Præsentation af nyt forslag til handicapsystem

1. Præsentation af nyt forslag til handicapsystem Chr. Larsen

2. Indhold • Handicaptabellen • Grænsen for max. handicapforskel (11 % reglen) • Samme handicapregler på 10 og 25 km? • Skal styrmandens handicap regnes med? • Firerhandicappet

3. Mit forslag i overskrifter • Justering af eksisterende handicaptabel • Baseret på eksisterende data • Betydning for resultaterne (2011) • De nuværende tophold er fortsat tophold • Tiderne ligger tættere på hinanden • Ingen fantomtider • Dette er ikke eksakt videnskab

4. Forslaget grafisk Verdensrekorder Nuværende H-system Forslag til nyt H-system

5. Hvorfor og hvordan det nuværende system bør justeres

6. Hvorfor H-tabellen bør justeres • Selv en båd med unge landsholdsroere kunne ikke vinde medalje i mix • Roere under 50 er i dag sjældne gæster på medaljeskamlerne i mixløbene • Vindertiderne i 10 km mixvirker ofte alt for hurtige i forhold til, hvor stærkt man kan ro uden handicapfradrag. • Det er kun sket 6 gange i de seneste 18 løb, at herrerne har været hurtigere end det vindende 25 km mix hold på H-tid. • I fire ud af de seks tilfælde havde det hurtigste mixhold dog også et højt handicap, så undtagelserne synes at bekræfte reglen. • Det er kun sket fire gang siden 2004, at vinderholdet i damerækken ville have kunnet slå det hurtigste 10 km mix-hold. • I alle fire tilfælde havde det hurtigste mixhold dog et højere handicap end damerne ville have haft!

7. Alderstatistik for åbne mixløb • 2011 • Medaljetagerne i 10 km mix: 55,4 år • Alle deltagere i 10 km mix: 48,1 år • Medaljetagere i 25 km mix: 51,5 år • Alle deltagere i 25 km mix: 49,9 år • 2010 • Medaljetagere 10 km mix: 52,9 år • Medaljetagere 25 km mix: 48,0 år

8. Den nuværende handicaptabel • Den nuværende H-tabel er baseret på 2000 meter rekorderne, men tabellen er på en række punkter modificeret ift. WR-dataene. • Eliteeffekten er udjævet • Forskelle • Et mere ”naturligt” forløb • Hældning i alderen 29-89:Forøget med 2 ‰ • Ligheder • Kurveafstand M/K for 29-89:Forøget med 4 ‰

9. Hvorfor vi får skæve resultater nu Tidsforskel:0,85 Tidsforskel:0,93

10. Vi skal justere handicapkurven til inriggerens accelerationskurve Langsom båd Handicap Hurtig båd Y Alder ! For at kunne opstille en mere retfærdig handicaptabel skal vi finde den korrektionsfaktor (Y), der sætter os i stand til at justere handicapkurvernes hældning samt afstanden mellem kønnenes kurver, sådan at de kommer til at passe bedre til en langsommere accelererende båd.

11. Sådan har jeg gjort

12. Metode • Formålet med analysen • At måle størrelsen på de afvigelser, som den nuværende handicaptabel forårsager • Datakilder • Eksempler • Sammenligning af robådsroning og ergometerroning • Sammenligning af roede tider og H-tider • Sammenligning af mænds og kvinders roede tider • Formål med at inddrage forskellige datakilder

13. Da landsholdet tabte • Der findes flere eksempler på, at det nuværende handicapsystem har givet resultater, som er svære at forklare på andre måder end, at der er et problem med handicaptabellen. Et af de mest åbenlyse var, da landsholdet tabte. • Ud fra eksemplerne kan man sige noget om, hvor stor en afvigelse det nuværende handicapsystem skaber. • Eksemplet med landsholdsroerne indikerer, at handicapfradraget for det vindende hold skulle sættes minimum 2,7 % op. • Men: ”Minimum” svarer her til, at landsholdet kan ro lige op med Hellerup-holdet, der vandt løbet. • Det vil svare til, at man hæver handicap 0,9 (kvinders maksimale handicap og handicappet for mænd på 60 år) med 0,02.

