nogle videnskabsteoretiske retninger l.
Download
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Nogle videnskabsteoretiske retninger PowerPoint Presentation
Download Presentation
Nogle videnskabsteoretiske retninger

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 16

Nogle videnskabsteoretiske retninger - PowerPoint PPT Presentation


  • 1017 Views
  • Uploaded on

Nogle videnskabsteoretiske retninger. Naturvidenskab Klassisk og logisk positivisme Kritisk rationalisme Humanvidenskab Hermeneutik og fænomenologi Strukturalisme. Kilde: frit efter AM.Olesen. Filosofisk Institut., Århus Universitet. Nogle videnskabsteoretiske retninger. Samfundsvidenskab

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about 'Nogle videnskabsteoretiske retninger' - johana


Download Now An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
nogle videnskabsteoretiske retninger
Nogle videnskabsteoretiske retninger

Naturvidenskab

  • Klassisk og logisk positivisme
  • Kritisk rationalisme

Humanvidenskab

  • Hermeneutik og fænomenologi
  • Strukturalisme

Kilde: frit efter AM.Olesen. Filosofisk Institut., Århus Universitet

nogle videnskabsteoretiske retninger2
Nogle videnskabsteoretiske retninger

Samfundsvidenskab

  • Paradigmeteori
  • Socialkonstruktivisme
klassisk erkendelsesteoretisk epistemiologisk isme
Klassisk erkendelsesteoretisk (epistemiologisk) -isme

Empirisme

  • Menneskets bevidsthed betragtes som en tom tavle (tabula rasa v./John Locke)
  • Erkendelsen har sit udspring i sanseerfaringen (iagttagelsen)  umiddelbare sanseindtryk + ideer
  • Påstandes sandhedsværdi afgøres af sanseerfaringen.
  • Hume, JS. Mill
klassisk erkendelsesteoretisk epistemiologisk isme4
Klassisk erkendelsesteoretisk (epistemiologisk) -isme

Rationalisme

  • Erkendelsen har sit udspring i fornuften, dvs det er muligt at opnå viden om virkeligheden alene ved brug af fornuften.
  • Cogito ergo sum – på baggrund af en universel skepticisme (uholdbar position – Descartes)
klassisk erkendelsesteoretisk epistemiologisk isme5
Klassisk erkendelsesteoretisk (epistemiologisk) -isme

Transcendentalfilosofi

  • Erkendelsens udspring er dels sanseerfaringen, dels den menneskelige erkendeevne (forstandskategorier og anskuelsesformer – i flg I. Kant på basis af fornuften – herunder dømmekraften)
klassisk positivisme
Klassisk positivisme

Formuleret af bl.a. Auguste Comte omk. 1830.

  • Videnskab må beskæftige sig med det positivt givne.
  • Videnskab kan alene bestå i en systematisk beskrivelse og bearbejdning af de umiddelbart givne kendsgerninger.
  • Videnskab er værdifri.
  • Videnskab tilsigter objektivitet. (Men hvad er objektivitet)
  • Virkeligheden er konkret og tællelig.
  • Mennesket er et stykke natur, der bedst studeres vha. naturvidenskabelige metoder.
logisk positivisme
Logisk positivisme
  • Dannedes i 1920’erne i Wien.
  • Den toneangivende videnskabsteoretiske retning frem til 1960’erne.
  • Ideal om enhedsvidenskab: alle videnskaber bør tilstræbe anvendelsen af de samme (naturvidenskabelige) metoder og et fysisk-matematisk sprog i formuleringen af den videnskabelige erkendelse.
klassisk erkendelsesteoretisk epistemiologisk isme8
Klassisk erkendelsesteoretisk (epistemiologisk) -isme

Verificerbarhedsprincippet:

  • En sætning, der siger noget om verden, er empirisk meningsfuld, hvis og kun hvis den enten er direkte verificerbar, og dvs. at den principielt kan be- eller afkræftes ved observation, eller kan angives at have bestemte logiske relationer til (direkte) verificerbare sætninger.
slide9
Induktion:
  • Enhver form for slutning, hvor præmisserne underbygger konklusionen uden dog at medføre denne logisk. Den grundlæggende form for induktion er ved simpel opregning, hvor der sluttes fra dette, at samtlige undersøgte fænomener af en given type A har egenskaben B, til det, at alle A-fænomener overhovedet har B. M.a.o. sluttes der fra en endelig række af singulære udsagn til det tilsvarende universelle udsagn.
kritisk rationalisme
Kritisk rationalisme
  • Formuleret af Karl Popper i 1930’erne.

Falsificerbarhedskriteriet

  • Kriteriet på en teoris videnskabelige status er dens falsficerbarhed, eller dens mulighed for at blive gendrevet.
slide11
Hypotetisk-deduktiv metode
  • Der opstilles forsøgsvist en hypotese.
  • Der udledes (deduceres) logisk forudsigelser fra hypotesen.
  • Der foretages undersøgelser i form af observationer eller eksperimenter med henblik på at falsificere forudsigelserne og derigennem efterprøve hypotesen.
  • DE PLANCHER DER KOMMER HEREFTER ER KUN FOR SÆRLIGT NYSGERRIGE
hermeneutik
Hermeneutik

gr. hermeneuein: forstå, udlægge, fortolke.

  • Traditionel hermeneutik: metoderegler til udlægning af religiøse tekster.
  • Metodisk hermeneutik: almen fortolkningsteori.
  • Filosofisk hermeneutik: en teori om mennesket som et forstående eller fortolkende væsen.
f nomenologi
Fænomenologi

gr. phaenomenon: det der viser sig

  • Klassisk fænomenologi (Edmund Husserl): fokus på den ureducerede iagttagelse, på det der viser sig for os eller på det oplevelsesmæssige.

Intentionalitet (rettethed): mennesket altid i relation til noget andet end sig selv.

slide14
Eksistentialontologi (Martin Heidegger): en lære om hvad der specielt karakteriserer det at være menneske.

Væren-i-verden: mennesket er altid allerede ude blandt tingene.

filosofisk hermeneutik
Filosofisk hermeneutik

Hans-Georg Gadamer: Sandhed og metode, 1960.

  • Forforståelse
  • Fordomme
  • Foregribelse af fuldkommenhed
  • Den hermeneutiske cirkel
den hermeneutiske cirkel
Den hermeneutiske cirkel
  • Traditionel hermeneutik:

Del og helhed i teksten.

  • Metodisk hermeneutik:

Del og helhed i forholdet mellem teksten og dens forfatter

  • Filosofisk hermeneutik:

Del og helhed i forholdet mellem teksten og fortolkeren.