1 / 45

Kom godt i mål med masterprojektrapporten Stine Heger, cand.mag.

Kom godt i mål med masterprojektrapporten Stine Heger, cand.mag. Om AKADEMISK SKRIVECENTER – de tre søjler. Undervisning  - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning  - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Download Presentation

Kom godt i mål med masterprojektrapporten Stine Heger, cand.mag.

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Kom godt i mål med masterprojektrapportenStine Heger, cand.mag.

  2. Om AKADEMISK SKRIVECENTER – de tre søjler • Undervisning - vi afholder workshops foropgave- og specialeskrivende studerende. • Vejledning - vi tilbyder individuelvejledning i skriftlig akademisk fremstilling. • Formidling - vi skriver og samler trykte ognetbaserede ressourcer om akademiskfremstilling. Læs mere om os på vores hjemmeside: skrivecenter.dpu.dk

  3. Program for masterprojektworkshops, forår 2011 Den 1. workshop (8. og 10. februar) har overskriften “Kom godt fra start” og handler bl.a. om: • rapportgenren og dens kvalitetskriterier (herunder normer for sprog) • problemformulering • undersøgelsens grundlæggende elementer (pentagon-modellen) • introduktion til struktur Den 2. workshop (22. og 23. marts) har overskriften “Kom godt i mål" og handler bl.a. om: • rapporten som ét argument (argument-modellen) • analyse • teorier, begreber og metoder • opfølgning på struktur

  4. Dagens program

  5. En god workshop kræver en aktiv sidemand I er alle meget velkomne! Men dagen i dag er en workshop med masser af aktiviteter. Den er lagt an på at du er i gang med din masterprojektrapport og indstillet på at arbejde på den, individuelt og sammen med sidemanden. Du og din sidemand får mest ud af dagen hvis I er cirka lige langt i rapportskrivningen og nogenlunde lige forberedte til i dag.

  6. Aktivitet: Status på din rapportskrivning d.d. Fortæl sidemanden hvad status er på din masterprojektrapport som proces og produkt: • Hvor langt er du? I processen? Med teksten? • Hvor forberedt er du til i dag? (Har du 1) formuleret og medbragt en foreløbig problemformulering og 2) udfyldt og medbragt en pentagon for dit masterprojekt?) Råb op hvis du og sidemanden vurderer at I er for forskellige steder i jeres rapportskrivning, og derfor har brug for at finde nye makkere. Så finder vi ud af det i fællesskab.

  7. Undersøgelsens fem grundlæggende spørgsmål 1. Undersøgelsens spørgs-mål (problemformulering): Hvad spørger du om? 5. Undersøgelsens fremgangsmåde: Hvordan spørger du? 2. Undersøgelsens faglige formål, evt. brug: Hvorfor spørger du? 4. Undersøgelsens redskaber: teori, faglige metoder, begreber: Hvad spørger du med? 3. Undersøgelsens genstand: empiri, stof, data, fænomen: Hvad spørger du til? (Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 29)

  8. Aktivitet: Status på din rapports pentagon Som forberedelse til i dag har du udfyldt en pentagon for din masterprojektrapport. Præsenter den kort for sidemanden, og fortæl: • Hvilke aha-oplevelser har du haft i arbejdet med pentagonen? • Hvilke uha-oplevelser har du haft? • Hvad har de oplevelser betydet for dit arbejde med masterprojektrapporten?

  9. POINTE #1 Tænk og tjek din masterprojektrapport som ét argument i en fortsat samtale mellem fagfæller om din undersøgelses emne.

  10. Rapporten som ét argument – et første overblik Faglig kontekst for rapportens argumentation Dokumentation Konklusion Fagligt fundament og fremgangsmåde (teori og metode) Diskussion og metodekritik (Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 303)

  11. Et argument Dokumentation Påstand Information som afsender fremsætter som direkte støtte for påstanden. Udsagn som afsender søger modtagers tilslutning til. Fælles antagelse Antagelse som afsender og modtager i forvejen er enige om, og som betyder at modtager kan acceptere påstanden på baggrund af dokumentationen. (Bearbejdet efter: Jørgensen og Onsberg 1999 s. 13-15– modellen er oprindelig udarbejdet af Stephen Toulmin i 1958)

  12. Et hverdagsargument Dokumentation Påstand (Ryg ikke hvis du er gravid.) Fælles antagelse (Man bør gøre alt man kan, for ikke at skade sit barns sundhed.)

