dannelse og kompetencer i fiktive tekster til unge n.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Dannelse og kompetencer i fiktive tekster til unge PowerPoint Presentation
Download Presentation
Dannelse og kompetencer i fiktive tekster til unge

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 39

Dannelse og kompetencer i fiktive tekster til unge - PowerPoint PPT Presentation


  • 137 Views
  • Uploaded on

Dannelse og kompetencer i fiktive tekster til unge . Opsamling og repetition . Program . Opsamling på forløbet i dansk ved RABO Kort evaluering af forløbet og udsyn til det næste forløb (især skoleovertagelsen) . Opsamling . Grundpositioner i dansk:

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about 'Dannelse og kompetencer i fiktive tekster til unge' - kamin


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
program
Program
  • Opsamling på forløbet i dansk ved RABO
  • Kort evaluering af forløbet og udsyn til det næste forløb (især skoleovertagelsen)
opsamling
Opsamling

Grundpositioner i dansk:

Et bud på fagets grundpositioner, der lægger sig imellem simple og overkomplekse positioner

Den eksistensorienterede, den symbolorienterede, den samfundsorinterede, den kulturorienterede, den tekstorienterede og den kognitive position

Obs. Vi læste og arbejdede med to noveller: ”Frem og tilbage” og ”Drivhuset”

opsamling i plenum
Opsamling i plenum

Fælles refleksion:

  • Hvad kan grundpositionerne bidrage med, når læreren planlægger undervisning ud fra en givet tekst?
  • På hvilken måde kan de bidrage til, at læreren sætter faglige mål?
  • Hvordan hænger grundpositionerne sammen med elevforudsætninger?
    • Mål - elevforudsætninger

Individuel refleksion

  • Hvilke grundpositioner har jeg med mig i bagagen og hvordan vil de have indflydelse på min undervisning?
    • Er dette hensigtsmæssigt/ ikke hensigtsmæssigt? Hvornår, hvorfor og hvordan?
  • Hvilke grundpositioner vil jeg gerne blive klogere på? Hvordan gør jeg det?
  • Hvordan indgår elevernes forudsætninger i mine overvejelser omkring grundpositioner og mål?
konklusioner omkring grundpositionerne
Konklusioner omkring grundpositionerne

Som dansklærer vælger vi de tekster, vi vil læse med eleverne – vi vælger ud fra hvad vi synes er væsentligt?! Vi vælger ud fra hvilket grundlæggende fagsyn vi har

Artiklen om grundpositioner i dansk giver et bud på det spektrum af politiske, kulturelle og videnskabelige retninger, der har haft og har indflydelse på danskfaget

grundpositioner og dagens tekster 4 6 grupper
Grundpositioner og dagens tekster (4-6 grupper)
  • Start med ”ordet rundt” omkring jeres umiddelbare forståelse af teksten
  • Diskutér hinandens udsagn og kvalificér så diskussionen, hvor I inddrager ”Stjernebilleder” (s.55-105) – hvilke metoder vil I inddrage i læsningen af jeres tekst?
    • Vælg en eller to metoder og anvend dem på teksten
  • Hvilke grundpositioner er det ”oplagt” at inddrage, når dansklæreren skal arbejde med teksten i en givet klasse?
    • Hvorfor?
    • Hvordan?
  • Hvilke grundpositioner kan I se indeholdt i de opgaver, der er lavet til teksterne?
    • Begrund jeres bud
dannelse i dansk
Dannelse i Dansk

Wolfgang Klafki:

(Ud)dannelse i skolen er uadskillelig fra Samfundsdannelse den globale udvikling

Enhver dannelse må tage udgangspunkt i menneskets: (Grundfähigkeiten)

  • Selvbestemmelse
  • Medbestemmelse
  • Solidaritetskompetence
dannelse i dansk1
Dannelse i Dansk

Disse er knyttet til nogle epokaltypiske nøgleproblemer, der kendetegner vores nutid og vil have betydning for vores alles fremtid:

  • Fredsspørgsmålet
  • Miljøspørgsmålet
  • Social ulighed
  • Mulighederne og farerne ved nye tekniske styrings- informations- og kommunikationsmedier
  • Den enkeltes subjektivitet og forhold mellem mennesker
dannelse og dansk
Dannelse og dansk

Den enkelte må konstant skabe og opretholde en identitetsfortælling

Litteraturen er eksempler på stiliserede, konfigurerede fortællinger, der ikke er vores egen

