympatisk nervesystem: Kamp/flugt adfærd Hæmmer det vegetative vagale system (Aktivt fra fødslen) Det mammale myeliniserede vagussystem: Justerer engagement og disengagement, bl.a. gennem ansigtsudtryk, vokalisering og gestik Hæmmer sympatisk aktivitet (Modnes gennem de første 6-8 uger) (Stephen Porges)

  36. Tend-and-befriend

  37. Spejlneuroner Spejlneuroner blev opdaget af forskerne Rizzolatti, Fadiga, Fogassi og Gallese i 1990’erne De blev først fundet i præmotorisk cortex, men er nu også opdaget i områderne: insula, den forreste del af gyrus cinguli og STS (sulcus temporalis superior)

  38. Arousal regulation FLOW OF INFORMATION TRAUMA – panic of not going on being CHAOTIC TURBLENCE THRESHOLD OF UNTOLERABLE EXCITEMENT CO-REGULATION STRESS THRESHOLD OPTIMAL AROUSAL REGULATORY COMPETENCE TOO LOW AROUSALUPWARD CO-REGULATION STIMULI JM

  39. Den limbiske og emotionelle hjerne

  40. Det limbiske kompas Aksen for emotionel valens Positiv valens Centrisme-aksen Altercentrisk deltagelse Egocentrisk deltagelse Negativ valens

  41. Det limbiske kompas Positiv valens Aksen for emotionel valens Kompasset for interaktions- forventninger Fokus på op- fyldelse af glædesforventning Forventning om behovstil- fredsstillelse Forventning og behov for at den anden udtrykker glæde og positivitet Centrisme aksen Egocentrisk deltagelse Altercentrisk deltagelse Fokus på egen lidelse eller smerte med forventning om hjælp og lindring Forventning og opmærksomhed på den andens negativitet i kontakt Negativ valens

  42. Det limbiske stresskompas Positiv valens Forventer at alt handler om den andens positivitet og glæde. Støtter og tjener kritikløst den anden Forventning om at alt handler om mig og min behovstilfreds-stillelse. Opslugt af egne fortræffeligheder og rettigheder Fokus på op- fyldelse af glædesforventning Forventning om behovstil- fredsstillelse Forventning og behov for at den anden udtrykker glæde og positivitet Egocentrisk deltagelse Altercentrisk deltagelse Fokus på egen lidelse eller smerte med forventning om hjælp og lindring Forventning og opmærksomhed på den andens negativitet i kontakt Forventer overføring af den andens negative tilstande. Opslugt af den andens negative væremåde Opslugt af egen lidelse og oplevelse af dårlig behandling. Forventer ikke at nogen kan hjælpe eller lindre Negativ valens

  43. Karpmans dramatrekant Offer c Forfølger/Krænker Hjælper

  44. Engagement – at have det sjovt sammen og opbygning af selvtillid

  45. Gyrus cinguli (latinsk: bæltesnoning) Udvikling af objektkonstans Registrerer den emotionelle side af smerte sammen med vores basale følelsesmæssige tilstand og motivation Har tætte forbindelser til den inferiore parietale cortex Systemet for medfølelse og empati

  46. Præfrontal cortex og den mentaliserende hjerne

  47. Den treenige hjerne Den neomammale hjerne: Bearbejder mentale og kognitive rationaler. Indeholder centre der sammenholder og skaber mening i perceptionerne og giver mulighed for et komplekst følelsesliv Den paleomammale hjerne: Gør de basale affekter, som fx angst og vrede mere sofistikerede og muliggør udviklingen af sociale emotioner og udvidede hukommelsesfunktioner Reptilhjernen: Regulerer basale kropsfunktioner, arbejder instinktivt og udarbejder de basale motoriske planlægninger og basale affekter, som fx søgning, visse aspekter af angstadfærd og aggression

  48. Det præfrontale kompas Mentaliserings-aksen Høj refleksiv funktion Behovsstyrings-aksen Impulsaktivering Impulshæmning Lav refleksiv funktion

  49. Det præfrontale kompas Kompasset for viljesstyrede regulerings kompetencer Mentaliseringsaksen Høj refleksiv funktion Behovsstyrings aksen Reflekteret behovsudsættelse Reflekteret viljeshandlinger Impulsaktivering Impulshæmning Simplistiske indre forbud, ”Det må du ikke” Simplistiske indre påbud, ”Nu er det tid til at komme i gang!” Lav refleksiv funktion

  50. Det præfrontale stresskompas Høj refleksiv funktion Rationalise-ring og strukturering med kausale forklaringer, hvor følelser og sansninger er afspaltet Rationalisering og strukturering, med kausale forklaringer, hvor følelser og sansninger er afspaltet Reflekteret behovsudsættelse Reflekteret viljeshandlinger Impulsaktivering Impulshæmning Simplistiske indre forbud, ”Det må du ikke” Simplistiske indre påbud, ”Nu er det tid til at komme i gang!” Fastlåst i skam og skyld. Fordømmende,straffende indre ”dommer”. Fejlfinder Slavepisker, der altid forlanger mere. Tvangstanker og tvangs-handlinger Lav refleksiv funktion