  13. Rapporten som ét argument – de tre grundelementer Dokumentation Konklusion • Påstanden som er svaret på problem-formuleringen med evt. forbehold, fx: • resultat(er) af analyse(r) og/eller diskussion • be- eller afkræft-else af hypotese • fortolkning • vurdering • handleanvisning Fagligt fundamentog fremgangsmåde (Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 306)

  14. Aktivitet: Udfyld en argumentmodel for din rapport (1/4) • Udfyld det første element i argumentmodellen så langt du kan, så godt du kan: • Hvordan lyder din rapports konklusion d.d.? (Skriv evt. også på bagsiden af det ark du får udleveret.) • Præsenter din foreløbige konklusion for sidemanden, og fortæl hvordan den hænger sammen med din rapports problemformulering.

  15. POINTE #2 Sørg for at der er analyse i din masterprojekt-rapport, og at den danner grundlag for fx fortolkning, diskussion, vurdering, handleanvisning osv. NB! Vi er ikke færdige med POINTE #1: I rapporten som ét argument er din(e) analyse(r) oftest den vigtigste dokumentation du fremfører for din konklusion.

  16. Rapporten som ét argument – de tre grundelementer Dokumentation Konklusion • Underbygger konklusionen, typisk analyser og brug af fx: • observationer • kilder • citater • autoritetsudsagn, teorier • statistikker • forsøg • eksempler • argumenter og ræsonnementer • Påstanden som er svaret på problem-formuleringen med evt. forbehold, fx: • resultat(er) af analyse(r) og/eller diskussion • be- eller afkræft-else af hypotese • fortolkning • vurdering • handleanvisning Fagligt fundamentog fremgangsmåde (Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 306)

  17. Analysen – gør sådan (men spørg også din vejleder!) (Skov 2008 s. 35; Stray Jørgensen og Rienecker 2009 s. 66)

  18. Rapportens analyse er sjældent et mål i sig selv (Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 177– læs også s. 59-62 om Blooms taksonomi)

  19. Aktivitet: Udfyld en argumentmodel for din rapport (2/4) • Udfyld det næste element i argumentmodellen så langt du kan, så godt du kan: • Hvilken dokumentation fremfører du for din konklusion? Notér herunder stikord til din analyses indledning, jf. forrige slide om analyse: Hvad skal analysen bruges til, hvad er dens grundlag, og hvordan er den bygget op? (Skriv evt. også på bagsiden af det udleverede ark.) • Præsenter din rapports dokumentation for sidemanden, og fortæl hvordan den hænger sammen med din konklusion.

  20. POINTE #3 Betragt, brug og begrund teorier, begreber og metoder som redskaber der er styret af din problemformulering, og som derfor har en eksplicitérbar funktion i din masterprojektrapport. NB! Vi er stadig ikke færdige med POINTE #1: I rapporten som ét argument er teorier, begreber og metoder med til at sikre sammenhæng mellem din konklusion og dokumentation.

  21. Rapporten som ét argument – de tre grundelementer Dokumentation Konklusion • Underbygger konklusionen, typisk analyser og brug af fx: • observationer • kilder • citater • autoritetsudsagn, teorier • statistikker • forsøg • eksempler • argumenter og ræsonnementer • Påstanden som er svaret på problem-formuleringen med evt. forbehold, fx: • resultat(er) af analyse(r) og/eller diskussion • be- eller afkræft-else af hypotese • fortolkning • vurdering • handleanvisning Fagligt fundamentog fremgangsmåde • Sikrer sammenhæng mellem konklusion og dokumentation, sammensat af fx: • metode(r) • teorier og begreber • fagets vedtagne praksis og normer • fagets antagelser (Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 306)

  22. Teori, begreb, metode – definitioner Teori System af læresætninger (eller antagelser) inden for et fagområde som kan beskrive, forklare og forudsige fagets fænomener, og som danner forståelsesramme(r) for faget. Begreb Nøgleord (ofte hentet fra teori) som man bruger til at analysere og organisere sine informationer med. Metode Planmæssig fremgangsmåde til at indsamle og/eller bearbejde informationer (for at nå frem til et svar på et spørgsmål/en løsning på et problem). (Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 268)

