Lovbestemt mindsteløn Baggrund, teknik og behov

1. Lovbestemt mindstelønBaggrund, teknik og behov Klaus Pedersen FAOS SKA

2. Arbejdsmarkedsregulering – lov eller aftale • Formål med mindsteløn • Teknik • Behov • Alternativer • Diskussion effektivitet og alternativer? SKA

3. Formålet • Imødegå social dumping • Imødegå generelt nedadgående lønpres • Begrænse at løn bliver konkurrenceparameter • Imødegå social turisme • Reducere (ekstrem) ulighed • Etablere og forvalte relationen til sociale ydelser • Skabe adgang for udsatte grupper (unge, ældre, handicappede) • Udbrede resultater af autonom arbejdsmarkedsregulering SKA

4. Mindsteløn – lov eller aftale • AFTALE • Forhandlingsmulig/ikke-forhandlingsmulig • Mindre forventningssikring • Regulering er ”kvasiretlig” • Kollektive rettigheder • Legitimitet (historie/frivillighed/medlemstal/funktionalitet) • Generel høj refleksivitet og kompleksitet • Sociale forhold • Økonomi • Politik • Godt grundlag for at regulere i høj kompleksitet af stedlige, sociale og tidslige forhold • LOV • RET/URET • Høj grad af forventningssikring • Retssikkerhedsgarantier • Rule of law, retlig metode, magtfordelings, ligeb. etc. • Individuelle rettigheder • Legitimitet (demokrati/konstitution/tvang) • Lav refleksivitet ift. omgivelser • Dog hensyn til politik, økonomi og administration • Generelt lav refleksivitet ift. omgivelser – bundet til social, stedlig og tidslig kontekst Uenighed Luhmann Teubner om rettens muligheder under krise

5. Teknik – de tre hovedmodeller • Almengjort mindsteløn • Kodificeret aftale • Individuel rettighed • Kooperativ beslutning • Bottom-up proces • Forudsætter ofte 50 pct. dækning • Partikulær • Midlertidig • Kooperativt adm. • Lav selvreference • Høj refleksivitet • Aftale-anvender-retten • Norge, Finland, Østrig, Slovenien og Tyskland • Lovbestemt mindsteløn • Lovbestemt sats • Individuel rettighed • Politisk beslutning • Top down • Retligt grundlag • Generel • Permanent • Offentlig adm. • Høj selvreference • Lav refleksivitet • Dog økonomi og adm. • Politik-anvender-retten • Hele EU, ekskl. Sverige, Danmark, Norge, Finland, Slovenien, Østrig og Tyskland • Aftalebestemt mindsteløn • Partsautonomt fastsat • (normalløn/minimalløn • Kollektiv rettighed • Bottom-up genereret • Forudsætter medlemstilslutning • Permanent • Partsadministration • Høj kompleksitet • Mange løndele • Store forskelle mellem OK • Høj selvreference • Høj refleksivitet • Autopoetisk socialt system • Sverige og Danmark SKA

6. Regulering af mindsteløn i EU-landene + Norge • Lov om mindsteløn og almengyldige overenskomster: • Belgien, Tjekkiet, Estland, Frankrig, Grækenland, Ungarn, Letland, Litauen, Holland, Polen, Slovakiet, Slovenien, Spanien. • Lov om mindsteløn, men uden almengyldige overenskomster: • Bulgarien, Irland, Storbritannien, Malta, Rumænien, Cypern. • Ingen lov om mindsteløn, men har almengyldige overenskomster: • Østrig, Italien, Finland, Tyskland, Italien, Norge. • Uden såvel lov om mindsteløn som almengyldige overenskomster: • Danmark, Sverige ? ? ? ? ? KP

7. Behov i forhold til danske og udenlandske udsatte grupper • Interne outsidere: • Midlertidig og permanent ekskluderede: 500.000 – 700.000 personer (BM nøgletal) • Ikke overenskomstdækkede ca. 15 pct. (FAOS, 2005) • Ikke organiserede 39 pct. – faldet fra 27 pct. i 1995 (FAOS, 2010) • Ikke a-kassemedlemmer 26 pct. – faldet fra 21 pct. i 1994 (FAOS, 2010) • Underrepræsenterede: unge, indvandrere, efterkommere og lavt uddannede (FAOS, 2010) • Det dobbelt fravalg 16,7 pct. – 13,4 pct. i 1994 (FAOS, 2010) • Interne gråzone: • Sort arbejde 153 mio. timer/år – 80.000 helårspersoner (Rockwoolfonden 2005) • Out-sourcet selvstændige enkeltmandsvirksomheder – særligt transport, byggeri og industri • Vikarbureauer – vokset fra 1- 2 pct. af arbejdsstyrken (FAOS, 2007, AE 2007) • Eksterne outsidere • Udenlandsk arbejdskraft – særligt nye medlemslande og Tyskland • Særligt udstationerede • Enkeltmandsvirksomheder • Vikarer SKA

