Videnskabsteori for Biologer, d. 17. marts 2014 Tema 6: Teoriladethed og antropomorfisme

1. Videnskabsteori for Biologer, d. 17. marts 2014 Tema 6: Teoriladethed og antropomorfisme forelæsninger ved Claus Emmeche og Jakob Givskud

2. dagens ret er centreret om de begrebslige modsætninger • dyr/mennesker, • teori/empiri, • subjekt/objekt, • antropomorfisme/antropocentrisme • Bevidsthed: hvad er det? (og hvorfor er det så svært for naturvidenskab) og hvad er bevidsthedsfilosofi ? • Selvbevidsthed hos dyr? (case: Gallup vs. Epstein) • VT: Teoriladethed • Sociale relationer: venskab – hvad er det? • Venskab hos dyr? (case: Cheney & Seyfarth vs. Henzi & Barrett) • VT: Antropomorfisme

3. Bevidsthed og bevidsthedsfilosofi * • Teori/observation • Hvad menes med ’bevidsthed’? (semantik) • Hvad er bevidsthed? (metafysik) • Hvordan kender vi til bevidsthed? (epistemologi) • Hvem/hvad har bevidsthed? (empirisk spm.?) • Hvordan forsker man i bevidsthed? (metodologi) * credit goes to Oliver Kauffmann & Theresa Schilhab …

4. Hvad er bevidsthed? • Når spørgsmålet om muligheden for at forklare hvad bevidsthed er rejses – et ontologisk-metafysisk spørgsmål – er det nu om dage især ’fænomenal bevidsthed’, man har i tankerne. (phenomenal consciousness)

5. Hvordan forsker man i bevidsthed? Metodologi • Spørgsmål om de rette metoder i de empiriske videnskaber (f.eks. eksperimentel biologi eller psykologi) i kraft af hvilke vi får viden om bevidsthed). F.eks. metoder i kraft af hvilke vi sikkert kan skelne mellem bevidste/ikke-bevidste tilstande. • Hov! Måske kræver undersøgelse af bevidsthed særlige metoder i kraft af den måde hvorpå bevidstheden er på (ontologisk set) eller i kraft af måden vi har kendskab til den på?

6. Hvordan kender vi til bevidsthed? • Mange har peget på, at den måde, hvorpå vi kender til bevidstheden på, rejser særlige problemer for forskning i bevidsthed og i forhold til det fundamentale spørgsmål om, hvad bevidsthed er. • “So what do we know about the mind? One way of approaching this question is to ask: How do we find out about the mind? [...] One thing that seems obvious is that we know about the minds of others in a very different way from the way we know our own minds. We know about our own minds partly by introspecting.” (Crane, p.47). • Men hvad er introspektion...?

7. Forklaringskløften • Forklaringskløften(eng. ”the explanatory gap”) betegner den bevidsthedsfilosofiske problemstilling, at viden om hjerneprocesser tilsyneladende ikke giver os en forklaring på, hvordan bevidsthedsfænomener kan opstå heraf. Denne kløft er således en del af problemkomplekset ’det psyko-fysiske problem’.

8. Forklaringskløften • ”Hvordan noget så bemærkelsesværdigt som en bevidsthedstilstand kan opstå som et resultat af en påvirkning af nervevæv, er lige så uforklarligt, som Djins tilsynekomst, da Aladdin gned på sin lampe”. (Thomas H. Huxley; Lessons on Elementary Physiology 8, 1866).

9. Forklaringskløften Påstanden om eksistensen af kløften har siden slutningen af det 20. århundrede spillet en vigtig rolle i bevidsthedsfilosofien, hvor bl.a. David Chalmers, Joseph Levine og Colin McGinn på baggrund heraf har draget forskellige skeptiske konklusioner mht. muligheden for at give en reduktiv forklaring på bevidsthed. Andre filosoffer, f.eks. Daniel Dennett, har argumenteret for, at eksistensen af kløften er en illusion.

10. To måder at illustrere forklaringskløften på • Thomas Nagels overvejelser om ’perspektiviskhed’: 1./3. persons perspektivet. • Frank Jacksons intuition omkring ’Marys værelse’.

