1 / 16

Musiksociologi

Hvordan konstrueres autenticitet?. Musiksociologi. MM1 08.11.12. Autenticitet. Moore (2002). Autenticitet: Et spørgsmål om fortolkning, der skabes og forhandles inden for en kulturel og historisk position. En konstruktion, der skabes, når man lytter til musik.

olivia-hyde
Download Presentation

Musiksociologi

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Hvordan konstrueres autenticitet? Musiksociologi MM1 08.11.12 Autenticitet

  2. Moore (2002) Autenticitet: • Et spørgsmål om fortolkning, der skabes og forhandles inden for en kulturel og historisk position. • En konstruktion, der skabes, når man lytter til musik. Et spørgsmål om hvem, ikke hvad. Kommer til udtryk i diskurser om: • Stil, performance. • Sociale og økonomiske forhold. • Kunstneres intentioner. • Kunstneres integritet. Ofte opstilles dikotomien: Autenticitet >< det kommercielle.

  3. Moore (2002) Førstepersonsautenticitet: Det umedierede udtryk (eks. især rock, Paul Weller, Springsteen, Neil Tennant). Forskellen mellem (mental) oprindelse/idé og (fysisk) manifestation reduceres til nul. Purity of practice (Bohlman), honesty to experience (Grossberg), authenticity of positionality (Taylor), authenticity of expression (Moore). ”[…] when an originator (composer, performer) succeeds in conveying the impressionthat his/her utterance is one of integrity, that it represnets an attempt to communicate in an unmediated form with an audience.” (s. 214) Eks. Pet Shop Boys: ”So Hard”, http://www.youtube.com/watch?v=zhHYKjFD4Ow

  4. Moore (2002) Tredjepersonsautenticitet: Appropriation, tilegnelse af autenticitet (eks. Eric Clapton, tributebands) En musiker trækker på eller overtager autenticitet fra ”oprindelige” musikere (med førstepersonsautenticitet). Indskrivelse i traditioner og fællesskaber. Authenticity of emontionality (Taylor), authenticity of execution (Moore). ”[…] when a performer succeeds in conveying the impression of accuratelyrepresenting the ideas of another, embeddedwithin a tradition of performance.” (s. 218) Eks. Cream: ”Crossroads”, http://www.youtube.com/watch?v=h_aw0Mu0Wus

  5. Moore (2002) Andenpersonsautenticitet: Sted, høren-til/”belonging” (eks. 80’er-rock fra den keltiske periferi, klubkultur). Distinktion fra andre slags kunst/kultur. Musikken skaber en følelse af centrerethed for lytteren. Lytteren/publikum står i centrum for autenticiteten. Authenticity of experience (Moore). […] when a performance succeeds in conveying the impression to a listenerthatthatlistener’sexperience of life is beingvalidatede, that the music is ’telling it like it is’ for them.” (s. 220) Eks. U2: ”With orWithoutYou”, http://www.youtube.com/watch?v=XmSdTa9kaiQ

  6. Moore (2002) NB. Disse tre former for autenticitet overlapper. Sådan bruger du Moores begreber: Spørg ikke hvad, men hvem der tilskrives autenticitet? Er det kunstneren, en ”anden”, eller publikum? Autenticitet ligger ikke immanent i musikken, men i de værdier publikum tillægger den.

  7. Rock og autenticitet, (Keightley 2001) ”Authenticitycanbethought of as the compassthat orients rock culture in its navigation of the mainstream.” (s. 131) AutentiskUautentisk Ægte følelser Uoprigtig Ukorrumperet Kommerciel Originalitet Kopi Kunst Pop/mainstream Seriøs (episk, tragisk) Useriøs (komisk, overfladisk) God=”sand” God=høje salgstal Individ/subkultur Massekultur Stærk autor Masseproduktion ”Unplugged” Afhængig af teknologi Etc. Etc.

