praksisforskning i ops gende psykoseteam n.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Praksisforskning i ”Opsøgende Psykoseteam” PowerPoint Presentation
Download Presentation
Praksisforskning i ”Opsøgende Psykoseteam”

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 33

Praksisforskning i ”Opsøgende Psykoseteam” - PowerPoint PPT Presentation


  • 80 Views
  • Uploaded on

Praksisforskning i ”Opsøgende Psykoseteam”. Trondheim 3. September Charlotte Andersen Klaus Müller-Nielsen. Forskningsprojekt OPT i Tønder Hvad vi vil fortælle om:. Vores funktion oplevelse konklusion. Hvor kommer vi fra?. Hvor kommer vi fra?.

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about 'Praksisforskning i ”Opsøgende Psykoseteam”' - maya


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
praksisforskning i ops gende psykoseteam

Praksisforskning i ”Opsøgende Psykoseteam”

Trondheim3. SeptemberCharlotte AndersenKlaus Müller-Nielsen

distriktspsykiatrisk center i t nder bestand af patienter er 350
Distriktspsykiatrisk center i Tønder - Bestand af patienter er 350

Indlagt på Augustenborg

DPC

OPT

Socialpsykiatri

evidens hvad er det
Evidens – hvad er det?
  • Niveau I A > 1 RCT
  • Niveau II A 1 CT
  • Niveau III kvasi-eksperimentel
  • Niveau IV ekspertmening
forskningstilgang i t nder
Forskningstilgang i Tønder

socialvidenskabeligt

klinisk psykopatologisk

økonomisk

OPT

epidemiologisk

deskriptivt

slide10

Senge (heldøgn ogdeldøgnsrater (n/100.000) på psykiatriske afdelinger (sygehusafsnit, distriktspsykiatriske centre) 1981 – 2000 i Sønderjyllands amt.

slide11

Severe Mental Illness. Sønderjyllands Amt

Pointprevalence (n/1.000) 31.12.00

Gram

Haderslev

0.90

1.40

Aabenraa

1.06

Tønder

Augustenborg

1.04

1.69

slide12

Patienter med registerdiagnosen ”Svær psykisk syg” pr. 31.12.94 og årligt indtil 31.12.00 (punktprævalensen n/1.000) tilknyttet Distriktpsykiatrisk Center i Tønder eller Aabenraa.

hvem f r noget ud af det
Hvem får noget ud af det?
  • Patienter/pårørende
  • Personale
  • Ledelsen/organisation
  • Forskere
  • Politikere
praksisforskning t r jeg
Praksisforskning – tør jeg?

Jeg

Arb.

Styrker

Resurser

Netv.

Fam.