8. Behov i forhold til udenlandsk arbejdskraft Tilgang af udenlandsk arbejdskraft fra nye EU-lande og Tyskland. Fra 1. kvartal 2004 til 2.kvartal 2010. Angivet i antal personer. Bestand af udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Antal udenlandske borgere med opholdsgrundlag til erhverv i Danmark. Angivet i antal personer. Kilde: Jobindsats.dk. Baseret på tal fra Udlændingeregisteret, Statsforvaltningernes register over udenlandske borgere, CPR-registeret. Personer mellem 16 og 70 år indgår i opgørelserne. Tabellen viser antallet af meddelte arbejdstilladelser og opholdsbeviser til arbejde og selvstændig erhvervsdrivende. Tilgangen af udenlandske borgere omfatter personer, der i den valgte periode har fået meddelt arbejdstilladelser og opholdsbeviser. Det bemærkes, at tallene for visse nationaliteter kan afvige fra tal offentliggjort af Udlændingeservice pga. forskelle i kategorisering. Kilde: Jobindsats.dk. Tabellen omfatter udenlandske borgere, der har fået opholdsgrundlag fra 1. januar 2004 og frem, og som i den valgte periode har en skattepligtig A-indkomst fra samme virksomhed på minimum kr. 1.000 pr. måned, hvoraf der er betalt arbejdsmarkedsbidrag. Inkluderet i tallene er kategorien "øvrige ophold til erhverv", der viser personer med familiemæssig tilknytning til personer med opholdstilladelse til erhverv, personer med tilstrækkelige midler samt personer, der har opholdsgrundlag som folkepensionister. Kategorien "øvrige ophold til studier" er derimod ekskluderet. Kategorien indeholder personer, der har opholdsgrundlag som au pair, til humanitært arbejde, religiøse forkyndere, personer med familiemæssig tilknytning til personer med opholdstilladelse til studie, samt studerende fra de nye EU-lande, der har arbejdstilladelse i Danmark. KP

9. Østarbejdere og tyskere som forbliver Bestand af udenlandsk arbejdskraft fra nye EU-lande og Tyskland, fordelt på brancher. Fra 1.kvartal 2008 til 2. kvartal 2010. Angivet i antal personer. Kilde: Jobindsats.dk. KP

10. Udstationerede – uvist - Bestand af udstationerede (RUT) i Danmark. Fra 2.kvartal 2008 til 2. kvartal 2010. Angivet i antal personer. Indleverede attest E101 – fritagelse fra social sikring i Danmark Tilgang 1.7.2005 – skøn 2010 Kilde: Jobindsats.dk. Kilde: Pensionsstyrelsen, International Social Sikring., attest e101 - 44.000 arbejder i Danmark uden fast ophold!Avisen.dk, juli 2010 KP

11. Behov – rammer/grundlag • Kvantitativt • Normen i EU er lovbestemt mindsteløn (25 ud af 27 medlemslande) • Grænseoverskridende aktører vanskelige at integrere • 5 – 15 pct. udl. Tjenesteydere overenskomstdækkede (FAOS, 2008) • Maks. 10 pct. udstationerede (FAOS, 2007, 2008) • 73 pct. af de udl. arbejdstagere ikke kontaktet af fagforening (FAOS, Polonia, 2009) • NMS 60 pct. af EU-15 BNP/indb. (WTO, 2004) • NMS samme BNP som EU-15 i 2030 (Goldman Sachs, GEP no.: 173) • Polske lønninger 30 pct. lavere end i Danmark (Eurofound, ”Industrial developments in Europe, 2006) • EU-Kommissionen satser på tjenesteydelser som vækstdynamo (70 pct. MS, 4 pct. EU) • Kvalitativt • Lovgivning – prioriteret retsakt • Øget arbejdsmigration grundet lempede opholdsbetingelser • Øget adgang til sociale ydelser • Begrænset adgang til konflikt (art. 56 EUF, Laval- og Viking-dommene) • Begrænset adgang til at stille krav (USD, Viking, Laval, Rüffert og Luxembourg) • Laval-konflikter • Specialiserede overenskomster – tilpasning vanskelig • Håndhævelse – ligebehandling - inddrivelse