  8. Rock og autenticitet, (Keightley 2001) s. 137 Et eksempel fra 90’erne: http://www.youtube.com/watch?v=g3C7DECI0jU eller http://www.youtube.com/watch?v=gpuh1WE-RVw

  9. Danskernes kulturvaner (2012) De 10 mestmarkanteudviklingstrækiborgerneskulturvaner, 2004-2012: • Den teknologiskeudvikling over de senesteårharændretborgerneskultur- vanergennemgribende. Den overordnedetendenser, at de traditionellekul- turområderogmedier holder niveau, mensnyemedierogapparaterskaberyderligereforbrug. • Derersket en stigningibefolkningenskulturforbrugfra 2004-2012 – bådeblandtvoksneogbørnoginden for hovedpartenafkulturområderne. De stør- stestigningerivoksnesforbrugogaktivitetsesinden for musik, sport og mo- tion, frivilligtarbejdeogbrugafinternettet. • Dererstabilitetellernedgangi den voksnebefolkningsforbrugaf film, biblio- teker, attraktioner, TV, aviserog blade. • Gruppenafnydanskerebrugerofterebiblioteketogarbejderfrivilligtistørreomfang end befolkningensomhelhed. Nydanskerebenytterimindreomfangkunst- ogkulturtilbudsomteater, museerogkoncerter. • De størstestigningeribørnsforbrugogaktivitetsesinden for musik, com- puterspil/digitalespil, teater/scenekunst, skønlitteraturogbrugafinternettet. Børnenehargenerelt et højereaktivitetsniveau end de voksne.

  10. Danskernes kulturvaner (2012) De 10 mest markante udviklingstræk i borgernes kulturvaner, 2004-2012: 6. Langthovedpartenafdenvoksnebefolkningkankarakteriseressomaktiveeller meget aktive på områderne Kunst & Kultur, Fritid og Medier. På Kunst & Kul- turområdet er kvinderne stærkest repræsenteret, på Fritidsområdet er der ikke den store kønsforskel, og på Medieområdet er mændene stærkest repræsenteret. 7. Uddannelse og indkomst er betydende faktorer for kulturforbruget. Ikke-bru- gerne findes især blandt personer med grundskole eller faglig uddannelse som højeste uddannelse og blandt personer med lav husstandsindkomst. 8. Søgningentilområderneopera,ballet,skuespil,musical,klassiskkoncertogkunst- museum tilsammen kan måles over tid. Andelen af ikke-brugere er her den laveste siden 1964 – med halvt så mange ikke-brugere som i 1964. Det er især de ældre over 60 år, de 15-19-årige samt kvinderne, der er blevet mere aktive kulturbrugere. 9. Børnene er generelt aktive på alle hovedområderne. På områderne Kunst & Kultur og Medier er piger mere aktive end drenge. På Fritidsområdet er drenge de mest aktive. Der ses desuden en markant sammenhæng mellem forældres og børns kulturvaner. 10. Halvdelenafbefolkningenvurderer,atdetoffentligeskulturudgiftererpassende. Desuden er der cirka lige store andele, der mener, at der bruges hhv. for få og for mange penge til kultur. Borgernes egne kulturudgifter er generelt set faldet siden 2004. Den teknologiske udvikling og nye sports- og motionsvaner slår især igennem her.

  11. Danskernes kulturvaner (2012) Samfundet bør have størst fokus på: ”Den traditionelle kultur – Den moderne kultur” Samfundets grundlæggende værdier skal: ”Styrkes gennem kulturen – Udfordres gennem kulturen” Samfundet bør have størst fokus på: ”Den klassiske kultur – Den nyskabende kultur ” Vi skal prioritere: ”Finkultur højest – Folkelig kultur højest” Kulturens vigtigste opgave er at: ”Skabe refleksioner på et højere plan – Underholde” Kulturen skal først og fremmest: ”Have et højt niveau – Være for alle”

  12. Danskernes kulturvaner (2012) Hverdagens musik?

  13. Danskernes kulturvaner (2012)

  14. Danskernes kulturvaner (2012)

  15. Danskernes kulturvaner (2012)

More Related