Unge – Voksne med ADHD hvordan går det dem?

1. Unge – Voksne med ADHD hvordan går det dem?

2. Hvad siger de selv om deres vanskeligheder?

3. Hvorfor er det relevant at vide?

4. Det er det fordi…

5. ADHD er ikke noget man vokser fra når man bliver 18 • Enkelte vanskeligheder er helt forsvundet. • Andre er mindre synlige, eller har ændret udtryksform. • Nogle vanskeligheder er blevet mere synlige. • Nye er kommet til.

6. Hvorfor et neuropsykologisk udviklingsperspektiv En meget stor del af de børn der har vanskeligheder svarende til ADHD, har fortsat vanskeligheder efter de er blevet 18 år.

7. På flere områder er de ikke alderssvarende udviklet, heller ikke som voksne.

8. På grund af de organisk betingede vanskeligheder, har de haft svært ved at tilegne sig alderssvarende viden og færdigheder.

9. De bør derfor vurderes ud fra et neuropsykologisk udviklingsperspektiv.

10. Primære og sekundære vanskeligheder • Ud over de primære vanskeligheder, ses ofte betydelige sekundære vanskeligheder. • Det er vigtigt at kunne skelne mellem dem og det har man erfaring med inden for børneneuropsykologien.

11. En anden væsentlig årsag….

12. Der er ingen der automatisk tager over • Det er vigtigt at de instanser der har haft kontakten til børnene og deres familier, er opmærksomme på deres behov, også efter de er fyldt 18 år.

13. At det går de voksne så dårligt skyldes bl.a. at man når at tabe dem inden de (hvis de da er så heldige) får den nødvendige hjælp. • De skal først gennem endnu flere nederlag mens de selv forsøger at klare en uddannelse, finde et job og kæmpe for at bevare det, styre økonomien, bo i egen bolig mm.

14. Undervejs ender mange i psykiatrien med bl.a. depression og angst. • De er også i højrisikogruppe i forhold til misbrugsproblemer. • Der er øget risiko for at komme i kontakt med kriminalforsorgen.

15. Det er vores ansvar • Det er vigtigt at børnene bliver ordentligt undersøgt samt at deres vanskeligheder bliver nøje beskrevet.

16. Det er uendelig meget sværere at få en neuropsykologisk udredning når man er over 18 år.

17. Den hjælp, der er behov for efter det 18. år, skal beskrives i de rapporter vi skriver før barnet bliver ”officielt voksen”.

18. Det er vigtigt at beskrive den sene modning, der følger med ADHD samt de vanskeligheder vi erfaringsmæssigt ved de får.

19. Skriv i konklusionen hvordan I forventer at barnet vil fungere som ung og voksen, ud fra de vanskeligheder der er afdækket i den børneneuropsykologiske undersøgelse.

20. Skriv hvilken hjælp der bliver behov for i forbindelse med uddannelse, arbejde, styring af økonomi, egen bolig mm.

21. Anbefal gerne konkrete foranstaltninger som en mentor, personlig hjælper, hjælp til organisering af hjemmet, økonomien mm.

22. Vi kan være med til at gøre en forskel for den unge – voksne med ADHD. • Der er ingen andre der gør det i øjeblikket. • Derfor er det vores ansvar at tænke langsigtet.

23. Netværksgruppen • Et mødested for unge og voksne med ADHD

24. Formålet var at give de unge og voksne mulighed for at møde andre med ADHD. • Samtidig med at de fik mulighed for at skabe kontakter, få venner og et socialt netværk.

25. Det startede for 4½ år siden i Epilepsiforeningens lokaler med støtte fra ADHD-foreningen. • Det blev ikke som forventet, for selv om det blev en ubetinget succes, så kom det aldrig til at fungere som jeg havde forestillet mig.