Selvfordoblingen ligger i mødet med den fremmede og dog mere eller mindre genkendelige verden

dannelse og dansk1
Dannelse og dansk

”Fagets arbejde er altså dobbelt-fokuseret: DE forståelsesformer teksterne udfolder og de forståelsesformer læserne udfolder i arbejdet med disse tekster. På den måde er litteraturundervisningens ideale grundfigur selvoverskridelsen – den selvfordobling, der er forbundet med at læse og forstå forskellige udtryk og med de muligheder, der herved skabes for indblik i en række kulturelt og historisk forskellige udtryks- og bevidsthedsformer, herunder elevernes egne.” (Mortensen)

dannelse og dansk2
Dannelse og Dansk

Litterær dannelse ligger altså i refleksionen over andre fortællinger (i stiliseret form) og muligheden for derved at opretholde og skabe (udvikle) ens egen livsfortælling:

Den personlige og kulturelle identitetsdannelse (obs. fælles mål)

skriv i 10 minutter start med det sp rgsm l du helst vil svare p
Skriv i 10 minutter – start med det spørgsmål du helst vil svare på
  • Kan selvfordoblingsteorien principielt ikke anvendes på alle tekster?
  • Er det kun litteraturen, der kan danne?
  • Hvad er forskellen mellem litteratur og andre tekster?
  • Hvad forstår jeg lige nu ved ”dannelse i dansk”?
  • Hvilke muligheder er der i en inddragelse af massemedierne i forhold til dannelsen i Dansk?
skyggen af tvivl gruppearbejde
Skyggen af tvivl– gruppearbejde
  • Vurdér filmen med henblik på dens dannelsespotentiale – brug de tekster i har læst til i dag. Overvej bl.a.:
    • Hvem er den intenderede læser?
    • Er Klafkis nøgleproblemer på spil? Hvilke?
    • Hvordan kan Klaus P. Mortensens tanker om dannelse i dansk komme i spil i forhold til teksten?
    • Forestil jer en litterær tekst (en novelle) med samme indhold. Hvordan ville den tage sig ud? Hvad er forskellen mellem det litterære sprog og filmsproget?
    • På hvilken måde er den personlige og kulturelle identitetsdannelse på spil i filmen?
skyggen af tvivl gruppearbejde1
Skyggen af tvivl – gruppearbejde
  • Udover en spændende teknisk/ sproglig side har filmen nogle interessante temaer at byde på - hvilke?
  • Hvad er det ukendte/ det nye i filmen for unge i 8-9.klasse?
    • Er Klafkis nøgleproblemer på spil? Hvilke?
    • Forestil jer en litterær tekst (en novelle) med samme indhold. Hvordan ville den tage sig ud? Hvad er forskellen mellem det litterære sprog og filmsproget?
    • På hvilken måde er den personlige og kulturelle identitetsdannelse på spil i filmen?
    • Drag paralleller mellem ”Skabt for hinanden” og ”Skyggen af tvivl”
      • Hvad siger de to tekster om kærlighed og parforhold?
      • Hvad siger de to tekster om det moderne liv, som vi lever det i dag?
    • Kan I forestille jer at bruge de to tekster i jeres undervisning? Hvorfor? Hvorfor ikke?
    • Hvilke grundpositioner vil I arbejde ud fra og med?
kompetencer i dansk
Kompetencer i Dansk

Kompetencer er ikke en modsætning til dannelse – men:

  • Et redskab til at konkretisere og operationalisere idealet om dannelse, hvor disse:
    • Retter sig imod elevernes fremtid og deres almene dannelse
    • Tager udgangspunkt i dannelsessynet, som vi så det hos Kant, hvor det er uddannelsens mål at udvikle myndige borgere
kompetencebegrebet i bogen
Kompetencebegrebet i bogen

Kompetence er at vide, hvad der skal til, og kunne håndtere udfordringen, såvel kropsligt, som kognitivt og følelsesmæssigt – og at ville håndtere udfordringerne.

