DEN NEUROLOGISKE SPECIALLÆGEERKLÆRING

1. DEN NEUROLOGISKE SPECIALLÆGEERKLÆRING • VED AFGIVELSE AF EN LÆGEERKLÆRING SKAL MAN ALTID ERINDRE, AT ERKLÆRINGEN ER ET DOKUMENT DER KAN FÅ AFGØRENDE BETYDNING I SÅVEL OFFENTLIGE SOM PRIVATE RETSFORHOLD. • ERKLÆRINGER ER LÆGELIGE YDELSER OG REGULERES AF AUTORISATIONSLOVEN. DÅRLIGT ARBEJDE KAN PÅKLAGES. • DU SKAL KUNNE HOLDE UD AT MØDE DINE ERKLÆRINGER I RETTEN, SELV EFTER FLERE ÅR.

2. DEN NEUROLOGISKE SPECIALLÆGEERKLÆRING • LÆGEN SKAL VÆRE UHILDET. • LÆGEN SKAL UDVISE OMHU OG BRUGE DEN FORNØDNE TID TIL ANAMNESE OG UNDERSØGELSE. (MAN KAN FOR EKSEMPEL IKKE VURDERE PLANTARRESPONS NÅR PATIENTEN HAR RIDESTØVLER PÅ, ELLER UNDERSØGE KROPPENS SENSIBILITET NÅR PATIENTEN ER PÅKLÆDT.) • HUSK: DU ER SPECIALKYNDIG LÆGE, DER ER ANMODET OM ET FAGLIGT RESPONSUM. DU ER IKKE PATIENTENS ADVOKAT.

3. DEN NEUROLOGISKE SPECIALLÆGEERKLÆRINGSTANDARDMATRIX • ENTYDIG IDENTIFIKATION AF • LÆGEN • REKVIRENTEN • DEN UNDERSØGTE • BESKRIVELSE AF DEN PROBLEMSTILLING REKVIRENTEN ØNSKER BELYST • OM ERKLÆRINGENS TILBLIVELSE • DATO OG STED • EGENTLIG UNDERSØGELSE ELLER PÅ BASIS AF JOURNAL M. M. • ANVENDT BAGGRUNDSMATERIALE

4. DEN NEUROLOGISKE SPECIALLÆGEERKLÆRINGSTANDARDMATRIX • ANAMNESE • TIDLIGERE SYGDOM OG BEHANDLING • HVAD, HVOR, HVORNÅR • VARIGE FØLGER • TIDLIGERE ULYKKER • HVAD, HVOR, HVORNÅR • VARIGE FØLGER

5. DEN NEUROLOGISKE SPECIALLÆGEERKLÆRINGSTANDARDMATRIX • SOCIAL ANAMNESE • OPVÆKST • SKOLE • ERHVERVSUDDANELSE • ANSÆTTELSER • HIDTIDIGE OG AKTUELLE ANSÆTTELSESVILKÅR • SYGEMELDING, VARIGHED • PENSION, FLEXJOB M. M. • FAMILIE OG BOLIG • SOCIALMEDICINSKE KONTAKTER

6. DEN NEUROLOGISKE SPECIALLÆGEERKLÆRINGSTANDARDMATRIX • MEDICIN • TIDLIGERE OG NUVÆRENDE • FAST OG P. N. • NYDELSESMIDLER • TOBAK • ALKOHOL • RUSMIDLER

7. DEN NEUROLOGISKE SPECIALLÆGEERKLÆRINGSTANDARDMATRIX • AKTUELLE SYGEHISTORIE AFSNITTETS INDHOLD AFHÆNGER AF ERKLÆRINGENS FORMÅL. PENSIONSERKLÆRINGER TILSTRÆBER AT FÅ BESKREVET ”HELE BORGEREN”. ULYKKESERKLÆRINGER FOKUSERER PÅ ULYKKENS BIOMEKANIK, UMIDDELBARE FØLGER, FORLØB OG SENFØLGER. HVOR MEGET OG HVOR OFTE HAR PATIENTEN ONDT? HVORNÅR OPSTÅR GENERNE? STRAKSSYMPTOMER OG BROSYMPTOMER. UDREDNINGS- OG BEHANDLINGSFORLØB MED DATOER.

8. DEN NEUROLOGISKE SPECIALLÆGEERKLÆRINGSTANDARDMATRIX • KLAGER • DE AF DEN UNDERSØGTE SPONTANT FREMFØRTE • DE SOM KOMMER FOR EN DAG VED LÆGENS UDSPØRGEN, SOM IKKE MÅ VÆRE LEDENDE • FUNKTIONSEVNE • UNDERSØGTES EGEN ANGIVELSE AF FORMÅEN OG BEGRÆNSNINGER • BEHOV FOR HJÆLP

9. DEN NEUROLOGISKE SPECIALLÆGEERKLÆRINGSTANDARDMATRIX • OBJEKTIV UNDERSØGELSE • FULD UNDERSØGELSE, MEN GERNE FOKUSERET MOD PROBLEMSTILLINGEN. • BESKRIV HVAD DU SER, OGSÅ KLART FUNKTIONELLE REAKTIONER. • UNDGÅ INTETSIGENDE ELLER TVIVLSOMME UDSAGN • PSYKISK UPÅFALDENDE • SVAGE TIL MANGLENDE REFLEKSER • TENDENS TIL PARESE • KVANTITER HVOR DET ER MULIGT • KRAFT • BEVÆGEUDSLAG

10. DEN NEUROLOGISKE SPECIALLÆGEERKLÆRINGSTANDARDMATRIX • DIAGNOSE/DIAGNOSER • DEN ELLER DE EKSAKTE LATINSKE • DEN ELLER DE TILLEMPEDE DANSKE

11. DEN NEUROLOGISKE SPECIALLÆGEERKLÆRINGSTANDARDMATRIX • RESUME ER IKKE OBLIGATORISK, MEN KAN VÆRE NYTTIGT I KOMPLEKSE SAGER. • KONKLUSION • HER BESVARES REKVIRENTENS SPØRGSMÅL • SKAL BYGGE PÅ DE EKSISTERENDE PRÆMISSER • ER DER SANDSYNLIG ÅRSAGSSAMMENHÆNG? • ER DER OVERENSSTEMELSE MELLEM KLAGER OG OBJEKTIVE FUND? • ER DER EN SIKKER DIAGNOSE? • ER BEHANDLINGSMULIGHEDER UDTØMT? • ER TILSTANDEN STATIONÆR?

12. DEN NEUROLOGISKE SPECIALLÆGEERKLÆRING • ET GODT RÅD: UNDLAD AT FOREGRIBE REKVIRENTENS BRUG AF ERKLÆRINGEN. • DET KAN SÆTTE DEN UNDERSØGTE I FORLEGENHED • DET KAN SÆTTE REKVIRENTEN I FORLEGENHED • DET KAN SÆTTE DIG SELV I FORLEGENHED OG KOMPROMITERE DEN UNDERSØGTES TILLID TIL DIG