Koblede kontekster:

1. Koblede kontekster: Didaktiske designprincipper for synkront koblede læringsrum Karsten Gynther Leder af forskningsprogram for Teknologi, Uddannelse og velfærd. Forskning og Innovation University College Sjælland kgy@ucsj.dk

2. Education Lab: Genstandsfelt • Education Lab prioriterer innovation af uddannelsesdesign, didaktisk design og læremiddeldesigns • - som kun kan realiseres – kun er mulige - med brug af digitale teknologier eller hvor digitale teknologier forbedrer eksisterende praksis markant.

4. Transformativ forskning som forskningsideal Heuristisk level Empirical level Production level Markets (brugere) Peers Validation level “ (Ejersbo et al., 2008: 150)

5. Synkront koblede kontekster:Tre af Education labs forsknings- og udviklingsprojekter • Udvikling af et grænseoverskridende nordisk undervisningssamarbejde for lærere og elever i fire folkeskolefag med 1000 elever fra Sverige, Norge og Danmark. • Udvikling af et fælles koncept for parallelundervisning for fire erhvervsskoler i Danmark. • Udvikling af en fleksibel diplom ingeniøruddannelse

6. En case: Udvikling af et nyt uddannelsesdesign til diplom ingeniør uddannelserne i Ballerup (tidligere IHK)

7. Projektformål • Findes der i dag potentielle studerende i form af nye studenterprofiler som IHK kan rekruttere og hvad er deres uddannelsesbehov? • Hvilket type uddannelsesdesign vil kunne rekruttere og fastholde denne type studerende? • Hvordan skal det didaktiske design se ud så det både dækker behovet hos nye studenterprofiler og samtidig holder fast i IHKs pædagogiske profil?

9. IHKs nuværende pædagogiske profil er – ”hjerteblod” og (har indtil 1 januar 2013) været en vigtig strategisk prioritering i et uddannelses-marked med flere ingeniøruddannelser IHKs pædagogiske principper: • Praksisrelateret undervisning • Problembaseret undervisning • Nær relation mellem underviser og studerende – formuleret ved principper som nem adgang til underviseren - løbende feedback fra underviseren - Principper som i dag er bevidst valgt og realiseret gennem uddannelsesdesignet ”tilstedeværelsesundervisning”

10. Fire myter om e-læring mv. • Myte 1: E-læringsuddannelser har en lavere faglig kvalitet • Myte 2: Frafaldet hos e-læringsstuderende er højere end hos ordinære studerende • Myte 3: E-læringsuddannelser udbydes af besparelsesgrunde • Myte 4: E-læring er en ensom og dermed ikke social studieform, hvor man sidder alene foran en computer og studerer

11. Pædagogisk præference • De studerende, som IHK pt. rekrutterer, er særdeles tilfredse med, at uddannelsen i dag er: • problembaseret, • rettet mod konkrete ingeniøropgaver i danske virksomheder, • tilrettelagt med fokus på tilstedeværelsesundervisning og i mindre grad som selvstændige studier • primært anvender holdundervisning på mindre hold, hvor læreren altid er til stede og til rådighed for de studerende.

12. Uddannelsesbaggrund • IHK rekrutterer i dag primært fra to grupper: • Elever med gymnasial baggrund, som kan komme direkte ind på en ingeniøruddannelse (typisk slideren med HTX baggrund) • og folk med en håndværksmæssig baggrund for hvem det er nødvendigt at komme forbi adgangskursus.

13. Potentielle nye studerende • Målgruppe hypotese 1: Studerende med begrænsede sociale og kulturelle ressourcer • Målgruppe hypotese 2: Studerende som kommer fra Region Sjællands yderområder og som derfor har transportudfordringer • Målgruppe hypotese 3: Studerende som har store hverdagslivsforpligtigelser

14. Hverdagslivsforpligtigelser • Der er mange med håndværksbaggrund, som af karrieregrunde eller af nødvendighed er stærkt motiverede for at tage en af IHKs uddannelser. • Men som grundet store hverdagsforpligtigelser ikke kan gøre det i dag. • Denne målgruppe ønsker fleksibilitet i uddannelsestilrettelæggelsen. • De ønsker et uddannelsesdesign i tid og rum, hvor det er muligt at kombinere studie og arbejdsliv.

