Fortællingen - Coporate storytelling, springboard-historier og den klassiske fortælling

1. Nu på nettet! Fortællingen- Coporate storytelling, springboard-historier og den klassiske fortælling Pia Svejgaard Pedersen 29. Marts 2005

2. Dagens program • Feedback på sidste øvelsestimer (formidling af Tsunamien for børn) • Tak for de mange artikler til ReadIT. I får skriftligt feedback i løbet af ugen, og vi samler op i plenum næste gang • Oplæg om fortællinger på nettet • Evaluering af kurset • Øvelser

3. Fortællingen: ”I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden…” Bibelen, 1. Mosebog, vers. 1 ”Store fortællinger er døde – de små sprogspil lever” Lyotard Gør det abstrakte/komplekse individuelt: ”Personliggørelse af det generelle.” Rolf Jensen A narrative experience is ”a reader’s journey through a website” Bernstein

4. Fortællingen kan overordnet ses som: • En måde at forstå verden på (psykologi) • ”Indhold” - en god historie at promovere virksomheden med (PR- og managementteorien) Novo Nordisk, Røde Kors, Blair Witch Project • Struktur (film, litteratur, web)

5. Hvorfor fortælle? Fortællinger er virkningsfulde… …fordi de fænger …fordi de kræver ingen forklaring …fordi de kan gøre det komplekse simpelt …fordi de kan gøre det konkrete abstrakt og det abstrakte konkret

6. Hvad kan fortællingen? • Underholde: ”virkelighedsflugt” til en anden verden • Forføre: følelsesmæssigt engagement gennem identifikation med personlig historie • Eksemplificere: simulere forløb, erkendelse gennem ”pseudo”-erfaring af levet liv snarere end rationel erkendelse

7. Hvad kan fortællingen på nettet: Strukturen: • Drive bruger “til bunds” på et site • Give bruger en lystfyldt (købs)oplevelse Indholdet: • Skabe “stickiness” (gentagne besøg) • Formidle viden på en alternativ måde • Formidle en institutions eller virksomheds historie på en underholdende måde • Bekræfte værdier fx ...

8. Eks. Ekstra Bladets uhyrligheder

9. Ketchup-effekten

10. Det kreative menneske • Jægersamfundet – fælles historie: Jæger/landbrug: materielle værdier, aktiv • Industrisamfundet – fælles historie: Lønarbejder: materielle værdier, passiv • Dream society/informationssamfund – min historie: Netbruger: immaterielle værdier, passiv • Creative man/oplevelsessamfund – min historie: Innovatør: immaterielle værdier, aktiv • Kilde: Creative man. Instituttet for Fremtidsforskning, 2005

11. Coporate storytelling kan bruges til: Branding: Branding er formen, storytelling er indholdet. Branding af personer, organisation, produkt. Ekstern kommunikation: Fx spin, pressemeddelelser, pressehistorier, pr-materiale, reklamer, annoncer, kampagner. Intern kommunikation: Værdiarbejde, virksomhedskultur, nyhedsbreve, eksemplificering af fx årsregnskab.

12. Coporate storytelling: funktioner • Skabe genkendelse • Skabe identitet og samhørighed vha. dikotomier som fx ’os’ overfor ’de andre’ • Italesætte problemer, sætte dagsordenen og styre hvad der tales om fx ved selv at definere sin rolle (Greimas’ aktantmodel) • At være et virkelighedsbillede, der sørger for at bestemte værdier og udviklingsforløb kommer i fokus. Eksemplets magt. • Sætte ord på og synliggøre det usigelige og tabubelagte • Som internt arbejds- og ledelsesredskab fx til at fremstille organisationens fortid eller fremtid strukturelt (fx som odyssé) eller relatere kendte arbejdssituationer til en ny ramme osv. • Konkurrere med andre fortællinger eller divergerende opfattelser (fx i pressen)

13. Fra kunst til business

14. Storytelling som et redskab til forandring • Springboard-historier er anekdoter om, hvordan en forandring kan finde sted i praksis (Lego og kniven) • se udleveret 10 punkts opskrift på en springboard-historie

15. Dennings springboard-historie: ”I juni 1995 i Kasama, Zambia, loggede en sundhedsmedarbejder sig ind på hjemmesiden for Centers of Disease and Prevention i Atlanta og fandt oplysninger om, hvordan man behandler malaria.” læs mere: http://www.stevedenning.com/

16. Pointen er… At fortællingen skal åbne øjnene for læseren og få hende til at tænke ’tænk hvis det var mig..’ og dermed trigge organisationsforandringen og/eller skabe nye fortællinger osv. ”Jeg kan kun besvare spørgsmålet ’hvem er jeg?’, hvis jeg kan besvare spørgsmålet ’i hvilken historie kan jeg se mig selv?’” Dennings oversættelse af filosoffen A. MacIntyres citat

