1 / 24

Vendsyssel-projektet

Vendsyssel-projektet. Geologiske tolkninger af den geofysiske kortlægning Peter Sandersen, Grontmij | Carl Bro Flemming Jørgensen, GEUS Nicolaj K. Larsen, Lunds Universitet Joakim Westergaard, Orbicon Esben Auken, Geologisk Institut, AU. Samarbejde. Projektgruppen

hector-garza
Download Presentation

Vendsyssel-projektet

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Vendsyssel-projektet Geologiske tolkninger af den geofysiske kortlægning Peter Sandersen, Grontmij | Carl Bro Flemming Jørgensen, GEUS Nicolaj K. Larsen, Lunds Universitet Joakim Westergaard, Orbicon Esben Auken, Geologisk Institut, AU

  2. Samarbejde Projektgruppen • Esben Auken, Geologisk Institut, AU • Flemming Jørgensen, GEUS • Karen Luise Knudsen, Geologisk Institut, AU • Charlotte Krohn, tidl. Geologisk Institut, AU, nu Grontmij | Carl Bro • Christian Kronborg, Geologisk Institut, AU • Nicolaj Krog Larsen, tidl. Geologisk Institut, AU, nu Lunds Universitet • Hanne Birch Madsen, tidl. MC Aalborg/Nordjyllands Amt, nu Rambøll • Anne Mette Nielsen, tidl. Nordjyllands Amt, nu GEUS • Peter Sandersen, tidl. Watertech, nu Grontmij | Carl Bro • Joakim Westergaard, tidl. Geologisk Institut, AU, nu Orbicon

  3. Publikationer • Miljøcenter Aalborg 2009. Kortlægning af geologi og grundvand i Vendsyssel. Dansk afrapportering (I trykken). • Knudsen, K. L. & Larsen, N. K. 2009.Marine glacial and interglacial stratigraphy in Vendsyssel, northern Denmark: foraminifera and stable isotopes. Boreas, accepted. • Krohn, C. F., Larsen, N. K., Kronborg, C., Nielsen, O. B., & Knudsen, K. L. 2009.Litho- and chronostratigraphy of the Late Weichselian in Vendsyssel, northern Denmark with special emphasis on tunnel valley infill in relation to a receding ice margin. Boreas, accepted. • Larsen, N. K., Knudsen, K. L., Krohn, C. F., Kronborg, C., Murray, A. & Bjørslev, O. B. 2009a.Late Quaternary ice sheet, lake and sea history of northern Denmark, Southwest Scandinavia – a synthesis. Boreas, accepted. • Larsen, N. K., Krohn, C. F., Kronborg, C., Nielsen, O. B. & Knudsen, K. L. 2009b.Lithostratigraphy of the Late Saalian to Middle Weichselian Skærumhede Group in Vendsyssel, northern Denmark. Boreas, accepted. • Sandersen, P. B. E., Jørgensen, F., Larsen, N. K., Westergaard, J. H. & Auken, E. 2009.Rapid tunnel-valley formation beneath the receding Late Weichselian ice sheet in Vendsyssel, Denmark. Boreas, accepted.

  4. Datatyper • TEM • 40x40 TEM • SkyTEM • Boringer • Ældre boringer • Nye boringer • Borehulslogging • Gamma • Resistivitet • Analyser af sedimentprøver • Lithostratigrafi • Biostratigrafi (foraminiferer) • Dateringer (C14, OSL)

  5. Kortlægningsstrategi Geofysik • SkyTEM mellem eksisterende kortlægninger (mellem OSD) • SkyTEM som supplement i områder med tynd TEM-dækning • Kortlægningen blev foretaget á to omgange (testlinie) Boringer • Boringer strategisk placeret ud fra SkyTEM-kortlægningen • Detaljerede oplysninger om lagserien helt ned til kalken • Sedimentprøvetagning (lithostratigrafi, biostratigrafi, dateringer) • Borehulslogging for at få detaljerede oplysninger om lagserien • Pejlinger, vandprøver m.v.

