Hvilke arbejdsmiljøforståelser er dominerende og hvem bestemmer det?

1. Præsentation af: Ledelse af Arbejdsmiljø – Certificering i praksis. SAM møder d. 10. juni og d. 14. juni. v. Pernille Hohnen, Ph.D., Seniorforsker Hvilke arbejdsmiljøforståelser er dominerende og hvem bestemmer det?

2. Kapitel 5: Arbejdsmiljøledelse, politiske processer og medarbejderinddragelse • Pernille Hohnen og Peter Hasle • Kapitel 6: Forståelser af arbejdsmiljø på certificerede virksomheder • Pernille Hohnen og Lise Granerud

3. Arbejdsmiljøforståelser i certificerede virksomheder (kap 6) • Hvilke arbejdsmiljøproblemer adresseres i arbejdsmiljøledelsessystemerne? • Hvilke(t) arbejdsmiljøbegreb/forståelser arbejdes der med og hvad indebærer det for arbejdsmiljøarbejdet? • Hvilken indflydelse har certificering og standarder for hvilke arbejdsmiljøforståelser, der inddrages og hvordan de behandles og løses?

4. Arbejdsmiljøforståelser historisk • Sikkerhed, 1880-1980 • Det brede arbejdsmiljøbegreb, 1975-1995 • Det helhedsorienterede arbejdsmiljøbegreb, under udvikling

5. Arbejdsmiljøproblematikker: Sikkerhedsforhold er dominerende • ’Certificering for mig er for det første en sikkerhed for at vores (sikkerheds)organisation fungererer…Og det er også et signal overfor medarbejderne om at vi har styr på sikkerheden’ • (Sikkerhedsleder, Emballagefabrikken)

6. Nærved ulykker og risiko management • Sikkerhedsarbejdet er præget af en bestemt diskurs • Registrering af nærved ulykker er centralt for ulykkesforebyggelse i systemet • Der er ingen entydig måde at forstå forbindelsen mellem nærved ulykker og performance (antallet af ulykker) på virksomhederne • Registrering af nærved ulykker er meget omfattende/ressourcekrævende.

7. Øvrige temaer indenfor det fysisk/kemiske arbejdsmiljø • Forbedre indsatsen omkring Ensidigt Gentaget Arbejde. • Forbedre instruktionsstrukturen (systemforbedring) • Udbygge støjmålingen, så indsatsen bedre kan målrettes. • Centrale medarbejdere uddannes i at forbedre brugen af APV’erne. • Arbejder på at rapportere situationen og ikke personen ved uheld, skade og nærved-ulykker. • (Eksempler fra Komponentfabrikken)

8. Arbejdsmiljøområder, som risikerer at falde ud af fokus • Rimeligt arbejdstempo og rimelige mål, som kan nås • Ønske om uddelegering af ansvar til medarbejdere vedrørende sikkerhed og brug af beskyttelsesudstyr (professionel vurdering) • Omgangsformer (for eksempel gensidig hjælpsomhed) • Mobning • Hensyntagen til medarbejdere, der er nedslidte • Retfærdig behandling af medarbejdere • At arbejdet kan tilpasses individuelle ønsker og behov • Mulighed for at komme med forslag til forbedringer vedr. produktion eller organisering af arbejdet.

9. Forståelser af arbejdsmiljø: ’Arbejdsmiljø’ som nøglebegreb og del af ’common sense’ diskurs • Nøglebegreb • Et nøglebegreb er et begreb, der kan lukkes op betydningsmæssigt. Det er ikke entydigt, hvad begrebet refererer til, men når man får det ’lukket op’ er det ofte knyttet til en bestemt diskurs. • Diskurs • Diskurs referer til en bestemt måde at forstå og tale om et område eller en ting på. En diskurs sætter rammerne for de mulige forståelser vi kan have af bestemte forhold og deres indbyrdes sammenhænge. • Hverken den diskurs, nøglebegrebet knytter sig til, eller de betydninger i form af almene forståelser, som begrebet tillægges, er objektive sandheder, selvom de fremstår sådan.