14. Kortbaneresultater • Tidsforskel på kortbane1000 meter på kortbane er den eneste sammenlignelige kaproningsdistance mellem mænd og kvinder i inrigger. • Omregning fra kortbane til langdistancePå 2000 meter (sammenlignelig med kortbane) er mænd 13 % hurtigere end kvinderne. På 6000 meter (sammenlignelig med langdistance) er mænd kun 11 % hurtigere. Dvs. tidsforskellen falder med 2,3% fra kortbane til langbane. I gennemsnit ror mændene distancen på 91 % af kvindernes tid. Kvindernes basishandicap på langbane: 0,91 * 1,023 ≈ 0,93

15. Kortbane 2: Kvindernes handicap i singlesculler • Tidsforskellen mellem mænd og kvinder på 2000 meter singlesculler er 8 %, dvs. kvindernes basishandicap = 0,92. • Omregnet til ”langbane” vil det give et basishandicap på 0,94. • Tidsforskellen fra 7:07 til 6:33 må have en ydelsesforskel på ca. 200 watt på vandet.I ergometer ville det blot kræve +127 watt at opnå samme forskel!

16. SPP-resultater • Der er en betydelig forskel mellem de hurtigste roede tider og de hurtigste H-tider sat med den nugældende tabel. Mulige årsager til, at der er en afvigelse: • De hurtigste H-hold kan slet og ret være dygtigere end de hurtigste R-hold (og omvendt!) • De hurtigste R-tider er ikke kun sat af unge mænd (med handicap 1,00) • Holdene skifter måske ”strategisk”, og opnår derfor en ”kunstig” tidsforbedring. • Handicapfradragene kan være for store generelt

17. En del af afvigelsen skyldes alderen hos de hurtigste rohold • De hold, der har roet de 50 hurtigste tider på hver af banerne, består ikke udelukkende af roere med handicap 1,00. • Hvor stor er afvigelsen til de hurtigste H-tider, hvis man tildeler de hurtigste, roede tider et realistisk handicap? • H-tiderne er i gennemsnit ca. 3,1 % for hurtige når de hurtigste roede tider handicapkorrigeres

18. Er de hurtigste H-hold slet og ret dygtigere?

19. Hvor meget skyldes skiftestrategi? • Derfor er det forventeligt, at H-tiderne er hurtigere end R-tiderne • Det er muligt at ændre på et holds roede tid ved at justere skiftelængden og dermed ændre fordelingen af arbejdet mellem roerne. • Et holds handicapfaktor angiver holdets relative idealtid. • Handicappet er i princippet tildelt ud fra en forventning om, at alle holdets roere ror præcis lige meget. • Ved at indføre en anden arbejdsfordeling, er det muligt at opnå en korrigeret rotid, som er hurtigere end den tildelte, relative idealtid. Dermed opnås en kunstig tidsbesparelse. • Størrelsen på den mulige, kunstige tidsbesparelse kan beregnes • Jo større handicapforskel mellem stærkeste og svageste roer, jo bedre • Jo mindre, roeren med lavt handicap ror, jo bedre er det (sandsynligvis) • Fordelen er sandsynligvis større på 10 km end på 25 km, hvor ulemperne ved assymetriske skift begynder at vise sig. • Holdsammensætningen sætter en øvre grænse. Den største teoretisk mulige besparelse er 3,7% på grund af 11% reglen.

