stroop effekten n.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Stroop effekten PowerPoint Presentation
Download Presentation
Stroop effekten

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 21

Stroop effekten - PowerPoint PPT Presentation


  • 158 Views
  • Uploaded on

Stroop effekten. 1. Introduktion 2. Empiri 3. Teoretisk analyse 4. Afsluttende diskussion a. Metodologisk kritik b. Generel perspektivering. introduktion. Stroop effekten. 1. INTRODUKTION – historisk overblik

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about 'Stroop effekten' - kovit


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
stroop effekten
Stroopeffekten

1. Introduktion

2. Empiri

3. Teoretisk analyse

4. Afsluttende diskussion

a. Metodologisk kritik

b. Generel perspektivering

stroop effekten1

introduktion

Stroopeffekten

1. INTRODUKTION – historisk overblik

  • F.C. Donder (NL) (1818 – 1889) ”Distraction during the appearance of a stimulus is always punished with prolonggation of the proces”. Første experimenter med tidsmålinger blev muligt med opfindelsen af fine instrumenter og ure.
  • Wilhelm Wundt (Tyskl.) (1832 – 1920) – Grundlag den videnskabelige psykologi ved udvikling af den experimentelle psykologi: en systematisk tilgang til psykologi. 1. psykofysiske laboratorium i Leipzig 1879. Hans metoder anvendes stadig i moderne psykofysik, hvor reaktioner af veldefinerede eksterne stimuli måles.
  • James Mc.Keen Cattell (USA) (1860 – 1944) Wundts elev, opdager 1886 at det tager længere tid at nævne en farve (rød), end at læse ordet (”rød”) for farven.
  • John Ridley Stroop (USA) (1897 – 1973) Offentliggør 1935 hans forskning omkring interferens, som blev opkaldt efter ham: ”Studies of interference in serial verbal reactions”.
  • Stroop effekten: Hvordan forklarer man bedst muligt interferens mellem de 2 konflikterende processer?
slide3

Stroopeffekten

empiri

2. EMPIRI

Forsøgsbeskrivelse

Vejledning

”Så korrekt og hurtigt som muligt”

stroop effekten2

empiri

Stroopeffekten

Vigtigste hypoteser i forsøget:

  • inkongruente processer ved farvegenkendelse (farve x ord) => langsommere farvegenkendelse
  • inkongruente processer ved læsning (ord x farve) => lavere læsehastighed
  • er læsehastighed <> (forskellig fra) hastigheden for farvegenkendelse
slide5

Stroopeffekten

empiri

Blok 1

Gennemsnitligt tidsforbrug:

Liste 1: 98,4 sListe 2: 64,5 s

Interferens (SIE)

33,9 s eller 52,5%

#1 #2 #3 #4 #5 #6 #7 #8

slide6

Stroopeffekten

empiri

Blok 2

Gennemsnitligt tidsforbrug:

Liste 1: 42,9 sListe 2: 39,6 s

Interferens

3,3 s eller 8,3%

#1 #2 #3 #4 #5 #6 #7 #8

slide7

Stroopeffekten

empiri

  • Holdets egne forsøg underbygger MacLeods og Stroops resultater retur
slide8

Stroopeffekten

empiri

Sig farven

slide9

Stroopeffekten

empiri

Læs ordene

slide10

Stroopeffekten

empiri

  • Vores resultater svarer til MacLeod og Stroop som begge kom frem til konklusionerne:

- inkongruente processer ved farvegenkendelse(farve x ord) => langsommere farvegenkendelse

dvs signifikans for denne hypotese

    • inkongruente processer ved læsning (ord x farve) => lavere læsehastighed

dvs. forkastelse af ovenstående hypotese.

slide11

Stroopeffekten

empiri

Mht. hypotesen:

er læsehastighed <> (forskellig fra) hastigheden for farvegenkendelse?

Denne hypotese blev bekræftet. Stroop testede og accepterede ideen om at, farvegenkendelse førte til flere svarmuligheder, hvorimod oplæsning af et ord, kun bestod af et rigtigt svar, skulle føre til en øget svar tid på farvegenkendelse

slide12

Stroopeffekten

teoretisk analyse

3. TEORETISK ANALYSE

  • Skemata/Schemas
  • SAS modellen og styringsfunktioner/executiv funktioner i hjernen – ”the central executive”
  • Effekter af skader i the anterior cingulate – Wisconsin Card Sorting test.
  • Relativ bearbejdningshastighed, automatisering, pdp-modeller (MacLeod)
slide13