Kompetencer i dansk er et redskab til læreren i forhold til at kunne vælge relevant indhold til undervisningen i forhold til de udfordringer mennesket (eleverne) står over for i den senmoderne verden.

kompetencer i dansk1
Kompetencer i Dansk

Sociale kompetencer:

  • Samarbejds- og netværkskompetencer
  • Etisk kompetence
  • Empatisk kompetence
  • Interkulturel kompetence

(Bundsgaard m.fl. 2009:12)

kompetencer i dansk2
Kompetencer i Dansk

Fortolkningsmæssige kompetencer

  • Hermeneutisk kompetence
  • Narrativ kompetence
  • Scenariekompetence
  • Æstetisk kompetence

(Bundsgaard m.fl. 2009:12)

kompetencer i dansk3
Kompetencer i Dansk

Kommunikative kompetencer

  • Produktiv kompetence
  • Konsumptiv kompetence
  • Kritisk kompetence
  • Informationskompetence

(Bundsgaard m.fl. 2009:12)

indholdet i dansk
Indholdet i dansk

Danskfagets stofområde er teksterog de måder disse produceres og konsumeres på:

  • Fiktive/ poetiske tekster
  • Offentlige tekster
  • Semioffentlige tekster
  • Interaktive tekster
  • Private tekster
kompetencehjulet
kompetencehjulet

Kan bruges som redskab ved planlægning af undervisningen i dansk:

  • Til at kunne prioritere i og udvælge de tekster, man vil gøre til genstand i undervisningen ud fra overvejelser omkring, hvad formålet er med at læse den givne tekst
  • Til at kunne integrere tekster hensigtsmæssigt i forhold til undervisningens emne og formål
weekend p motel paradis
”Weekend på Motel Paradis”
  • Hvilke forudsætninger skal eleverne have for at kunne arbejde med teksten? Kulturelle? Faglige? Klassetrin?
  • Hvordan kan forudsætningerne variere fra elev til elev?
  • Hvilke kompetencer kan læreren inddrage i arbejdet med novellen på klassen? (Inddrag kap. 1+2 fra ”Kompetencer i dansk”)
  • Hvordan kan læreren få kompetencerne i spil? Giv 1-2 bud på aktiviteter omkring novellen, hvor I opstiller og beskriver kompetencemål og arbejdsformer
diskussionssp rgsm l
Diskussionsspørgsmål
  • Hvilke muligheder og hvilke begrænsninger ligger der i kompetencetilgangen?
  • Hvor placerer kompetencetilgangen danskfaget i forhold til faget som færdigheds-, kommunikations-, eller dannelsesfag?
beskrivelse af forl bet
Beskrivelse af forløbet

Forløbet skal tænkes som en proces, hvor de tre romaner analyseres og fortolkes med henblik på at identificere mulige undervisningsaktiviteter og det dannelses/ kompetencepotentiale romanerne rummer

Kapitlerne I skal læse i ”Stjernebilleder” tænkes som den analyseguide I kan anvende i forhold til arbejdet med romanerne.

processen
processen
  • (torsdag uge 49)Oplæg ved rabo– vi fordeler romanerne på grupper
  • (studiegrupper):
  • Udarbejder lærerfaglig analyse og fortolkning af romanerne
  • Giver bud på hvilke kompetence/dannelsesmålanalysen afføder
  • Giver bud på enkelte forslag til undervisningsaktiviteter i forbindelse med læsningen af romanerne i folkeskolens 9.klasse.
  • (uge 51) Grupperne fremlægger arbejdet for hinanden og lægger et skriftligt produkt ud på studienet.
den l rerfaglige analyse
Den lærerfaglige analyse

Én definition: ”Den lærerfaglige analyse og fortolkning er den analyse og fortolkning som indgår i lærerens faglige forberedelse.”

Er den hensigtsmæssig?

den l rerfaglige analyse1
Den lærerfaglige analyse

Thomas Illum Hansen i ”Procesorienteret litteraturpædagogik:

  • Synlig sammenhæng mellem den lærerfaglige analyse og den litteraturpædagogiske praksis
  • Hvis praksis skal være flerstemmig og åbent fortolkende, må:
    • Den lærerfaglige analyse ikke være mesterfortolkninger eller ideallæsninger
    • Den lærerfaglige analyse og karakteristik af teksten finde og fremhæve de træk ved teksten der kan skabe en flerstemmig fortolkningsproces
tekstens under og overbestemthed
Tekstens under- og overbestemthed

”Tekster er på én gang under- og overbestemt. Underbestemt fordi litteraturens tomme pladser og ubestemthedssteder kalder på læserens udfyldning og fortolkning. Overbestemt fordi litteraturen fastholder og synliggør menneskelige erfarings- og forståelsesmønstre ved at væve ting, handlinger og stemninger tæt sammen i det fiktive univers. Tilsammen udgør de to bestemmelser litteraturens pædagogiske potentiale.”

