musiksociologi n.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Musiksociologi PowerPoint Presentation
Download Presentation
Musiksociologi

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 19

Musiksociologi - PowerPoint PPT Presentation


  • 119 Views
  • Uploaded on

Musiksociologi. MM1 05.09.13. Studieordningen. ”Musikkultur”: Forskellige kulturbegreber. Cultural studies. Hvad kan (ikke) sættes under denne overskrift? - 7,5 ECTS. Studieordningen. 7.2 Formål

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about 'Musiksociologi' - ivrit


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
musiksociologi

Musiksociologi

MM1

05.09.13

studieordningen
Studieordningen

”Musikkultur”:

  • Forskellige kulturbegreber.
  • Culturalstudies.

Hvad kan (ikke) sættes under

denne overskrift?

- 7,5 ECTS

studieordningen1
Studieordningen

7.2 Formål

Formålet med faget er at give den studerende indsigt i relationen mellem musikkens sociale, kulturelle, historiske og musikteoretiske aspekter. Gennem arbejde med forskelligartede teorier og analysemetoder lærer den studerende at undersøge problemstillinger, som relaterer sig til musikkens karakter og position i samfundet. Faget sætter den studerende i stand til at reflektere over forskellige brancheaktørers praksis i en sociokulturel og æstetisk kontekst. Derved styrkes den studerendes evne til at identificere, forklare og løse problemstillinger i egen professionelle praksis samt at kommunikere dette præcist og hensigtsmæssigt til kunstnere, producere, publikum, myndigheder og øvrige interessenter.

studieordning
Studieordning

7.3 Mål for læringsudbytte

Ved fagets afslutning skal den studerende have tilegnet sig: Videnom og forståelse for nyere vestlig populærmusik og dens sociale, kulturelle, historiske og musikteoretiske aspekter. Herunder såvel teoretisk som praktisk forståelse af musikkens skabende processer, kunstnerisk udtryk, samt historiske, filosofiske, psykologiske og samfundsmæssige rammer for musikkulturen. Færdigheder i at anvende arbejdsformer, som er relevante for at formulere og gennemføre en teoretisk baseret analyse og formidling af afgrænsede musikkulturelle problemstillinger. Herunder færdigheder i at vurdere og udvælge relevante teorier og metoder til hensigtsmæssigt undersøgelsesdesign. Kompetencer til, selvstændigt og i samarbejde med andre, at kunne formulere og gennemføre analyser af musikkulturelle problemstillinger. Herunder at kunne identificere og tilegne sig supplerende viden samt anvende faglige redskaber og metoder i relation hertil.

studieordning1
Studieordning

7.4 Indhold

Undervisningen tager udgangspunkt i at formulere og undersøge relevante problemstillinger, som belyser samspillet mellem musik, individ og samfund i et historisk, filosofisk og samfundsvidenskabeligt perspektiv. Undervisningen er rettet mod at indlære og understøtte de arbejdsformer, som er relevante for en metodisk, nuanceret behandling og formidling af kulturelle og identitetsrelaterede problemstillinger relateret til musikken i samfundet. Hovedvægten lægges på den nyere populærmusik, især med henblik på dens kulturelle praksis samt dens industrimæssige forhold. Der lægges ligelig vægt på det musik-/kulturhistoriske overblik og på de analytiske og metodiske tilgange til emnerne.

semesterplan
Semesterplan

… og forventningsafstemning.

Husk at aftale dato for aflevering af opgave!

hvad er musiksociologi
Hvad er musiksociologi?
  • Hvad musik gør ved mennesker, og hvad mennesker gør ved musik.
  • ”Music is not usually the mainfocus of the sociology of music.” (Ellis 2009, 44)
  • Musiksociologiens (traditionelle) fokus:
  • Klasse
  • Alder
  • Subkulturer
  • Køn
  • Race
  • Etnicitet
  • Identitet
  • Kulturel og økonomisk værdi
  • Musikindustrien
  • Musikteknologiens rolle
  • Publikum, fans og forbrugere
  • Medier
hvad er musiksociologi1
Hvad er musiksociologi?

