MODERNE OG EFFEKTIV KOLLEKTIV TRANSPORT Mohamed Mezghani Lisabon, 18. oktober 2006

1. MODERNE OG EFFEKTIV KOLLEKTIV TRANSPORTMohamed MezghaniLisabon, 18. oktober 2006

2. Konteksten for transport i byerne • Byspredning • Stigende bilejerskab • Stigende trængsel på vejene • Bedre teknologi mht miljø og energi men ingen energi og miljø forbedringer • Øgede energipriser

3. ÆNDRING I FOLKS FORVENTNINGER • Demografiske ændringer • Ændringer i byens rytme • Ændringer i folks vaner og rutiner • Øget bekymring for miljøet • Følelsen af usikkerhed

4. - Flere Biler - Mere trængsel- Langsommere kollektiv transport (KT) • Byspredning- flere er afhængie af bilen- Flere veje - Ringere KT- Færre KT brugere- Lavere indtægt ved KT - Dårligere vedligeholdelse af KT- Mindre attraktive bymidter- aktiviteter flytter til yderområderne DEN ONDE SPIRAL I BYERNE

5. - Biltrafikken må pålægges afgifter- Kontol med parkering Kollektiv transport bedre markedsværdi Bedre livskvalitet I byerne - Mindre biltrafik- Mindre trængsel- Flere vil tage kollektiv transport - Kontrolleret byspredning- Mere attraktive byer og bymidter - Effektiv udnyttelse af infrastrukturen- Højere individuelle transport udgifter - Hurtigere kollektiv transport - Mere omkostnings effektiv KT- Bedre for brugerne - Mindre behov for tilskud til KT- KT mere markedsorienteret - Flere kunder til KT- Flere indtægter VI KAN ÆNDRE DEN ONDE SPIRAL

6. KOLLEKTIV TRANSPORT ... • ... er en lavere omkostning for samfundet • ... optager mindre areal i byen • ... bruger mindre energi • ... forurener mindre • ... er sikrere transportmiddel • ... forbedre tilgængelighed til arbejdspladsen • ... er transport til alle

7. Tranportvalgets økonomiske betydning Samfundsomkostninger ved transport Andelen af ture kørt med KT, cykel og gang i % af alle

8. TRANSPORTVALGETS BETYDNING FOR ØKONOMI OG ENERGIFORBRUG Tæthed (indbygger/ha) % KT, CYKEL OG GANG BYER Rejseomkost-ninger (% BNP) Energiforbrug (MJ/indbygger)

9. Transportvalgets betydning for tilgængelighed til jobs

10. TRANSPORTVALGETS BETYDNING FOR OMKOSTNINGERNE • Transportomkostningerne i byer med en høj andel af kollektiv transport er halvt så store som i byer, hvor biler dominerer. Forskellen er 2.000 EUR pr. indbygger. • Byer som er karakteriseret ved lave total omkostninger til transport er ofte også byer hvor investeringen i kollektiv transport er højest.

11. TRANSPORTVALGETS BETYDNING FOR ENERGIFORBRUG Årligt energiforbrug til transport Andelen af ture kørt med KT, cykel og gang i % af alle

12. TRANSPORTVALGETS BETYDNING FOR ENERGIFORBRUG • Energibesparelser i byer med en høj andel af kollektiv transportforbrug i forhold til byer hvor bilforbruget er højere er omkring 500 til 600 liter benzin pr. indbygger pr. året. • Byer som har formået at øge andelen af KT, cykel og gang har oplevet et fald i energiforbruget pr. Person.

13. BILER BESLAGLÆGGER VÆRDIFULD PLADS Til transport af 50.000 mennesker pr. time: • 175 m bred vej til biler ELLER • 35 m bred vej til busser ELLER • 9 m bred metrobane Biler er parkeret 95% af tiden. Den fylder lige så meget som det kontor ejeren arbejder på.

14. Bæredygtig transportplanlægning TRE SØJLER I INTEGRERET TRANSPORT PLANLÆGNING En kombination af flere indsatser vil forbedre effekten

15. Sørg for byfortætning istedet for byspredning Øg tætheden omkring stationer og kollektivtransport Fremme af integration af funktioner frem for adskillelse Begræns bebyggelse i det åbne land Kontroller parkering I forbindelse med beboelse, kontorer og andet erhverv Opfordring til bilfri beboelsesområder Sammenhæng til boligpolitik PLANLÆGNING FOR MERE KOLLEKTIV TRANSPORT Bytæthed er mere energieffektiv end byspredning