12. Behov - Vilkår • Lønnen i Danmark er meget høj/høj – mere end 50 pct.(FAOS, Polonia, 2009) • Polakker tjener i gennemsnit 116 kr. timen mod danskere 169 kr. (FAOS, Polonia, 2009) • Polakker i byggeriet tjener 112 kr./t, Danskere 163 kr./t(FAOS, Polonia, 2009) • Østarbejdere i byggeriet får kun minimallønssatsen (FAOS, Polonia, 2007) • Udlændinge i landbruget får ikke tillæg svarende 20 pct. mindre løn (FAOS, 2007) • Østarbejder i landbruget tjener 9-15 pct. mindre end danskere (Rockwool, Jensen, 2007) • Transport –eksempel på cabotage-kørsel hvor østeuropæere for 300 euro/mdr. (interview, 3F, FAOS, 2007) • ”Vi besøgte 30 byggepladser, en tredjedel af arbejderne var udlændinge. De forklarede at de fik 130 kr. i timen. Det lød som noget de var blevet pålagt at sige…..” (3F’s Nyhedsbrev uge 43) SKA

13. Behov - arbejdsmarkedspåvirkning Kilde: FAOS, Hansen og Andersen, 2007

14. Nyheder Praktikanter fra Ukraine formidles via Workforce.dk 29/10 2010 kl. 09:15  Krav til praktikanter En udlænding kan få op ... Rengøring til erhverv og private kun 125 kr. pr. time! 27/04 2010 kl. 22:13 Workforce.dk tilbyder som noget nyt også rengør ... Workforce søger sælgere! 02/03 2010 kl. 16:59 Vi søger sælgere til opsøgende salg overalt i D ... V Workforce.dk formidler billige udenlandske vikarer, billig udenlandsk arbejdskraft og billige udenlandske håndværkere til privatpersoner og virksomheder overalt i Danmark og i EU.Workforce.dk tilbyder Danmarks billigste arbejdskraft, Danmarks billigste håndværkere og Danmarks billigste vikarer. Landbrugsvikar, rengøringsvikar, lagervikar, gartnervikar m.m. fra kun 80 kr. pr. time. Vores priser på dygtige uddannede polske håndværkere er kun 125 kr. pr. time og vi tilbyder også fast pris på din opgave. Mangler du en billig tømrer, billig maler eller en billig murer eller andet, så kontakt os for et godt og gratis tilbud. Vores håndværkere er faguddannede og har stor erfaring med byggeri og renoveringsopgaver i Danmark.Workforce.dk er danskejet og via vores egne selskaber og netværk i Polen, Litauen og Rumænien, tilbyder vi vikarer fra 80 kr. pr. time og polske håndværkere, certificerede polske håndværkere, litauiske håndværkere og rumænske håndværkere til meget lave priser! Workforce tilbyder også vikarer til andre brancher og vi har et stort og godt netværk i Østeuropa.Workforce.dk var blandt de første som tilbød udenlandsk håndværkerformidling og idag er vores gamle konkurrenter enten gået konkurs eller er ikke længere aktive.Derfor er det vigtigt at vælge et firma som har det rigtige netværk og kendskab til regler. Vi tilbyder også dansk byggeledelse. Hvorfor betale 350 til 450 kr. i timen for en håndværker? via os får du dygtige håndværkere til 125 kr. pr. time!

