1 / 18

Kan sortsforskellene udnyttes i fodring med korn til svin ?

Kan sortsforskellene udnyttes i fodring med korn til svin ?. v. specialkonsulent Else Vils, Dansk Svineproduktion, Landscentret. Disposition. Udfordringer i fremtidens svinefodring Korn i svinefoder Energi i korn Sortsforskelle i energiværdi i danskavlet korn

miracle
Download Presentation

Kan sortsforskellene udnyttes i fodring med korn til svin ?

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Kan sortsforskellene udnyttes i fodring med korn til svin ? v. specialkonsulent Else Vils, Dansk Svineproduktion, Landscentret

  2. Disposition • Udfordringer i fremtidens svinefodring • Korn i svinefoder • Energi i korn • Sortsforskelle i energiværdi i danskavlet korn • Protein og aminosyrer i korn • Fosfor og fytase i korn • Fusarietoksiner i korn • Konklusion

  3. Udfordringer i fremtidens svinefodring Tilgodese økonomi, sundhed og miljø • Minimere foderpris, kr. pr FE • Forbedre foderudnyttelse, FE pr kg tilvækst • Minimere N og P ab dyr, ammoniakemission • Sikre god mave/tarmsundhed

  4. Status: N og P pr 1,4 DE 06/07 * Ved delvis spaltegulv

  5. Sammensætning af svinefoder i praksis • Optimeres efter billigste FE, hvor alle normkrav er opfyldt • Alle normer er angivet pr FE (f.eks. g. ford. lysin pr FE eller g. ford. P pr FE) • Eneste krav, der optimeres pr kg er energi: FE pr kg • Råvarevalg efter pris, samt min./max. - krav

  6. Korn i svinefoder bidrager med: • Energi, FEsv og FEso • Protein og aminosyrer • Mineraler, herunder fosfor, og fytase • Foderstruktur/fibre • Sundt foder uden toksiner, væksthæmmende stoffer, salmonella m.v.

  7. Energi i korn, FE • 1 FE har samme energiværdi for grisen uanset fodermiddel. • Foderforbrug målt som FE pr. kg tilvækst er uafhængigt af foderkombination. *) forudsat samme indhold af øvrige næringsstoffer pr FE

  8. Sortsforskelle i danskavlet korn Sortsinfo, 2006.

  9. Sortseffekt især på EFOS, eksempel Vils et al. 2006

  10. Anvendelse af sortsforskelle • Mere energi i kornet betyder, at der skal bruges færre kg korn pr kg tilvækst • Til slagtesvin og søer gælder 100 kg korn á 1,10 FEsv ≈ 110 kg korn á 1,00 FEsv • Sortsvalg efter FE pr ha • Flere FE pr ha ≈ flere kg tilvækst pr ha • For smågrise er 100 kg byg á 1,10 FEsv bedre end 110 kg byg á 1,00 FEsv

  11. FEsv pr ha, Sortsinfo 2006 Årsag : Forskel i udbytte x forskel i energiværdi

  12. Protein og aminosyreforsyning • 1 procent protein i vare ≈ ca. 1 kr. pr 100 kg • Afhængig af prisforhold og dyregruppe • Sortsforskelle tilsyneladende uafhængige af forskelle i energiværdi ? • Aminosyrekrav overholdes med lavest muligt proteinindhold p.g.a. sundhed og miljø • Byg og hvede: Regressionsligninger for essentielle aminosyrer antages at gælde på tværs af sorter

  13. Eksempel på regressions-ligning for lysin i vårbyg

  14. Fosfor og fytase • Fosfor minimeres pr FE ved at maksimere fordøjelighed (p.g.a. miljø) • Mikrobiel fytase tilsættes > 90% af svinefoder • Der tages ikke hensyn til sortsforskelle i korn • Hvedesorter : 850 – 1300 fytaseenheder • Vårbygsorter: 750 - 950 fytaseenheder • Vinterbyg årets høst: 470 – 760 fytaseenheder • Mikrobiel fytase er billigt at tilsætte

  15. Fusarietoksiner skal undgås Muligt tab i soholdet: ÷ 1 gris pr årsso Ved 1000 kg korn pr årsso ≈ 20 kr. pr 100 kg hvede

  16. Ha i 2006 171.000 115.000 46.000 44.000 35.000 24.000 19.000 18.000 17.000 14.000 13.000 12.000 11.000 10.000 0 10 20 30 40 50 60 FusariemodtagelighedSortsforskelle – mest dyrkede sorter Smuggler Robigus Hattrick Samyl Opus Abika Deben Symbol Solist Patrel Skalmeje Biscay Ritmo Tommi Procent aks med fusarium pl.kongres 2006

  17. Konklusion: sortsforskelle og betydning

  18. Kan sortsforskellene udnyttes i fodring med korn til svin? • Sortsvalg efter FE/ha bør implementeres for foderkorn især for hjemmeblandere • Sortsvalg som del af risikominimeríng for toksiner Udfordringer: • Udnytte sortsforskelle i energiværdi til andre end hjemmeblandere • Forudsætter sikre og hurtige analysemetoder (NIRS er muligvis på vej)

More Related