1 / 12

Musiksociologi- og kulturstudier

Musiksociologi- og kulturstudier. 05.03.14 Opsummering af centrale emner i populærmusikstudier Vejledning. Diskussion. Middleton: “Locating the People. Music and the Popular”, Clayton, Herbert & Middleton (ed.):  The Cultural Study of Music, ( Routledge , New York, 2012), s . 275-87.

hova
Download Presentation

Musiksociologi- og kulturstudier

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Musiksociologi- og kulturstudier 05.03.14 Opsummering af centrale emner i populærmusikstudier Vejledning

  2. Diskussion Middleton: “Locating the People. Music and the Popular”, Clayton, Herbert & Middleton (ed.): The Cultural Study of Music, (Routledge, New York, 2012), s. 275-87

  3. Moore (2002) Autenticitet: • Et spørgsmål om fortolkning, der skabes og forhandles inden for en kulturel og historisk position. • En konstruktion, der skabes, når man lytter til musik. Et spørgsmål om hvem, ikke hvad. Teori om former for autenticitet: Førstepersonsautenticitet. Andenpersonsautenticitet. Tredjepersonsautenticitet. Sådan bruger du Moores begreber: Spørg ikke hvad, men hvem der tilskrives autenticitet? Er det kunstneren, en ”anden”, eller publikum? Autenticitet ligger ikke immanent i musikken, men i de værdier publikum tillægger den.

  4. Rock og autenticitet, (Keightley 2001) ”Authenticitycanbethought of as the compassthat orients rock culture in its navigation of the mainstream.” (s. 131) AutentiskUautentisk Ægte følelser Uoprigtig Ukorrumperet Kommerciel Originalitet Kopi Kunst Pop/mainstream Seriøs (episk, tragisk) Useriøs (komisk, overfladisk) God=”sand” God=høje salgstal Individ/subkultur Massekultur Stærk autor Masseproduktion ”Unplugged” Afhængig af teknologi Etc. Etc.

  5. Autenticitet og performativitet Auslander: Liveness. • Implosion i en medialiseret verden. • ”Anxiety of liveness” Kroppen.

  6. Tekstgennemgang ved Nønne Middleton: “Pop, rock and interpretation”, Frith et al. (red.): The Cambridge Companion to Pop and Rock, (Cambridge University, Cambridge, 2001), s. 213-25

  7. Subkulturer Sammenhæng mellem klasse, kultur og subkultur: Hebdige (1979): Subkulturer er et resultat af sociale omstændigheder/oplevelser. Subkulturer er ofte i opposition til dominerende kultur. Men subkulturen optages ofte i den dominerende kultur (undergrund -> mainstream) vha. masseproduktion af subkulturel stil (mode, musik etc.) og ideologisk inkorporering (modkulturens værdier optages/omformuleres af dominerende kultur. NB. Denne udviklingsmodel er ikke altid lige rigtig, men det er værd at bemærke, at den findes ikke desto mindre ofte findes hos de unge i subkulturen selv. (Longhurst 2007, s. 215)

  8. Subkultur som begreb Clarke et al. (1976), s. 35ff: Subkulturer: • Erobrerplads • Kulturelt rum • Tid(srum) • Fysisk rum • “Rhythms of interchange” (relationermellemmedlemmer). • Omdrejningspunkter • Socialeregler • Skabergruppeidentitet • Stil • Antagerogomformerprodukter/objekter. • Fremstidssyn/ideal • Forsøgpå en løsningpå den oplevedekonflikt (NB. Kan forhandles, men ikkeløsesgennemsubkultureren. Løsningerneerforestillede.) • Forskellighed (til en vis grad). Isærift. alder.

  9. Kritik af Birmingham-skolens syn på ungdomssubkulturer Bennett: Hvis subkultur-teori er blevet kritiseret så meget, hvorfor fortsætter vi så med at bruge begrebet ”subkultur”, når vi skal beskrive sammenhængen mellem ungdom, musik og stil? Læs mere hos Bennett (1999) Clarke (1990) som opsummeret i Longhurst (2007), s. 222; og Bennett (1999), s. 601-03: • Upræcis ift. strukturel placering af subkulturer og problemløsningers natur i subkulturer. • Subkulturer viser affinitet med oprindelseskulturer (”parentculture”) gennem forbrug, kunne det omvendte (at de konstruerer en modkulturel identitet) ikke være tilfældet? • Næsten ingen forklaring på subkulturelle stilarters oprindelse. • ”Rigid analyse”/essentialisme, ingen hensyn til variationer i hver enkelt subkultur. • Kun lidt opmærksomhed på hvordan individer bevæger sig ind og ud af subkulturer; og individets handlinger anses for determinerede af klasse og (sub)kultur. • Der er en tendens til at bevæge sig ”baglæns”, fra subkultur til klasse. Det fører til at den enkelte subkulturer ”fastfryses”. • Der er en dikotomi mellem subkulturer og andre unge mennesker. • Manglende fokus på piger og kvinders roller i subkulturer og evt. egne subkulturer. • Mange mainstreamkulturer kan anses for at være subkulturer (f.eks. heavy). • Medierne er aktivt medskabende ift. subkulturer. (Jf. Thorton). • ”Subkultur” er blevet et alt for bredt og dermed udefinerbart begreb. Derfor: Mere hensyn til a) subkulturers dynamik, b) sammenligning med ungdomskultur som helhed, og c) et mere nuanceret syn på hvordan stiltræk konstitueres/konstrueres.

  10. Subkulturel kapital Thornton (1995): • Inspireret af Bourdieu • Autenticitet og hipness • Mediernes rolle i skabelsen af subkulturel identitet.

  11. Tekstgennemgang ved Stefan Weinstein: “Art versus Commerce: Deconstructing a (Useful) Romantic Illusion”, Kelly & McDonnell (red.): Stars Don’t Stand Still in the Sky: Music and Myth, (Routledge, London, 1999), s. 56-69

  12. Vejledning

More Related