1 / 20

Religionens medialisering

Religionens medialisering. Stig Hjarvard staff.hum.ku.dk/stig Københavns Universitet Afdeling for Film- & Medievidenskab Institut for Medier, Erkendelse og Formidling. Medialisering.

maire
Download Presentation

Religionens medialisering

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Religionens medialisering Stig Hjarvard staff.hum.ku.dk/stig Københavns Universitet Afdeling for Film- & Medievidenskab Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

  2. Medialisering Ved medialisering af samfundet skal vi overordnet forstå den proces, hvor samfundet og dets forskellige institutioner (fx kirke og tro) i stigende grad bliver afhængige af medierne og deres logik. Denne proces er kendetegnet ved en dobbelthed af, at medierne integreres i andre samfundsinstitutioners virke, samtidig med at medierne selvstændiggør sig som en institution i samfundet. Som konsekvens må den sociale interaktion både inden for enkelte institutioner, mellem institutioner og i samfundet som helhed foregå gennem medierne. .

  3. Mediernes udvikling

  4. Hypoteser om religionens medialisering Medierne er blevet hovedkilden til information og diskussion af religion Medierne påvirker religionen • Bidrager til en grundlæggende religiøs relativisme og eklekticisme • Fremmer en individuel og forbrugerorienteret holdning til religion Medierne har på en række områder erstattet religionen • Som fortolkende fællesskab og orienteringspunkt • Som leverandør af fortryllelse i en affortryllet verden • Som kollektiv instans for bearbejdning af sorg og festliggørelse af højtider

  5. Danskernes kilde til åndelige spørgsmål

  6. Religion i nyhedsmedier

  7. Fiktionens betydning for befolkningens interesse for magi, åndelige spørgsmål og religiøse emner

  8. Fiktionens betydning for befolkningens interesse for magi, åndelige spørgsmål og religiøse emner

  9. Fiktionens betydning for befolkningens interesse for magi, åndelige spørgsmål og religiøse emner

  10. Kirken og troende som medieproducenter • Omgå de gamle gatekeepere – selv blive broadcastere • Give kontakt og dialog med menighed på nye måder • Potentielt nå ud til nye målgrupper • Erfaring: større betydning for eksisterende menighed • Fremmer en anden relation til menighed • Deltagerne fordrer indflydelse og service

  11. Mediernes logik påvirker indhold af religion i medier Den formelle og den uformelle religion; den institutionaliserede religion vs. Folketro, hverdagstro m.m. – pendant til Michael Billigs studie af ”banal nationalism” – medierne er storleverandører af ”banal religion”, der er ikke-systematiseret, ikke-argumenteret og går på tværs af eksisterende trosretninger Fremmer individuel og forbrugsorienteret holdning til religion • Massekommunikation er frivillig; præget af selskabelig modus • Afsender- til modtagerstyret logik præger medierne • Medieforbrug er styret af sociale, kønsmæssig og klassemæssige forhold, men i individualiseret form

  12. Dan Brown: The Da Vinci Code Mediebegivenhed: fremprovokerede et utal af pro & contra medie-publikationer: bøger, websites, nyhedsartikler, dokumentar-programmer, talkshows etc. Kritik af kirken, i særdeleshed den katolske kirke og den dominerende fortolkning af biblen Populærkulturens genreformat (thriller/mystery) formidler en alternativ ”blød religion”: kærligheden mellem mand og kvinde Trækker på occulture (Christopher Partridge): romantisering af det præmoderne, det ”helligt feminine”, selv-centreret spiritualisme, konspirationsteori etc.

  13. Kan mediekulturen udfordre den organiserede tro? Tro og holdninger til Dan Brown’s Da Vinci Mysteriet Stig Hjarvard: ”En verden af medier”, Samfundslitteratur, 2008.

  14. Tv-sening: populærkultur versus religiøse og forkyndende programmer

  15. Medierne som forestillede fællesskaber James Carey: mediet som ritual. Vi åbner avisen og tænder for fjernsynet for at blive del af kollektiv (Berelson: ”what missing the newspaper means”) Medier som sociale hjælpemidler; definerer den sociale situation og relation; hvor lignelsen, salmen og bønnen tidligere gav fortolkningshjælp, træder medierne ind Medierne leverer moralsk orientering på alle livsområder Organisator af hverdagsliv: rytme i dag, uge og år og anknytning mellem det invididuelle og kollektive liv

  16. Medierne som leverandør af sorgbearbejdning og festligholdelse – ofte i samarbejde med kirken Sorgbearbejdning; NYT efter 11. September 2001; set tidligere ved JFK, Oluf Palme mord m.m. Samtaleterapi på internettet og via telefonen; anonyme tjenester, selvhjælpsgrupper Mediebegivenheder: festligholdelse af især nationale begivenheder: coronations, contests, conquests - og uforudsete: catastrophes

  17. Medierne organiserer tilbedelse Fankulturers kendetegn ifg. Henry Jenkins: Fans tilegner sig en særlig receptionsmåde Fandyrkelsen konstituerer et særligt fortolkningsfællesskab Fankulturen skaber en særlig ”Art World”, dvs. kunstnerisk produktion, forbrug, evalueringskriterier m.m. Fankulturen udgør et alternativ socialt fællesskab

  18. Medierne som leverandør af fortryllelse Weber og den protestantiske etik. Rationalismens ”jernbur” Colin Campbell og den romantiske sensibilitet George Ritzer ”Enchanting a disenchanted world”

  19. Religionens medialisering Stig Hjarvard staff.hum.ku.dk/stig Københavns Universitet Afdeling for Film- & Medievidenskab Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

More Related