11. Nagels flagermus Thomas Nagel Hvordan er det for en flagermus, at være en flagermus?

12. Nagels ’perspektiviskhed’ • Phenomenal consciousness: “An organism has conscious mental states if and only if there is something it is like to be that organism – something it is like for the organism.” (Nagel, 1974) • dvs. hvordan det er, eller føles at være den organisme

13. Nagels perspektiviskhed • Nagels pointe er: • Ethvert forsøg på at reducere ’what it’s like’ til et rent 3. persons perspektiv vil overse (eller uberettiget negligere) 1. persons perspektivet, der (jo) er essentielt for fænomenal bevidsthed.

14. Hvad rammer Nagels kritik? • I følge Nagel selv rammer den: • Behaviourismen • Identitetsteorien (sml. den reduktive materialisme / fysikalisme) • Funktionalismen (lærebogen s. 149)

15. B.F. Skinner (1904-1990), medforfatter til Epstein et al. 1981, ”Self-awareness in the pigeon” Behaviourismen Problemer med behaviourisme: • Er ’omvendt’ epistemisk assymmetrisk (joken!) • Indfanger ikke det oplevelsesmæssige aspekt ved (mange) mentale tilstande. • En reduktion af mentale tilstande til konditionale forhold kan ikke lykkes. • Forklaringer på adfærd er ikke selv adfærd.

16. Marys værelse Frank Jackson Hvad ved Mary om farver, når hun bliver lukket ud af sit værelse?

17. Jacksons intuition om Mary • Mary, en brillant neurovidenskabskvinde er opvokset isoleret i sort-hvide omgivelser. Hun erhverver al viden der findes om at se farven rød. F.eks. opnår hun bl.a. et fuldstændigt kendskab til hvorledes rødt påvirker vores centralnervesystem, således at vi er i stand til at sige sætninger som ”æblet er rødt”. Efter at hun har erhvervet denne fuldstændige viden, bliver Mary lukket ud af sine sort-hvide omgivelser – sit værelse og bliver nu præsenteret for RØD:

19. Jacksons intuition om Mary • Vil Mary, i kraft af sin fuldstændige viden om at se farven rød, allerede vide, hvordan et æbles røde farve ser ud? Eller vil hun lære noget nyt om farven rød – at dens quale fremtræder sådan: ? • Jackson tilslutter sig den intuition, at Mary lærer noget nyt. • Hvad er det, hun lærer?

20. Jacksons intuition om Mary • Men hvis fysikalismen er sand, vil enhver kendsgerning vedrørende farveoplevelser, herunder qualia, være identisk med fysiologiske, funktionelle eller fysiske kendsgerninger, som Mary på sit værelse har erhvervet viden om. Så hvis det er sandt, at hun lærer en ny kendsgerning vedrørende et oplevelsesmæssigt forhold (røds quale), er der tale om en kendsgerning, som altså ikke er fysiologisk, funktionel eller fysisk.

21. Ergo er de tilsvarende reduktionistiske positioner ikke indlysende holdbare… • Hvad gør vi så?

22. Måske skal vi helt ud af hjernen...?

23. Den kropsløse filosofi • Den filosofiske tradition har arbejdet med bevidsthed og kognition ud fra erkendelsesteoretiske, metafysiske og videnskabeteoretiske vinkler. • Traditionelt har filosofien imidlertid ignoreret kroppen til fordel for enten den isolerede tænkning, knyttet til sjælen/bevidstheden, eller (i nyere tid) til hjernen.

24. Kroppen – ’det at have en krop’ – er mere end hjernen og ’det at have et nervesystem’. • Kognition er fænomener som tænkning, perception, kropslige fornemmelser (smerter, kilden, kløe, etc.), at have drømme og at fantasere. • En række af disse fænomener kan foregå såvel med som uden bevidsthed.

25. Klassiske ”kropsløse” tænkere • René Descartes • John Locke • David Hume • Immanuel Kant

26. Nogle kropslige tænkere • John Dewey • Martin Heidegger • Maurice Merleau-Ponty • Ludwig Wittgenstein

27. René Descartes som et kropsløst eksempel: • Et metafysisk og erkendelsesteoretisk begrundet skel mellem kroppen og bevidstheden (sjælen) – og mere generelt: mellem ’det kropslige’ og ’det kognitive’. • Den kontingente forbindelse mellem de to substanser er lige så berømt som den er problematisk.

28. En indrømmelse af Descartes… • Når sjælen er forbundet med legemet, er hjernen nødvendig for at sjælen kan huske fortidige begivenheder. • Men stadig: hvad har det med kroppen at gøre?