20. Maksimal fordel ved at skifte strategisk • Holdets maksimale, kunstigetidsbesparelse = forskellen mellem gennemsnitshandicappet for de stærkeste roereog holdets nuværende handicap. • Den maksimale teoretiske fordel ved at ro med fast styrmand • To mænd (H 1,00) med en kvinde som fast styrmand (H 0,89*): • Holdets samlede handicap: 0,963 • Gennemsnitshandicap for de to stærkeste roere: 1,000 • Maksimal, kunstig tidsbesparelse: 1,000 – 0,963 = 3,7 % • Hvad betyder dobbelt rotid til mændene? • Hvis det samme hold ror med 15 minutters skift når mændene ror og 7 minutters skift når kvinden ror, falder den maksimale kunstige besparelse til 1,5 % • Maksimal tidsbesparelse for rene dame/herrehold • Et hold med f.eks. tre kvinder (H 0,89 – 0,89 – 0,88) vil i teorien kunne opnå ganske kunstig tidsbesparelse på 0,3 % hvis de ror med fast styrmand. • Hvilket de så ikke gør.

21. Sådan er skiftestrategiens betydning for SPP top 50 holdene beregnet • Typeer holdets sammensætning hvor H = herre, D = dame. Er feltet tomt, er typen ukendt. • S strat maxer skiftestrategiens maksimalt mulige betydning for det pågældende holds H-tid (holdet ror med ”fast” styrmand)S strat reeler skiftestrategiens anslåede reelle betydning baseret på holdets oplyste skiftemønster. • Sådan er mit overslag lavet: • Rene dame/herrehold: Skiftestrategi betyder intet. • Mixhold, der har oplyst, at de skifter regelmæssigt: Jeg har antaget, at der fortsat kan være en mindre gevinst ved, f.eks. at lade mandlige roere tage start og slutspurt.

22. Enkel beregning af den reelle betydning af skiftestrategi • Skiftestrategi kan maksimalt give anledning til en afvigelse på 0,8 %. • Den reelle betydning af skiftestrategi er dog væsentligt mindre. • Næsten alle hold i SPP skifter regelmæssigt, sådan at alle ror noget af turen. • Reglerne har siden 2006 været sådan, at styrmandens handicap kun tælles med, hvis alle ror. • Jeg anslår derfor, at skiftestrategi reelt kun er årsag til en afvigelse på ca. 0,1 %

23. SPP-resultater samlet konklusion • Der er en restafvigelse på minimum 2,9 % som må skyldes, at de individuelle handicapfradrag i gennemsnit er for høje. • Handicap 0,90 forhøjet med 2,9 %  ca. 0,93

24. Forskellige kilders udsagn om korrektionsfaktoren Y ved H 0,90 Singlesculler:Mindst 0,04 for lavt 1,00 Kortbaneresultater:ca. 0,03 for lavt SPP-resultater:ca. 0,03 for lavt 0,90 CPH 2010:Mindst 0,02 for lavt • Ingen af kilderne indikerer, at det nuværende basishandicap på 0,90 er korrekt eller skal sættes ned.

25. Forslag til justering at handicapkurven • Jeg vil i det følgende gennemgå mit forslag til, hvordan man ud fra målingerne kan justere handicaptabellen. • Forslaget består af to elementer: • En generel justering af handicapkurvens hældning • En generel justering af afstanden mellem kurverne

26. Justering af handicapkurvens forløb ud fra bådens reelle accelerationsevne Forslag til justering af mændenes H-kurve Vi så, at handicap 0,90 skulle sættes på med 0,03 svarende til en reduktion af handicapfradraget med 30 %. Jeg ser i første omgang udelukkende på mændenes handicapkurve, og foreslår her, at handicapfradraget for samtlige aldersgrupper reduceres med 30 % af det nuværende.[Hny = Hgl + (1-Hgl) * 0,3 ]

27. Justering af kvindernes handicapkurve • To muligheder: • Nedjustere kvindernes nuværende handicapfradrag med 30 % • Beregne kvindekurven ud fra mændenes med fast afstand (0,07)

28. Forskel i praksis

29. Kurveafstand • I det nuværende H-system er der konstant kurveafstand op til 65 år – først derefter vokser den. • Generelt lav datakvalitet ved de ældre aldersgrupper, og derfor usikkerhed om resultatet. • Hverken ergometerdata eller svømmedata giver anledning til at foreslå varierende / stigende kurveafstand. • Marathonkurverneviser ganske vist en svagt stigende afstand, men der er tydelig usikkerhed ved data for de ældste løbere. Forslag til justering af kvindernes H-kurve De fleste kilder indikerer, at kurveafstanden bør være konstant, og den sættes derfor her til 0,07. [ Hk = Hm – 0,07 ]

30. Decimaler • Jeg har vha. Excel fundet den såkaldte tendenslinje gennem 10 støttepunkter for hver kønskurve. • Denne har jeg brugt til at beregne et handicap for samtlige alderstrid med tre decimaler.