Stroopeffekten

teoretisk analyse

Schemas/scemata

  • Schemas - Anvendes på flere niveauer i psykologien
    • Socialpsykologisk niveau som sociale shortcuts – vi forenkler verden i stereotyper, Gleitmann (p 381-382 sixth edition).
    • Schemas omtales i relation til børns kognitive udvikling (Gleitmann p 475-476 sixth edition Jean Piaget).
    • Becks kognitive terapi teorier angående depressioner (Gleitmann p 664-665 sixth edition)
    • og i relation til kognition – opmærksomhed, hukommelse og viden repræsentation
  • Scemas er vel integrerede blokke af viden om verden, begivenheder, mennesker og handlinger (Eysenck p 383)
  • Schemas er vigtige i sprog processer, fordi de indeholder meget af den viden, der bruges til at facilitere vores forståelse af, hvad vi hører og læser.
  • Schemas teoriens relevans for Stroop forsøget: To konfliktende eller konkurrerende skemaer hæmmer hinanden!
slide14

Stroopeffekten

teoretisk analyse

Schemas og SAS modellen

  • The Supervisory Attentional System” – SAS - er vigtigt for vores adfærdsmæssige fleksibilitet.
  • Det er en mekanisme, der favoriserer visse schema’ers kontrol enheder sandsynligvis for, at afspejle situationens behov for at vælge visse mål over andre.
  • ”the supervisory attantional system” – SAS – aktiveres:
    • Når situationen kræver planlægning og beslutningstagen
    • Når sammenhænge mellem input og schema kontrol enheder er nye eller dårligt indlært
    • Når situationen kræver en respons, der konkurrerer med en stærk vane respons. (Stroop relevant)
    • Når situationen kræver fejl korrektioner eller ”troubleshooting”. (Stroop relevant)
    • Når situationen er vanskelig eller farlig.
slide15

Normanns og Shallics model – respons selection (Gaz p 529)

Supervisory

attentional

system – SAS

(Relativt aktivt system)

” Hæmmende forbindelser”

Perceptuelt

system

”Konkurrerende

Skemaer”

(relativt passive)

Skema kontrol enheder

Adfærd/respons

  • SL II modellen kan i MUS sammenhæng anvendes flere steder.
  • I forbindelse med Dialogskemaet.
    • Dialogskemaet skal styrke dialogen om medarbejderens faglige, personlige og organisatoriske kompetencer
    • SL II modellen kan med udgangspunkt i medarbejderens arbejdsopgaver støtte denne dialog. Man kan i fællesskab fastlægge medarbejderen udviklingsniveau samt drøfte dels om medarbejderen har modtaget relevant ledelsesstøtte i perioden der er gået, dels hvilken ledelsesmæssig støtte der skal til i den kommende periode. Modellen kan også anvendes til at drøfte ambitionsniveauer for den fremtidige udvikling.
    • Læg mærke til at SL II modellen går ”på tværs” af MUS modellen. Den skelner ikke, om det er faglige, personlige eller organisatoriske kompetencer. Det går på opgaven – dvs. den samlede præstation i forhold til løsning af opgaver.
  • I forbindelse med aftale/konklusioner på de faglige, personlige og organisatoriske kompetencer:
    • Her kan man bogføre udviklingsniveauerne og aftaler om kompetenceudvikling og evt. ledelsesmæssig støtte i denne forbindelse
    • På efterfølgende MUS samtale kan man følge op på resultaterne af disse aftaler. Har medarbejderen f.eks. flyttet sig fra en U3 til en U4 og hvis/hvis ikke, hvad er så forklaringen, og hvad kan man fremover gøre ved det?

f.eks. Stroop forsøget

Repræsentationer

af respons

slide16

Stroopeffekten

teoretisk analyse

SAS fortsat – sammenhæng til anterior cingulate

  • Selvom det er tegnet som et system, er det ikke sandsynligt, at der kun er tale om én neural struktur – der er snarere tale om et system af strukturer (Anders Gade) Et distribueret neuralt netværk – men vi ved det ikke med sikkerhed.
  • Strukturen Anterior cingulate – et område dybt i hjernens præfrontale cortex er blevet betegnet som et executiv attention system og spiller bl.a. en rolle i smertefulde og farefulde oplevelser.
  • Området har tilsyneladende (hypotese) en kritisk funktion i at koordinere aktiviteterne på tværs af vores perceptive systemer (sanserne)
  • Når SAS systemet skal overkomme vanedannet respons (ord inkongruent med farve - Stroop forsøg) viser forsøg at blodgennemstrømningen i anterior cingulate stiger (Gazz p. 531 figur 12.27)
  • Andre typer af forsøg viser at anterior cingulate er vigtig i det at kunne rette sine fejl = indlæring (Gazz p 671.)
slide17

