1 / 20

Sundhedsforhold i Danmark og forebyggelsespolitikken ca. 1750-1860

Sundhedsforhold i Danmark og forebyggelsespolitikken ca. 1750-1860. (EMU Biologi og historie 10/9-07) Gerda Bonderup (hisgb@hum.au.dk). Sygdomsopfattelser. Sygdomspanorama / mortalitetsliste fra 1815. ”Sundhedsvæsenet” anno 1750. Behandlere Medicinere, monopol på indvortes behandling

tanner
Download Presentation

Sundhedsforhold i Danmark og forebyggelsespolitikken ca. 1750-1860

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Sundhedsforhold i Danmark og forebyggelsespolitikken ca. 1750-1860 (EMU Biologi og historie 10/9-07) Gerda Bonderup (hisgb@hum.au.dk)

  2. Sygdomsopfattelser

  3. Sygdomspanorama / mortalitetsliste fra 1815

  4. ”Sundhedsvæsenet” anno 1750 • Behandlere • Medicinere, monopol på indvortes behandling • Kirurger, eksperter i udvortes behandling • ”Kloge” folk, enkelte ”lødige” kunne få en autorisation fra 1794 • Lidt lovgivning – epidemier (ad hoc-bestemmelser 1711) – apotekere og behandlere (1619, 1672) • Den merkantilistiske stat

  5. Det medicinske Politi indeholder: • Sundhedspolitiet bør drage Omsorg for:1) Afværgelse af smittende Sygdomme, 2) Den barnlige Alders, og især Hittebørns Pleie, og Forsørgelse,3) Sundhedens Bevaring i store Stæder, 4) Fængsler og Sygehuse. 5) Syge uden for Hospitalerne. 6)Tilsyneladende livløse Menneskers Behandling; samt alt under disse Hovedstykker henhørende, som Ammer, Læger, Giordemødre, Apothekere, Materialister, kort Personer der handle med Sager der baade kunne være Lægemiddel og Gift; fremdeles Luftens Reenhed, Vandets Klarhed og Reenhed i Springkilder, Brønde, Søer og Bække, Spise- og Drikkevares Friskhed og Godhed, Bygningernes Indretning, Gaders Reenhed og Orden. Latriners Indretning og Rensning. (Rasmus Frankenau: Det offentlige Sundhedspolitie under en oplyst Regjering… 1801)

  6. Fødselsstiftelsen 1750/87 • Enlige piger • Den nye samfundsborger • Jordemoderuddannelse fra 1787

  7. Sygehuse • Almindeligt Hospital (med sygestue) • Frederiks Hospital 1757: medicinsk og kirurgisk afdeling; ekspertviden (ingen kronisk eller epidemisk syge) • Amtssygehuse

  8. Embedslægenet (fysikater)

  9. Epidemilovgivning • 1782 for landbefolkningen: underrette præsten, som informerer distriktslægen. • 1810-forordning mod kopper: - distriktslægen vaccinerer de fremmødte - ingen vielse medmindre folk var vaccineret eller havde haft de naturlige kopper (siden 1811 ingen konfirmation). Ingen bødestraf.

  10. Koppevaccination

  11. Omsorgspunkt 1 • Omsorg for sunde Fødemidler, Mad og Drikke. Sund Føde og Forebygning af dens Forfalskning - Korn=Vare - deres slette og usunde Beskaffenhed - Malning paa Møllerne - Blanding med fremmede Ting - Brødets Bagning - Bælgfrugter og Kiøkken=Urter - giftige Urter - umodne Frugter - Sundt Kiød - Smør, Ost, Fiske – Kiøkken=Tøj af Kobber, Blye, Messing – Potte=Glasering, Fortinning - Conditorier, især farvede og syltede, - Vand, dets gode Beskaffenhed, og hvad did henhører; slet Vands Forbedring - Øl, dets rigtige Brygning, Giæring, Forfalskning, renlig Omgang med det - Viin, og dens forskiellige Forfalskning, Kirsebærviin, Flaskernes Renselse med Blye - Kobberkar, Metalhaner, især til Ædike - Brændeviin, dens Forfalskning - Thee, Caffe, Chocolade, Tobak, og disse Tings Forfalskning.