29. En anden (mere kropslig) indrømmelse af Descartes… ”Naturen lærer mig også, i kraft af smerte, sult, tørst etc. at jeg ikke blot er anbragt i min krop som en kaptajn i sit skib, men at jeg er meget intimt forbundet og i den grad sammenknyttet hermed, at jeg danner et hele sammen med den.”

30. Har dyr bevidsthedog endda selvbevidsthed?

31. Hvad er spørgsmålet??? har dyr… Et ’jeg’? Rettet opmærksomhed? Perception? Vågenhed?

32. Bevidsthed: Forskellige betydninger • Som betegnelse for at et subjekt er bevidst om noget (æblet på bordet). Subjekt —> Objekt. Rettethed (intentionalitet) • Som udtryk for refleksion over egne tilstande – introspektion • Umiddelbar selvbevidsthed (prærefleksiv, at bevidsthedens er individets) [eksisterer den?] • Fænomenal bevidsthed (fx smag af ananas og banan) • Betegnelse for det der adskiller bevidste tilstande fra ikke-bevidst (det at være klar over det) • Det at en given mental tilstand kan gøres funktionelt tilgængelig (fx i kraft af en rapport, for ræsonnementer) • Bevidsthed i modsætning til ikke-bevidsthed (uden at der er indhold for bevidstheden) … at være vågen (modsat i coma)

33. …..Irreducibilitet s.151 Mange forsøgergjortpå at identificerebevidsthed med et andettræksåsomadfærd, funktionelletilstande, ellerneurobiologisketilstandebeskrevetudelukkendeitredjepersonsneurobiologiske termer. Alledissefejlerfordibevidsthedhar en irreducibelsubjektivkarakter, somikkeeridentisk med nogentredjepersonsobjektivetræk. Bevidsthederirreducibeltsubjektivi den forstand, at bevidstetilstandeoplevesaf og ertilgængelige for detindivid, somhardempå en mådesomikkeoplevesafellerertilgængelig for andreindivider. For at forstådet, erdetvigtigt at skelnemellem den erkendelsemæssige side afdistinktionenmellemobjektivitet og subjektivitet og den ontologiske side. Erkendelsesmæssigterobjektivitet en sag dervedrørerpåstandesomkankonstateresaf en kompetentiagttagerimodsætningtilsubjektiveforhold, somvedrørerindividuelsmag og præferencer. Men i denontologiskebetydningafdistinktionenobjektiv-subjektiverdervissefænomener, someriboendesubjektive, og andrefænomener, someriboendeobjektive. Forholdsom masse, kraft og gravitationeltiltrækningerontologiskobjektive, mensbevidsthederontologisksubjektiv. Subjektivitetidennebetydningerikke et erkendelsemæssigtspørgsmålom, hvordan vi konstatererbevidsthed, men et spørgsmålomdetsontologiske status. Indvendingenimodenhver form for reduktionerda, at den erdømttil at fejle, dadetontologisksubjektiveikkekanreducerestildetontologiskobjektive. (s. 151 iVidenskabsteori for de biologiske fag, Andersen et al.; citeret fra Ted Honderich’s Oxford Companion to Philosophy)‏

34. ……What’s it like…… Det vil ikke hjælpe, at man forsøger at forestille sig, at man har flyvehud på sine arme som gør det muligt for en i skumringen at flyve omkring og fange insekter med munden. Samt at forestille sig, at man ser dårligt, opfatter omgivelserne ved hjælp af højfrekvente lydsignaler, som bliver kastet tilbage og at man tilbringer dagen ved at hænge i fødderne med hovedet nedad i et loftskammer. For så vidt at jeg kan forestille mig dette (hvad jeg kun i meget begrænset omfang kan) så fortæller det mig kun, hvordan det ville være for mig at opføre mig som en flagermus gør. Men det er ikke det, der er spørgsmålet. Jeg vil vide, hvordan det er for en flagermus at være en flagermus. (Lærebog s. 150).

