E N D
1. Designhistorie & Designkultur I Tidlig modernisme /1800-tallet. Temaer:
Modernitet, materiel kultur, storbykultur, verdensudstillinger, forbrug, shopping, ingeniørkunst
2. Power-shoppingIdentitet & forbrugskultur Barbara Kruger. En feministisk kunstner i det sene 20. århundrede
Kritik af konsumkultur & materialisme
En kritisk spejling af Descartes diktum: Jeg tænker altså er jeg
3. Barbara Kruger født 1945 i USA Uddannet inden for Visual Arts (Design & Kunst)
Arbejdede som grafisk designer, AD’er og billedredaktør
Kunstner, der stiller spørgsmål ved konventionel opfattelse af kvinde, forbrugskultur og begær
Eksisterende fotografier (s/h), overlejres af tekst. Ofte aggressive punchlines
4. Crystal Palace, London 1851Joseph Paxton(1801-1865)565 m lang, 96.000 m2 areal
5. Krystalpaladset - interieur Arkitektonisk nytænkning. Erfaring fra væksthuse. Glasbeklædning
Paxtons konstruktionssystem: ”Arkitektur skal være som en dug man kan lægge over ethvert bord”
Fleksibelt koncept (muliggjorde både krumme og rette flader). Præfabrikerede enkeltdele, in situ konstruktion. Moduler
Transparens
6. Louise Westergaard, 1851VERDENSMARKEDET - eller beskrivelse for børn over den store industriudstilling I London 1851 Denne kjæmpemæssige Bygning bestod af Jern, Glas og Træ, men da det I Afstand saae ud som om den var bygget af Glas alene, blev den kaldet Chrystalpalladset. Hensigten med denne store Udstilling var, at den skulde modtage og udstille de smukkeste og meest kunstfærdige Ting fra ethvert Land i Verden, for at alle Folk kunde lære hverandre bedre at kjende, end de før havde gjort, og maaskee de herved kunde faae saameget Interesse for hverandres Vee og Vel, og indbyrdes forene sig I Kjærlighed og Handel som een stor Familie, saa at de muligt herefter kunde blive frie for alle de skrækkelige Krige.
7. Krystalpaladset - den store udstillingshal Og hvilke deilige Ting var der dog ikke paa denne Udstilling! Smukke porcelainsvarer, prægtige Speile, Bøger, Statuer, Parfumerier og mange flere Sager fra de forskellige Dele af Verden, deilige Vifter, Smykker, Bronzearbejder, Klædningsstykker og mere. Der var ogsaa en Glasmodel af selve Chrystalpalladset.
Louise Vestergaard, 1851
8. Design anno 1851 Bogskab der var udstillet i Krystal Paladset
En parafrase over en gotisk katedral
Formgivningen slører funktionen
Fokus på håndværk (træskærerarbejdet) og udsmykning
Detaljerigdom
9. Et kig ind i den tyrkiske og ægyptiske udstilling
10. Oversigt over udvalgte verdensudstillinger: 1851: London
1867: Paris
1873: Wien
1876: Philadelphia
1878: Paris
1879: Sydney & Melbourne
1883: Amsterdam
1889: Paris
1900: Paris
1902: Torino
1904: St. Louis
1910: Bruxelles 1915: San Francisco
1925: Paris
1929: Barcelona
1930: Antwerpen
1933: Chicago
1937: Paris
1939: New York
1958: Bruxelles
1967: Montreal
1970: Osaka
1992: Sevilla
2000: Hannover
11. ModernitetDet iøjnefaldende forbrug & massekulturen Den industrielt baserede masseproduktionen gør brugsgenstande, der tidligere havde været forbeholdt eliten, tilgængelige for en stadig større del af samfundet. Borgerskabet (middelklassen) etableres som magtfaktor
Demokratisering. Social mobilitet
At skille sig ud gennem besiddelse af TING. Social status. Identitetsskabende
Byens fysiske rammer stimulerer forbruget (den ny glas arkitektur: Passagerne, stormagasinerne)
Sociologen Thorstein Veblens The Theory of the leisure Class, 1899 (fritidssamfundet og muligheden for synligt forbrug). Optaget af de socio-kulturelle implikationer af TINGENE. NYHEDS-værdien (mode)
12. Paris Det 19. Århundredes hovedstad ”Paris bliver atter Europas hovedstad, dog ikke som tidligere midtpunktet for kunst og kultur, men for fornøjelsernes metropolis, operaens, operettens, ballernes, boulevardernes, restauranternes, varehusenes og verdensudstillingernes, de færdiglavede og billige nydelsers by”.