Svagheder

Risici

hvad er det vi vil
Hvad er det vi vil?
  • Vi havde et behandlingstilbud til psykiatriske patienter – vi ønskede at forbedre dette tilbud og dermed sikre kvaliteten i behandlingen af psykiatriske patienter.
modellen
Modellen
  • Med afsæt i den Amerikanske ACT-model, Assertive Community Treatment, valgte man at afprøve en tilsvarende model i Danmark, der kaldes Opsøgende Psykoseteam.
  • ACT er afprøvet gennem mange år i Madison, USA og er videnskabeligt og litterært beskrevet. (Stein, Santos )
m lgruppen
Målgruppen
  • Svært psykisk syge mennesker indenfor voksenpsykiatrien, diagnostisk placeret indenfor det skizofrene spektrum samt maniodepressive lidelser.
  • Der skønnes at være ca. 100 i optageområdet. (Aktuelt er der 103 )
inklusionskriterier
Inklusionskriterier
  • Diagnostisk: det skizofrene spektrum eller maniodepressiv lidelse.
  • En eller flere af følgende kriterier:
  • > 50 indlæggelsesdage indenfor det seneste år på enten dagafdeling eller sengeafdeling.
  • Misbrug
  • Ustabilitet i forhold til behandlingen
  • Dom til behandling
forl bet
Forløbet
  • Patienterne følges ’papirmæssigt’ i 2 år.
  • Inklusionsdata består blandt andet af: Stamdata, CAN, GAF, SANS og SAPS, UKU samt DIPSY.
  • Ved 12 måneders opfølgning laves på ny: CAN, GAF, SANS og SAPS, UKU, DIPSY samt CSQ ( patient + pårørende )
  • Ved 24 måneder gentages ovenstående.
den kvalitative del
Den kvalitative del
  • Undervejs i projektet laves der flere fokusgrupppeinterview med teammedarbejdere, samarbejdspartnere og ca. 6-8 patienter med henblik på at uddybe de oplevelser, der er knyttet til projektet.
  • Endvidere laves der løbende skriftlige praksisbeskrivelser af teammedarbejderne.
praksisbeskrivelser
Praksisbeskrivelser
  • Ca. en gang i kvartalet skriver hver medarbejder en praksisbeskrivelse. Praksisbeskrivelsen skal indeholde en beskrivelse af patienten og skal være vinklet i en bestemt retning.
eksempler p vinkling
Eksempler på vinkling
  • Samarbejde
  • Etik
  • Indlæggelse
  • Misbrug
  • Længere behandlingsforløb
  • Den terapeutiske relation
  • Og meget, meget mere…
praksisbeskrivelser1
Praksisbeskrivelser
  • Ca. en gang om måneden tages der en praksisbeskrivelse frem, som drøftes i medarbejdergruppen under faglig vejledning og supervision.
  • Hensigten er naturligvis, at den enkelte bliver klogere på sig selv og patienten for at kunne komme videre i behandlingsforløbet.
fordeling af ansvar
Fordeling af ansvar
  • Den enkelte teammedarbejder er ansvarlig for at udarbejde inklusionsdata,12-måneders opfølgning, 24 måneders opfølgning, praksisbeskrivelser, samt deltage i forkusgruppeinterview.
  • Endvidere evalueres der på al gruppebehandling
afrapportering
Afrapportering
  • Midtvejs i projektet er hver medarbejder ansvarlig for at bearbejde enkelte data og skrive afsnit i rapporten.
  • Efter rapportudarbejdelsen følger der en formidlingsdel, der indebærer fremlæggelse af resultaterne for andre interesserede rundt om i landet.
  • Ved slut udarbejdes endnu en rapport på tilsvarende betingelser.
hvordan etablerer man et forskningsmilj
Hvordan etablerer man et forskningsmiljø ?
  • Den enkelte må være interesseret i at deltage og motiveret for at lære nyt
  • Der må sluges nogle kameler undervejs:
  • Kan jeg lære så meget på så kort tid?
  • Kan jeg kombinere ’forskerrollen’ med terapeutrollen?
  • Kan jeg finde rundt i alle skemaerne: GAF, CSQ, SANS, SAPS, CAN ?
  • Kan jeg læse faglitteratur på engelsk ?
basale antagelser
Basale antagelser
  • Basale antagelser i medarbejdergruppen, fx:
  • Lederen: ” Vi skal evaluere vores behandlings

-tiltag ved hjælp af disse ratingscales.”

  • Medarbejderen: ”Det lyder virkeligt spændende. Jeg glæder mig.”
  • Medarbejderens tanker:” Det nytter jo ikke noget alligevel. Patienterne er for syge. Jeg aner ikke, hvad ’ratingscale’ er. Skal jeg nu til eksamen ?De andre er meget klogere end mig.”
basale antagelser1
Basale antagelser
  • Hvis ikke de bearbejdes og tages til efterretning kan man blive overrasket, når man opdager, at tingene ikke går som forventet.
  • Lederen:”Men, medarbejderne sagde da, at de syntes, det var en god ide…?”
  • Lederen: ”Hvor kommer modstanden fra…?
  • Lederen:”Kan jeg fortsat have tillid til mine medarbejdere?”
  • Lederen:”Hvad skal der til, for at tingene lykkes?”
det gode eksempel
Det gode eksempel
  • At nedbryde basale antagelser er en kunst.
  • At sætte ord på det usagte kræver stor tillid.
  • Supervision på selve arbejdsprocessen kan være en hjælp,fx:
  • At arbejde med ratingscales kræver omstilling for den enkelte medarbejder.
  • Der må være rum og tid til at få supervision på denne omstillingsproces.
afsluttende kommentarer
Afsluttende kommentarer
  • Vær ikke bange for at kaste jer ud i forskningsprojekter – i bund og grund handler forskning jo blot om at nedskrive, det som man allerede gør eller observerer.
  • Det, til tider, tunge arbejde med de sværest psykisk syge, føles lettere, når man systematiserer sin viden.