15. Pædagogisk præference • Nuværende, men også hovedparten af de potentielt nye studerende har tre meget tydeligt formulerede krav til den uddannelse de ønsker: • uddannelsen skal være praksisrettet, • uddannelsesinstitutionen skal opstille disciplinerende rammer og stukturer, som kan fungere som et stillads for de studerende, • de studerende vil have nem og ubesværet adgang til deres underviser, så de altid kan få faglig feedback.

16. Brugerbehov – institutionelle interesser • Det er tydeligt, at der kan komme en konflikt mellem de potentielt nye studerendes behov for fleksibilitet og uddannelsesinterne interesser.

17. De tre vigtigste designprincipper for en Blended learning uddannelse på AK og ingeniørlinjerne • Fleksibilitet: Fleksibel nok til at man kan kombinere studier og arbejde. • Nærhed/støtte/feedback: Nærheden til underviseren skal på nettet ske gennem synkrone kommunikationsformer i et synkront online miljø (Adobe Connect) – hvor undervisning er placeret om eftermiddagen eller aftenen. • Praksisnær: Problembaseret og rettet mod konkrete ingeniøropgaver i danske virksomheder

18. Prototypen – et blended learning miljø • Et blended learning miljø som kombinerer og relaterer mellem følgende didaktiske læringsrum: • Face to face undervisning på indkaldedage på campus • Asynkron undervisning i et LMS system • Synkron undervisning i et online miljø. • - Et blend som i udpræget grad tilrettelægges med i form af ”flipped classroom”

19. Prototype udviklingDidaktiske designprincipper for synkront koblede læringsrum Designprincipper for undervisning i synkrone læringsrum – de første forskningsresultater vedr. udvikling af designprincipper: • Simulering af face to face læringsmiljøet • Remediering af face to face læringsmiljøet • Innovativ transformation af face to face læringsmiljøet

20. Princip nr. 1: Simulering af face to face læringsmiljøet • Simulering af face to face læringsrummet er framing af didaktisk presence (tilstedeværelse) • IHKs pædagogiske didaktiske profil og de studerendes forventninger er en forventning om didaktisk presence (tilstedeværelse) • Teori om tilstedeværelse vægter tre elementer i didaktisk presence

24. Remediering

27. Princip nr. 2: Remediering af face to face læringsmiljøet • Udgangspunkt: Læringsmiljøet (lærer – studerende – f2f kommunikation og interaktion) er en undervisningsteknologi – eller et undervisningsmedie. • Forskning i online undervisning - blended learning – e-læring mv. viser entydigt at man ikke kan overføre mediet ”f2f-læringsmiljøet” til et onlinemiljø i en – en til en størrelse – og hvis man prøver så bliver kvaliteten ringe. • Undervisningsmiljøet i bred forstand skal redesignes – eller remedieres. • Grunddesignet (som blev simuleret) fastholdes men alle elementer skal redesignes. • Årsagen er at alle teknologier har nogle affordance og nogle restraints og et synkront læringsmiljø har nogle helt andre affordance og restraints end et face to face læringsmiljø.

28. Remediering • Remedieringen skal bl.a. kompensere for restraints som i særlig grad forringer de studerendes læringsmuligheder. • Remediering af kommunikationsformerne fra f2f læringsmiljøet • Remediering af aktivitetsformer fra f2f læringsmiljøet

29. Remediering af kommunikationsformer • Etablere adgang til kommunikationen. • Tjekke alles kommunikationsmuligheder • Bidrage til at løse evt. kommunikationsmangler • Erstatte kommunikationsformer som ikke er mulige et synkront online miljø med andre former for kommunikation. • Ændre måden at styre kommunikationen på. • Ændre kommunikationssekvenserne (længde)

30. Forskelle på f2f og synkron webbaseret kommunikation i Adobe Connect • Den tekniske understøttelse af Telepresence er mangelfuld/ikke til stede: (lydproblemer, kamera/skærmkvalitet og oplevelsen af coputermedieret distance) Konsekvenser: • Dialogisk fleksibel kommunikation med hurtig turtagning og mange som bidrager i en stor holddiskussion er umulig/svær. • De tekniske kommunikationsvilkår betyder at en mere endimensionel kommunikationsform er nødvendig: Nogen taler/viser/præsenterer – andre lytter og ser.(Man skal skiftes til at tale og lytte)

31. Remediering af aktivitetsformer • En aktivitet indeholder: en/flere deltagere som foretager en/flere handlinger med et bestemt formål på en bestemt tid. • Eksempel: Læreroplæg – oplæg fra studerende – opgaveløsning (individuelt eller grupper) – dialoger (brainstorm mv.) , test mv.

