1 / 19

Hvilke behov har regionerne for en samlet risikovurdering

Oplandsskala – mange punktkilder. Hvilke behov har regionerne for en samlet risikovurdering og prioritering af forurenede grunde på oplands- og regionsniveau ? Præsentation af GIS -P. v. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Region Hovedstaden

najila
Download Presentation

Hvilke behov har regionerne for en samlet risikovurdering

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Oplandsskala – mange punktkilder • Hvilke behov har regionerne for en samlet risikovurdering • og prioritering af forurenede grunde på oplands- og • regionsniveau ? Præsentation af GIS-P. • v. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Region Hovedstaden • Hvordan kan vi praksis lave en samlet risikovurdering og • prioritering af punktkilder i et indvindingsopland ? • v. Projektleder, ph.d. Nina Tuxen, Orbicon A/S • Hvad er miljøcentrenes behov for risikovurdering af • punktkilder på oplandsskala ? • Rollefordeling og metoder til risikovurdering af punktkilder. • v. Hydrolog, ph.d. Jens Asger Andersen, Miljøcenter Roskilde

  2. Oplæg på møde atv-vintermøde 2009 Risikoscreening og prioritering af forurenede grunde på oplandsniveau og regionalt niveau- Regionernes opgave og behov- Præsentation af regionernes screeningsværktøj GISP (GIS-baseret Prioritering)Fagleder Carsten Bagge Jensen, Region Hovedstaden

  3. Opgaven i regionerne • Regionernes opgave: • Kortlægge, • Risikovurdere, og • Oprydde • forurenede • lokaliteter i DK Kortlagte lokaliteter :Ca. 24.000 1. jan. 2008 ’Store forureningssager’ (124 stk.) Budget > 10 mio. kr. FAKTA: Ca. 24.000kortlagte lokaliteter i Danmark (V1 + V2 pr. 1. jan. 2008)

  4. V1-kortlægning 0,1-0,2 mia. V2-kortlægning 0,5-0,6 mia. Udvidede undersøgelser 0,6-0,8 mia. Afværgetiltag 2,5-3,5 mia. Drift 0,7-0,9 mia. Nogle væsentlige udfordringer – Mange forurenede grunde som skal ”håndteres” og prioriteres 35.000 interessante arealer, heraf måske 15-20.000 skal kortlægges på V1 Total måske 10-12.000 arealer skal kortlægges på V2 Total måske 2000-3000 skal undersøges Total måske 1000-1500 etableringer Totale omkostninger 4-6 mia. kr. i Region Hovedstaden Årligt budget ca. 110 mio. kr. Dvs. oprydningshorisont på 40-60 år (prioritering nødvendig)

  5. En stor udfordring med mange tusinde lokaliteter i hver region Prioritering i regionerne Regionerne • Skal iht. § 6 i jordforureningsloven prioritere den offentlige indsats på de arealer, hvor der er forurening eller forureningskilder, der truer indsatsområder for hhv. grundvand og arealanvendelse • Skal iht. § 18 i samme lov udarbejde en oversigt over den offentlige indsats. Oversigten revideres en gang om året • Er politisk, administrativt og juridisk forpligtiget til, overfor den enkelte grundejer, i rimeligt omfang at kunne redegøre for prioriteringen af lokaliteterne i forhold til hinanden.

  6. Tradition, administration og lovgivning ”tænker” i enkeltlokaliteter Viden og store datamængder spredt på mange sagsbehandlere og et stort antal sager På nogle lokaliteter indenfor samme område er vidensniveauet højt og på andre er det meget lavt Varierende viden på lokalitetsniveau

  7. Overblik Således at indsatsen på én lokalitet ikke ødelægges af manglende indsats eller viden på en nabolokalitet Overordnet prioritering Hvad skal der f.eks. til for at rede et konkret vandværk. Skal alle grunde undersøges og ryddes op eller kun halvdelen? Løbende prioritering - Forurenede grunde kortlægges hver dag og skal indplaceres i prioritering på lokal og regionalt niveau Både prioritering af grundvand og arealanvendelse Prioritering skal ske både i relation til grundvandsbeskyttelse, kontaktrisiko og indeklima Behov i relation til prioritering

  8. Valg af risiko- og prioriterings- værktøj Hvilket risikoscreenings- og prioriteringsværktøj skal jeg vælge, når jeg har mange grunde på et lavt vidensniveau ? GISP GISP GISP GISP GISP GISP

