1 / 7

I forlængelse af ”Katar”

I forlængelse af ”Katar”. Husk det tekstnære arbejde. I skal ikke først og fremmest sige, hvad meningen med novellen er. I skal først og fremmest sige, hvordan teksten gør og hvor den gør det teksten er denne videnskabs objekt

nevina
Download Presentation

I forlængelse af ”Katar”

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. I forlængelse af ”Katar” • Husk det tekstnære arbejde. I skal ikke først og fremmest sige, hvad meningen med novellen er. • I skal først og fremmest sige, hvordan teksten gør og hvor den gør det • teksten er denne videnskabs objekt • men tekster kan sige noget om emner som død, melankoli, sex, kærlighed, krop osv. • så til sidst siger man noget om, hvad teksten tilføjer til vores almindelig viden og meninger om den slags ting.

  2. Tre tekstnære iagttagelser til ”Katar” Hvilket køn har fortælleren? Hvad er det, der er kliché? Hvor lang tid går der i fortællingen?

  3. Fra forfatter til fortæller Litteraturvidenskaben har siden 1960'erne skelnet mellem disse udsigelsesinstanser • forfatteren (det empiriske, juridiske subjekt) • den implicitte forfatter (implied author) • fortælleren (den instans man hovedsagligt analyserer) • karakterer (fokaliseringspunkter, har replikker).

  4. Direkte tale ”Go ahead,” sagde han [Graves, red.] så og svang med sin højre hammer, det absolut værste han kan finde på at sige for mig, men han gentog, det dumme dyr, ”go ahead, grav et hul.” Peter Seeberg: ”Hullet”, s. 157 i kompendiet, 1. spalte.

  5. Indirekte tale Efter frokost sagde Tape, at han var sikker på, at hullet ikke skulle være dybere. Absolut sikker. Der var ingen grund til, at det skulle være dybere. I hvert fald var der jo ingen grund til at grave det dybere, hvis det ikke skulle være det. Det var bedre at vente og se, til Graves kom tilbage og gav ordentlig besked. Peter Seeberg: ”Hullet”, side 157 i kompendiet, 1.-2. spalte.

  6. Dækket direkte tale Jess, der er min specielle ven og modsiger, spurgte mig nu, ganske privat, sagde han på sin skærende måde, hvordan jeg kunne vide noget om, at alle fornuftige mennesker mente, at store huller skulle være dybe, da han netop havde den opfattelse, at meget store huller skulle være meget flade, fordi, sagde Jess, ellers bliver de alt for store i det hele taget. Peter Seeberg: ”Hullet”, s. 157 i kompendiet, 2. spalte.

  7. Eksamenstekster Til eksamen skal I tage udgangspunk i en tekst fra en af følgende digtsamlinger: Ole Sarvig: Jeghuset. 1944. Vita Andersen: Tryghedsnarkomaner. 1977. Søren Ulrik Thomsen: Hjemfalden. 1991. Christina Hagen: White Girl. 2012. eller en af følgende tekst- eller novellesamlinger: Peter Seeberg: Eftersøgningen. 1962. Jan Sonnergaard: Radiator. 1997. Asta Olivia Nordenhof: jegheddermitnavnmedversaler 2010- . Pia Juul: Af sted, til stede. 2012. I må vælge frit men ikke tage udgangspunkt i de tekster, vi har arbejdet med i undervisningen. Men I må gerne perspektivere til og inddrage disse tekster.

More Related