33. Remediering af aktivitetsformer • En aktivitet indeholder en interaktion mellem studerende og stoffet – studerende og underviser – eller studerende indbyrdes. • Konsekvensen af kommunikationsrestraints er et øget behov for at understøtte variation og interaktivitet.

34. Social telepresence • Endimensionelle kommunikationsvilkår og oplevelsen af fjernundervisning betyder øget krav til et didaktisk design, som understøtter Social telepresence • Det didaktiske design skal maksimalt understøtte de studerendes oplevelse af, at de deltager aktivt i undervisningen. • Princip 1: Den enkelte elev skal bidrage/være aktive i hver eneste modul. • Princip 2: De studerende skal opleve, at det er meningsfuldt at gå på et hold med flere studerende: Det didaktiske design skal understøtte samarbejde mellem de studerende i form af gruppeaktiviteter. • Princip 3. Det didaktiske design skal understøtte en studiepraksis hvor a) man er deltagende og b) at ens deltagelse fastholdes i et medium (artefakt), som kan tilgås under og efter undervisningen – og som er et udtryk for og skabt i en fælles studieproces (også pga. af lydproblemer)

35. Det vigtigste designprincip for synkron webundervisning i Adobe Connect (samt i videokonferenceundervisning/parallelundervisning)

36. Det vigtigste designprincip for synkron webundervisning i Adobe Connect

37. Didaktisk design af en Adobe Connect undervisningssession

38. Spørgsmål og svar til læreroplæg (lyden igen igen)

39. Innovativ transformation af f2f læringsmiljøet • Asynkron tilgang til liveundervisningen • Læringsmiljøet som et læremiddelproduktionsværktøj • Reorganisering af læringsmiljøet ”on the fly” og med et klik (mulige kommunikationsformer, deltagelsessammensætninger og ressourcer) med et enkelt klip som skifter mellem forskellige læringsmiljødesigns (layouts). Alle layouts er hyperlinks som kan aktiveres som indholdsfortegnelse når videoen ses asynkront. • Forløbsplanen for en undervisningssekvens opdelt i aktiviteter/sekvenser (layouts) er samtidig storyboard for produktion af en undervisningsressource • Underviseren som didaktisk designer af undervisning og læremiddeldesigner i samme simultane proces • Underviseren som undervisningsafvikler og læremiddelproducent i samme simultane proces. • Didaktiske designs som muliggør didaktiske loops

44. Innovativ transformation af f2f læringsmiljøet • Asynkron tilgang til liveundervisningen • Læringsmiljøet som et læremiddelproduktionsværktøj • Reorganisering af læringsmiljøet ”on the fly” og med et klik (mulige kommunikationsformer, deltagelsessammensætninger og ressourcer) med et enkelt klip som skifter mellem forskellige læringsmiljødesigns (layouts). Alle layouts er hyperlinks som kan aktiveres som indholdsfortegnelse når videoen ses asynkront. • Forløbsplanen for en undervisningssekvens opdelt i aktiviteter/sekvenser (layouts) er samtidig storyboard for produktion af en undervisningsressource • Underviseren som didaktisk designer af undervisning og læremiddeldesigner i samme simultane proces • Underviseren som undervisningsafvikler og læremiddelproducent i samme simultane proces. • Didaktiske designs som muliggør didaktiske loops

45. Didaktisk design i form af loops Didaktisk problem: Undervisningens organisering matcher ikke behovet for transparens og stilladsering af de studerendes læreprocesser. Design principper: • Et didaktisk design som løbende indsamler information om elevernes aktiviteter med henblik på at etablere passende feedbackmekanismer. ( Baggrund i videns og læringsteori fra kybernetik og systemteori (Gregory Bateson) • Hypotese: Et ”ideelt design” er et didaktisk design hvor undervisningen i tid og aktiviteter er organiseret som et kybernetisk loop.

46. Didaktik 2.0: Undervisningsloop • Summativ evaluering