  23. Teoriers mulige funktioner i rapporten • teori som grundlag for metode (analyse, kategorisering, vurdering) • teori som forklaring på undersøgelsesresultater (fortolkning, legitimering) • teori som baggrund, værdigrundlag (videnskabsteoretisk retning, “skole”) • teori som empiri (objekt for undersøgelse) – en teoretisk undersøgelse kan dog ikke stå alene i et masterprojekt; praksis skal inddrages • teori som grundlag for diskussion, sammenstilling, modstilling • teori som autoritet i sig selv (støtteargument). (Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 269)

  24. Metoders mulige funktioner i rapporten Hvert fagområde tilbyder metoder (redskaber) til alle dele af undersøgelsens faser: • til at samle informationer • til analyse og faglig beskrivelse af informationerne • til fortolkning af analyseresultaterne • til at vurdere fortolkningen • til at handle fagligt ud fra. (Stray Jørgensen og Rienecker 2006 s. 96)

  25. Metodeafsnit – hvad skal det indeholde? • Nævn undersøgelsens metode(r) – hvordan du kommer fra problemformulering til konklusion. • Redegør for sammenhængen mellem teori(er) og metode(r). • Begrund: Hvorfor lige den/dem, set ud fra dit materiale, problemformulering, tid og andre ressourcer? • Skriv hvordan du anvender metoden/metoderne i din sammenhæng. • Hvis flere metoder: Hvordan forholder de sig til hinanden? • Metodekritik indgår normalt ikke i metodeafsnittet, men evt. i et selvstændigt metodekritikafsnit sidst i rapporten – forvarsl evt. om en sådan metodekritik. (Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 288; Stray Jørgensen og Rienecker 2006 s. 96)

  26. Aktivitet: Sidemandssnak om teori og metode Fortæl din sidemand: • Hvilke teorier, begreber og metoder bruger du i din masterprojektrapport? • Og hvilke funktioner har de i forhold til din problemformulering?

  27. Aktivitet: Udfyld en argumentmodel for din rapport (3/4) Udfyld det næste element i argumentmodellen så langt du kan, så godt du kan: • Hvad er din rapports faglige fundament og fremgangsmåde? Notér herunder de teorier, begreber og metoder som du bruger som redskaber til at gennemføre din undersøgelse, fx til at indsamle og bearbejde empiri, analysere/forklare/vurdere på grundlag af osv.

  28. Opsamling: Dine spørgsmål om teori og metode Noter individuelt: • Hvilke spørgsmål om din masterprojektrapports teorier, begreber og/eller metoder savner du (stadig) svar på efter i dag? • Hvad kan du selv gøre for at få svar på dem? • Og hvad skal du evt. spørge din vejleder om for at få det?

  29. Diskussion og metodekritik i rapporten som ét argument Dokumentation Konklusion Fagligt fundament og fremgangsmåde (teori og metode) Diskussion og metodekritik • vurdering og kritik af rapportens faglige fundament og fremgangsmåde • legitimering og teoretisk back up af samme fundament og fremgangsmåde • argumenternes omfang og styrke • andre usikkerheder (Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 306)

  30. Diskussion og metodekritik (1/2) Diskussionen og metodekritikken består typisk af to elementer: • Kritik af rapportens fundament og fremgangsmåde, dvs. vurdering af og evt. forbehold for dets og dens brugbarhed til den konkrete undersøgelse • Og en særlig argumentation for hvorfor man har valgt det fundament og den fremgangsmåde på trods af at man kan forudse kritik (back up, legitimering). (Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 314)

  31. Diskussion og metodekritik (2/2) I metodekritikken specifikt ekspliciterer man typisk: Hvilke forbehold eller usikkerheder der er forbundet med metoderne, fx: • Fagligt velkendte generelle problemer ved den anvendte fremgangsmåde. • Autoritetsudsagn i form af teorier der peger på metodens begrænsning. • Specifikke problemer med metodens anvendelighed i det konkrete, foreliggende tilfælde. • Helt praktiske problemer der har været med at gennemføre undersøgelsen optimalt i forhold til de metodiske forskrifter/idealer. Hvori der kan hentes understøttelse og opbakning af metoderne, fx: • Autoritetsudsagn, hvilket i praksis ofte vil sige teorier der legitimerer eller foreskriver metoden. • Andre undersøgelser hvor den samme metode har været anvendt med succes. • Gode argumenter for metodens anvendelighed som man selv fremfører. (Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 315-316)