  6. TEM-kortlægningen • Ældre TEM-kortlægninger fra før 2005 (blå) • SkyTEM • TEM40 • HMTEM • I alt ca. 5.800 sonderinger • Ny SkyTEM 2005 (rød) • I alt 1.250 km produktionsdata svarende til ca. 9.050 SkyTEM modeller

  7. Boringer • Ældre boringer (sort) • Nye boringer (rød)

  8. Kombination af TEM og logging • Hvad er det for en lagserie SkyTEM-kortlægningen viser? • Boringerne giver spredte punkt-observationer med stor geologisk detalje • TEM giver fladedækkende kortlægning med lille geologisk detalje • Kombinationen af TEM og boredata muliggør geologisk tolkning i rummet mellem boringerne

  9. Litho- og biostratigrafi Krohn et al. 2009, Larsen et al. 2009b, Knudsen et al. 2009

  10. TEM og resistivitetslogs

  11. Kote +50 til +10 m • Generelt høje modstande • Spredte områder med lavere modstande

  12. Kote +10 til -30 m • Generelt høje modstande • Områder med lave modstande breder sig (isrande) • Begravede dale begynder at træde frem

  13. Kote -30 til -70 m • Lave modstande begynder at dominere nedefter • Begravede dale står tydeligt frem • Dalene ved Hjørring forsvinder

  14. Kote -70 til -110 m • Lave modstande er helt dominerende • Begravede dale står tydeligt frem mod de lave modstande • Den dybe del af lagserien kan typisk ikke opløses i TEM

  15. Den rumlige geologi • Overordnet 3-deling af lagserien ud fra formationernes modstande og lithologien. • Tydelig grænse mellem de øverste højmodstandslag og lavmodstandslagene herunder • Den dybe del af lagserien kan generelt ikke opløses i TEM pga. overliggende lerlag og salt porevand • Stedvist er lavmodstandslag fra Skærumhede Gruppen presset op i bakkerne (Sæby og nord for Hjørring) • De begravede dale fremstår som højmodstandsstrukturer, som er eroderet dybt ned i Skærumhede Gruppen – stedvist ned i Skrivekridtet nedenunder

  16. Begravede dale • Aflange områder med høje elektriske modstande • Fra ca. kote +10/+20 m og nedefter; tydeligst fra kote -30 m og nedefter • Op til 12 km lange; ca. 1 km brede • Starter og stopper pludseligt • Bliver smallere med dybden • Udfyldt med siltede/sandede smeltevandsaflejringer (Morild Fm) • Stedvist er der salt porevand i nederste del af dalfyldet • Tolkes som begravede dale

  17. Begravede dale Tidsvindue Ca. 2.000 år

  18. Saltvands-problematik • Salt porevand forstyr-rer den ”normale” resistivitet af lagene • Stor andel marine aflejringer; salt residualt porevand • Salt porevand i bund af dalfyldet • Salt porevand i dyb del af lagserien • Forhøjet kloridindhold i sandede lag i Skærumhede Gruppen • Betydning for tolkningen af TEM

  19. ”Fantomdale” • Aflange højmodstandsområder • Ligner begravede dale • ER de begravede dale? • Undersøgelsesboringer udført indenfor og udenfor højmodstandsområderne • Lagserien er den samme! • Dvs. ikke erosionsstruktur • Forhøjet kloridindhold udenfor højmodstands-området

  20. Fersk porevand trænger ned på stor dybde, hvor der er: • tyndt lerdække • en grovere lagserie • en stor nedadrettet trykgradient • Strukturens grænser er diffuse (overgangszone) • Diffuse grænser er hyppige

  21. Grundvands-forekomster • Geologien sætter begrænsninger for vandindvindingen • Marine aflejringer (salt porevand, organisk stof) • Kornstørrelser (ler, silt) • Ringe naturlig beskyttelse • Få dybe magasiner i begravede dale • Vi kender nu begrænsningerne! • Strategi for fremtidig vandindvinding (modificeret fra Knudsen et al. 2009)

  22. Konklusioner (med fokus på TEM) • Samtolkning af TEM og boredata giver god rumlig forståelse af den geologiske opbygning • Strukturer i form af begravede dale og oppressede randmoræner er kortlagt med TEM • Uden TEM ville dale og glacialtektonik ikke være synlige • Styrken ligger i kombinationen af data • Nok er TEM’en god, men den må ikke stå alene!

More Related