Demokratisering & Konsolidering

1. Demokratisering&Konsolidering v. Lars Johannsen 1. & 8. Marts, 2006 Komparativ Politik II

2. Indledning: Demokratisering Demokratiseringsproces Aktør –Struktur: Aktør: A) Klasseperspektivet; B) Transitionsteori Struktur: A) Velstand; B) Pluralisering; C) Holdningsændring Kultur, Civilsamfundsteori og social kapital Internationale kontekst Særlige problemstillinger Afslutning Indledning: Konsolidering Definitioner Den historiske arv Den økonomiske og strukturelle kontekst Institutioner Aktørerne Accountability Politisk kultur & Civilsamfund Særlige problemstillinger Afslutning: Risici for tilbagetrækning Oversigt 1. & 8. Marts

3. Indledning: Demokratisering • Det demokratiske århundrede (se tabel +bølgefigur) • Forklaringer på demokratisering • Sammenhæng mellem økonomi og politisk udvikling • Demokrati er også sæt af værdier • Demokrati er en beslutning som træffes • International spredningseffekt • Forskel på etablering og konsolidering af demokrati

4. Det demokratiske århundrede/freedomhouse.org

5. IndledningDen demokratiske bølgeSamuel P. Huntington (1991), The third wave, Norman: University of Oklahoma

6. Demokratiseringsproces (I)

7. Demokratiseringsproces (II) • Metodisk gevinst ift. • Sammenligning mellem de samme faser i forskellige cases. • Ændring af optik og forklaringsfaktorer i forskellige faser. • Skelnen mellem etablering og konsolidering af demokrati • Bemærk: ingen automatik mellem faser. • Retter spørgsmål til: • Betingelser – strukturelt • Interesser – hos aktører • Institutionelle logikker • Få studier af autoritære sammenbrud, diktaturets økonomi etc. • I transition til demokrati eller eks. Carothers ’feckless pluralism’?

8. Aktør (I): • Hvilke aktører? • Klasse • Elite • Institutionelle grupper

9. Aktør (II): Klasse • Moore (1966): • Veje til det moderne: A) Demokrati, B) Kapitalistisk fascisme, C) Kommunisme • Afgørende variable: A) økonomisk udvikling, B) Stats struktur, C) klasser • Forklaring på demokrati: A) Udvikling af bourgeoisiet, B) Fravær af alliance mellem landaristokrati og bourgeoisiet, C) Revolutionært brud med fortiden.

10. Aktør (III): Klasse • Ruchemeyer, Stephens & Stephens (1992): • Sammenhænge mellem økonomisk udvikling, demokrati & diktatur • Afgørende variable: A) Historiske sekvenser, B) Demokrati udvikling & opfattelse, C) Social ulighed, D) Klasser, E) internationale faktorer, F) staten. • Forklaring på demokrati: A) Landaristokratiet væsentlig hindring for demokrati (autonom stat kan overvinde landaristokrati), B) Arbejderklassen agent for demokrati (bl.a. gennem udvidelse af stemmeret).

11. Aktør (IV): Klasse • Doorenspleet (2002): • Sammenhænge mellem middelklasse, arbejderklasse og den 4. bølge’s demokratisering. • To forskellige operationaliseringer for middelklasse og arbejderklasse • Middelklasse (I): Andelen af arbejdsstyrken i den tertiære sektor. • Middelklasse (II): Professionelle, tekniske, administrative, ledere & kontor som andel af økonomisk aktive. • Arbejderklasse (I): Andelen af arbejdsstyrken i industrien. • Arbejderklasse (II): Produktion, transport, arbejdere som andel af økonomisk aktive. • Resultat: Ingen sammenhæng (se kopi) • Collier (1999): Overdeterminering og tidsperspektivet

12. Aktør (V): eliter • Eliten: Spillet om overgang og magten • Spillene (spilteori og det Polske eksempel) • Garantier (pagt – se OH) • Institutioner og institutionelle interesser

13. Aktør (VI): eliter & spillet Spillet om overgang: et polsk eksempel (Colomer & Pascual, 1994)

14. Aktør (VII): Eliter & Pagten • Pagt (Karl, 1986, 1990): • Pagters elementer: • Omfatter alle politisk vigtige aktører. • Omfatter primært procedurer og regler for at lave regler, men kan også omfatte substantielle spørgsmål. • Pagter frembringes/indgås bl.a. p.b.a. • Ressourcefordeling • Forhandlingsrum (privat/offentligt) • Ingen uro på bagsmækken • Pagters konsekvens: • Øger sandsynligheden for overgang ved, at ændre betalingen i spilmatricen ( +reducerer usikkerhed). • Reducerer det repræsentative demokrati? Trade-off?

