1 / 16

Opfølgning på sygedagpenge. Kommuners, lægers og virksomheders erfaringer med de nye regler

Opfølgning på sygedagpenge. Kommuners, lægers og virksomheders erfaringer med de nye regler. Gå-hjem-møde 17. april 2007 Joachim Boll og Bodil Damgaard. Spiseseddel. Oplæg Lovændringen Undersøgelsen Kommenterede resultater Kommunernes brug af adm. redskaber Koordinering af indsatsen

neka
Download Presentation

Opfølgning på sygedagpenge. Kommuners, lægers og virksomheders erfaringer med de nye regler

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Opfølgning på sygedagpenge.Kommuners, lægers og virksomheders erfaringer med de nye regler Gå-hjem-møde 17. april 2007 Joachim Boll og Bodil Damgaard

  2. Spiseseddel • Oplæg • Lovændringen • Undersøgelsen • Kommenterede resultater • Kommunernes brug af adm. redskaber • Koordinering af indsatsen • Problemer omkring lægeerklæringerne • Perspektivering • Forfriskning • Spørgsmål og diskussion

  3. Udgangspunktet: Lovændringer fra 2005 • Nye visiterings- og opfølgningsregler • Obligatorisk oplysningsskema • Inddeling i glat-, risiko- og længere varende sager • Prioritering af ’risikosager’ • Opfølgningsplan (tidligere end før) • Økon. sanktioner, hvis redskaber ikke bruges • Nye lægeerklæringer • Til kommunen (LÆ 255; indeholder del 1 og 2) • Til virksomhederne (m/funktionsoplysninger) • Styrket koordinering af indsatsen

  4. Undersøgelsen • Hvad har været godt / mindre godt ved lovgivningen – og hvorfor? • Fokus på de tre primære ændringer • Kvalitativ studie i fem kommuner • Selektivt udvalgt på ’succeskriterier’ 1 m/ stor brug af delvise syge-/raskmeldinger 1 m/ beskæftigelsesrettet fokus 1 m/ kendskab til brug af andre aktører • + to ’gennemsnitlige’

  5. Data • 54 interview med • kommunale sagsbehandlere • Inkl. gennemgang af tre sager • kommunale ledere • kommunelæger / lægekonsulenter • praktiserende læger • virksomhedsledere

  6. Hovedkonklusioner • Kommunerne har fokuseret på implementering af de adm. redskaber • Samarbejdet med læger og virksomheder er ikke blevet udviklet • Problemer med lægeerklæringerne truer med at underminere det beskæftigelsesrettede fokus

  7. Kommunernes indsats - kategorisering • Kategorisering i glat, risiko, og langvarige sager. • Risikosager skal have opfølgning hver 4. uge. • Forsøg på at målrette indsatsen mod de relevante sager • Hvordan foretages kategoriseringen? • Organisering af visitation • Tværfagligt udvalg eller visitationsteam • Vidensgrundlag • Oplysningsskema, personlig samtale, lægeoplysninger • Helhedsvurdering: Diagnose, job, motivation

  8. Gennemsnitlig sagsvarighed i de tre kategorier (januar 2006):

  9. Kommunernes indsats - opfølgning • Konsekvenser for opfølgning • Brug af specialiserede opfølgningsteams • Faste krav til opfølgningsindsatsen • Fordele • Tvungen, synlig og legitim prioritering af sagerne • Mulighed for specialisering blandt sagsbehandlere • Tæt opfølgning har betydning i risikosager • Ulemper • Relativt ressourcekrævende • Ufleksible opfølgningskrav • Opfølgningsplaner, omkategoriseringer • Mange sygedagpengesager løser sig selv!

  10. Kommunernes indsats – andre ændringer • Øget fokus på delvise raskmeldninger • Løbende kontakt til arbejdsgiver er vigtigt • Bliver brugt i en større del af sagerne • Potentielt problem omkring ”klientliggørelse på deltid” • Nye lægeerklæringer • Større fokus på funktionsoplysninger • Stadig oplevelse af problematisk kommunikation • Andre aktører • Bruges primært til udredning

  11. Kommunernes indsats – konsekvenser af nye krav • Kommunerne er overordnet positive, men… • Jo mindre organisering man havde før, jo mere positiv er man • Irritationsmoment for de mest progressive kommuner • Øget detailregulering • Stor fokus på interne procedurer • Hvad er egentlig de ressourcemæssige konsekvenser?

  12. Koordinering af indsatsen? • Samarbejdet fokuseres på enkeltsager (1 sygemeldt – 1 virksomhed – 1 læge – 1 sagsbehandler) • Mere kontakt ml sygemeldte og arb.giver? • Sagsbehandlere siger, at de opfordrer til det • Flere informationer fra kommunerne? • Mangler rammerne for samarbejdet • OK for virksomheder • de er så mange og så forskellige, at man dårligt kan forestille sig forhandling af overordnede rammer • Problem for samarbejdet med lægerne • Kommunerne mangler visioner for strategisk samarbejde

  13. Hvordan skabes rammerne? • Kommunen må tage teten • Hvordan skal lægekonsulenten bruges? • Samarbejdet mellem lægekonsulent og sagsbehandlere • Måske behov for at ’file’ faglige kanter • Indholdet af lægekonsulentstillingen • Samarbejde med B&U-området? • Bruges (skiftende) praktiserende læger? • Samarbejdet med praktiserende læger

  14. Udfyldelse af rammer • Fælles forståelse for brugen af LÆ 255 • ”Ud-af-huset”-sagsbehandling • Sagsbehandler-besøg hos lægerne • ”Før-sygemeldings-kontakter” • Håndslag på håndtering af specifikke diagnoser eller målgrupper, fx: • kun 4 ugers sygemelding på depressionsdiagnoser første gang • Gravide • Medarbejdere i plejesektoren

  15. Virksomhederne: Brugen af uarbejdsdygtighedserklæringen • Mange bruger ikke lægeerklæringer • Spørger hellere medarbejderen • ’Kontrolerklæringen’ • Visse behov for at dokumentere sygdom • Lægerne godt og grundigt trætte af dem • Funktionsoplysninger • Mange læger ved ikke, at de skal udfyldes • Virksomhederne glade for dem -hvis de kender dem… • Bedre erklæringer des længere tids sygdom

  16. Perspektivering • Problemer med brugen af lægeerklæringerne => mindre arbejdsmarkedsrettet fokus • Virksomhederne gider dem ikke => får ikke funktionsoplysninger • Kommunerne bruger statusattester => mangler dialog/konfrontation + arbejdsmarkedsrettede oplysninger • Detailstyring • Mellem benspænd og kærligt skub fremad • Bruges ressourcerne på bureaukrati eller på innovation? • Samspil mellem sygedagpengeopfølgning og det øvrige jobcenter

More Related