10. Hvilke forståelser: Arbejdsmiljøforståelse: Sprogforvirring • Begreberne sikkerhed og arbejdsmiljø bruges i flæng uden at det præciseres, hvad der henvises til. • I praksis henviser ’arbejdsmiljø’ ofte snævert til ’sikkerhed’ • Der reflekteres ikke over indholdet af arbejdsmiljøbegrebet og dets betydning for, hvilke områder, der i praksis arbejdes med i systemet

11. Risikoforebyggelse og certificerings betydning for arbejdsmiljøforståelsen • Både sikkerhed og arbejdsmiljø forstås og behandles i et lineært årsags-virkningsforhold • Fokus på risikomanagement dvs. bestemte forestillinger om sikkerhedsarbejde og ulykkesforebyggelse • Denne opfattelse af arbejdsmiljø ’smitter af’ på mere komplekse arbejdsmiljøproblemer • Tendens til at certificering og kravet om synlighed skaber et bestemt fokus i arbejdsmiljøarbejdet • Tendens til fokus på problemstillinger, der har en teknisk og entydig løsning og som kan profilere virksomheden.

12. Konklusion • Sikkerhed er hovedindsatsområde og erstatter betydningsmæssigt ’arbejdsmiljø’ • Sikkerhedsarbejdet og arbejdet med det fysisk/kemiske arbejdsmiljø er præget af tekniske lineære årsags-virknings diskurs • Komplekse arbejdsmiljøproblemer indfanges ikke i denne diskurs • Certificering skaber fokus på områder, der kan profilere virksomheden • Der mangler refleksion over hvilke prioriteringer ledelsessystemerne lægger op til (indhold og management)

13. Kapitel 5: Arbejdsmiljøledelse, politiske processer og medarbejderinddragelse • Hvilke aktører og mikropolitiske processer påvirker udviklingen af systemerne? • På hvilken måde ændres roller, ansvarsfordeling og mulighederne for indflydelse? (virksomheden som felt) • Medarbejderinddragelse, medarbejderdeltagelse eller medarbejderindflydelse?

14. Virksomheden som felt: forståelsen af mikropolitiske processer • Virksomheden kan forstås som et felt: • ’en arena præget af forskellige strategiske interesser og konflikter’ • (Emirbayer og Johnson 2008: 3)

15. De vigtigste aktører/afdelinger • Sikkerhedsorganisationen (AMLS forankres) • Sikkerhedschef/sikkerhedsleder (nøgleaktør) • Sikkerhedsrepræsentanter (vigtig aktør) • Linieledere (vigtig aktør) • Øvrige ledelse/adm. direktør • HR afdelingen/HR chef • SU/Tillidsrepræsentanter • Medarbejdere

16. Typer af koalitioner/ledelse • Hierarkiske organisationsstrukturer • Høj grad af topstyring, høj grad af medarbejderdeltagelse, men ringe indflydelse og bottom-up input. • Virksomheder med svag ledelse • Mange muligheder for ad hoc/individuelle koalitioner. Stort råderum, strategisk spil om indflydelse og indhold (ikke nødvendigvis medarbejderindflydelse) • Virksomheder med stærke tillidsmandssystemer • Tillidsrepræsentanter sætter dagsordenen. Kan give øget medarbejderindflydelse eller føre til personificering • Dialogbaserede organisationer • Høj grad af kommunikation mellem afdelinger og individer • Sikkerhedsorganisationen i samarbejde med fx HR og SU

17. Hvilke ændringer sker der så? • Arbejdsmiljøområdet får større ledelsesmæssig bevågenhed • Sikkerhedsorganisationen får strategisk øget betydning • Højere grad af standardisering og systematisering kræver øget ’teknisk’ viden. • Sikkerhedsrepræsentanterne ændrer rolle (mere prestige, mere viden, mere vitale for systemet) • Hvem, der får indflydelse på systemet afhænger af virksomhedens ledelsesform og struktur.

18. Medarbejderinddragelse: deltagelse eller indflydelse? • Dobbelthed i udviklingen af AMLS • Højt prioriteret af ledelsen • Høj grad af ledelseskontrol • Certificering kræver ikke medarbejderindflydelse • Afhænger af den danske lovgivning og den enkelte virksomhed. • Deltagelse med input til systemerne snarere end indflydelse

19. Konklusion • Certificering medvirker til ændringer i ’spillet’ (feltet) • Virksomhedens sociale struktur har stor betydning for systemets udformning • Medarbejderne får øget betydning, men ikke nødvendigvis øget indflydelse • Sikkerhedsorganisationen får mere indflydelse – men ofte på et snævert område • Sikkerhedsrepræsentanter får større tekniske kompetencer, men ikke nødvendigvis større indflydelse på systemet

21. Arbejdsmiljøledelse i fremtiden • Stærke og svage sider • Virker Certificeret arbejdsmiljøledelse? • Hvad betyder integration af regulering og frivillighed? • Hvad betyder økonomiske interesser? • Udvikling af nye kompetencer • Hvad betyder systemerne for fremtidens arbejdsmiljø?