Anterior cingulate (del af de limbiske system) fortsat

  • SL II modellen kan i MUS sammenhæng anvendes flere steder.
  • I forbindelse med Dialogskemaet.
    • Dialogskemaet skal styrke dialogen om medarbejderens faglige, personlige og organisatoriske kompetencer
    • SL II modellen kan med udgangspunkt i medarbejderens arbejdsopgaver støtte denne dialog. Man kan i fællesskab fastlægge medarbejderen udviklingsniveau samt drøfte dels om medarbejderen har modtaget relevant ledelsesstøtte i perioden der er gået, dels hvilken ledelsesmæssig støtte der skal til i den kommende periode. Modellen kan også anvendes til at drøfte ambitionsniveauer for den fremtidige udvikling.
    • Læg mærke til at SL II modellen går ”på tværs” af MUS modellen. Den skelner ikke, om det er faglige, personlige eller organisatoriske kompetencer. Det går på opgaven – dvs. den samlede præstation i forhold til løsning af opgaver.
  • I forbindelse med aftale/konklusioner på de faglige, personlige og organisatoriske kompetencer:
    • Her kan man bogføre udviklingsniveauerne og aftaler om kompetenceudvikling og evt. ledelsesmæssig støtte i denne forbindelse
    • På efterfølgende MUS samtale kan man følge op på resultaterne af disse aftaler. Har medarbejderen f.eks. flyttet sig fra en U3 til en U4 og hvis/hvis ikke, hvad er så forklaringen, og hvad kan man fremover gøre ved det?
  • The anterior cingulate lyser mere op når:
      • >>><<>> vender forskellige vej frem for
      • >>>>>>> når de vender sammen vej. Det kaldes monitorering af respons konflikt! P 535 Gazz -

Stroopeffekten

teoretisk analyse

slide18

Stroopeffekten

teoretisk analyse

Wisconsin Card Sorting test.

  • Anvendes til at diagnosticere patienter med hjerneskade prefrontale cortex
  • Testen give kun en grov sammenligning af funktionelle brister
  • Testen laves ved at patienten skal sorterer kort som har stimuli i tre variable: facon, farve og antal. Forsøgslederen laver løbende om på regler for sortering af kortene.
  • Det viser sig at patienter med skader i frontallapperne holder fast i første sorteringsregel de stilles overfor. De kan ikke ændre på det.
  • Patienter der scorer dårligt på Wisconsin Card Sorting test ”scorer” også dårligt i Stroop testen. Den tidsmæssige forsinkelse de har i den inkongruente del af testen er større end kontrolgruppen. (Gazz p 520)
slide19

Stroopeffekten

teoretisk analyse

Mange teorier til at forklare Stroop effekten. MacLeod, (1991)

1. Relativ bearbejdningshastighed (”horse race”) (Posner & Schneider (1975))

Det at læse ord højt er hurtigere end at sige farvenavn højt.

De 2 processer konkurrerer og hastigheden er afgørende.

(SOA, Stimulus Onset Asynchrony, når det ene stimulus (farven) præsenteres før det andet (ordet) burde interferensen bortfalde, men det gør den ikke (Glaser & Glaser (1982))

2. Automatisering (Logan (1978) ofl.)

Ord læses automatisk og der kræves ikke opmærksomhed men farvebenævnelse

kræver opmærksomhed.

(Men liste med blandede stimuli (inkongruente og kongruente ord-farve stimuli) medfører mere interferens).

3. PDP Model (Parallel Distribueret Processering Model): (Cohen, Dunbar, McClelland (1990))

Information processeres når en aktivering bevæger sig langs stier (pathways) af forskellig styrke som er forbundet i et netværk.

Ord responsen kommer før farvebenævnelse fordi dens sti er ”stærkere” (mere trænet og dermed mere automatiseret).

slide20

Stroopeffekten

metodologisk kritik

4a. METODOLOGISK KRITIK

  • Forbedringer af forsøget. De kongruente lister først, eller randomisering af lister.
  • Undersøge om indlæring har en effekt.
  • Fejlkilder: Støj, stress?
  • Forsøgsleder ej trænet (amatører). Give mere tid til introduktion og gennemførelse af testen. Understrege overfor forsøgspersonen, at det gælder om at være hurtigt fra starten.
  • Filtrering/eliminering af interferens ved at knibe m. øjnene. Gazz. s.522
  • Reliabilitet, høj Stroop - MacLeod

Validitet, undersøger vi i virkeligheden indlæring?

slide21

Stroopeffekten

Generel perspektivering

4b. GENEREL PERSPEKTIVERING

Hvad kan resultaterne bruges til?

  • konstatere at vanedannelse/automatik kan være svær at slå fra, på trods af vilje, effektivisere indlæring.
  • Stroop som personlighedstest: ”viljetest”
  • Henvisning til udvikling af variationer for interferens tests: ”emotional Stroop test”, eller se fig. t.h..

Hvilke kliniske / anvendelsorienterede

perspektiver synes at udspringe af

forsøget?

  • test af hjerneskadede
  • ADHD / Damp – her kan der måles betydelige forsinkelser i reaktionen.

(”Interdimensionalinterference in the

Stroop effect:uncovering the

cognitive and neuralanatomy of attention"

Colin M. MacLeod and Penny A. MacDonald

Trends in Cognitive Sciences Vol.4, No 10, oct. 2000)