26. Det blev i stedet begyndelsen på et uendeligt projekt, der er i konstant udvikling.

27. Det blev et gensidigt projekt, hvor vi hele tiden lærer af hinanden.

28. Organiseringen • Fra afd. Øst deltog 2 mødre, der begge havde voksne sønner med ADHD. De påtog sig de praktiske opgaver, men er i dag en integreret del af møderne.

29. De er, ligesom jeg, blevet det faste holdepunkt i Netværksgruppen. • Lokalerne blev hurtigt for små og vi flyttede til Valby Medborgerhus.

30. Netværksgruppen fungerer på de unges præmisser. • Efter deres ønsker har vi indført et fast program for møderne, regler for tavshedspligt, regler for deltagelse af pårørende, talerække og ordstyrer mm.

31. Deltagerne beslutter selv hvilke emner de vil have taget op ved møderne.

32. Emnerne handler ofte om hvordan man får venner og kærester, klare uddannelse eller arbejde, styrer økonomien, organiserer ting i hverdagen som, at komme i bad, få vasket tøj, komme op om morgenen mm.

33. Der er også mange bekymringer vedr. arveligheden. • Nogen har fået deres diagnose i forbindelse med at deres barn er diagnosticeret. Andre bekymrer sig for om de kan give det videre til eventuelle børn.

34. Der er også mange bekymringer, der drejer sig om relationerne til de pårørende.

35. Vores månedlige møder er derfor blevet suppleret med 4 pårørende møder om året. • 2 møder der handler om de unge og voksne samt 2 møder hvor de pårørende får mulighed for at tale om deres bekymringer og vanskeligheder.

36. Yderligere tilbyder vi en del arrangementer, hvor deltagerne får mulighed for at træne forskellige sociale færdigheder.

37. Vi har f.eks. en årlig tur på Bakken og et jule arrangement. • Derudover har vi Bowling, Laserskydning, rundvisning på Christiania, minigolf og meget andet, som deltagerne selv er med til at bestemme. • Vi går ofte ud og spise i forbindelse med arrangementerne.

38. Vi får mange henvendelser fra mennesker, der vil vide mere om de unge – voksne med ADHD. • Ingen kommer på besøg i Netværksgruppen uden deltagernes tilladelse.

39. De sociale vanskeligheder De unge og voksne er meget ensomme • De har svært ved at få venner og kærester. • De har det ikke altid godt med deres familie. • Forældre og søskende er nærmest slidt op.

40. Vi oplever ofte, at de unge reagerer positivt på mødet med de andre i Netværksgruppen. • Når de mødes i Netværksgruppen begynder de at udvikle sig socialt.

41. Først havde vi omfattende pubertetsproblemer, hvor forældrene kom på banen, og der var indbyrdes konflikter udenfor møderne.

42. For nylig var der for første gang en begyndende snak om kønsroller.

43. De unge og voksne med ADHD kan hjælpe os til en øget forståelse • De kan fortælle os hvordan det er at have ADHD. • Hvordan de har oplevet deres barndom. • Hvilken hjælp de har, og havde behov for.

44. De unge og voksne fra Netværksgruppen siger: Vi ville ønske: • At man havde forstået hvilket kaos der altid var og stadig er inde i vores hoveder.

45. At man havde begrænset informationerne og havde opdaget, når vi ikke formåede at lytte længere • Når det der blev sagt begyndte at ”flyve” hen over hovedet.

46. At man i skolen havde set når vi mistede tråden i undervisningen, så man kunne have hjulpet os tilbage til emnet.

47. At man havde givet os lov til at afreagere når uroen i kroppen blev for meget, for så kunne vi måske have fulgt med igen.

48. At man havde givet os lov til at være anderledes, og alligevel bevare selvværdet. • At de andre børn havde vidst hvorfor vi var anderledes.

49. At vi have fået hjælp til at acceptere vores vanskeligheder. • At andre havde accepteret os som vi var.

50. At vi var blevet respekteret, selv om vi så ofte mislykkedes. • At man havde lagt mærke til, hvor meget vi gjorde for at kompensere, og hvor trætte vi blev.