16. BYTÆTHED BETYDNING FOR OMKOSTNINGER Samlede transportomkostninger Tæthed (indbyggere og jobs/ha)

17. BYTÆTHED BETYDNING FOR ENERGIFORBRUG Årligt energiforbrug Tæthed (indbyggere og jobs/ha)

18. Kollektiv transport Biler Biler CURITIBA, BRASILIEN • Liniær by med lange transportkorridorer • I modsætning til den by med et bycenter og rundkørsel

19. KØBENHAVN, DANMARK • FEMFINGER PLANENtrafik og byudvikling langs transportkorridorer • Tæthed ved stationer - stationsnærhedsprincippet • Et kommunalt selskab til udvikling af jernbanenettet

20. Implementer trafikplaner, som begrænser bilkørsel i centrum Sæt en afgift på biler der afspejler problemstillingerne (f.eks. Trængselsafgift / parkeringsafgift) Kontroller parkering (ved arbejdspladser, beboelsesområder, parker og rejs anlæg) Udvidelse af fodgænger zoner KONTROL MED BILTRAFIKTRAFIKTRÆNGSEL KOSTER 2% AF EU GDPDet er fire gange så meget som bruges på kollektiv transport

21. STRASBOURG, FRANKRIG • Gennemkørselstrafik er forbudt (Rund-kørselsplan) • 3 letbaner • Komplementerende buslinier • parkeringskontrol • Fordele af parker og rejs • Gode cykelstier  -30% bil kørsel indadgående+101% Brug af KT (1992-2004)

22. LONDON, UK Trafikforsinkelser reduceret med 30% Antal biler reduceret med 30% 50 to 60% undgået bilkørsel er overført til KT £100 million netto overskud pr. år

23. Resultat af parkeringskontrol

24. Mange butiksindehavere mener at parkeringspladser foran butikken er afgørende for salget. Men erfaringen i mange byer viser at hvis man konvertere til fodgængerområder stiger omsætningen for de lokale handlende. FODGÆNGER ZONER Omsætnings stigning efter fodgænger zone (%)

25. KOLLEKTIV TRANSPORT AF HØJ KVALITET Integration og indtænkning af alle transport former er afgørende

26. BEHOV FOR INTEGRATION Passagerenes behov • Forskellige ruter og omstigninger • Forskellige kollektive transportmuligheder • KT på tværs af regioner • KT på tværs af udbydere  Integration af alle dele er afgørende for at få et optimalt “let at bruge” “dør til dør” tilbud.

27. STRATEGISKHvad vil vi opnå? TAKTISKHvad skal der til for at opnå målene? Politik OPERATIONELTHvilken service skal vi etablere? KOLLEKTIV TRANSPORTS ORGANISATION Management

28. OPBYGNING AF ET STÆRK PARTNERSKAB • En stærk institutionel ramme: Myndigheder spiller en afgørende rolle for integration af kollektiv transport • Gode aftaler: Kontrakter udgør et godt udgangspunkt for at integrere de forskellige udbud • Investering og drift: Integration koster penge, men er profitabelt på længere sigt • En koordinerende institution: der varetager planlægning og finansiering af integration og koodinering mellem myndigheder, oparatører, infrastrukturservice m. fl.

29. FORBUNDEDE TRANSPORTNETVÆRK OG TRANSPORTFORMER Brugere af KT forventer et sammenhængende system selvom det omfatter mange forskellige opratører og går på tværs af forskellige administrative områder Tænk i hele netværk Reducer antallet af skift Integrer tidstabeller Udfyld hvert manglende led i infrastrukturen Tilbyd KT når der er efterspørgsel Ta’ højde for både de private og offentlige transport tilbud Tværgående planlægning

30. FORBEDRING AF HOLDEPLADSER Tidsforbruget på en holdeplads opleves som dobbelt så lang som den tid man er i bus eller tog Sted: holdepladsen mellem to transportmidler; holdepladsen i begyndelsen eller i enden af rejsen. Funktionalitet: Omstigning skal være så let som mulig: troværdig information; afstande; en enkelt platform; undå trapper; specielle behov hos ældre, børn, handicappede, turister etc. Kvalitet: Designes til at være lækkert og rart, attraktive venteomgivelser, sikkert, med butikker og offentlige faciliteter.

31. BRUGERVENLIGE BETALINGSSYSTEMER Flere billetsystemer gør rejserne komplicerede og en følelse af at det er dyrt Harmonisering af billetter og priser gør det lettere Integration af rejsen, er et incitament for at bruge KT, det bliver nemmere at bruge og mere tilgængeligt for flere brugere. Ny teknologi gør det nemmere at integrere rejser.