To alm. måder at tale om populærmusik på:

1. Kritisk.

- Kritik af massekultur, kulturindustri.

- Kritik af populærmusikkens værdier (f.eks. mht. køn, race etc.)

- Kritik af populærmusikkens kunstneriske kvalitet.

2. Lovprisende.

- Populærmusik udgør modbevægelse til dominerende værdier.

- Udtrykker (ønsker om) social og kulturel forandring.

- Populærmusik har musikalsk/kunstnerisk værdi.

Musiksociologi bør kommer udover disse to fastlåste positioner, og forholde sig kritisk til dem! Musiksociologien analyser disse positioner.

hvad er musiksociologi2
Hvad er musiksociologi?

En (overordnet) model for analyse:

Mikkel tegner og fortæller.

frie opl g
Frie oplæg
  • Præsenter en case, et stykke musik, eller et andet eksempel, der udgør en interessant musikkulturel problemstilling.
  • Hvad spørger du om? (problemstilling)
  • Hvorfor spørger du? (interesse, relevans)
  • Hvad spørger du til? (empiri, case)
  • Hvad spørger du med? (tese/teori, vinkel)
  • Hvordan spørger du? (metode, fremgangsmåde)
rytmisk musik
”Rytmisk musik”?

“Vi tilbyder den højesteuddannelseilandetinden for rytmisksamtidsmusik, et begrebsomrummermusikformer, derstrækker sig fra jazz over rock og pop til de nyestemusikalskeudtryksformer, som hip hop ogelektronika. Dertilerdetvoresopgave at forskeogudvikleinden for vores felt ogmedvirketil at fremmemusikkultureniDanmark.”

http://www.rmc.dk/om_konservatoriet/ (tilgået 04.09.13)

rytmisk musik1
”Rytmisk musik”?

Et dansk begreb. (Man taler ikke om ”rhythmicmusic”, ”rytmische Musik” eller ”musiquerythmique”). ”Det kan kun oversættes indirekte, f.eks. Som den mere ’seriøse’ eller ’autentiske’ del af populærmusikken [...].” (Michelsen 2001, s. 26)

Funktion i dikotomien: Rytmisk-klassisk; og adskillelse mellem ”seriøs” populærmusik og underholdningsmusik.

Begrebet bruges i legitimeringen af musikken. En destabilisering (eller reproduktion?) af høj-lav-dikotomien (finkultur og massekultur).

rytmisk musik2
”Rytmisk musik”?

Høj-lav i det 20. årh.:

  • “Jeghariog for sig ikkenogetimodf. Eks. Jazzmusik, naar den bare kommerpaaretteStedogidetretteØjeblik. En anden Ting er, at jegtror, Jazzmusikenvildø hen af sig selv. Den harjonemligintetIndhold, og den haringenRødderivorKultur. - Farliger den, naar den breder sig ogfaarMagt, saa Folk ikkegiderhøreandet. [...] Men man maabetragteJazzmusikensom en lille Del [af den moderneMusik], derskalblivepaa sin Plads! Den erved at brede sig ogsætteForraadnelsesbakterieri den højereMusik. Mod denneProcesreagereralleMusikere, baade de konservativeog de mestmoderne.” (Carl Nielsen 1925)
  • ”Klassisk musik er mere kompleks og kræver bare mere tankevirksomhed end rytmisk musik.” (DR P2-kollega til MV, sidste uge)
rytmisk musik3
”Rytmisk musik”?

Rødder i kulturradikalismen i mellemkrigstiden:

- Jazzreception: Blanding af modernitets- og oprindelighedsidéer.