  12. Vandforholdene

  13. Årsagsforklaringer for epidemier in casu kolera • Contagio = berøring: contagionister • Miasma = farligt smitstof: miasmatikere eller anticontagionister • I 1831 ved koleraens 1. trussel var de ledende læger contagionister. • I 1853 var de miasmatikere.

  14. Hvad visitatorerne så Sundbyerne: "Husene er sammenpakkede og uregelmæssige, med mange smudsige og snævre Gyder, byggede uden nogen hævende Grund, umiddelbar paa den fugtige Jord. Husene have fugtige, tætpakkede og sletventilerede Boliger, stinkende Latriner, Møddinger og Svinestier, ofte lige udenfor Vinduerne.” Renligheden inden for husene havde ikke bedre vilkår, under epidemien kom embedslægen gang på gang ud for, ”at Gulvet i den Fattiges lille Stue oversvømmes af det Opkastede, der sjældent optages i noget Kar, men i bedste Tilfælde opsuges i Bunker af Sand, der kastes paa Gulvet foran Sengen, (fortsættes)

  15. Sundbyerne 2 • og bliver liggende der til yderligere Fordærvelse af den allerede forpestede Luft i den usle Stue. Dette sidste kunne vel forebygges ved at sætte en Spand udenfor Sengen og hyppig Udkastning af dens Indhold, men ofte er for den Fattige ingen Spand til overs, og faae ingen tillaans til det Brug, ofte er han for ligegyldig i den Henseende, jeg har i det mindste meget sjældent kunnet bringe det dertil her paa Landet, uagtet tusinde og tusinde Paamindelser, da den Fattige her til daglig Brug er vant til at dække enhver Ureenlighed med Sand. Jeg har ofte maattet vade zig zag i et saadant Morads foran en Syges Seng.” (distriktslæge W.F. Feilberg)

  16. Logihuse • Disse Huse er saaledes benyttede, at der endog findes Leiligheder over Hanebiælkerne. Istedet for Skillerum betegner Kridtstreger Grændseskiellet mellem de forskiellige Beboere. I de værste af Logihusene bedækkes Gulvet om Aftenen med Straa, her indtager enhver Logerende, der kan betale fire Skilling, sin Plads, indtil enhver Tomme af Rummet er optaget, og saaledes sammenstuves menneskelige Væsener og indaande, omgivne af Uhumskhed og Uteerlighed, den forgiftede Luft, der opfylder disse Huller. Men selv i de Logihuse, hvor der findes Senge og Sengklæder er Tilstanden ikke ret meget bedre, thi Lagnerne vaskes kun siældent, og Ureenligheden her overskrider alle Grændser. (I.C. Magnus, ”freelancejournalist” ved Berlingske Tidende).

  17. Logihuse

  18. Koleraens indflydelse på sundhedsvæsenet • 1. Offentlig hygiejne: vandværker, kloakeringen • 2. Byggelov om toiletforholdene • 3. Kommunehospitaler • 4. Sundhedsvedtægter fra 1858: Påbud af mange forskellige hygiejniske tiltag

  19. Det Medicinske Politi anno 1860 • Programmet for Det Medicinske Politi var gennemført: Fra Fødselsstiftelsen over embedslægenettet til Forordningen om Sundhedsvedtægterne 1858, som er Det Medicinske Politis manifest. [Siden 1860 satsede man endnu mere på forebyggelse dels pga. bakteriernes og virus’ opdagelse, dels pga. lægernes faglige udvikling og dels pga. konceptet om socialstaten.]

  20. Kilder og litteratur • Sundhedspolitikommissionens arkiv på Rigsarkivet: 232 DK G 125 a-c. • Medicinalberetninger fra 1803, RA 1252 Sundhedskollegiets arkiv. • Johann Peter Frank: System einer vollständigen medicinischen Polizey I-VI 1780-1819. • Rasmus Frankenau: Det offentlige Sundhedspolitie under en oplyst Regjering … 1801. • Grethe Banggaard: Befolkningsfremmende Foranstaltninger og faldende børnedødelighed 1750-1850 2004 • Gerda Bonderup: Det Medicinske Politi 2006. • Anne Løkke: Døden i barndommen…1800-1920 1998. • Nick Nyland: De praktiserende læger i Danmark 1800-1910 2000.

More Related