Aftenens pointer

1. Oplev igen forårsforelskelsen- med din partner2. aften: Vejen ud af fastlåste mønstre og konflikter

2. Aftenens pointer • Ingen kan tåle kritik – INGEN • 67% af alle konflikter kan ikke løses • Konflikthåndtering kræver basal accept af din partners personlighed • Forholdet til os selv afspejler sig i vores forhold til omgivelserne – og vice versa (dialektik) • Vejen ud af forsvar er tryghed, tryghed, tryghed • Nøglerne til god kommunikation: Gengivelse, anerkendelse og indlevelse

3. 2 typer af problemer Vedvarende (med fare for at blive fastlåste) Til at løse (situations-bestemte) Eksempler: Forskelle i behov, følelsesmæssige tilbøjeligheder, sexlyst. Forskelle i holdning til børneopdragelse, svigerfamilie, tro, fritid. Skæv magtfordeling eller gammelt nag, der udmønter sig i mistet respekt, vold, utroskab, misbrug etc. Vejen til at tackle de vedvarende problemer er gennem basal accept af din partners personlighed – og ved løbende at anerkende og snakke om problemerne (de skal luftes for ikke at blive til nag)

4. Samtale Noget, jeg er kommet til at tænke på fra min barndom, der berører mig Det er lytterens opgave at benytte teknikkerne fra den stressreducerende samtale. Tænk på at være så indlevende som muligt – uden at blive omklamrende. ½ time til hver!!

5. Den intersubjektive proces Afstemning, spejling, matchning Jeg Reflekterende Jeg Reflekterende Afgrænset os Afgrænset mig Afgrænset mig Uafgrænset os Uafgrænset mig Uafgrænset mig Det relationelle ubevidste felt indikerer manglende adgang til følelser. Feltet bliver større ved utryg tilknytning (utilgængelige eller invaderende forældre/partner). I dysfunktionelle forhold vil grænserne være enten rigide eller svigtende/-uklare. Oplevelser, der øger angst omformes (i forsvar som projektiv identifikation, splitting og introjektion) og forbliver således uafgrænsede. Ubevidst og grænseløst Omverdenen En relationsmodel (Anne Lise Løvlie-Schibbye)

6. Tryg tilknytning .. er når du føler, at du kan opretholde en nær relation til andre og have behov for dem uden angst for at miste dem eller følelsen af at blive invaderet (ca. 56% af os) • Nogle må opgive grænser og selvstruktur for at opretholde et bånd til sine fjerne og afvisende forældre • Manglende afgrænsning gør tilknytning til en form for sammensmeltning • Andre har skabt rigide grænser for at beskytte sig mod invaderende forældre på bekostning af refleksivitet og fleksible relationelle muligheder • Manglende tilknytning gør afgrænsning til en form for psykisk isolation

7. Den interaktive cyklus – faser og forsvariflg. Joseph Zinker: ”In search of good form” Kontakt/løsning ”Dansen” Energi/opmærksomhed Afrunding Sansning/uro Tilbage-trækning Typisk forsvar Desensi-biliseringProjektion/introjektion For hurtig afrundingDvælen ved endeløse diskussioner Svært ved at give slipTilbagetrækning => svært ved at komme i gang igen KonfluensRetro-fleksion KonfluensDefleksion

8. Forsvar • Forsvarsmekanismer er en absolut nødvendig del af det menneskelige beredskabssystem. • De sikrer os mod oversvømmelse af uhåndterbare følelser, impulser og behov • De er automatiske reaktioner til beskyttelse af selvet • Forsvaret er konstrueret, så vi i videst mulig omfang bevarer 1) tilknytning og 2) selvet • Forsvaret er gensidigt = spiller sammen med dem, vi er i relation til (fx: en projektion kræver en modtager/introjektion) • Forsvaret gør os gensidigt afhængige • Eksempel på forsvar • Desensibilisering (dæmper sanserne) • Projektion (overfører angstprovokerende følelser på andre) • Introjektion (accepterer/identificerer sig med andens projektion, for at bevare tilknytning) • Konfluens (sammensmeltning med andres følelser og behov – svært at skelne – hvad er dit – og hvad er mit. Symbiose) • Retrofleksion (tilbageholdelse af energi/bremses/vendes indad) • Defleksion (undgåelse af kontakt.. Svært at holde sig til emnet) • Forsvarsstrategierne er typisk minimerende (tilbageholdt energi) eller maksimerende (udvidelse/eksplosion af energi) • Ofte med den ene part som minimerende – og den anden som maksimerende

9. Imagos dialogmodel Værktøjet til heling i imago er dialogen, der er bygget op så den skaber følelsesmæssig tryghed mellem parterne. Tryghed er afgørende for, at parterne kan slække på forsvaret og genopbygge kontakten. Dialogen har til formål at bryde symbiosen og skabe differentiering. Dialogen har en afsender og en modtager – og indeholder 3 faser: • Spejling/gentagelse • hvor man præcist gentager indholdet af det, den anden har sagt. Under spejlingen holder man igen på egne tanker og følelser i et forsøg på at forstå partnerens verden fuldt ud. Når afsenderen har sendt alt det, han vil, om det givne emne, indenfor den aftalte tidsramme, giver modtageren et resumé af indholdet.Spejling er en måde at skabe kontakt på. • Validering/anerkendelse • hvor vi fortæller partneren, at det, han eller hun siger, giver mening. Det tilkendegiver, at du accepterer gyldigheden. At det, partneren siger, er virkeligheden, som han ser den. Det betyder ikke, at du nødvendigvis er enig eller deler det samme perspektiv. Anerkendelse forudsætter: • At vi forstår, at der er mere en én måde at se verden på • At vi for en stund forlader vores egen verden og besøger vores partners • At vi accepterer vores partners perspektiv som lige så værdifuldt som vores eget • At erkende, at der ikke findes en objektiv sandhed, og at hver persons oplevelse har værdiAnerkendelse er en måde at skabe ligeværdighed på. • Empati/indføling, er evnen til at forestille sig, hvordan partneren følelsesmæssigt oplever det, han taler om ud fra sin verden. At kunne udtrykke empati kræver • At du kan gå bagom det, der bliver sagt, og forestille dig, hvordan det føles i din partners verden • At du kan opgive tanken om, at din partner ville føle som du i en lignende situation • At du er villig til at undersøge, om det, du forestiller dig, også er sandt for din partner, eller om der er andre følelser.Empati styrker parrets følelsesmæssige kapacitet.

10. I den kontaktskabende dialog er det