Arnold Hausers Kunstens og litteraturens socialhistorie
13. Forudsætningerne for ændringerne - og et par vigtige politiske begivenheder: Revolutionen 1789. Ændrede magtbalancer. Adelen og kirken træder i baggrunden og Kejserdømmet lader storborgerskabet, handels- og finansfolk blive centralt.
1799 Napoleon 1. tager magten. Krones i 1804. Napoleonskrigene. Abdicerer i 1814 (flugt til Elba) og for 2. gang i 1815.
Monarkiet genindføres
1830 Revolution og indførelse af konstitutionelt monarki
1848 Revolutionerne går igennem Europa
1851 Napoleon 3. udråber Det andet Kejserdømme
1870 Tysk-franske krig og belejringen af Paris
1871 (18. marts) oprettes Pariserkommunen. Det revolutionære folkestyre, der brutalt nedkæmpes knap 2 måneder efter
1871 Den Tredie Republik oprettes
14. Passager i Paris - et nyt storbyfænomen
15. Passage Choiseul, interieur slut 1800-tallet Glasoverdækkede forretningsstrøg
Forbandt mellem 2 hovedstrøg
Crowd-catchers
Glastage og ingeniøræstetik
Urbane labyrinter
”En lille by ind i storbyen”
En-verden-i-verden
En moderne, international bygningstype. International stil
2 byggeperioder:
1823-1827 & 1837-1847
16. Tagkonstruktion trækker lyset ind En kunstig miniverden
Kunstigt lys efter mørkets frembrud (gas belysning)
Tidligste iscenesættelse af varecirkulationen
Nye mennesketyper: Flanøren & demi-monden
Blikkenes fest: varer og promenerende
17. Passage Vivienne, 1832
18. HaussmanniseringenBaron Haussmann (1809-91), Seinepræfekt
19. Et nyt byrum dannes i 1850’ernes Paris ”Strategisk forskønnelse” (Walter Benjamin)
Reaktion på 1848 revolutionerne
Rationalisme
Haussmann fik tilnavnet ”Den rette linies Attila”
Anlagde boulevarderne som kirurgiske snit igennem den gamle bykerne
Anlægsarbejde uden sidestykke
20. Wien RingstrasseByplanlægning i 1870’-80’erne Strategisk forskønnelse på det gamle demarkationsterræn
Fra ydre til indre fjende
Borgerskabets selviscenesættelse
Historicisme
Arkitektoniske stilarter som bærer af betydninger og symbolsk indhold
21. Ringstrasse med Parlamentet, Kulturelle og politiske institutioner
Etageejendomme der lignede palæer
Eftertidens reaktioner: Adolf Loos: ”En potemkinsk by”
Adolf Hitler: ”1001 nats fortryllelse”
22. Parlamentet Theophilus Hansen. Opført 1874-83
23. Haussmanns Boulevarder før og nu
24. Og i kunsten: Impressionismen Gustave Caillebotte
Un Balcon eller Un balcon, Boulevard Haussmann, 1880
Olie på lærred, 69 x 62 cm
Det flygtige øjeblik standset
Den monokrome himmel og boulevardens grønne træer slører det pulserende liv
Det maletekniske
Sitrende lys. Indtryk (Impression)
Første kunststrømning der var ’absolut moderne’.
Hverdagen og storbyens liv
25. Constantin Guys 1802-1892 Det er ikke enhver givet at tage sig et bad i mængden at nyde masserne er en kunst, og alene han kan på menneskehedens bekostning drikke sig en rus I livskraft, hvem en fe ved vuggen har indblæst forkærlighed for maske og forklædning, had til hjemmet og lidenskab for rejser
Charles Baudelaire MÆNGDEN ”Parisisk Spleen - små prosadigte”
26. Charles Baudelaire (1821-1867) om Moderniteten
Moderniteten, det er det forbigående, det flygtige, det ikke-nødvendige, kunstens ene halvdel, hvis anden halvdel er det evige og urokkelige. For hver periodes malere har der eksisteret en modernitet
L’Epoque et l’Eternelle. Kunstens 2 grundkomponenter i følge Baudelaire
27. Constantin Guys: I teateret- og Baudelaire fotograferet i 1863, samme år, hvor han skriver om ”det moderne livs maler”
28. At se og blive set!Visuel forførelseom visuel fjernkommunikation Ch. Baudelaire
Syndens Blomster (”Le Fleur du mal”)
”Til en kvinde, der gik forbi” (’A Une Passante’)
Et lynglimt ...Derpå natten! - Det flygtige blik,
Som har vakt mig, o skønhed! Skal jeg ikke se
Dig atter før engang i den evige trafik?
Et andet sted, langt borte! for sent! aldrig måske!?