15. Aktør (VIII): Institutioner og Institutionelle interesser • Demokrati er et kompromis om institutioner (Przeworski, 1986) • Institutioner kan være aktører (Elster, ex. 1999) • Institutioner har fordelingsmæssige konsekvenser og bygger på forskellige logikker. Derfor • har aktører forskellige interesser i.f.t. institutionelt arrangement (Johannsen, 2000). • Nogle institutioner • Mere demokratiske (Lijphart, 1999) • Bedre til at sikre demokratiets overlevelse (bl.a. Linz, 1990; Lijpart, 1999)

16. Aktør (IX): eliter • Diskussionspunkter • Rationalitet vs. Sociologisk ’mind set’ • Eksterne begivenheder • Regimets og oppositionens ressourcer • Strukturelle forudsætninger og politisk økonomi • Transition til hvad?

17. Struktur (I): Modernisering/Velstand • Lipset (1959, 1960,1993) & Diamond (1992): Økonomisk velstand/ udvikling og sandsynligheden for demokrati. • Dahl (1971): Økonomisk velstand/dørtærskel og tilstedeværelsen af polyarchy. Markedsøkonomi nødvendig. • Burkhart & Lewis-Beck (1994): Kausal sammenhæng mellem økonomisk udvikling (energiforbrug), position i verdensøkonomien og demokrati. • Przeworski & Limongi (1997). Økonomisk udvikling ikke betydende for etablering, men fastholdelse af demokrati.

18. Struktur (I): Eksempel på sammenhæng mellem velstand og demokrati

19. Struktur (II): Pluralisering • Karl (2000): Fordeling, ejerskabsstruktur. • Vanhanen (1984, 1990, 1997). Søger forklaring og forudsigelse. • Undersøgelse af demokratisering i 172 lande fra 1850. • Afhængig: Index for Demokratisering (ID) • Uafhængig: Index of Power Resources (IPR) • Antal universitets studerende per 100.000 indbyggere • Familiebrug som andel af dyrket areal • Centralisering af økonomiske ressourcer (ikke landbrug) • Urbanisering (% by befolkning) • Ikke landbrugs population • Alfabetisme • Stærk global sammenhæng (se figur), vanskeligheder på regionalt niveau (+ forudsigelse svær)

20. Struktur (III): Holdningsændring & deltagelse Inglehart (1997): Modernisering skaber rationelt-legale kulturer som understøtter demokratisering (se figur • Økonomisk udvikling • Skaber strukturelle ændringer der mobiliserer (deltagelse) (jf. Lerner (1958) & Deutch (1964)) • Skaber kulturelle ændringer der stabiliserer demokrati • En kultur af tillid: Den loyale opposition som norm • Legitimitet: på kort sigt performance; på langt sigt diffus (Easton)

21. Kultur, Civilsamfund og Social kapital (I) • Almond & Verba (1963). Er nogen politiske kulturer mere forenelige med demokrati? • Britiske værdier? (Weiner, 1987; Lipset, 1993) • Separation af politik og religion (Toqueville) • Protestantisme vs. Katoliscism (Bollen, 1973; Huntington, 1991; Trudeau, 1960) • Kristendom vs. Islam (Vatikiokis, 1988; Gelner, 1991; Wright, 1992; Eksempel: Huntington, 1996) • Hindu, Confucianism (Eisenstadt, 1968; Pye; 1968; Huntington, 1996)

22. Kultur, Civilsamfund og Social kapital (II)Eksempel ’Islamic culture explains in large part the failure of democracy to emerge in much of the Muslim world. Developments in postcommunist societies of Eastern Europe and the former Soviet Union are shaped by their civilizational identities. Those with Western Christian heritage are making progress toward economic development and democratic politics; the prospects for economic and political developments in the Orthodox countries are uncertain; the prospects in the Muslim republics are bleak’ Huntington (1996, p. 29) ‘Religion is a central defining characteristic of civilizations, …’ Huntington (1996, p. 47) Se også kort

23. Kultur, Civilsamfund og Social kapital (III)Eksempel Vestlige Kristne Civilisation’s demokratiske fundamenter • Klassiske arv af græsk filosofi og rationalisme; romansk lov • Kristendom: her specielt katolicisme og protestantismens deling af de to sværd. • Retsstat • Social pluralisme og tidlige eksperimenter med repræsentative organer • Individualisme

24. Kultur, Civilsamfund og Social kapital (IV)Eksempel • Empiriske observationer • Kulturbegrebet • Modernisering som identitetsændring?

