1 / 32

Fortælleteori

Film & medieuddannelsen 2009. Fortælleteori. Indhold. Gennemgang af plotbegrebet i fortælleteoretisk perspektiv Analyse af plottet i Bawke ved hjælp af fortælleteoretiske nøglebegreber Diskussion af analysens anvendelighed. Plot. Plot. Aristoteles anskuer fortællingen i tre dimensioner:

haines
Download Presentation

Fortælleteori

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Film & medieuddannelsen 2009 Fortælleteori

  2. Indhold • Gennemgang af plotbegrebet i fortælleteoretisk perspektiv • Analyse af plottet i Bawke ved hjælp af fortælleteoretiske nøglebegreber • Diskussion af analysens anvendelighed

  3. Plot

  4. Plot • Aristoteles anskuer fortællingen i tre dimensioner: • Mythos: organisering af begivenhederne som publikum møder dem • Logos: begivenhedernes oprindelige (kronologiske) rækkefølge • Praksis: Fortællingens grundstof • Mythos er ækvivalent med begrebet plot og betegner ordningen af begivenheder

  5. Begivenheden • fortællingens mindste enhed • sammenstød af kræfter der fører til forandringer/transformationer • er ofte knyttet til karakterer, men kan også udløses af naturfænomener eller abstrakte størrelser

  6. Begivenheden • Begivenheden skal sættes i relation til en anden begivenhed for at skabe fortælling, den skal både have en lighed og en forskel.

  7. Eksemper • DSB Harry4 • Hvilke ligheder og forskelle er der i begivenhederne?

  8. Begivenheden • Fotografier eller malerier kan bryde reglen om at begivenheder skal sættes i relation til hinanden for at være plotskabende

  9. Edward Hopper: Nighthawks

  10. Typer af begivenheder • Kernebegivenheder • afgørende for betydningen af fortællingens progression og design =knudepunkter • Satellitbegivenheder • af mindre betydning for fortællingens overordnede forløb. Farver det tematiske indhold, giver kompleksitet og æstetisk dybde.

  11. Typer af begivenheder Pointe skærpe vores bevidsthed om at ikke alle begivenheder er opbygget på samme måde hver enkelt begivenhed har sin egen funktion i fortællingen og kan ikke erstattes af en anden begivenhed uden at fortællingen forandres

  12. Begyndelse, midte og slutning • En minimal fortælling består af tre forbundne begivenheder…..

  13. Begyndelse, midte og slutning • En minimal fortælling består af tre forbundne begivenheder….. • In medias res: Findes der fortællinger der kan vise deres begyndelse og slutning? • Åbne slutninger…. • DSB Harry4 • Lav tredeling på denne!

  14. Sjuzet og fabula • Fabula • det bagvedliggende som giver rammen for plottet • Fabula dækker desuden over de elementer som ikke bliver nævnt af sjuzet • Sjuzet • det som læseren/beskueren oplever • altid baseret på den tilgrundliggende Fabula • Læseren har kun afgang til historien gennem sjuzet

  15. Eksempler • Pulp Fiktion • forskellige karakterer i filmen, som man har set blive dræbt, er pludselig levende igen fordi der springes i handlingen • Irene Holm • Billeder af barndom og ophold på balletskole skydes ind i fortællingen • I pc-spil opbygger man selv sjuzet på baggrund af spillets fabula

  16. Diskussion • Kender I den sande fabula bag filmene Hvad nu hvis (Ti skridt) og Serena? • Diskuter og giv evt. eksempler på hvordan fortællinger kan danne flere fabulaer ud fra samme sjuzet • Lav en model der illustrerer forholdet mellem fabula og sjuzet

  17. Fortællingens begær

  18. Jeg har sådan en Lyst til at gifte mig. Ta´er hun mig. Så ta´er hun mig. Ta´er hun mig ikke. Så ta´er jeg hende alligevel!

  19. Fortællingens begær • Begær som drivkraft for plottet • Fra aktantmodel til begær som drivkraft for både læseren og historiens subjekt • Tre perspektiver • Personernes begær • Fortællingens begær • Læserens begær

  20. Eksempel på persons begær • Hun sugede al selvstændighed ud af kroppen på ham med sin moderpylrethed, men han skulle ’vise’ dem begge to - …..Skånselsløst ville han hugge ord ud af sit vredagtige hjerte og kyle en usynlig dolk ind mellem hende og drengen (Tove Ditlevsen, Dolken)

  21. Fortællingens og læserens begær • Fortællingen har et begær efter at blive fortalt, den stræber mod sin egen slutning • Læserens begær angår plottet, - vi søger efter meningen og sammenhængen

  22. Hvad har du lavet i dag? - Ikke noget særligt…. Fortællingen som afvigelse

  23. Afvigelse fra normen • Fortællingen som afvigelse eller udsættelse mellem to punkter af ufortællelig hvile • Historier fra hverdagen er afvigelser fra det normale • Fiktionshistorier beskriver brud på normen (dannelsesromaner, krimier) • Slutningen giver meningen med det hele og kan betragtes som en ”genlæsningens plads”

  24. Afvigelse og norm • Midten rummer forskellige former for forhalinger til opretholdelse af spænding • Normen er antydet ved enkle koder: en prins eller prinsesse skal have en mage • Lille opgave • Find de ord der angiver afvigelsen fra normen i den lille tekstbid fra Wombwell. • Hvilken orden hersker normalt i fiktionens univers?

  25. Det paradigmatiske punkt

  26. Det paradigmatiske punkt • Det sted hvorfra plottet udgår • Det felt og de værdier plottet opererer indenfor • Kidnapning, række af svigt • Enkelte værker indeholder ikke et sådant punkt

  27. Sammenhængsskabende kræfter

  28. Kunstgreb i fortællingen • Metonymi • Gentagelse • Plotmatrice

  29. Metonymi • Fortællingens mastertrope • Han tog en kop til • Glæden blussede fra hans kinder • Hun var indhyllet i mink • Lokalerne var gæstfrie • Nazikorsets skygge bredte sig over hele Europa • Han kyssede den søde uskyldighed på panden

  30. Gentagelse • Metonymien skaber gentagelse • Gentagelsen holder den tekstuelle energi tilbage =en bremse • Gentagelser kan skabe variation eller være identiske • Gentagelser af begivenheder og de karakterer der indgår i dem, er afgørende for sammenhængen og meningen i fortællingen

  31. Plotmatrice • Et velkendt plotskelet • Krimi, dannelsesfortælling, kærligheds-historie eller individuationsfortælling • Én fortælling kan trække på flere plotmatricer

  32. Analyse af plot • Stil spørgsmål til • Begivenhederne • Sjuzet og fabula • Fortællingen begær • Afvigelser • Det paradigmatiske punkt • Sammenhæng • Konklusion • Hvordan kan analyseindsigten omsættes til undervisning der virker i praksis?

More Related