  32. Faglig kontekst for rapporten som ét argument Faglig kontekst for rapportens argumentation • problemformulering og -kompleks (igangsætter for argumentationen) • formål, brugbarhed (relevans af argumentationen) • faglig baggrund og/eller diskurs (sammenhæng for argumentationen) • perspektiver (fortsættelse af argumentationen) • forudsætninger og antagelser (udgangspunkt for argumentationen) Dokumentation Konklusion Fagligt fundament og fremgangsmåde (teori og metode) Diskussion og metodekritik (Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 306)

  33. Rapporten som ét argument – eksempler Faglig kontekst for rapportens argumentation Dokumentation Konklusion Fagligt fundament og fremgangsmåde (teori og metode) Diskussion og metodekritik (Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 303)

  34. Aktivitet: Udfyld en argumentmodel for din rapport (4/4) Udfyld de to sidste elementer i argumentmodellen så langt du kan, så godt du kan: • Hvordan lyder din rapports diskussion og metodekritik? (Og herunder: Hvilke forbehold eller usikkerheder er der forbundet med din(e) metode(r)? Hvilken understøttelse og opbakning af den/dem kan du fremføre?) • Hvilken faglig kontekst er din masterprojektrapports argumentation indlejret i?

  35. Tjekliste til rapporten som ét argument • Er der sammenhæng mellem problemformuleringen og konklusionen, dvs. er det spørgsmål du stiller, afstemt med det svar du giver? • Er argumentet begrundet, dvs. fremfører du dokumentation for hovedpointerne i din konklusion? • Er argumentet pålideligt, dvs. har du med udgangspunkt i teorier og metoder udført analysen således at de analyseresultater du kommer frem til, er sandsynlige? • Er argumentet troværdigt, dvs. er rapportens faglige fundament og fremgangsmåde (teori og metode) alment accepteret på dit fag? • Er argumentet (og dets dele) relevant(e), dvs. er konklusionen svar på en faglig mangel på viden, og fungerer rapportens dokumentation samt faglige fundament og fremgangsmåde som støtte for konklusionen? • Er diskussionen og metodekritikken kritisk både i forhold til din undersøgelses metode(r) og dens indhold, dvs. resultater? • Er argumentet afbalanceret, dvs. er konklusionen afstemt i forhold til omfanget/arten af dokumentationen samt den kritik og de forbehold som diskussionen og metodekritikken rejser? (Bearbejdet efter: Skema fra Akademisk Skrivecenter, KU.)

  36. POINTE #4 Tag udgangspunkt i den videnskabelige standardstruktur når du strukturerer din masterprojektrapport, og tilpas den evt. ud fra din problemformulering.

  37. Aktivitet: Fra problemformulering til disposition Notér din problemformulering på et stykke papir, og lav med den i tankerne et foreløbigt udkast til din rapports disposition: • Hvilke afsnit skal (nødvendigvis) med for at svare på din problemformulering? • Hvor meget skal de fylde (ca.)? • Og hvilken rækkefølge skal de komme i? (Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 1999 s. 239)

  38. Den videnskabelige afhandlings standardstruktur • observation af et “problem i verden" • problemformulering, et relevant fagligt spørgsmål • metode, fremgangsmåde til løsning • teori (forklaringsmodel) som kan forklare og begrunde metode • indsamling af data • behandling, analyse af data • resultat(er), løsning(sforsøg) • vurdering, diskussion af metoden og resultater (løsning) • konklusion i forhold til problemformuleringen • perspektivering, relevans i faget og “i verden”. (Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 162-163)

  39. Aktivitet: Din rapports struktur vs. standardstrukturen Sammenhold dit udkast til en disposition for din rapport med den videnskabelige standardstruktur som den fremgår af strukturskemaet: • Hvilke punkter i standardstrukturen er evt. ikke med i din disposition? Skal de tilføjes, eller kan du begrunde hvorfor de ikke skal med ud fra din rapports fokus og formål? • Hvilke punkter i din disposition er evt. ikke med i standardstrukturen? Skal de udelades, eller kan du begrunde hvorfor de skal med ud fra din rapports fokus og formål? Udfyld løbende strukturskemaet: Streg i venstre kolonne irrelevante punkter i skemaet, og tilføj punkter der evt. mangler i forhold til din rapports fokus og formål. Noter i højre kolonne i punktform hvad de enkelte dele skal indeholde.