25. Kultur, Civilsamfund og Social kapital (V) • Civilsamfundsteori • Typisk mobiliseringsforløb • Ikke alle CS er demokratiske • Det atomiserede samfund • Social kapital • Vertikal og horisontal tillid

26. Kultur, Civilsamfundsteori & Social kapital (VI)

27. Den Internationale kontekst (I) • Whitehead (1996): • Contagion. Spredning p.g.a. ’tæthed’, jf Huntingtons (1991) demonstrations effekt. • Control. Indførelse af demokrati udefra (jf. Japan & (vest-)Tyskland, Irak? • Consent. International strukturer og processer, som genererer støtte til demokrati. Kan være konkret i form af en politik (se nedenfor), er indbefattet i en tidsånd. • Democratic conditionality (Schmitter, 1996, Pridham, 2000). ’the deliberate use of coercion – by attaching specific conditions to the distribution of benefits to recipient countries – on the part of multilateral institutions’.

28. Særlige problemstillinger Udviklingsveje og deltagelse

29. Særlige problemstillingerValgdeltagelse godt, men ingen garanti

30. Afslutning • Ingen enkelt faktor er tilstrækkelig til at forklare udviklingen af demokrati • Markedsøkonomi er nødvendig (men ikke tilstrækkelig) for at forklare udviklingen af demokrati • Demokratisering er resultatet af en kombination af faktorer • Den kombination er forskellig fra land til land; region til region; og fra periode (bølge) til periode.

31. Konsolidering

32. Konsolidering af demokrati Definitioner

33. Den historiske arv • Den historiske arv: • Tidligere regimes karakter (se regime matrix fra politisk udviklings forelæsning). • Barrierer. (Linz & Stepan, 1995). • Rule of Law / forfatningsmæssige begrænsninger på magten • Autonomi for det politiske samfund • Økonomisk autonomi  pluralisme • Funktionsdygtig stat/bureaukrati underlagt demokratisk kontrol

34. Den økonomiske og strukturelle kontekst • Den økonomiske og strukturelle kontekst (Przeworski, Alvarez, Cheibub, Limongi, 1996) • Udgangspunkt: Afviser A) at diktatur er bedre til at skabe økonomiske udvikling, B) at økonomisk udvikling medfører demokrati. • Spørgsmål: What makes democracies endure? • Tærskel (BNP >= 6.000 USD), pga. A) intensiteten af fordelingskonflikter er større i lavindkomstlande (jf. Lipset), B) Bedre udviklet institutionelt system i udviklede lande (jf. Diamond) • Kritiske økonomiske faktorer: A) Vækst, B) inflation, C) økonomisk lighed • Globale og regionale ’øer’

35. Institutioner • ’enabling conditions can turn to confining conditions’(Schmitter & Karl) • Regeringsformen: Presidentialism vs. Parliamenterism (Linz, 1990a, 1990b). • Valgsystem: Forholdstalsvalg vs. Majoritære systemer (Ljiphart 1999, Reilly, 2001) • ? Om legitimitet, effektivitet og samarbejde

36. Aktørerne • Demokratiske værdier, accept • Minimum: Accept af procedurer (Przeworski) • Tolerance, respekt etc. • Elitens syn på demokratisk model (eksempel).

37. Elitens syn på demokratisk model

38. Accountability • Vertical accountability • ’At stille regeringen til ansvar’ (Rusland eksempel) • Korruption (eksempel) (Klitgaard, Karklins) • Horisontal accountability (Diamond, Schedler, Plattner) • Retssamfund, Uafhængige domstole • Begrænsninger på magten • Statskapacitet

39. ’At stille regeringen til ansvar’ (Rusland eksempel)

40. Korruption (eksempel)

41. Politisk kultur & Civilsamfund • Værdier (tolerance, tillid, tilslutning) • Gensidig tillid (borgeren; etniske grupper) (Putnam, Nagle, Gaasholt) • Tilslutning til styreformen (Diamond, Rose) • Legitimitet (performance, kulturelt, procedure) • Et baltisk og et latin-amerikansk eksempel. • Netværk & organisationer • CS giver styrke til de mange (Ruchemeyer) & øget kapacitet i form af social kapital (Putnam) • Ikke alle CS er demokratiske (Ruchemeyer) • Balancen mellem stat og CS (Bernhard)

42. Tilslutning til styreformen (baltisk eksempel)

43. Særlige problemstillinger Konsolidering af hvad? Demokrati Delegativt demokrati Ineffektiv & uansvarlig (feckless) pluralisme ? Kan et autoritært styre være konsolideret ?

44. Afslutning: Risici for tilbagetrækning • ’Restating’ bølge optikken • Umiddelbare tilbagetrækningsfaktorer • Intellektuel attraktion: • TT: Nazisme, Fascisme, kommunisme • TT: Kommunisme, Orden • TT: Religion (?), Nationalisme (?) • Økonomisk • Høj inflation, Recession • Stat • Manglende statskapacitet • Korruption • Internationale omgivelser • ’Zeitgeist’ • Krig/koldkrig • ’Swing states’