For ingen af os véd, hvorhen den anden forsvandt;
Jeg kunne have elsket dig; du vidste, det var sandt
(Strofe 3 og 4 af i alt 4)
29. BON MARCHÉetableret 1852 Eiffel & L.C. Boileau, 1869-1887
Dækkede en hel karré
Udstillingsvinduer hele vejen rundt
Indre lysgårde, gallerier og pompøst trappeforløb
Separate afdelinger for specialvarer
30. ”Den moderne handels katedral” Bon Marché dannede model for stormagasinet AU BONHEUR DES DAMES i Emile Zolas roman af samme navn i 1883
Her blev 1800-tallets powershopping fremstillet som et helt igennem kvindeligt univers med erotiske undertoner
31. Au Bonheur des Dames Der var for enden af hallen, omkring af en af de støbejernssøjler, der støttede glastaget, som en funklende strøm af stoffer, en kogende flod, der styrtede ned fra loftet og videde sig ud, lige til den nåede gulvet. Lyse satiner og sarte silker strålede som de første; dronningesatiner, renæssance-satiner med perlemorstoner som kildevand; lette silker, transparante som krystal, Nil-grønne, Indien-grønne, majrosa, Donau-blå. Derpå kom de kraftigere vævninger, vidunderlige satiner, hertuginde-silker i varme farvetoner, der skyllede ned i tunge bølger. Og nederst, som i fontænens skål, sov tunge stoffer, mønsterbindinger, damasker, brokader, indvirkede og perlebesatte silker midt i et dybt leje af velour, alle slags velour, sort, hvidt, farvet, velour på en grund af silke eller satin, og gravede med deres bølgende pletter en ubevægelig sø, hvor himmelens og landskabets genspejlinger syntes at danse. (Emile Zola)
33. Varen og dens fetish-karakterDrømmekarakter Kvinder bøjede sig blege af begær for at se sig selv deri. Alle stod de over for dette ubændige vandfald, søgende efter fodfæste, med en dump frygt for at blive revet med af denne oversvømmelse af luksus og med en uimodståelig trang til at kaste sig i den og fortabe sig ... Tiden var inde til eftermiddagens mægtige runddans, hvor den overophedede maskine førte an i kundernes dans og drev penge ud af deres kød ... Nu kvalte vibrationerne indenfor støjen udenfor; man hørte ikke længere droskers rullen eller vogndøres smækken; der var hinsides salgets høje summen kun følelsen af det umådelige Paris, af en umådelighed, som stedse ville levere kvinder, kunder. (Emile Zola)
34. Kvinden som forbrugerIscenesat kvindelighedIllustration fra La Vie Parisienne, 1913 Såvel en positiv som negativ side af denne iscenesættelse
Elizabeth Cady Stanton (1854) agiterede for kvindens ret til at købe ”GO OUT AND BUY!”. Et kvindepolitisk projekt. Individuel frihed
Nye vareområder tilpasset kvinden som forbruger: klæder, husholdningsudstyr, tekstiler, pyntegenstande, eksotika, møbler
35. Forretningsvinduet som”VISUAL INTOXICATION” 1900 L. FRANK BAUM The art of Decorating dry goods windows
Vinduesudstillingen som skaber af ILLUSIONER
Baum var redaktør for månedsmagasinet The Show Window fra 1897-1902
36. Citat L. Frank Baum ”How can a window sell goods? By placing them before the public in such a manner that the observer has a DESIRE for them and enters the store to make the purchase. Once in, the costumer may see other things she wants, and no matter how much she purchases under these conditions THE CREDIT OF THE SALE BELONGS TO THE WINDOW”
Eugene Atget, 1910: Mannequiner på Avenue des Gobelins, Paris
37. Tour EiffelGustav Eiffel, 1889 Ingeniør med erfaring fra brokonstruktioner
Verdensudstillingen 1889
100-året for revolutionen
300 m højt. Visuel dominans i bybilledet
Fokus på konstruktionen - som æstetik
1700 totalplaner, 18.038 detaljeplaner. 199 arbejdere var beskæftiget i 20 måneder
Montagearbejde
38. Transparens & simultanitet
39. I fotografi og kunst i starten af 1900-tallet
40. Konkluderende: Det moderne samfund karakteriseres ved:
urbanisering & industrialisering
Det er et massesamfund med stærke sociale polariseringer
Den materielle kultur bliver central. Forbrug, shopping og fokus på TING (jf. verdensudstillingerne)
En ny æstetik vinder indpas. Arkitekturen inspireres fra ingeniørkunsten, Kunsten inspireres af hverdagslivet
Ud af alt dette vokser en ny sensibilitet med fokus på det visuelle