  9. Regionernes nye fælles prioriteringssystem (GISP) JAR • Hvad indgår i prioriteringen • Kontakt og indeklimarisiko • JAR-data eller GEOEnviron-data • Data fra Stof- og branchedatabase* • Grundvandsrisiko • JAR-data (eller GEOEnviron-data) • GIS-temaer • Data fra Stof- og branchedatabase* • * Stof- og branchedatabasen: • Branchedelen omsætter brancheoplysninger på • V1 lokaliteter (historiske oplysninger): • Til potentielt forekommende forurenende stoffer • En branchevægt der afspejler risikoen for at forureningen forekommerStofdelen bidrager med stoffernes egenskaber • Fysiske-kemiske egenskaber der har betydning for prioritering • Toksikologiske egenskaber (Kvalitetskriterer og grænseværdier) el. GEOEnviron NB! Der er tale om risikoscreening

  10. Dæklag OSD/OD/ OBD Grundvands- dannelse Afstand til indvinding JAR el. GeoEnviron GISP (Gis-baseret prioriteringsværktøj) GISP Risiko score 500 m

  11. Chlorerede stoffer naturgiven sårbarhed (risiko) Eks: Score (rate og vægt) for 7 naturgivne parametre for chlorere- De opløsningsmidler SI risikoscore = • Eks: 7 naturgivne parametre: • Magasin forhold • Infiltration • Lerlagstykkelse • Dybde til primært vandspejl • Afstand til indvinding • Mægtighed af sekundært magasin • Vandtype

  12. Undersøgelser Risiko-score på V1- og V2- lokaliteter V1-lokalitet Metalvarefabrik Risiko score for aerob nedbrydelige stoffer Filter: TCE Risiko-score for anaerob nedbrydelige stoffer Risiko-score for aerob nedbrydelige stoffer Filter: Benzen V2-lokalitet Bly, benzen & olie Risiko-score for anaerob nedbrydelige stoffer

  13. Oversigt over væsentlige parametre for prioritering i forhold til grundvand: • Beliggenhed i OSD, i kildepladszoner i OD, • oplande til almen vandforsyningsanlæg, områder • for vedtagne indsatsplaner mv. • Beliggenhed i indvindingsoplande/ grundvandsdannende • oplande • Grundvandressources størrelse og kvalitet • Mægtighed af dæklag • Infiltration/grundvandsdannelse • Magasinforhold • Vandtyper • Forurenende stoffers egenskaber dvs. mobilitet, flygtighed, • giftighed og nedbrydelighed • I fremtiden vil GISP også kunne håndtere: • Indikation på eller kendskab til store mængder forurening, høje • koncentrationer, fri fase, stor forureningsflux osv. Naturparametre for Risiko/sårbarhed NB! Der er ikke data til alle parametre i dag – og der vil være regionale forskelle

  14. GISP- prioritering – en simpel udgave af GISPfra Birkerød oplandsgrænse Brutto: 328 lokaliteter Netto: 43 lokaliteter

  15. Eksempel på brugerflade: De enkelte lokaliteter fordelt på ”indsatsområde” Indsatsområder Problemstoffer (grundvand, indeklima, kontakt)

  16. Eksempel på brugerflade: Resultat af prioriteringskørsel Score:kontaktrisiko Score: indeklimarisiko Score: Grundvandsrisiko

  17. Målet med GISP (opsummering) • Et værktøj der hjælper regioner • I den årlige oversigt over prioriteringen af den offentlige indsats • I den daglige prioritering samt i forhold til service og information overfor borgere og politikere • Et værktøj der sikrer • Stor fleksibilitet og opdateringsmuligheder, f.eks.: • Frie muligheder for opdatere med nye grænseværdier og brancheerfaringer • Frie muligheder for valg og opdatering af GIS • At prioriteringen kan gennemføres i alle regioner trods regionale og lokale forskelle i vidensgrundlag samt politiske og administrative prioriteringer • Nye temaer kan indgå i prioriteringen (også flux)

  18. På hvilket niveau prioriteres i GISP? • Historik niveau (V1) ud fra en worst case få databaseoplysninger og overordnede GIS-temaer • PÅ V2-niveau er det de fundne stoffer der prioriteres – tager derfor ikke højde for dårlige undersøgelser • Erstatter ikke den konkrete og detaljerede viden der er indhentet gennem f.eks. detaljerede undersøgelser • Kun stoffer med officielle kvalitetskriterier og grænseværdier indgår i prioriteringen

  19. Sammenfatning • Prioritering i regionerne skal ske både på lokalitetsniveau, på oplandsniveau og på regionalt niveau og på meget forskellige vidensniveauer • Der er behov for prioriteringssystemer som indledende screener på få data (som i GIS-P) og som screener på grundvands, indeklima- og kontaktrisiko • Flere data og større økonomiske indsatser giver grundlag for mere detaljerede risikovurderings- og prioriteringsmetoder i oplande • Status for GISP: GISP er under implementering i regionerne. Forudsætninger: Klargjorte Jordforureningsdatabaser og GIS-lag.

More Related