31. Konsekvenser for tabellen

32. Et par bemærkninger om metoden • Vi kan rimeligt sikkert konkludere, at det gennemsnitlige handicapfradrag er ca. 30 % for stort, men vi kan principielt ikke være sikre på, at afvigelsen er lige over hele kurven og for begge køn. • Så hvor sikre er vi egentlig på, at den rigtige løsning er at nedsætte aldershandicappet med 30 % generelt?

33. Andre handicapregler vi bør overveje at revidere

34. 11 % reglen • Argumenter for at sætte den ned til 7 % • Samme mønster som nu, dvs. at reglen afspejler den maksimale forskel mellem herrernes og damernes handicap i alderen 0 – 65 år. Det vil den også gøre, hvis vi sætter den ned til 7 %. Jeg mener dog ikke, at dette er en relevant begrundelse. • Argumenter for at sætte den ned til 5 % • Vi bør sætter denne grænse ud fra, om vi vil acceptere spekulation i skiftestrategien, eller om vi gerne vil undgå det. Uanset hvad vi vælger, har det betydning for, hvilke hold, der vil stille op. • Jeg mener, at en grænse på 5 % har den fordel, at det stadig kan være en fordel at ro med fast styrmand, hvis man er i tilstrækkelig god form, men det vil ikke som i dag partout være muligt at snyde sig til en fuldstændig gratis gevinst ved at gøre det.

35. Forskel på 10 km og 25 km? • Forskellen mellem kønnene er formentlig mindre på længere distancer, men vi ved ikke hvor meget. • Værdien af at skifte taktisk er mindre på 25 km end på 10 km. Forslag Vi kunne vælge at operere med to forskellige regler for den maksimale handicapforskel, f.eks.10 km: 5 % 25 km: 7 %

36. Handicapberegning baseret på faktisk rotid • Forslaget findes i flere varianter: • Styrmandens handicap skal kun tælles med, hvis styrmanden ror • Roernes handicap vægtes med alt efter, hvor meget de ror • Derfor mener jeg, at vi fortsat skal lade alles handicap vægte lige • I teorien kan man vha. forskellige tekniske løsninger måle, hvem der ror hvor meget, men hvor godt vil det fungere i praksis? Og hvad med prisen? • Man må ikke glemme, at der også er ulempe ved at ro uden skift, især på 25 km. • Ved at nedsætte 11 % grænsen til f.eks. 5 % skabes en situation, hvor den mulige gevinst ved fast styrmand bliver meget mindre, og hvor ulemper og fordele derfor i højere grad vil opveje hinanden. • To mænd (H 1,00) med fast styrmand vil ikke kunne få et lavere holdhandicap end 0,983. Dvs. at de maksimalt kan opnå en kunstig tidsbesparelse på 1,7 % mod tidligere 3,7% • En mand (H 1,00) og to kvinder vil ikke kunne få et lavere holdhandicap end 0,966. Dvs. at de maksimalt kan opnå en kunstig tidsbesparelse på 0,9 % mod tidligere 1,8%

37. Firerhandicappet • Jeg sammenligner nu top 50 H-tider i firer med top 50 H-tider i toer. Jeg har dog forinden korrigeret roernes individuelle handicap med det nye handicapsystem, da skævheder i det individuelle handicap ellers vil være udslagsgivende. • Hvis de toere og firere, der blev roet i, er ”normale” for deres bådklasse, bør vi fastholde firerhandicappet på 1,13. • Skiftestrategi…?