32. REJSEPLANLÆGGER(www) ANNONCERING AF STOP Real-tid information INFORMATION OM SKIFT INFORMATION OM ANDET INTEGRERET INFORMATION

33. AT ÆNDRE REJSETID TIL EN FORDEL Rejsende skal have en god oplevelse: varme, aircon, musik, ro, nyheder eller musik, andet. Servicen skal tilpasses til individets behov: kvalitet, bus eller tog, ro eller socialt, specielle behov. Fordelene ved kollektiv transport skal promoveres og synliggøre fordele som ikke kan opfyldes ved egen bil. Tid brugt i KT opleves som tidspilde sammenlignet med tid brugt i bil!

34. EN BRED VIFTE AF TRANSPORTLØSNINGER KT skal suppleres med andre fleksible muligheder for at være en vidtspændende transportpakke Parker og rejs anlæg giver mulighed for at bilister benytter KT Delebil er en måde at tilbyde bil til loyale kollektiv transport kunder – når de har brug for bil Delt taxi og ringeordninger er muligheder i mindre befolkede områder Med konventionelle KT tilbud er det ikke altid muligt at have en ordentlig dør-til-dør service

35. MODERNISERING AF KOLLEKTIV TRANSPORT Chaufførløse metrotog og automatisering Alternative brændstoffer til busser Catenary-less power supply for tramways Informationsteknologier for bedre information og sikkerhed Lave busser Innovativt design

36. MODERNE MANAGEMENT Kollektiv transport bevæger sig fra en produktorienteret industri til en konkurrence dygtig kundeorienteret service. Operatører af kollektive transportmidler bør anlægge en mere kommerciel tilgang uden at opgive den sociale dimension. Ansatte bør arbejde mere kundeorienteret og være motiveret til dette. Ny informationsteknologi giver mulighed for en mere effektiv og forbedret drift og vedligholdelse af flåden af køretøjer.

37. MADRID, SPANIEN • Har nedsat en organisation • Udviddelse af metro nettet (+10 km/år) • Omorganisering af busnettet og dannelse af buskorridorer • Forbedring af stationer med transportskift • harmonisering af priser • +60% med kollektiv transport (1986-2003)

38. BOGOTA, COLOMBIA • Implementering af et hurtigbus net (41 km i 2002, 388 km i 2015) • Omorganisering af busnettet (hovedlinjer, fødelinjer) • Restriktioner for biltrafik • rejsetider faldet med 32% • luftforurening faldet med 40% • antallet af ulykker faldet med 93%

39. DUBLIN, IRLAND • Implementering af 100 km buskorridorer • Parker og rejs anlæg med parkerings- og busbillet • Busserne kører 30 til 50% hurtigere end bilerne • 29,7% flere bruger bus (+38% i myldretiden) • 65% nye kunder kørte tidligere bil

40. BRUSSEL, BELGIEN • Øget tilbud af kollektiv transport • Bedre kvalitet (nye busser, hyppige afgange, natkørsel) • Nye prissystemer • +50% brug af kollektiv transport fra 1999til 2004

41. SEOUL, SYDKOREA • Implementering af hurtig bussystem (84 km i 2005) • Omorgansiering af buslinier (hovedlinjer, fødelinjer, lokale linjer) • Smartcard system (km baseret betaling) • Realtids sporing af busserne og øget information • +11% brugere af kollektiv transport på et år • større kundetilfredshed

42. HONG KONG • Mere attaktiv og mere tilgængelig kollektiv transport service • Hurtigere adgang til perronen (100 ms/pax) • Bedre kundeinformation • Besparelser i forbindelse med nyt betalingssystem • Bekæmpelse af snyd 7.5 million Octopuskort er udstedt 6 million transaktioner om dagen 90% af alle rejser betales med Octopuskort

43. REKLAME OG BRANDINGfor at fastholde kunder og lokke nye til

44. PARIS, FRANKRIG 750 000 brugere +10% NYE KUNDER (+ 51 000 nye brugere af KT) + 13% til KT markedsandel på 3 år + 5% er intensive brugere ØKONOMI /net margen: 9 til 23 €/år/pas =

45. “Transport er ikke et teknisk spørgsmål, men et politisk spørgsmål. Det er teknisk og økonomisk muligt at organisere et højkvalitet busbaseret transitsystem, hvis andre køretøjer flyttes fra et par kørebaner” Enrique PeñalosaTidligere borgmester af Bogotà

46. Tak for jeres opmærksomhed!mohamed.mezghani@gmail.com