overbestemthed i weekend p motel paradis
Overbestemthed i ”Weekend på motel Paradis”

”…ligner hinanden”, ”…uden at lukke op for tænderne”, ”…ville tilsyneladende have, at jeg skulle have den bolle”, ”…hårdt bump og puffede …”, ”…så ikke på koppen da hun skænkede”, ”…tomme glasagtige udtryk”, ”så hun tværs igennem mig”, ”…som gelé”, ”…hendes stive blik”, ”…marcipanhvide hud”, ”Spis nu. Det er dejligt vejr i dag”, ”…samme tonefald”, ”…luften var søvndyssende”, ”…i gåsegang”, …tasker svingede i takt”, ”Blikket var hverken ondt eller venligt”, ”…iskoldt, mørkeblåt glasperleblik”, ”Potentielt materiale”, ”…giftiggrøn”

underbestemthed i weekend p motel paradis
Underbestemthed i ”Weekend på motel paradis”
  • Hvordan ligner servitricerne blomkål?
  • Hvorfor skal vi høre at hp nogle gange godt kunne tænke sig sine forældre lidt i baggrunden, når nu de slet ikke indgår i teksten?
  • Hvad er ”blomkålsmenneskene”, hvis de hverken er mennesker eller robotter?
  • Hvordan får forskningsfolkene fat i ”menneskeligt materiale?
    • Er det gener eller DNA de skal bruge?
  • Hvordan skal det forstås at ”de tager sig godt af alle, som stiller sig til rådighed”?
  • Er den ”…mærkelige affaldsbunke” døde kålhovedmennesker?
benhed og lukkethed
Åbenhed og lukkethed

”Gode tekster” er hverken for åbne eller for lukkede.

Der skal være noget at holde sig ved, samtidig med, at teksten skal besidde en grad af åbenhed, der kan stimulere en flerstemmig fortolkningsproces.

procesorienteret litteraturp dagogik i perspektiv
Procesorienteret litteraturpædagogik i perspektiv
  • Thomas I. Hansen: ”et konstruktivt samspil mellem den værkorienterede analyse og den læserorienterede undervisning er litteraturundervisningens største udfordring” (s.16)
procesorienteret litteraturp dagogik i perspektiv1
Procesorienteret litteraturpædagogik i perspektiv

Hvad betyder det?

  • elevernes forforståelser og lærerens faglighed skal mødes
    • Konstruktivisme
    • Fænomenologi
  • Det må ikke gå os som lægen hvor operationen lykkedes, men patienten døde (jf. Thomas I. Hansen)
den l rerfaglige analyse2
Den lærerfaglige analyse

Den procesorienterede litteraturpædagogik som beskrevet af TIH er ikke en ”anythinggoes” tilgang. Læreren skal tværtimod have et godt overblik over teksten, have foretaget en udtømmende analyse – dog hele tiden med blik for den litteraturpædagogiske praksis (jf. ”Stjernebilleder, b.1 s.48)

den l rerfaglige analyse englekraft x antal grupper
Den lærerfaglige analyse – englekraft (x-antal grupper)

Anvend den analyseguide, der præsenteres i ”Stjernebilleder” på romanen:

  • Fortæller og synsvinkel
  • Handling, komposition og tid
  • Personer og miljø
  • Sproget – tekstens æstetik
  • Tema og motiv

Tænk analysen som led i lærerens forarbejde, hvor de steder i teksten fremhæves, der kan skabe en flerstemmig fortolkningsproces

eksempler til diskussion
Eksempler til diskussion
  • romaner til udskolingen
og hvad s
Og hvad så?
  • Og hvad kunne I så bruge det til?
  • Hvordan oplevede i sammenhængen (mangel på samme) i forløbet?
  • Hvordan vurderer i relevansen af indholdet i forløbet?
  • Hvordan oplevede i variation (mangel på samme) i forhold til arbejdsformer?
  • Hvilke (nye) erkendelser tager i med jer på baggrund af det, vi arbejdede med?
  • Hvad har I brug for i det næste? (lingvistik og sprogpædagogik)
  • Vurderer i emnet overhovedet som relevant? Hvorfor? Hvorfor ikke?