1 / 16

Grundlæggende spørgsmål

Grundlæggende spørgsmål. Kan computere tænke? Kan mennesker tænke? Vil computere – i teorien – kunne bringes til at tænke? . Eksempler.

felicity
Download Presentation

Grundlæggende spørgsmål

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Grundlæggende spørgsmål • Kan computere tænke? • Kan mennesker tænke? • Vil computere – i teorien – kunne bringes til at tænke?

  2. Eksempler • "Hvad adskiller mennesker fra dyr? En højtudviklet evne til at blende mentale rum og opfinde nye begreber og betydninger, lyder det fra den førende kognitive lingvist Mark Turner" • - Information, 9-9-02 • "'The fact that our thumbs operate differently from our fingers is one of the main things that defines us as humans..." • - Sadie Plant, The Observer, 24-3-02 • "...the souls of the damned will be aware of themselves as never attaining this vision of God because they have shown by their lives on earth that they did not wish this vision but instead preferred their own will.In the light of this essential difference between human beings and animals, it would seem..." • - http://www.ewtn.com/expert/answers/pets_in_h

  3. Hvorfor er AI interessant? • Almindelig interesse – uventede muligheder kunne opstå (ingeniøren) ”Kunstig intelligens er forsøget på at få rigtige computere til at opføre sig som dem på film.”- Anonym

  4. Hvorfor er AI interessant? • Debatten kræver kritisk stillingtagen (humanisten) ” How soon could such an intelligent robot be built? The coming advances in computing power seem to make it possible by 2030. And once an intelligent robot exists, it is only a small step to a robot species - to an intelligent robot that can make evolved copies of itself. .”- Bill Joy, ”Why The Future Doesn’t Need Us”http://www.wired.com/wired/archive/8.04/joy.html?pg=1&topic=&topic_set=

  5. Hvorfor er AI interessant? • Fordi det kulturelt opfattes som interessant (humanisten) • Den jødiske Golem-myte • Mary Shelley: ”Frankenstein” (1818) • Fritz Lang: ”Metropolis” (1927) • Stanley Kubrick: ”2001 – A Space Odyssey” (1968) • Ridley Scott/Philip K. Dick: ”Blade Runner” (1982) • James Cameron: ”Terminator” (1984) • Kubrick/Spielberg: ”A.I.” (2001)

  6. Hvorfor er AI interessant? • Fordi besvarelse af de grundlæggende spørgsmål gør os i stand til at designe/planlægge realistisk (teknosoffen)

  7. Teoretiske positioner • Alan Turing (1912-1954) • Tekst: ’Computing Machinery and Intelligence’ (1950) • Afviser ”Kan maskiner tænke?” som grundspørgsmål. Spørger i stedet: ”Hvad skal en maskine kunne før vi erklærer den for intelligent?”

  8. Turingtesten • Detaljer er uvæsentlige – testens ånd er interessant. • Dog: Strategi er væsentlig (Janet Murray: Psychotic Girlfriend) • Testen er ikke blevet bestået (hvorfor ikke?) • Samtale er svært – talesproget er både over- og underforsynet med information • Redundans: ”Selvom der stavefej kan vi forstå teksten” • Kontekstafhængigt: ”Kan nogen sige mig hvad klokken er?” • Filmeksempler hvis der er tid

  9. Frame-problemet • Oprindeligt: McCarthy og Hayes • Mange definitioner – spørgsmålet om ”hvordan man afgør hvad der er relevant” • DANIEL C. DENNETT: ” COGNITIVE WHEELS: THE FRAME PROBLEM OF AI” http://hps.elte.hu/~gk/books/cog/dennett.htm

  10. Algoritmer • Computere kan kun operere på baggrund af algoritmer • En algoritme er en handlingsregel, som ikke kræver intelligens – Gør X medmindre Y indtil Z er opfyldt (regnestykker, naturlig selektion etc.) • Mennesker synes ubesværet at vide hvornår regler er relevante og hvornår de skal brydes (ellers ville intet fungere) Terry Winograds SHRDLU

  11. Teoretiske positioner • John Searle (1932-) • Tekst: ’Minds, Brains, And Programs’ (1980) • Uenig med Turing: Selvom en computer skulle bestå Turingtesten ville den ikke være intelligent da den ikke ville forstå hvad den gjorde (Nej, vi kan ikke opgive det grundlæggende spørgsmål). • Der er en forskel på intelligens og simuleret intelligens

  12. Det kinesiske værelse • Hvordan kan vi vide om vi forstår kinesisk? • Kan det ikke bare være et spørgsmål om hastighed? (Evt. hastighed + ”Benign user illusion”). • Simuleret sukker er ganske vist ikke sukker, men en simulation af processen 2+2 giver vel ikke en simulation af 4? • Dualisme? Koglekirtel? Hvor sidder forståelsen – hvis ikke i organismen?

  13. Teoretiske positioner • Dreyfus & Dreyfus • Tekster: ’Mind Over Machine’ (1986), ’What Computers Can’t do’ (1972), ’On the Internet’ (2001) • Mennesker opfatter ”holistisk”, vores viden er kropslig, computere kan ikke forstå ”kontekst” • Inspireret af fænomenologi og Heidegger

  14. Dreyfusmodellen Problem med dualisme? Sindet er noget ”helt andet”? • Novice • Advanced beginner • Competence • Proficiency • Expertise • Mesteren • Praktisk visdom Computeren kan kun nå til niveau 3

  15. Teoretiske positioner • Evolutionært orienterede teoretikere har typisk ikke meget til overs for Searle (Darwin og biologien har det svært med ”fundamentale” forskelle). • Ofte hentes inspiration i sociobiologien (Wilson, Hamilton, Dawkins etc.) – forsøg på at koble evolutionær biologi og adfærd (adfærdstræk forklaret som darwinistiske adaptioner).

  16. Teoretiske positioner • Pinker og Dennett er i opposition til Steven Jay Gould, Richard Lewontin, John Searle og Hubert Dreyfus. • Dennett: Hvis vi afskriver Gud, da er menneskelig intelligens opstået på baggrund af mindre komplekse processer. Og i så fald kan det ske igen. (Kan dette bestrides?)

More Related