35. Self-consciousness?Mirror self-recognitioncasen Problemetom 1.- og 3.-personsperspektivet

38. Gallupsspejlforsøg“the test has remained the gold-standard of self-identity”de Waal (2008) • Gallup publicereri 1970 - • Amsterdam i 1972 • Videnom og oplevelseaf et selv • Selvetsomforskelligtfraandre • Forståelseafandre – theory of mind (TOM) • Selvetertilstedeførspejloplevelsen, men skal ’modnes’ • Duerkanbeståmodificeret test • Spontanbevidsthedomselv • Ingenbelønning

39. ’Cognitive gap’ ? Schilhab,T (2004) Biology and philosophy, 19, 111-126 • Elefanter (indisk) • Husskade (Picapica) • Delfiner (bottlenose) Åbenlyst ikke-primater

40. Reduktion - eller operationalisering? • Hos Gallup bliverkonkreteadfærdselementer set som operationaliserede udtryk for (eller håndgribeligeinstantieringeraf)bevidsthedsfænomenet Kriterierne: • feks. at viseovergangfra social tilselv-rettetadfærd, • at pille sig iansigtet under testperioden

41. Reduktion Bevidsthed rekonceptualiseret til operationaliseringen Objektivering, reifikation – tingsliggørelse Selv-bevidsthed MSR Mentalt indhold Adfærd

42. Om evidens Mangelpåevidens for et fænomen erikkedetsammesom evidens for et manglendefænomen

43. The problem of asking the wrong questions?

44. Et ”antropocentrisk” (og ikke-antropomorfistisk) bud på spørgsmålet om dyr har/kan have selvbevidsthed: • Dyr har et ”Zoo-Selv”: Dyr har som senso-motoriske organismer en (fx kinæstetisk) erkendelse af egen krop, inkl. delvis perception af dele heraf, og forskellige grader af kognitionsbaseret problemløsning (zoo-kognition) • Mennesker har desuden også et ”Antropo-Selv”: Mennesker er dyr med talesprog, som supplererer zoo-kognition med et symbolsk og socialt distribueret system af repræsentationer (sprog), der kan betegne ting, genstande, relationer og sociale roller, herunder forholdet mellem organismen og andre organismer. P.t. har kun Homo sapiens dette (antropo-kognition) Dette synspunkt er bl.a. begrundet i en ”organicistisk” opfattelse af nødvendigheden af at operere med forskellige beskrivelsesniveauer af forskellige ontologiske domæner, se også lærebogen s. 171-176.

45. Organicistisk opfattelse af kroppens emergente niveauer Niveauerne er ikke serielle, men asymmetrisk inklusive, fx er dyret som et zoo-fænomen også et bio-fænomen (en organisme), men ikke omvendt (ikke alle organismer er dyr, planter er fx ikke); ligesom mennesket også er et stykke biologi - og fysik.

46. En menneskelig spejltest?Hvad ville vi se, hvis vi så os selv i spejlet? • os selv? • en gåde? (jf. ”endnu ser vi i et spejl, i en gåde…”) • vores sande selv? • en fremmed? • et (selv)bedrag? • en person, vi kun delvis kender? • en social rolle?

47. Do we see ourselves, when looking into a mirror? Anne Spencer: the important ”mirror” is reflection Anne Spencer (1882 - 1975), American poet

48. Anne Spencer, Letter to a sister It is dangerous for a woman to defy the gods;
To taunt them with the tongue's thin tip,
Or strut in the weakness of mere humanity,
Or draw a line daring them to cross;
The gods own the searing lightning,
The drowning waters, tormenting fears
And anger of red sins. Oh, but worse still if you mince timidly -
Dodge this way or that, or kneel or pray,
Be kind, or sweat agony drops
Or lay your quick body over your feeble young;
Of you have beauty or none, if celibate
Or vowed-the gods are juggernaut,
Passing over…over… This you may do:
Lock your heart, then quietly,
And lest they peer within,
Light no lamp when dark comes down
Raise no shade for sun;
Breathless must your breath come through
If you'd die and dare deny
The gods their god-like fun…..

49. Anne Spencer, Letter to a sister It is dangerous for a woman to defy the gods;
To taunt them with the tongue's thin tip,
Or strut in the weakness of mere humanity,
Or draw a line daring them to cross;
The gods own the searing lightning,
The drowning waters, tormenting fears
And anger of red sins. Oh, but worse still if you mince timidly -
Dodge this way or that, or kneel or pray,
Be kind, or sweat agony drops
Or lay your quick body over your feeble young;
Of you have beauty or none, if celibate
Or vowed-the gods are juggernaut,
Passing over…over… This you may do:
Lock your heart, then quietly,
And lest they peer within,
Light no lamp when dark comes down
Raise no shade for sun;
Breathless must your breath come through
If you'd die and dare deny
The gods their god-like fun….. Pause -