17. Den klassiske fortælling • Aristoteles: • En klassisk fortælling er: • en sammenstilling af begivenheder • en helhed, der har en begyndelse, • en midte og slutning • lineær • En interaktiv fortælling er: • interaktiv men ikke altid med kun én begyndelse, • midte eller slutning • multilineær

18. Fortællingens grundstørrelser • Historie og diskurs med min. hhv. et kronologisk forløb og en fortællerinstans • Grundstoffet er billeder: • Sproglige eller visuelle • Fiktive eller konkrete • Det er vigtigt at skelne mellem fortælletid og fortalt tid Fortælletid (FT) = den rækkefølge, begivenheder fortælles i (discourse) • Fortalt tid (FTT) = den kronologiske og kausalt betingede begivenhedsfølge, læseren konstruerer efter efter endt læsning (story)

19. Fortælletraditioner • Episk, dramatisk og lyrisk • Den mest udbredte handling i klassiske fortællinger er den episke, som beror på et dynamisk forhold mellem en ’hovedperson’ og dens omverden. • online fortællinger kan man se en forskydning mod det dramatiske og performative, dialogiske.

20. Dramaturgiske fortælleelementer • Karakter (interessante personlighed) • Plot (spændende historie) • Point of view (set fra bestemt synspunkt) • Setting/Stil (hvor, hvornår, hvorledes) • Tematik (generelle temaer)

21. Det narrative begær …er det der driver læseren igennem sin læsning… • Peter Brooks (1984) Reading for the Plot: i vores læsning er vi drevet et begær efter at nå slutningen af fortællingen. Først når vi når slutningen, kan vi endelig forstå, hvad det hele gik ud på • Fortællingen er i udgangspunktet et mysterium: hvad sker der og hvorfor? Det er ofte vores lyst til at vide hvorfor, hvordan og hvad der videre skete, der motiverer vores læsning.

22. Berettermodellen: En skræddersyet model for hvordan man kan engagere sine læsere i et drama ved at strukturere tidsforløbet:

23. Bølgemodellen Velegnet til eksplorative ærinder på et website fx en læringsitution

24. Interaktive fortællinger Ryan:hvad er nogle af de grundlæggende problemer ved interaktive fortællinger? Hvilke modeller for fortællinger findes der? Grundlæggende konflikter: • bruger forventer bevægelsesfrihed og høj grad af interaktivitet og en god historie/spændende oplevelse men • designer/forfatter ønsker at styre brugerens bevægelser og valg og er derfor ofte nødt til at holde sig til en lav grad af interaktivitet, hvis hun vil fortælle en god historie

25. Kontrast til slutningen - som det mest begærede i fortællingen • Interaktiv fortælling = multilineære med mulighed for mange slutninger Der findes andre måder end THE END at slutte en tekst på: • steder i teksten hvor ”spænding” udløses/mysterium forklares • nøglesteder der giver væsentlig information eller som det virker logisk at stoppe ved efter et antal læsninger (”tyk” linkning) • 0plevelsen af at nu har man ”kortlagt” fortællingens univers (besøgt alle steder) • ”at mappe” og genkende mønstre eller handlinger der forklarer karakterers motivationer eller det fiktive univers’ sammenhæng; at forstå fortællingens ”sitemap” eller ”motivation for kategorisering”

26. Labyrinten Træet Mikro/makro-modellen: Netværksmodellen Nøglehul-modellen

27. Succeskriterier for interaktive fortællinger • dialogiske dvs. involverer bruger (fx Online Caroline, EB’s uhyrligheder) • ”cultural scripts/skemaer for handling” kendte forløb (historier) som udgangspunkt for improvisation og identifikation • fokus på univers og karakterer snarere end det stramme plot

28. Anders og Henriette

29. Online Caroline

30. Haderkunder.dk

31. Ipod

32. There.com

33. Litteratur: • Amarasinha, Sascha: Historiefortælling i organisationer / Sascha Amarasinha. - 1. udgave. - Frederiksberg : Samfundslitteratur, 2004. • Denning, Stephen: Egern A/S : en fabel om lederskab gennem storytelling / Stephen Denning ; på dansk ved Jane Flarup. - 1. udgave. - Kbh. : Børsen, 2004. • Flarup, Jane: Da manden ville lære dem at fortælle historier : hvordan storytelling forandrer organisationer / Jane Flarup. - 1. udgave. - Kbh. : Børsen, 2004. • Jensen, Rolf: Heartstorm / af Rolf Jensen. - 1. udgave. - Viby J. : JP Bøger, 2003. • Historiefortælling i praktisk kommunikation / Susanne Kjærbeck (red.). - 1. udgave. - Frederiksberg : Roskilde Universitetsforlag, 2004. • Storytelling : branding in practice / Klaus Fog, Christian Budtz, Baris Yakaboylu ; illustrations: Thomas Thorhauge. - 1. edition. - Frederiksberg : Samfundslitteratur, 2004.