  • Musikpædagogik: B. Christensen, Sv. Møller Kristensen (”Til den rytmiske musik hører primitiv musik, jazz, ofte folkemusik, og børnekompositioner.” (1938)), og Astrid Gøssel (”Vor afmaterialiserede, blodløse, abstrakte musik tørster efter negerjazzens saftige, blodrige fysik, hvis kærne er det strømmende, rytmisk tonende materiale.” (1930))

B. Christensen (1983)

rytmisk musik4
”Rytmisk musik”?
  • Rytmisk musik defineres som den ”ægte”, ”rene” jazz (dvs. den sorte).
  • Jazzen teoretiseres og æstetiseres og bliver derved kunst, samtidig fremhæves modsætningen til vestlig kunstmusik. (Den ”dårlige” populærmusik afskrives som ”tom underholdning” (Kristensen 1937))
  • 50’erne: De intellektuelle tager afstand fra kulturradikalismen. I stedet bruges modernistiske og autonomiæstetiske argumenter (jazz er kunst i-sig-selv)
  • 50’erne og 60’erne: Rock’n’roll, pop, pigtråd og beat.
  • Angreb mod massekultur: ”Vi møder pop’en døgnet rundt. Den bliver spredt gennem radio og fjernsyn, via ugeblade og dagspresse, via billigbøger og magasiner; stærke kapitalkræfter og syndikater står bag – det er i realiteten en gigantindustri, som på længere sigt er farlig, fordi den forgifter vort sind” (Bækkelund, 1964)
  • Også tilnærmelser (men kun den bedste beatmusik er god nok).
rytmisk musik5
”Rytmisk musik”?
  • 70’erne: Begrebet ”rytmisk musik” vender tilbage.
  • Fusionsmusik: Den eksperimenterende jazz og den gode beat mødes… og man får brug for en samlebetegnelse.
  • ”Alliancen” mellem beat og jazz: ”Jazz og rock har nærmet sig hinanden […] næsten al rytmisk musik af betydning [er] blevet til i et midterområde […].” (Rytmisk musik – historie, miljø og vilkår, 1978)
  • ”Rytmisk musik” er nu en parallel til ”klassisk”. Kun kunstart på linje med klassisk, men forskellig fra den.
  • Selvstændig diskurs omkring ”rytmisk musik”.
rytmisk musik6
”Rytmisk musik”?

Institutionalisering:

  • Musikloven 1973 (rev. 1981, 1985 og sidenhen): ”Rytmisk musik” bruges nu som begreb bl.a. over for politikere ift. fordelings- og støttepolitik.
  • (Forsøg på definitioner. F.eks. Ole Mathiessenstilistisk/essentialistisk, eller Meyer kulturelt, ”rytmisk” >< ”international spekulationsmusik”).
  • Rytmisk Musikkonservatorium og rytmiske basisensembler (”Styrken ved den danske udtryk ”rytmisk musik” er dets samlende karakter […].” (Slumpstrup & Malmros, 1985))
  • Interesseorganisationer: DJBFA, FAJABEFA, ROSA etc.
  • De rytmiske vækstlag. Rapport med anbefalinger, (Kulturministeriet, 2007)
  • Styrkelse af den rytmiske musik, (Kulturministeriet, 2010) [I denne rapport finder man nok det bedste forsøg på en definition]
rytmisk musik7
”Rytmisk musik”?

Hvor står ”rytmisk musik” i nutidens kulturelle hierarki?

Er skellet mellem høj og lav udlignet?

Er ”rytmisk musik” det mindst dårlige begreb?

Læs mere:

Michelsen, M.: ”’Rytmisk musik’ mellem høj og lav”, Musik & Forskning 26 (2001), s. 62-81

Pedersen, Peder Kaj: ”’RhythmicMusic’ in Danish Education”, (conferencepaper, LeadingMusicEducation International Confernece, London, 2011)

virksomhedsbes g dr
Virksomhedsbesøg, DR

10.00-10.30: Velkomstogintroduktionv/ Mikkel Vad

10.30-11.00: Klaus IbJørgensen (orkesterchef, RUO) fortælleromorkesteradministrationen mm.

11.00-12.00: Koncerthusetfortællerommarkedsføring mm.

12.00-13.00: Frokost

13.00-14.00: JakobMarstrand (redaktionschef, P2) fortælleromDRsorganisationogstrategier.

14.00-15.30: Workshop.