15. Østeuropæere uden overenskomst og til usædvanlig løn!? SKA

16. Kilde: 3F-Nyhedsbrev, 3F.dk, 1. nov. 2010 (vores fremhævning) - Vi skal ikke have politikerne til at blande sig i vores overenskomster, og vi skal ikke opgive den danske aftalemodel, lyder den kontante afvisning fra Peter Hougård Nielsen, formand for Byggegruppen i 3F og paraplyorganisationen BAT. Malerne vil almengøre overenskomster Malerforbundet står ganske alene med krav til politikerne om at få lovgivning om at visse dele af overenskomsterne - for eksempel løn. Af Torben Kragh, Fagbladet 3F, torben.kragh@3f.dk Som det første LO-forbund bekender Malerforbundet sig nu åbent til at gøre de danske overenskomster almengyldige. Det vil sige, at overenskomster - eller dele af en overenskomst, for eksempel løn - ophøjes til lov. Initiativet skal imødegå undergravning af danske overenskomster fra især udenlandsk arbejdskraft.Malerforbundet har på sin kongres i denne uge sendt en opfordring til politikerne om hurtigst muligt at undersøge mulighederne og konsekvenserne af en eventuel fremtidig almengøring af visse overenskomster.Alternativet er, mener malerne, en byggebranche "i et sandt kaos af underbetalte, ufaglærte og uorganiserede fremmedtalende bygningsarbejdere, der knap kan tjene til dagen og vejen", som det hedder i en udtalelse, som kongressen vedtog enstemmigt.Forstår ikke frygten for lovgivning Malernes formand Jørn Erik Nielsen mener, at der ikke er nogen vej uden om almengøring, hvis man skal have fair konkurrence i byggebranchen.- Jeg forstår ikke den frygt, som nogle giver udtryk for. Jamen, for pokker, vi har jo masser af lovgivning på arbejdsmarkedet allerede, sagde han.Malerne understreger, at en almengøring ikke må begrænse mulighederne for faglige aktioner for at tegne overenskomst. Malerne står ganske alene Malerforbundet står ganske alene i dansk fagbevægelse med sit synspunkt.- Vi skal ikke have politikerne til at blande sig i vores overenskomster, og vi skal ikke opgive den danske aftalemodel, lyder den kontante afvisning fra Peter Hougård Nielsen, formand for Byggegruppen i 3F og paraplyorganisationen BAT.- Derimod skal vi forlange af politikerne, at myndighederne lever op til deres ansvar for at sikre lige vilkår på det danske arbejdsmarked. Det drejer sig blandt andet om at få RUT-registret til at fungere og om bedre kontrol med at der betales moms og skat, siger Peter Hougård.Arbejdsgiverorganisationen Danske Malermestre er enig med Malerforbundet. Jørn Erik Nielsen foreslår derfor, at de to parter kunne blive forsøgsorganisationer. KP

17. Alternativer • Styrke den partsautonome model • Forenkle - udbrede • Integration – ekstern og intern • Håndhævelse – registrering – ressourcer – inddrivelse • Supplere den partsautonome model • Partikulær almengøring • Godstransportbevilling • ILO 94 • Overgangsordningen • Laval-loven • Direktiv implementering • Kædeansvar – øget myndighedsindsats • Ændre EU-retten • Social protokol • Ændre USD (ECtHR, ILO, Charter Grundlæggende rettigheder) • Transnationale overenskomster

18. Behov – reel påvirkning – over tid? Antal borgere fra nye EU-lande. Fra 2006 til 2010. Angivet i antal personer. • Polakker med længst ophold er mest utilfredse med arbejdsopgaver (Polonia, 2009) • Flexicurity – stor jobomsætning • 29 pct. af polakker havde skiftet job for at få bedre løn (Polonia, 2009) • 27 pct. modtaget sprogundervisning (Polonia, 2009) • 73 pct. ikke været i kontakt med en dansk fagforening (Polonia, 2009) • Fald i løn for lavt kvalificerede – skøn 5,5 pct. (Rockwool, 2008) • Danskere fået job med højere kvalifikationskrav i landbruget (Rockwool, 2007) KP

19. Social dumping – OK-2010 resultaterne • Branchetilpassede løsninger • Byggeriet • Adgang til organisationsmøde inden 48 timer • ’Arme-og-ben virksomheder’ = omgåelse af overenskomsten • Udvalg nedsættes vedrørende social dumping (udenlandsk arbejdskraft) • Transporten • Adgang til lønoplysninger mhp. at modvirke løndumping • Anmodning om møde – ikke OK-dækket underleverandør til DI-medlemsvirksomhed • Politisk samarbejde i forhold til social dumping • Fælles opfordring til kontrol + sanktioner vedr. EU’s cabotagebestemmelser • Fælles opfordring til skærpet kontrol med godskørselstilladelser • Industrien • Anciennitetskrav til pension; fra 9 til 2 måneder