  40. Struktur Indledning, opgavespørgsmål Teori og metode Undersøgelse Diskussion Konklusion, opgavesvar Perspektivering Argumentation Faglig kontekst Fagligt fundament og fremgangsmåde Dokumentation Diskussion og metodekritik Konklusion (med forbehold) Faglig kontekst Sammenhæng mellem struktur og argumentation Rapportens strukturelementer udfyldes altså af argumentmodellens elementer – og omvendt. Det betyder at dit stofs placering i argumentmodellen svarer til en placering i standardstrukturen. (Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 323-324; Stray Jørgensen og Rienecker 2006 s. 114-115)

  41. Aktivitet: Din rapports struktur og argumentation Sammenhold det strukturskema og den argumentmodel du har udfyldt: • Indeholder dit strukturskema og din argumentmodel (stort set) det samme stof? • Er der overensstemmelse mellem den funktion i argumentmodellen du har tildelt de forskellige dele af dit stof, og den placering i strukturskemaet du har givet dem? Hvis svaret i nogle tilfælde er nej, så overvej om der er stof i strukturskemaet – og dermed i din foreløbige disposition – der skal udelades eller flyttes.

  42. Aktivitet: Indholdsfortegnelsen i din rapport d.d. Præsenter dit strukturskema for sidemanden, og få en tilbagemelding på om der i forhold til at svare på din problemformulering er: • nødvendige afsnit der bør tilføjes, eller unødvendige afsnit der bør udelades? • afsnit der skal fylde mere eller mindre? • afsnit der skal flyttes?

  43. Opsummering: Dagens fire vigtigste pointer • Tænk og tjek din masterprojektrapport som ét argument i en fortsat samtale mellem fagfæller om din undersøgelses emne. • Sørg for at der er analyse i din masterprojektrapport, og at den danner grundlag for fx fortolkning, diskussion, vurdering, handleanvisning osv. • Betragt, brug og begrund teorier, begreber og metoder som redskaber der er styret af din problemformulering, og som derfor har en eksplicitérbar funktion i din masterprojektrapport. • Tag udgangspunkt i den videnskabelige standardstruktur når du strukturerer din masterprojektrapport, og tilpas den evt. ud fra din problemformulering.

  44. Kontakt AKADEMISK SKRIVECENTER Kontakt os • hvis du har spørgsmål til dagens workshop eller vores workshops i øvrigt • hvis du har brug for individuel skrivevejledning for at komme videre i din rapportskrivning • hvis du er interesseret i de ressourcer - opgaveeksempler, bøger, hæfter og lignende - som vi skriver og samler om akademisk fremstilling. Skriv til: skrivecenter@dpu.dk Ring på: 88 88 94 85 Eller kig forbi: lokale A406a (på DPU i København) Åbningstider: tirsdag kl. 14-17, torsdag kl. 9-17 og fredag kl. 9-13.

  45. Anvendt litteratur • Jørgensen, Charlotte; Onsberg, Merete (1999): Praktisk argumentation. København: Ingeniøren|bøger. • Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (2006): Den gode opgave. 3. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. • Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (1999): Opgaveskrivning på videregående uddannelser – en læreRbog. Frederiksberg: Samfundslitteratur. • Skov, Signe (2008): Bundne opgaver – hjemmeopgaver og eksamensopgaver på videregående uddannelser. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. • Stray Jørgensen, Peter; Rienecker, Lotte (2009): Studiehåndbogen – for studiestartere på videregående uddannelser. Frederiksberg: Samfundslitteratur. • Stray Jørgensen, Peter; Rienecker, Lotte (2006): Specielt om specialer – hovedsageligt om hovedopgaver – koncentreret om kandidatafhandlinger. 3. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur.

More Related