Cyberkultur: Myter og drømme

1. Cyberkultur: Myter og drømme Brit Ross Winthereik Digital Kultur F 2009

2. Arbejdsspørgsmål • Hvad vil det sige at noget er “nyt”? • Hvordan kan vi forstå forholdet mellem vision og virkelighed? • Hvilken betydning kan vi tillægge de forestillinger og visioner,som internettet /cyberspace er omgærdet af? Digital Kultur F 2009

3. Flichy’s udgangspunkt (introduction) • Studier af teknologiudvikling fokuserer overdrevent meget på diskurser • “History stutters”: hvordan kan folk fortsat tro på at noget er nyt og revolutionerende • Diskursanalyse er ikke nok • Diskurser og teknologisk udvikling er uadskillelige – man kan ikke forstå det ene uden det andet • (diskurs?) Digital Kultur F 2009

4. Imaginaire • Eksempel: internettet • Mere end et fælles projekt eller en intention • En kollektiv vision Digital Kultur F 2009

5. Inspirationer • STS/Latour: teknologisk innovation finder sted som en række af oversættelser mellem aktører, der allierer sig • Management litteratur: Projektbegrebet – projekter er uforanderlige planer med et formål og et mål. Alt er til forhandling undervejs • Sociologiske studier af IT-systemer: Boundary object – objekter, der knytter forskellige sociale verdener sammen Digital Kultur F 2009

6. Definition • “objects which inhabit several intersecting social worlds and satisfy the informal requirements of each of them. Boundary objects are objects, which are both plastic enough to adapt to local needs and the constraints of the several parties employing them, yet robust enough to maintain a common identity across sites. They are weakly structured in common use, and become strongly structured in individualistic use.” (Star & Griesemer) • Fælles visioner samt arbejdsmetode Digital Kultur F 2009

7. Myte, utopia, ideologi • Myter: et metasprog (når historier får deres eget liv og siger noget om hele nettet) • Ideologi og utopi - kan ikke defineres i oppostion til det reale, det øjeblik virkeligheden opfattes som symbolsk medieret (Jfr Geertz) og processuel De udgør to poler i et socialt imaginaire: Ideologi som 1)fordrejelse af virkeligheden, 2)legitimering af magt og 3) identitetsskabende Utopi som 1) fantasmagori, 2) alternativ til gældende magt-strukturer og 3) at udforske det mulige • Utopia: flugt fra virkeligheden, men skal ikke forstås I opposition til virkeligheden. En symbolsk verden, et orienteringspunkt for menneskelig handling, opretholder orden • Ideologi: fordrejer virkeligheden, forsøger at forandre den Digital Kultur F 2009

8. Internettet som imaginaire • Fra 1970erne: ideen om elektronisk infrastruktur (kabel-baseret, cable revolution, interaktivitet) • 1985: information highways: uddannelse og forskning, hvordan knytte sammen? (national research & education network) • National research and education network “oversættes” af Al Gore til information highway – visionen er at som forskere kommunikerer skal menigmand kunne kommunikere • 1991: Al Gore lovforslag, High Performance Computer Act Mål: Netværk af netværk, forskning og ny offentlighed: mere demokrati, økonomi, viden osv. & ny industripolitik, omlægning af militær kapacitet: 1) Offentlig infrastruktur, civilsamfund (New Deal) 2) Forskningsfinanciering • 1992: fra kabel til fiberoptisk netværk • Senere: uddannelse, sundhed, tele-arbejde Digital Kultur F 2009

9. Internettet som imaginaire II • Clinton + Al Gore: Information Infrastructure Task Force • Industrien definerer opgaven som mere end at designe netværk – også applikationer • Fra fælles utopia til industriel konflikt (spørgsmålet om hvilke services) - Betydningen af det teknologiske imaginaire skifter fra grandios teknisk utopi (kabelvisionen blev ikke til noget) til politisk ideologi på jagt efter en vision - ‘small is beautiful’og telekommunikations-liberalisering • Civilsamfund deltager i debatten – visionen omkring demokratisering skærpes, krav om tilgængelighed, privacy, ikke-kommerciel info mv. Digital Kultur F 2009

10. Kort om kap. 4 og 5 • Skabelsen af et cyber-imaginaire: Internettet som sted for modstandskulturer og små parallelsamfund • Harold Rheingold: Virtual community, The Well • Gibson: Cyberspace (Neuromancer) • Intellektuelle og kunstnere/sci-fi forfattere er med til at definere hvad internettet er (Flichy ser på indflydelsen gennem Wired Magazine) • Tekniske visioner: Ikke fokus på at udvikle revolutionerende systemer, men på applikationer, der kan gøre det muligt for at interagere online Digital Kultur F 2009

11. Fra utopi til ideologi • Teknologisk utopi (konvergens af telekommunikation, telefon og computer) • Social og politisk utopi (borger som forsyner og bruger af information) • Ideologi: demokratisering = information highways = deregulation • Visionen om 500 tv kanaler afløses af ønsket om internet til alle • Information highway = internet Digital Kultur F 2009

12. Hype eller hope? • Informationssamfund, globale informationsinfrastrukturer… • Hvad kan vi lære af Flichys historie? • Hvad betyder det at noget er “nyt”? Digital Kultur F 2009

13. Perspektiver på teknologisk udvikling • Teknologisk determinisme • Social essensialisme • Co-construction • Flichy: Diskurser er integrale i teknologisk udvikling + teknologiske systemer og sociale forhold (fx måden folk lever hverdagslivet på) spiller sammen i specifikke projekter • Ikke: Hvilken teknologisk kultur ønsker vi • Snarere: Hvilken teknologisk kultur laver vi Digital Kultur F 2009

14. Cyberkulturelle studier • Teknologisk udvikling: Nye medier supplerer og rekombinerer ældre, erstatter dem ikke • Cyberspace utopien får holdeplads på internettet • En del af Cultural Studies - fokus på kommunikation som symbolsk funderet (Geertz) • Kultur som et vigtigt samfundsmæssigt forskningsfelt i senmoderniteten: • Intensiveret kommunikation på tværs af grænser gør kulturelle systemer synlige • Æsteticering af økonomi og politik, medier, hverdagsliv • En kulturalisering og mediatisering af samfundet Digital Kultur F 2009

15. Kulturstudier Et tværfagligt område, som forholder sig til denne samtidsdiagnose • Kultur i betydningen symbolske processer og som en særlig sfære i samfundet, inkl. kunst, populærkultur og hverdagslivets æstetiske praksisser. It handler ikke alene om ‘rationelle’ handlingsområder i samfundet • Kultur som symbolsk kommunikation i i mods. til transmission,‘rørpost’model opfattelsen • Kritisk: etymologisk ‘at skelne’ - emanciptorisk ambition Frankfurterskolens arv, feminisme mv. Digital Kultur F 2009

16. Opsummering • Visioner er virkelige, og værd at undersøge • Teknologiers aktive tilegnelse/transformation i mods. til teknologisk determinisme • Problematisering af vante grænsedragninger teoretisk, metodisk og empirisk • Opgør med dualistiske tankefigurer: Vision - virkelighed, natur - kultur, årsag - virkning, nyt - kendt The lesser the experience, the greater the expectations joined to it! Eller hvad med: The greater the experience the more cautious and the more open is the future Digital Kultur F 2009